Udgivet i 1 kommentar

M – farver

Farveholdninger, der begynder med M:

Magnolia

Magnolia er en skøn forårsagtig farveholdning med lyserøde, lyseblå og grønne nuancer. Naturligvis inspireret af et blomstrende magnoliatræ.

Malurt

Malurt er en monokromatisk farveholdning, en lidt dunkel grågrøn.

Mariannes

Mariannes består af intense og kontrastrige farver: gule, røde, pink, aubergine, brune og sorte. Det er en af mine tidligste farverholdninger, og den kom til verden på bestilling af .. ja, rigtigt gættet: Marianne 🙂

Master Yoda

Master Yoda, Jedi-mesteren fra StarWars-filmene, inspirerede til denne farveholdning. Den er naturligvis en del af StarWars-kollektionen, der indtil videre tæller 7 farver.

Mon Petit Chou

Mon Petit Chou betyder “min lille kål” og er egentlig navnet på en rose .. Dejlige kolde røde og varme grønne samt lidt gråt og brunt. Klubfarve i februar ’14.

Monster

Monster er også en klubfarve, fra oktober ’14. Syregrønt, kraftig violet, græskar-orange og sort – en giftig cocktail! Inspireret af Hellowen ..

Musevikke

Musevikke er opkaldt efter den fine, violette grøftekants-blomst, som jeg kender så godt fra min barndom. En monokromatisk farve.

Mørk Fuchsia

Mørk Fuchsia er endnu en monokromatisk farveholdning. Dyb og mørk rødviolet.

Månesten

Månesten er en monokromatisk farveholdning – ret variabel i udtrykket. Lys aqua, lys lilla, lys grågrøn ..




Udgivet i Skriv en kommentar

L – farver

Farveholdninger, der begynder med “L”.

Lagune

Lagune er en af de monokromatiske. Lys aquablå/turkis.

Lys Fjeld

Lys Fjeld er egentlig også en monokromatisk farve, men meget variabel. Den kan både være grønlig, blålig og violet-agtig i sit udtryk.

Løvfald

Løvfald har efterårsbladenes varmeste farver: gult, brændt orange, rødviolet og brunlige nuancer.

Udgivet i Skriv en kommentar

K – farver

Farveholdninger der begynder med K:

Kastanje

Kastanje er en af de monokromatiske farver. Dyb, varm rødlig brun.

Kirsebær

Kirsebær er endnu en monokromatisk farve. Man kan blive helt lækkersulten .. 🙂

Klimakrise

Klimakrise. Fiberklubfarve i december ’19. Udgangspunktet til farveholdningen var et “stribe-diagram” der anskueliggjorde udviklingen i klodens temperatur i en +100-års periode.

Koralrev

Koralrev er en gammel klubfarve. Smukke kølige aqua-grønne og turkise, både lyse og dybe rødviolette og gyldent sandfarvet.

Krage

Krage er sort og grå – intet andet .. 🙂

Krokus

Krokus har jeg ingen billeder af!! Det betyder da vist at den må på farvelisten ..

Udgivet i Skriv en kommentar

J – farver

Farveholdninger, der begynder med J:

Juli

Juli var klubfiber i juli ’12, og dette er det eneste foto jeg har af den farve. Den må da laves igen! Kølige pasteller i bl.a grønt, rosa og lavendel.

Jungle

Jungle, en klubfarve fra april ’15, er en gradient med røde, grå og grønne nuancer.

Jupiter

Jupiter er en smuk og spændende farveholdning – svær at beskrive, men harmonisk og kølig med sine messinggule, rødlilla og blåviolette farver.

Jæger

Jæger er en monokramatisk farve. En mørk, varm grøn.

Udgivet i Skriv en kommentar

I – farver

Farveholdninger, der begynder med I:

Ikaros

Ikaros var min allerførste Klubfarve, fra maj ’12. Farven er inspireret af sommerfuglen Almindelig blåfugl, hvis latinske navn er Polyommatus Icarus.

India

India er en lidt glemt farve, fra maj ’14. Jeg har kun dette ene billede af den flotte farveholdning – det betyder at jeg må farve den op igen snart ..

