Udgivet i Skriv en kommentar

Flere Tukuwool-farver

En sending af Tukuwool DK

I går landede en kasse fra Finland, fyldt med skønt Tukuwool DK. Dejligt med udvidelse af farvepaletten!
8 nye farver har jeg nu på hylden:

Så nu kan jeg tilbyde hele 14 farver i det dejlige Tukuwool DK, både her i butikken og i webshoppen.
Garnet er spundet af finsk uld og løber 250 meter pr 100 gram. Anbefalet pindestørrelse er fra 3,75 til 4,5 mm.
Bogen “Tukubook” indeholder 6 modeller i Tukuwool DK (i alt 16 modeller i Tuku-garner), og i bogen “Mine finske sweatre” finder man bl.a denne flotte sweater, “Guldgøg”:

Datoer

Der er ikke Strik-In her i marts, men datoen for april er på plads, nemlig lørdag d. 18. april, og det er fra kl 13 til senest 17. Vi hygger med strik, fremvisning, inspiration og snak – og kaffe/te, kage og frugt.
Pris for deltagelse er kr. 50,-, som betales på dagen. Tilmelding er nødvendig af hensyn til plads og forplejning.

Mange lukke-lørdage her i foråret!!
Nu på lørdag (d. 14/3) er der 90-års fejring af Nanna.
Lørdag d. 4/4 holder jeg påskefri.
Lørdag d. 11/4 skal vi til bryllup.
Lørdag d. 25/4 har jeg tilmeldt mig et trailløb ..

Fibre i Farver Live sendes næste gang nu på tirsdag d. 17/3 – og det er kl 11 på min YouTube-kanal.
På tirsdag afsløres det hvilken UFO jeg nu skal gøre færdig, her ovenpå færdiggørelse af min udgave af “Alpine Bloom”, som er designet af Caitlin Hunter.

Jeg er glad og tilfreds med den, bortset fra at den måske lige skal have et par cm mere i længden. Det har jeg ikke helt besluttet endnu.

Det var alt for nu!
Strikke-hilsen fra Birthe P

Udgivet i Skriv en kommentar

Nyt strømpegarn!

Noget udgår – nyt kommer ind ..

Som man kunne læse i min sidste nyhedsblog, så udgår Regia strømpegarnet desværre. Det har jeg ellers været så glad for – og kunderne ligeså.
Regia er derfor nu på udsalg, både det almindelige 4-trådede, det 4-trådede med bomuld og det tykkere 6-trådede. Det er så længe lager haves, så hvis du kunne bruge noget godt og holdbart strømpegarn, så klik her!
Kast også lige et blik på de andre kvaliteter, der er på udsalg lige nu: Gode Tilbud og Udsalg.
– Det er jo januar ..

Jeg har ledt med lys og lygte efter passende erstatninger for Regia .. – og der er mange muligheder.
To kandidater er nu kommet ind i varmen hos mig, og i dag vil jeg præsentere den ene. Den anden kvalitet er ikke kommet i butikken endnu, så den venter jeg lige lidt med at tale mere om.

Finsk strømpegarn: Tukuwool Sock

Tukuwool Sock har jeg i første omgang taget hjem i de syv farver på billederne. Der er mange flere farver, og de skal nok komme på hylden hen ad vejen.
Garnet ligger i 100 grams bundter og løber 320 meter. Det er altså en smule tykkere end normalt strømpegarn (sport weight). Strikkes på pind 2,5 til 3 mm for en god og holdbar sok!
Det kan også bruges til alt muligt andet, f.eks sweaters og tilbehør som huer og vanter.
Strikkefastheden angives som varierende fra 23 – 28 masker pr 10 cm på pind 2,5 – 3,75 mm.

Tukuwool Sock består af 80% finsk uld (finsk landrace og krydsninger landrace/texel) og 20% biologisk nedbrydeligt nylon. I forhold til traditionelt nylon, der er flere årtier om at nedbrydes i naturen, omsættes dette til uskadelige stoffer på relativt kort tid, ca. 5 år, skriver Tukuwool. Det er da godt! En anden god ting for miljøet er, at det ikke er superwash-behandlet.

Det er ikke noget helt billigt strømpegarn, men det er høj kvalitet (og godt for miljøet!), som jeg virkelig under rigtig mange at få afprøvet! Måneden ud har jeg derfor som et introduktionstilbud nedsat prisen med 30% i forhold til normalprisen.

Få fingrene i Tukuwool Sock her – minus 30% resten af januar! (Ingen kode behøves)

I går, da kassen fra FInland kom, tog jeg straks fat i et bundt i farven “Blue Hour” og vandt det op.

Jeg er ikke nået særlig langt endnu. Strømperne (på pind 2,5 mm) skal Thomas have 🙂

Tukuwool DK

Der kom også lidt DK-garn med i kassen fra Finland ..

– Så får man jo helt lyst til at strikke en sweater også!
Find Tukuwool DK i webshoppen her.

Næste gang der er “Fibre i Farver” viser jeg naturligvis de skønne finske garner frem der. Det er d. 4/2 kl 11.
“Fibre i Farver” er min strikke/spinde/farve-podcast på YouTube, og playlisten med alle afsnit kan findes her.

Det var alt for denne gang!
God strikkelyst til alle.
Kærlig hilsen
Birthe P