Udgivet i Skriv en kommentar

ArtYarn og et sydamerikansk sjal

I lørdags holdt jeg for første – men sikkert ikke sidste – gang en heldagsworkshop med temaet ArtYarn.
ArtYarn – det er det, man også kalder designergarn eller effektgarn. Området er stort og garnerne forskelligartede, men i bund og grund er det garner, der er markant anderledes end “almindelige” garner enten på grunde af spinde/tvindeteknik eller på grund af anderledes spindematerialer. Ofte er det en glad og vild kombination af begge dele.
Jeg var meget spændt på dagen, for jeg var klar over at deltagerne kom med vidt forskellige forudsætninger og måske også havde ret individuelle ønsker og forventninger. Jeg tænkte, at det nok ville blive svært at stille alle 100 % tilfreds, så jeg endte med at strikke et program sammen som jeg selv ville have haft glæde af hvis jeg selv skulle have været på kursus da jeg var ArtYarn-newbie, og som ville dække både basale og mere specielle teknikker.

8 spændende, kreative, søde og dygtige spindepiger mødte op. I løbet af dagen udsatte jeg dem for spinding af bl.a. tykt/tyndt garn, corespinning, dobbeltboucle og tailspinning. Alle var meget hurtigte til at fange teknikkerne, og der blev spundet mange fantastiske, smukke og vilde ArtYarns!
Se selv et par fotos fra dagen her.

Flot, farverigt og vildt!
Flot, farverigt og vildt!
Ida Marie, Karen og Conny i dyb koncentration
Ida Marie, Karen og Conny i dyb koncentration
Tykke garner kan godt give rokken en "blodprop".
Tykke garner kan godt give rokken en “blodprop”.
Tailspundet garn
Tailspundet garn
Corespun og coiled
Corespun og coiled
Supercoils
Supercoils
Vildt og smukt!
Vildt og smukt!
Garn med stofstrimler, uld og guld.
Garn med stofstrimler, uld og guld.
Mettes dags-produktion.
Mettes dags-produktion.

Jeg håber alle de dygtige spindere er gået hjem med lidt ny viden og inspiration og et par spindeteknikker mere i bagagen.
Vi besluttede, før vi skiltes efter en intens spindedag, at oprette en gruppe på FaceBook for ArtYarn-spindere og wanna-be’s. Som sagt, så gjort. Gruppen hedder kort og godt “ArtYarn” og man kan tilmelde sig her.

Her, et par dage efter at støvet fra den vilde fiber-dans så småt har lagt sig, har jeg fundet stunder til at blive færdigt med et sjal i mit håndfarvede strømpegarn BFL-Steps.
Sjalet hedder “Jujuy” og der skulle bruges 3 farver. Jeg valgte BFL-Steps i farverne “Abrikos”, Amarant” og “Tort Tulipan” til mit Jujuy-sjal.

Her til morgen lukkede jeg de sidste af de frygtelig mange picot-kantmasker af, vaskede og lagde sjalet til tørre i den lune forårsblæst. Det var tørt et par timer efter, og jeg er yderst tilfreds med resultatet!

Katten Rosa keder sig vældigt, men jeg syntes det var vildt spændende at lukke de sidste masker af og "folde sjalet ud"
Katten Rosa fandt det søvndyssende, men jeg syntes det var vildt spændende at lukke de sidste masker af og “folde sjalet ud” i sin fulde størrelse
"Jujuy" er et stort og dejligt sjal
“Jujuy” er et stort og dejligt sjal
Sektioner i forskellige teknikker og farver gør "Jujuy" til et interessant strikketøj
Sektioner i forskellige teknikker og farver gør “Jujuy” til et interessant strikketøj
En smuk kant i BFL-Steps farven "Sort Tulipan"
En smuk kant i BFL-Steps farven “Sort Tulipan”

Sjalet er designet af Joji Locatelli (“jojilocat” på Ravelry) fra Argentina, og opskriften kan købes på Ravelry. Joji er en dygtig designer, og jeg kommer helt sikkert til at strikke flere af hendes modeller i fremtiden.

