Udgivet i Skriv en kommentar

Nyt strømpegarn!

Noget udgår – nyt kommer ind ..

Som man kunne læse i min sidste nyhedsblog, så udgår Regia strømpegarnet desværre. Det har jeg ellers været så glad for – og kunderne ligeså.
Regia er derfor nu på udsalg, både det almindelige 4-trådede, det 4-trådede med bomuld og det tykkere 6-trådede. Det er så længe lager haves, så hvis du kunne bruge noget godt og holdbart strømpegarn, så klik her!
Kast også lige et blik på de andre kvaliteter, der er på udsalg lige nu: Gode Tilbud og Udsalg.
– Det er jo januar ..

Jeg har ledt med lys og lygte efter passende erstatninger for Regia .. – og der er mange muligheder.
To kandidater er nu kommet ind i varmen hos mig, og i dag vil jeg præsentere den ene. Den anden kvalitet er ikke kommet i butikken endnu, så den venter jeg lige lidt med at tale mere om.

Finsk strømpegarn: Tukuwool Sock

Tukuwool Sock har jeg i første omgang taget hjem i de syv farver på billederne. Der er mange flere farver, og de skal nok komme på hylden hen ad vejen.
Garnet ligger i 100 grams bundter og løber 320 meter. Det er altså en smule tykkere end normalt strømpegarn (sport weight). Strikkes på pind 2,5 til 3 mm for en god og holdbar sok!
Det kan også bruges til alt muligt andet, f.eks sweaters og tilbehør som huer og vanter.
Strikkefastheden angives som varierende fra 23 – 28 masker pr 10 cm på pind 2,5 – 3,75 mm.

Tukuwool Sock består af 80% finsk uld (finsk landrace og krydsninger landrace/texel) og 20% biologisk nedbrydeligt nylon. I forhold til traditionelt nylon, der er flere årtier om at nedbrydes i naturen, omsættes dette til uskadelige stoffer på relativt kort tid, ca. 5 år, skriver Tukuwool. Det er da godt! En anden god ting for miljøet er, at det ikke er superwash-behandlet.

Det er ikke noget helt billigt strømpegarn, men det er høj kvalitet (og godt for miljøet!), som jeg virkelig under rigtig mange at få afprøvet! Måneden ud har jeg derfor som et introduktionstilbud nedsat prisen med 30% i forhold til normalprisen.

Få fingrene i Tukuwool Sock her – minus 30% resten af januar! (Ingen kode behøves)

I går, da kassen fra FInland kom, tog jeg straks fat i et bundt i farven “Blue Hour” og vandt det op.

Jeg er ikke nået særlig langt endnu. Strømperne (på pind 2,5 mm) skal Thomas have 🙂

Tukuwool DK

Der kom også lidt DK-garn med i kassen fra Finland ..

– Så får man jo helt lyst til at strikke en sweater også!
Find Tukuwool DK i webshoppen her.

Næste gang der er “Fibre i Farver” viser jeg naturligvis de skønne finske garner frem der. Det er d. 4/2 kl 11.
“Fibre i Farver” er min strikke/spinde/farve-podcast på YouTube, og playlisten med alle afsnit kan findes her.

Det var alt for denne gang!
God strikkelyst til alle.
Kærlig hilsen
Birthe P

Udgivet i Skriv en kommentar

Knit-Along i september

Der er endnu lang tid til september, ja, men det er bestemt ikke for tidligt at planlægge hvilke strikkeprojekter der skal hygges med i det tidlige efterår.
Jeg foreslår Malabrigos KAL, hvor der strikkes et smukt sjal ved navn “Chevron Delight”, designet af Lora Marin ( – find hende på Ravelry! )

Chevron Delight strikkes i 2 Malabrigo garner, nemlig Ultimate Sock (eller også den almindelige Sock, den uden nylon) og Mohair. Min dygtige og super-hurtige strikke-gudinde har allerede strikket sjalet op til udstilling i butikken – og forhåbentlig til inspiration!
Sjalets farve hedder “Aniversario”, for begge garner. Der er brugt Sock og Mohair.

For at deltage i Malabrigos Knit-Along – med mulighed for at vinde flotte præmier – skal man tilmelde sig via deres hjemmeside. Linket er her.
Hvis man køber garnet hos mig i Garngalleriet – og lige husker at fortælle at man er tilmeldt .. 😉 – får man en god rabat! Jeg sammensætter snarest (efter ferien) en flok garnpakker i flotte farvekombinationer som man kan vælge imellem – men naturligvis kan man også selv sammensætte farverne. Se i min webshop hvilke muligheder der er for både Sock (jeg har ikke Ultimate Sock) og Mohair:
Link til Malabrigo-garner hos Garngalleriet.

Dette var lige lidt forhånds-info om Malabrigos september-samstrik. Der kommer mere information, samt billeder af farveforslag, priser m.v, når jeg er tilbage efter sommerferien ..

HUSK at butikken er åben fredage kl 9.30 – 17 og lørdage kl 10 – 13 i hele juli måned.
God sommer, og god strikkelyst!

Malabrigo Mohair