Konceptstrik.

Conceptual Knitting, som set her på Leafcutters hjemmeside går ud på at lade ting i ens omgivelser eller hændelser i ens hverdag være afgørende for hvordan man skal strikke på sit strikketøj.. Som smukt eksempel giver Lea os sit "Sky Scarf", der er et tørklæde som man strikker en retrille på hver eneste dag i et år – i himlens farve.
Er det gråvejr strikker man med gråt garn den dag, og er der blå himmel med skyer strikker man med blåt/hvidt garn. Super-spændende idé, syntes jeg, og vupti var jeg i gang med mit eget konceptstrikkeri, ikke med himmelfarver, men med en farvekode over mine træningssessioner.. Grønt for cykling, lysegrønt for løb, blåviolet for svømning o.s.v.  Det hurtigtvoksende projekt (fordi jeg har en trænings-log og er gået tilbage til 1. januar og strikker derfra..) kan ses i detaljer ovre på Ravelry. Jeg er nået til først i juni lige nu..
Workoutkoncept
Men ikke nok med det, så har jeg ydermere kastet mig ud i en konceptstrik-KAL, også på Ravelry, sammen med nogen fra gruppen Danish Knitters. Vi starter (officielt) i morgen d. 1. september, og det skal blive spændende at følge med i deltagernes valg af tema, opsætning af regler og ikke mindst strikkeprojekternes fremvækst. Det ser ud som om der kommer et par vægttabs-tørklæder, og også et humør-tørklæde. Der er også en aflevering-af-studieopgave-godkendt-eller-afvist-cardigan undervejs, og måske vil vi også se nogle konceptsokker af en slags. Jeg vil selv lave himlens farver, ligesom i den originale idé, men jeg vil spinde det dag for dag og så strikke tørklædet eller sjalet senere.
Jeg har samlet en bunke merinould i lys himmelblå, dyb kongeblå, dyster tordenblå, lys gråblå, lys grå, mørk grå og hvid.
Himmelfarvermerino
Så vil jeg hver dag plukke en håndfuld fibre i den farve som himlen har sådan omkring middagstid/først på eftermiddagen og spinde dem på håndten. Når tenen er fuld navahotvinder jeg og kan så derefter begynde strikningen(eller måske hæklingen), alt imens jeg spinder videre dag for dag.
– Så hvordan bliver vejret mon i morgen??

3 responses to “Konceptstrik.

  1. Hej Jeanette. Ja, kom endelig og vær med i vores Koncept-KAL. Du behøver ikke at starte lige i morgen, men kan godt springe på senere, hvis du lige skal planlægge lidt først..

  2. Skæg idé. Det minder lidt om Dorthe Merete Lykke Nielsens strik efter aktiekurser eller min svigerdatters strik efter farverne på undergrundsbanen i Tokyo mellem to stationer.
    Det er virkelig nyskabende, og f.eks. blev min svigerdatters strik enormt spændende med en farvesammensætning, ingen ellers ville have fundet på. Det er jo det, der er sjovt – at man kan opdage nye flotte eller smukke farvesammensætninger og forløb.
    Det bliver spændende at følge din KAL.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s