Udgivet i Skriv en kommentar

Nyhed: Majacraft Atom – mini-kartemaskine

Atom kartemaskine – transportabel, solid og smuk!

Majacrafts nye kartemaskine er ikke ret stor. Den er faktisk ret perfekt til lige at snuppe med, når man skal på tur, til spindetræf eller bare lige et andet sted hen i huset ..

LILLE MASKINE: STORE MULIGHEDER!
Denne dejlige mini-kartemaskine er designet til at have præcis den rette størrelse til at følge dig på alle dine fiber-eventyr.
Portabilitet er nøgleordet, og Atom gør det utroligt godt: letvægts, kompakt, med et foldbart håndtag og et design, der er nemt at transportere – Atom kan tages med overalt!
Der er på ingen måde gået på kompromis med funktion, kvalitet eller ydeevne. Ligesom den meget større Fusion Engine er Atom bygget af komponenter af høj kvalitet og til at holde i mange år uden behov for særlig vedligeholdelse.
Atom specialiserer sig i at give dig fremragende kontrol over kartningen af et bredt udvalg af fibre, fra medium finhed til de blødeste, fineste luksusfibre. Atom gør det også muligt at blande farver og er perfekt til at lave gradient batt-sæt. Den kan alt, hvad dens større søskende kan, men i en lille, håndterbar størrelse, der giver dig batts, der er nemme at håndtere og at spinde fra.

Hvem er Atom for?
Atom udfylder en unik niche i Majacraft-sortimentet og er et fantastisk forberedelsesværktøj for:
Spindere på farten, der har brug for en letvægts, høj kvalitets kartemaskine, der er nem at transportere.
Pladsbevidste spindere, der arbejder i mindre lokaler.
Specialfiber-entusiaster, der eksperimenterer med luksusmaterialer.
Spindere, der ønsker at skabe præcise gradient-, fraktal- eller specialfarvede mini-batts.
Fiberkunstnere, der tester nye fiberblandinger.

DETALJER OG SPECIFIKATIONER
Atom-karteren leveres med:
Atom-kartemaskine
Doffer (værktøj til at løsne battet fra kartemaskinen)
En bænkklemme
Rengøringsbørste

Tekniske specifikationer:
Længde-bredde-højde:
320 mm x 180 mm x 200 mm inkl. foldet håndtag
Vægt:
2,5 kg (eller 2,7 kg med tilbehør)
Hovedtromlens diameter:
150 mm
Klædebredde:
70 mm
Klædetæthed:
96 TPI (standard)
Batt-størrelse (ca.):
20–25 gram

Atom-karteren er ikke på lager, men kan naturligvis bestilles (leveringstid pt. ukendt).

Se mere og bestil din nye, lækre mini-kartemaskine her:
https://garngalleriet.dk/product/majacraft-atom-mini-kartemaskine/

Tjek også denne korte video, der viser Atom-kartemaskinen i brug:

Aj, jeg synes den er smuk, og ville ønske at jeg havde den lige NU! .. Hvad synes du?

Mvh Birthe P

Udgivet i Skriv en kommentar

Sol, vand og uld

Jeg er vild med vand.
IMG_5056
Det er mig nærmest umuligt at være i nærheden af vand uden at hoppe i. Og her i weekenden var det det store Vesterhav som jeg var i nærheden af. Vi (Thomas, jeg og en flok andre uld-tosser) var nemlig til Uldfestival i Saltum, der ligger mellem Blokhus og Løkken i Nordjylland.

Spindeforeningen var til stede til Saltum Uldfestival med en stand, hvor vi efter bedste evne præsenterede håndspindingen som hobby og håndværk.
Her er et par indtryk af vores herlige weekend i Saltum:

IMG_5037
Spindeforeningen hygger i hytten

IMG_5044
De unge er vilde med uld og farver!

IMG_5045
Debuterende i spinding på håndten

IMG_5059
“Ply on the fly” – Navajo-tvinding samtidig med spinding

En dejlig og inspirerende weekend med masser af fristelser i de mange interessante salgsboder. Jeg var dygtig og kom kun hjem med én ting: en posefuld kraprod til plantefarvning. Det skal jeg nemlig bruge til en omgang solfarvning, har jeg tænkt mig.

IMG_5070
Solvarvning med skræppe, gyvel og mælkebøtter

Det er ikke sat over endnu. Men ude ved det sydøstlige hushjørne står der noget og brygger .. Det er 100 gram garn i et bad af skræppeblade, gyvel og mælkebøtteblomster. I glasset opløste jeg først lidt alun. Derefter lagde jeg garn og plantemateriale lagvis, hældte varmt vand på og stillede hele herligheden i solen. Der har det stået en uges tid nu, og det ser vældig fint ud allerede. Jeg lader det dog få mindste en uge mere ..

Og så har jeg været i gang med kartemaskinen. Det er også en sommerbeskæftigelse, synes jeg, for det støver en del og så er det rart at kunne stå ude i brændeskuret og karte  sine farverige fiberbatts.

IMG_5064
400 g fibre fordelt på 12 batts, klar til spinding

IMG_5031
Min fintandede Strauch-kartemaskine er god at blande farver på

IMG_5067
Hovedsaligt uld, men der er også alpaca, mohair og silke i

Disse 12 batts (i alt ca. 400 g) koster kr 400,-.
Batts’ene sælges også enkeltvis (eller valgfrit antal sammen)  – 1 kr. pr gram. Et batt vejer ca. 30 – 35 gram.