Indian Summer

Indian Summer er en lækker kombination af varme gule, brændt orange, dybt røde og olivengrønne farver.

Indigo

Indigo. En kølig of flot mellemblå.

Udgivet i Skriv en kommentar

H – farver

Hede

Hede er en “klassisk” palette med 8 farver, der gentages gennem fiberbåndet. Inspirationen kom fra et gammelt maleri med motiv fra et lyngklædt hedelandskab.

Hindbær

Hindbær har jeg åbenbart ikke rigtig nogle fotos af på fibre – kun på garn. Det er en monokromatisk farve – flot hot pink!

Udgivet i Skriv en kommentar

G – farver

Glittertind

Glittertind har jeg farvet et utal af gange. Det er en af mine ældste farveholdninger, inspireret af en sommerferietur til Jotunheimen i Norge, hvor der var den smukkeste udsigt til fjeldtoppen Glittertind.

Gløgg

Gløgg er en klubfarve fra december ’14. Halv-lange farveskift mellem 2 røde og 2 grå nuancer. En rigtig julet farveholdning.

Grotte

Grotte er en monokromatisk farve, ny fra efteråret ’18. Dyb, mørk petrol.

Guirlande

Guirlande er fra december ’12, hvor den var fiberklubfarven. Det er en farvestærk gradient, fra grøn over diverse violette toner til rødt og orange.

Guldåre

Guldåre er en smuk, varm, gylden monokromatisk.

Gungan City

Gungan City er en af farverne i StarWars-kollektionen. Helt korte farveforløb med temmelig mørke nuancer sammen med gul, rosa og blå.

Gurkemeje

Gurkemeje. En varm orange-gul monokromatisk.

Grul

Grul er en sammentrækning af “grå” og “gul”. På engelsk bruges ordet “Grellow” om samme farvesammensætning. Grul var klubfarve i februar ’15.

Græs

Græs er endnu en monokromatisk farve. Varm mellemgrøn.

Gypsy

Gypsy er en af de gode gamle .. En farveholdning med friske, glade farver, der har god kontrast og livlighed.

Udgivet i Skriv en kommentar

F – farver

Februar

Februar er også en af farveholdningerne fra tidligt i min farve-karriere. Lilla, pink, orange og grønne farver.

Festival

Festival er en gradient i pastelfarver – fra violet og lys blå i den ene ende over lys turkis, grøn og gul til orange i den anden ende. Festival var klubfarve i maj ’15.

Fiskerihavn

Fiskerihavn er også en gradient, løbende fra blåt over lilla til rødt og orange. Klubfiber tilbage i oktober ’13

Fjord

Fjord er en “classic” med et forløb på 8 korte, gentagende farver. Blå, grønne og lilla nuancer.

Flaske

Flaske er en monokromatisk farveholdning; en dyb, kølig flaskegrøn.

Fryd

Fryd er en farveholdning med lækre kontraster – kølige farver som aqua, flaskegrøn og rødviolet sammen med laksefarvet og blåviolet. I marts ’13 var den klubfarven.

Udgivet i Skriv en kommentar

E – farver

Efterår

Efterår er endnu en gammel klassiker – stadig populær. Gyldne, grønne og brunlige farver.

Etna

Etna er Fiberklub-farve her i februar ’19. Inspirationen kommer fra den sicilianske vulkan af samme navn – med glødende lava, ild og eksplosioner!

Udgivet i Skriv en kommentar

D – farver

Farver, der begynder med D ..

Damaskus

Damaskus er en farvestærk palette inspireret af de tekstile kunstværker i en bog om broderier fra Syrien.

The Dark Side

The Dark Side er en af farverne i StarWars-kollektionen. Det er en gradient, der løber fra orange/rødlige over brunlige til blå og lyse farver. Der er p.t. 4 farver i StarWars-kollektionen – men der kommer flere!

December

December er en af mine tidlige farveholdninger. Den klassiske opbygning med 8 farver på ca. 15 cm af hver nuance.

Dione

Dione. En smuk monokromatisk, nærmest blommefarvet.