Perlegrus – Linen Stitch

Perlegrus er en meget enkel vævestriks-teknik med en flot effekt. Det strikkede tekstil ser rent faktisk ud som om det er vævet, hvilket er meget fascinerende!

Perlegrus-strikkeprøve

Perlegrus-strikkeprøve

Teknikken er som sagt meget enkel. Til gengæld er den lidt tidskrævende. Hver anden maske tages løs af, men skal strikkes på næste pind – det betyder at man har fat i alle maskerne to gange, og det gør det jo i sagens natur lidt langsommeligt.
Til gengæld skal man bruge en pindetykkelse der er lidt grovere end hvad man normalt ville vælge til det pågældende garn, ellers bliver det meget fast. Til et pind-3-garn passer det med pind 4 eller 4,5 mm.

Strikkede tekstiler i perlegrus bliver glatte, lette og ikke særligt elastiske – i hvert fald set i forhold til almindelig strik. Perlegrus ligger helt fladt: der er ingen rullende kanter, hvilket kan være en stor fordel.

Teknikprøve:
Slå et lige antal masker op på strikkepinde der er lidt for tykke til garnet.
1. pind = retsiden: 1 ret, 1 maske løs af med garnet på retsiden. Gentag pinden ud.
2. pind = vrangsiden: 1 vrang, 1 maske løs af med garnet på retsiden. Gentag pinden ud.

Voilá. Det er såmænd det hele!
Prøv at strikke smalle striber (2 pinde hver) og tjek effekten! Eller brug garn med indbygget farveskift.

Jeg har eksperimenteret lidt med kanter og fundet at strikningen bliver pænest uden nogen specielle kantmasker. Altså ikke noget med at bruge lænkekant, knudekant eller hvad man nu plejer. Blot perlegrus, helt enkelt, fra højre til venstre!🙂
Ind- og udtagninger:
Indtagninger laves som man plejer: 2 ret sammen eller 2 drejet ret sammen, alt efter omstændighederne.
Udtagninger laves ved at strikke 2 masker i 1. Lænkeudtagning fungerer ikke godt.

Nå men, prøv det selv. God strikkelyst!🙂

Sweateren "Gudenå". Perlegrus-teknik, i håndmalet Opus-garn.

Sweateren “Gudenå”. Perlegrus-teknik, i håndmalet Opus-garn.

English Summary:
How to work linen stitch:
Cast on an even number of stitches, using a slightly thicker needle as you normally would for the yarn.
1. row (right side): Knit 1, slip 1 with yarn on the right side.
2. row (wrong side): Purl 1, slip 1 with yarn on the right side.

No particular edge stitches needed, the knitting looks best without them! Linen stitch looks almost as if it was woven, the fabric lies flat, is smooth and lightweight.
Try experimenting with narrow stripes (2 rows of each colour) or with variegated yarn.
Happy knitting!

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s