Udgivet i 2 kommentarer

Mere spindehygge, lidt farvning og lidt vævning

Sidste gang fortalte jeg om den dejlige spindedag vi havde i København i lørdags. Det var en skøn dag i godt selskab, men normalt behøver jeg jo kun at tage til Harlev for at være sammen med en herlig flok spindere. Vi mødes – i Spindeforenings-regi – sådan cirka hver 3. tirsdag aften og spinder, spiser lidt kage, viser frem og hygger.
I tirsdags var vi 9, så vidt jeg husker og kan tælle mig frem til – det var en hyggelig flok!
Mange havde gode sager at vise frem. Mary havde været på plantefarvningskursus og havde sådan et lækkert farvehjul med:

Marys farvekursusprøver
Marys farvekursusprøver

Mette havde været i gang med at spinde et af mine uldhjul, “Tsunami”, og havde opdelt farverne så hun har fået fem bundter i forskellige farver:

"Tsunami" på oatmeal BFL og silke (var det vist ..) plus en lille lækker Golding håndten.
“Tsunami” på oatmeal BFL og silke (var det vist ..) plus en lille lækker Golding håndten.

Hanne havde et par sweaters med. Denne her, “Field Study”, er røget direkte ind på min to-do-liste. Fantastisk smuk!

Field Study
Field Study
Spundet i hhv en af mine farver, "Musevikke" og noget naturfarvet.
Spundet i hhv en af mine farver, “Musevikke” og noget naturfarvet.

Desværre er der ingen billede af kagerne (der var dobbelt-op, Happy Hour, men både jordbærkage og chokoladekage var der ..) men her er dokumentation for at vi også arbejdede lidt ..

Hanne og Bodil spinder her
Hanne og Bodil spinder her
Mette laver trend på sit helt nye trendbord.
Mette laver trend på sit helt nye trendbord.

Som sædvanligt var det en superhyggelig aften – det giver ny energi og inspiration at være sammen med sådan en flok søde og kreative kvinder. 🙂

Herhjemme er der god gang i væven. Jeg er meget snart færdig med de to babyvikler i bomuld, krystal-kipper. Faktisk regner jeg med at kunne klippe ned i morgen, yay!
Næste projekt er allerede på tegnebrættet – garnerne er bestilt hjem.

Stof. Bare stof ..
Stof. Bare stof ..

Ude i haven står der lidt diverse plantefarvnings-halløj. Glasset med de 2,5 gram midterblomst fra Vild Gulerod har suget sol til sig i hele sidste uge, men nu er det vist snart slut! Jeg må hellere tømme glasset her en af dagene. Desværre tror jeg ikke der bliver nogen særlig farve på garnet ..

Lyserødt. Men sidder det nu også i garnet, og ikke kun i vandet?
Fint lyserødt. Men sidder det nu også i garnet, og ikke kun i vandet?

I gryden her står Kruset Skræppe, de rødbrune blomster-/frøstande. Det giver en flot rødbrun farvesuppe, der står og venter på at jeg får bejdset lidt garn. Det kommer nok her i weekenden, tænker jeg.

Kruset Skræppe, her netop sat over i gryden.
Kruset Skræppe, her netop sat over i gryden.

2 tanker om “Mere spindehygge, lidt farvning og lidt vævning

  1. Hold nu op, hvor ER den smuk, Hannes trøje. Jeg er da totalt forelsket. Desværre er jeg ikke en mester i to-farvet strik, så det bliver nok en for stor udfordring. Men himmel, hvor kan man drømme!
    Og dit væveprojekt – også helt vildt smukt. Suk igen ….
    Hvor er I dygtige!

    1. Tak for den søde kommentar, Britt. Ja, Hannes “Field Study” .. Jeg må virkelig sådan passe på at jeg ikke begynder på den lige med det samme – den er SÅ lækker!

Leave a Reply