Udgivet i 2 kommentarer

En hue ved navn Hundsø

Her på lillejuleaftens-dag, vil jeg gerne give jer en lille før-julegave, nemlig en gratis opskrift på denne dejlige hue. Jeg har kaldt den “Hundsø”, efter en dejlig skovsø ikke langt fra hvor vi bor.

Hent opskriften gratis på Ravelry

Huen strikkes med 2 garner sammen, nemlig mit eget Kidmohair/silke og J&S 2ply Jumper Weight shetlandsuld. Teknikken er forskudt retstrik – et meget nemt og anvendeligt mønster.
Der strikkes på rundpind og strømpepinde 4 mm.

Hundsø. En dejlig lille badesø, lidt gemt i skovens dyb ..

Mine cykelture går ofte hertil. Mange gange bliver det også til et lille dyp .. Hundsø er en rigtig skovsø med brunligt, nærmest te-farvet, vand på grund af højt humus-indhold (ikke hummus, naturligvis – det er en helt anden og delikat sag .. Læs mere om humus her )

Thomas og jeg ønsker alle en rigtig dejlig og glad jul og godt nytår, med masser af håndarbejde, kærlighed og gode ture ud i naturen 🙂

Udgivet i Skriv en kommentar

Aborre

En af mine farveholdninger fra waaay back when hedder “Aborre”. Farverne er inspireret af svømmeture i den lokale skovsø. Gennem svømmebrillerne kunne jeg se de små, hurtige fisk med deres orange og røde finner smutte ud og ind mellem den grønne bevoksning i søen. Det var så hyggelig en oplevelse at der blev en farveholdning ud af den!
Her er et link til dengang – i 2011: “Inspirerende svømmeture”

Sådan her ser Aborre anno 2017 ud – faktisk helt magen til 😉

Der er denne gang farvet på Perendale uld, Kent Romney, South American og Bluefaced Leicester. Klik på fanebladet “På hylden” for at se hvad der – ja – er på hylden ..