Udgivet i 7 kommentarer

Småting.

Så er der en lille en til halsen:
Dobbeltloop
– Eller faktisk ret stor.. Tørklæde-ringen, som jeg kalder "Dobbelt-loop" er omtrent 170 cm i omkreds og 20-25 cm i højden. Strikket af 200 gram af det nye Noro Kama – uhm, det er dejlig blødt og varmt!! Dobbelt-loop'en kan bruges dobbelt eller triple om halsen som man nu synes.
En tilståelse: Det er faktisk slet ikke mig der har strikket den, men Jette, min flittige strikke-fe! 🙂

Jeg har til gengæld strikket disse her helt selv:
Ankelvarmere1
Ankelvarmere. Barfods-galocher. Bundløse sokker.. Ja, lidt mystiske ser de ud, men dette design er opstået af bitter nød! Jeg er jo barfodsløber, men lider så frygteligt af kolde tæer når vi kommer ned på omkring 5 – 8 grader. Så jeg tænkte, at hvis nu man havde noget dejligt uldent til at varme ankel og fodryg, så kunne man måske bedre klare kulden og dermed forlænge barfods-sæsonen en smule. På samme måde som fingerløse vanter (pulsvarmere) giver varmen helt ud i fingrene bare fordi håndleddet er varmt. Yoga-sokker (dem uden hæl og tå) er jo opfundet, men med deres bund vil de ikke være praktiske til løb. Her har jeg brug for noget der ikke bliver slidt, og så opstod tanken om en lille, let udskiftelig, strop omkring en tå.
Barfods-galocherne er født. De virker, i hvert fald til en vis grad (nok ikke minus-grad, ha-ha..). Billederne er taget en tidlig morgen i 3 graders varme efter en test-løbetur på ca. 5 km.
Ankelvarmere3
Mine barfods-galocher er egentlig lidt kedelige og praktiske i deres look. Jeg forestiller mig at modellen sagtens kan gøres mere sjov, sprælsk og pyntelig ved f.eks at strikke en anden form for manchet, måske i et yndigt hulmønster, og fod-delen kan pyntes med perler, palietter og broderier i bedste Bollywood-stil..
Opskriften kan hentes kvit og frit ovre på Ravelry: Opskrift på barfods-galocher.
Ankelvarmere2

7 tanker om “Småting.

  1. som altid, fine strikketing. men, OMG!!! at löbe ude med bare födder!!!!! du må være gal eller noget værre!
    kh.fra Island
    Frida

  2. Tak, Frida. Altså, hvis jeg boede i Island ville jeg nok heller ikke løbe barfodet – med al den sne. Og aske. Og lava.. LOL!!
    Men her i DK bliver det altså desværre snart for koldt til rigtig barfodsløb – selv med galocher på :-/

  3. Hej

    Så et indlæg i Peter piskebens blog og blev inspireret til at få mig et par uld galocher.

    Er det muligt at sende mønsteret på dine uldgalocher. Jeg er startet med barfodsløb og lidt uld på fusserne ville lune i det kolde efterår. Jeg har fuldt dit link, men siden kræver registrering mm, så hvis du har mønsteret liggende ville jeg være meget taknemlig.

    Med venlige løbehilsner
    Michael

    1. Hejsa! Her er et andet download-link, som jeg håber virker:
      Hi,

      http://db.tt/gN3VFvmr

      God strikke- og løbelyst! 🙂

      1. Fik vist ikke takket dig for linket. Har fået fremstillet et par – tak mor – og de virker jo efter hensigten. Så er der ingen undskyldning for kolde fødder længere. Bare ærgerligt at de er så hurtige til at salte cykelstier mm.
        Men tak for hjælpen. Det luner. ;o)

      2. Hvor godt! Hvis du har et foto vil jeg meget gerne se det, og hvis jeg må bruge det på bloggen vil det være herligt! Skal selv til at strikke mig et ekstra par så der er nogle at skifte med.

      3. Sendt fra min iPhone

        Den 13/11/2012 kl. 15.46 skrev garngalleriet :

        > >

Leave a Reply