Sidste år påtog jeg mig opgaven at spinde noget katteuld fra en Maine Coon-kat ved navn Tigermis. Det var en ny og spændende udfordring, da jeg kun ganske sporadisk havde prøvet at spinde katteuld før, men det gik rigtig godt.
Jeg fik lov til at karte katteulden med blød, hvid fåreuld (Tigermis er grå), dels for at lette spindingen og dels for at få en større mængde garn ud af det. Garnet skulle bruges til at strikke et halstørklæde.
Kartningen var lidt en kamp, da katteulden var en anelse filtet, men selve spindeprocessen kørte fint, resultatet blev godt og Tigermis’ “far” fik sig et lækkert halstørklæde 🙂
Det færdige garn, ca. 50/50% katteuld/fåreuld 
Tigermis godkender halstørklædet
Nu har jeg sagt ja tak til at spinde en ny portion katteuld, og det ankom i posten forleden dag. Denne gang er ulden blevet opbevaret på en mere hensigtsmæssig måde, så det er heldigvis ikke filtret overhovedet, men nemt og rart at arbejde med.
Jeg er nu klar til at gå i gang med opgaven. Første batt er kartet, rokken er kørt i stilling og der er en god varme i stuen fra brændeovnen .
Riberokken står klar, kaffen er i koppen – nu skal der spindes! Gad vide om vores katte Solo og Tango reagerer på duften af fremmed kat, når de engang vågner af skønhedssøvnen ??