Åh, det er lige som juleaften når der kommer en foret kuvert fra USA.. I hvert fald når der står "Jenkins Woodworking" udenpå. Se hvad der var indeni:
Denne her hedder en Jenkins Turkish Delight, og den er lavet af canary wood og vejer sølle 18 gram. En rigtig fin lille ten, der er velegnet til det helt tynde spinderi, lace-garner og så'n.
De tyrkiske tene er super-smarte, ved det at man, når man har spundet tenen fuld, blot hiver pinden nedenud og lirker krydsarmene ud; et voila, så har man et garnnøgle! Men jeg købte jo ikke kun en enkelt, vel. Her er makkeren, en Jenkins Lark i Pistacio-træ..
"Lærken" er lidt længere i skaftet og krydsbenene lidt slankere i det. Den er også let, vejer 22 gram, men jeg tror der kan pakkes meget mere garn på den end på Delight'en. Når man spinder på tyrkisk håndten skal man vinde garnet på på en bestemt måde: over to arme, under en. Og man skal lære sig at lave en lille løbe-knude, for der er ingen krog på sådan en fætter. Det er dog hurtigt lært, og meget nemt at anvende i praksis.
På Lærken sidder der lidt af den medfølgende prøvefiber (husker ikke lige hvad det er, men farverne er i hvert fald livlige og ret tequila sunrice-agtige..). På Delight'en spinder jeg noget corriedale/alpaca fra Skytten. Det er noget fiber som jeg har vundet i et spinde-bankospil og som jeg har glædet mig til at prøve. Er dog lidt skuffet over kvaliteten. Ulden virker lidt død og overbehandlet og der er rigtig mange helt korte fibre i. Jeg tænker at det til sin tid skal tvindes med noget lækkert merino/alpaca, eller måske merino/silke af egen import..