Udgivet i Skriv en kommentar

Ny bog, strikkeprøve og corespinning

I dag har jeg farvet decembers “Månedens farve på fiber”. Den glæder jeg mig til at vise frem, meeen … først om en uge, og de første der får december-farven at se bliver jo dem, der modtager GarnGalleriets nyhedsbrev.
Hvis du ikke er på mail-listen kan du komme det ved at sende mig en mail på birthe@garngalleriet.dk med et “Ja tak, jeg vil gerne modtage nyhedsbrevet”. Så kommer det i din mail-box fremover ca. en gang om måneden – typisk i forbindelse med at månedens farve skal præsenteres.

Denne gang kommer nyhedsbrevet naturligvis også til at handle om min butik, der jo åbnede her midt i november. Hvis vi er så heldige at det bliver foto-vejr (d.v.s. nogenlunde lyst..) i morgen vil jeg tage en masse billeder af mit nye sted.

Da jeg åbnede fik jeg en masse dejlig gaver. En del af dem er allerede spist og på anden vis nydt, men jeg fik også noget langtidsholdbart: en vidunderlig bog. “En rigtig Birthe-bog”, sagde den glade giver – og hun har ret. Jeg er helt vild med den! Det er et pletskud, verdens mest velvalgte boggave til sådan en farve/mønster/strikkefreak som mig!
Denne fantastiske bog er skrevet af engelske Felicity Ford og hedder “Knitsonik – Stranded Colourwork Sourcebook”. Ser således ud:

Min bedste bog!
Min bedste bog!

Felicity giver i bogen en særdeles praktisk og enkel fremgangsmåde, The Knitsonik System, til hvordan man kan skabe egne mønstre til flerfarvestrik ud fra de ting der omgiver en i hverdagen og som man finder inspirerende/spændende/sjove/smukke: ting fra naturen, hjemmet, byen man bor i – alt muligt!

Jeg har selvfølgelig kastet mig hovedkulds ud i eksperimenterne, og afprøver Felicitys system på nogle fotos jeg har knipset af et rønnetræ i våde efterårsfarver.
Jeg har fundet farver. Jeg har tegnet, tegnet om og om igen, skraveret felter på ternet papir – og strikket en prøve.

Mønster- og farveprøve a la Knitsonik
Mønster- og farveprøve a la Knitsonik

Det er en meget gyselig strikkeprøve. Den kan jeg overhovedet ikke bruge til noget. I hvert fald ikke som den er. Bladene har trælse farver, træets bark er helt hen i skoven og ser vildt forvirrende ud, og klasen med rønnebær har helt forkerte former. Men jeg kan bruge den til at arbejde videre ud fra, og det har jeg gjort.
Mit næste sæt mønstre (og min stærkt reviderede palette) ser meget bedre ud og er i skrivende stund ved at blive lavet til et sæt pulsvarmere.
Har jeg skrevet at det er super-sjovt? Det er det! Supersjovt at strikke prøver på (næsten) må og få, lege med farverne og formerne. Også selvom det ikke dur.
Det er ikke fordi der egentlig er noget nyt i alt det her. Jeg har jo tidligere tegnet fair-isle mønstre, valgt farver, strikket prøver og mange gange er det da også endt med en hue, sweater eller lignende. Men nu har jeg et system! Easy-peasy, 1-2-3! Jeg føler næsten at jeg har fået en tryllestav i hånden og kan forvandle alt i hele verden til flerfarvestrik … (og det kan jeg jo faktisk! 😉 )
Desværre har jeg ikke alle farverne hjemme til pulsvarmerne endnu, men de er på vej. I mellemtiden må jeg fornøje mig med andre ting. Rokken, f.eks.

Monster. Corespinning
Monster. Corespinning

Jeg core-spinder oktoberfarven “Monster”. Det startede jeg på til Spindeforeningens medlemsweekend i oktober, og fortsætter nu med næste spole. Det core-spundne skal tvindes med en tynd tråd gyldent muga-silke (man kunne klade det guld-silke), som jeg spinder på håndten, sådan lidt ind imellem.

Lige her inden sengetid vil jeg lige vise 3 merino-uldhjul. Der er to “gamle” farver, Mørk Fuchsia og Sort Tulipan, og forrest/nederst i billedet en ny i flokken. Den hedder “Amarant”.

Merino-uldhjul: Mørk Fuchsia, Sort Tulipan og Amarant
Merino-uldhjul: Mørk Fuchsia, Sort Tulipan og Amarant