Hurra for det temmelig omfattende lager af spindefibre jeg har, og hurra for kartemaskinen.
I aftes fik jeg pludselig en ustoppelig trang til at karte noget spelsau-uld (til min mands kommende sweater) og derefter spinde det. Desværre kunne jeg ikke lige finde posen med spelsau, og kom til den erkendelse at den nok befinder sig i butikken. Men så faldt mine øjne på noget merino, som jeg engang har farvet i smukke blå, turkis, grønne og violette nuancer. Der var en rimelig portion, og jeg fandt også en rest af noget brunt Bluefaced Leicester, som så vidt jeg husker er resterne fra et filte-projekt. Til sidst hev jeg fat i en af de efterhånden talrige poser med angora-uld. Det er jo altid godt med lidt angora!
Så frem med kartemaskinen og i gang med at blande fibre. Jeg fik 8 lækre, bløde og smukke bats ud af det:
Ikke ens i farverne, men alle med sin del af de naturfarvede fibre i. Jeg spinder dette karteflor sådan halvvejs som kartegarn, d.v.s. jeg har sat godt med indtræk på rokken og jeg spinder blødt, med let hånd, med noget der ligner det lange bagud-rettede træk.
Her er jeg i gang med første spolefuld. Dette næsten-kartegarn skal naturligvis tvindes, da det er alt for løst spundet til at bruges som 1-trådet garn – i hvert fald til almindelig brug. Hvis det skulle bruges som islæt i væven eller måske strikkes og derpå valkes, så kunne det godt gå. Men jeg overvejer et par nye vanter, evt. også et pandebånd, så dette her skal altså tvindes.
Tilbage til rokken!
Det ser virkeligt lækkert ud! Jeg tror også jeg skulle rode lidt i mine gemmer. De er propfulde af mellembrunt alpaka, der måske også kunne blandes med noget andet. . . Du motiverer mig, Birthe! Tak for det! Hilsen Hanne i CH.