Udgivet i 6 kommentarer

Færdige sager.

Her i løbet af de sidste to uger er jeg blevet færdig med hele 3 strikkeprojekter. Jeg er rigtig stolt af mig selv! Jeg tog nemlig en (lidt hård) beslutning om at jeg skal færdiggøre 5 ting fra bunken, og først derefter må jeg gå i krig med et nyt strikkeprojekt. Nej, faktisk to. Men derefter skal jeg igen gøre 5 ting færdige (tre gamle projekter plus de to nye..) og det, har jeg tænkt, må da bevirke at der bliver ryddet lidt op i UFO-bunken. Rent faktisk er der rigtig mange interessante UFO'er som jeg ville elske at få færdig – det er bare lige med at få det gjort!!
1. færdige projekt er min søns sweater:
Plantestribetsweaterasbjoern
Det er en helt enket raglansweater, strikket oppefra og ned, på pind 4. Garnet er Blue Faced Leicester-uldgarn som jeg har farvet med planter og svampe. Den blå bundfarve er farvet med japansk indigo fra haven. De smalle striber er ca. 15 – 20 forskellige svampe- og plantefarvede.
Asbjørn er rigtig glad for den.. 🙂
2. færdige projekt er mine stribede leggings:
Leggingsfaerdig
Jeg beklager meget det ekstremt dårlige foto. Lyset er ikke optimalt og det er fotografen heller ikke..
De her Zimmermann-leggings er heller ikke optimale. Jo, jeg elsker de fantastiske farver og striber som Crazy Zauberball garnet giver, og pasformen er rigtig fin, indtil vi når op til lænden. Her skulle der formes med forkortede rækker for ekstra vidde bagtil, men enten har jeg læst/oversat/afskrevet instruktionerne helt forkert, eller også er jeg ikke bygget så det passer til Zimmermanns basismodel.. Der skal i hvert fald strikkes om på det pågældende stykke, hvilket betyder at jeg må en tur omkring bibliotek.dk og låne "Knitter's Almanac" igen for at se hvad der er gået galt.
Men jeg elsker dem alligevel. De er lækre og varme..
3. færdige ting er denne sweater:
Stribetsweateryuzenhh1
Striber igen. Men det er også altid flot.. 😉
Her har jeg strikket skiftevis 2 omgange i chokoladebrun Heaven's Hand og 2 omgange i Noro Yuzen. Pind 5 og en helt basal sweater-model uden nogen form for dikkedarer. Jeg har skrevet en opskrift (jow-jow..) i hele 4 størrelser. Den, og naturligvis garnet, kan købes i GarnGalleriet.

Og så har jeg jo lige været til workshop med Kaffe Fassett og Brandon Mably. Det har jeg desværre ikke lige tid til at skrive om nu, men stay tuned – der er en beretning og nogle fotos fra workshoppen på vej!

6 tanker om “Færdige sager.

  1. flotte, flotte ting i super fine farver, striber er nu altid fine og helt klassiske.
    kh.fra Island
    Frida

  2. Dejlige striber, du har frembragt.
    Fantastiske leggings. Var hun ikke enormt tynd, hende fru Zimmermann? Måske er det det – eller også var det også dengang moderne med alt for lave taljer i benklæderne ;-))

  3. Hej Ann. Tak for kommentaren 🙂 Hm, det er det helt modsatte der er galt: over hofterne og lænden ligger det nærmest i lag og fylder bare alt for meget!! Men fortil er højden på taljen fin. Jeg har simpelthen læst forkert, det må være forklaringen..

  4. Tak Frida 🙂 Ja, striber er altid gode. Ææælsker dem, især i mange farver 🙂

  5. Det er flotte ting du har fået færdig. Dine striber er meget inspirerende. Jeg kunne blive inspireret af din indsats for at gøre ting færdige. I morgen vil jeg line UFO’er op på en række og se hvad jeg har mest lyst til at få færdigt, næstmest lyst osv. Måske en plan kan disciplinere……

  6. åh, hvor er dine leggings seje! Synd at pasformen ikke er ideel, men mon ikke du finder en løsning?

Leave a Reply to Birthe PCancel reply