Jeg har lavet en ny fiber-blend. Det er en strømpegarnsblanding, og den består af superwashbehandlet uld, mohair og silke.
“Er det mon slidstærkt nok, sådan helt uden nylon?” vil mange måske spørge, og sandt at sige ved jeg det ikke – det skal komme an på en prøve!
Først og fremmest har jeg farvet noget af fiberblandingen. Noget af det er til Thomas og noget vil jeg selv prøvespinde.
Thomas’ sokke-fiber 🙂Til mig og min Bossie ..
Håndtenen som jeg har fundet frem er en Bosworth Midi med tenvægt af Swiss Pear. Et lækkert spindeværktøj som kan hjælpe mig til at få en tynd og jævn kamgarnsspundet tråd.
Dejlig fiber at spinde!
Jeg synes blandingen er meget nem og behagelig at spinde. Det går nemt at spinde det tyndt og jævnt, som jo er at foretrække til strømpegarn. Jeg vil spinde 3 tråde og tvinde dem sammen på ganske normal vis. Jeg vil ikke forsøge at få farverne i de 3 tråde til at “ramme” hinanden i garnet, for jeg tror at disse farver vil gøre sig rigtig godt sådan lidt mikset.
Det bliver meget interessant at afprøve hvor holdbare de resulterende strømper er. Jeg sætter min lid til styrken i silken og mohairen samt til en god og tæt tvinding.
Udover de viste farver (som er testfarver og uden navn) har jeg i denne weekend farvet noget af sokkeblandingen i farverne “Blodappelsin” og “Bærmispel”. Så snart de er tørre kommer de på hylden til en pris af kr. 180,- pr 100 gram.
Se her hvad jeg ellers har til salg lige nu: Fibre til salg.
Inspirationen til juli-farven er citronsommerfuglen med sine lysende gule og syrligt gulgrønne farver. De rødlige og brunlige kontrastfarver fandt jeg i sommerfuglens krop og vingernes små pletter.
Citronsommerfuglen er en rigtig forårsbebuder, som man ofte ser de første solrige og lune dage tidligt på foråret. Den er ude for at parre sig og lægger sine æg på tørst eller vrietorn. Omkring juli flyver den nye generation af citronsommerfugle, og de kan ses langt ind i efteråret. Den voksne citronsommerfugls foderplanter er blomster af kåltidsel, rødkløver, mælkebøtte og andre kurveblomster.
Citronsommerfugl – Gonepteryx rhamni
Fibrene blev sendt ud for en uge siden. De fleste har vist modtaget forsendelsen (selvom det var med PostNord), så nu tillader jeg mig at vise farveholdningen offentligt.
CITRONSOMMERFUGL
Juli: Citronsommerfugl
South American-uld til Fiberklub Uld. South American er en blød, glansfuld uld af merinotypen. Finheden ligger på omkring 25 my og længden af fibrene er 75 – 80 mm. South American er let at spinde og giver et blødt garn med god elasticitet. Uldtypen er velegnet til beklædning der skal bæres direkte på huden.
Her er den 100-grams fletning der er sendt ud til Fiberklub Luksus. Merino/tencel.
70% blød merinould med 30% skinnende hvide tencelfibre. Tencel, der er en cellulosefiber, tager ikke imod syrefarver og danner derfor en smuk kontrasteffekt, både i farve og glans. Merino/tencel kan med fordel spindes fint og bruges til lette bluser eller sjaler. Blødt og glansfuldt.
Thomas er i gang med at spinde merino/tencel lige nu, og han synes fibrene er rigtig lækre at spinde – det bliver en fin, tynd og glansfuld tråd. Garnet skal være 2-trådet.
Citronsommerfugl på Merino/tencel på Thomas’ spole
Herunder ses et bundt merinould i “Citronsommerfugl” – en prøvespinding. Jeg spandt over fold, hvilket giver en modificeret kartegarnsspinding. Blød og luftig tråd uden særlig meget sno. Til gengæld gav jeg det så en god del tvinde-sno, og resultatet er et luftigt, elastisk og meget blødt garn.
“Citronsommerfugl”-garn
Jeg glæder mig meget til at se hvad mine “clubbies” får spundet af citronsommerfuglen 🙂
Næste måneds fiberklub er stort set klar, og der er stadig enkelte pladser. Se mere her.
En af mine farveholdninger hedder “Master Yoda”. Det er grønne, brunlige og beige nuancer – otte i alt, og farvet i sekvenser på ca. 10 – 15 cm med hver nuance. På et 200 grams uldhjul giver det 6 – 7 gentagelser i løbet af fiberbåndets længde.
Master Yoda på BFL (bluefaced leicester-uld)
Jeg har fået et interessant spørgsmål i dag fra en relativt ny spinder. Hun har købt et “Master Yoda”-uldhjul og vil gerne vide lidt om hvordan det kan komme til at se ud, både som garn og i det strikkede.
Det er jo et vanvittigt godt spørgsmål – men ikke helt enkelt at svare på. Det kommer jo an på så meget ..
Min tanke er så at der sikkert er andre end spørgsmålsstilleren, der kunne sidde derude ved rokken og fundere over netop det: Hvordan kommer det her egentlig til at se ud når jeg har spundet og strikket det? Og hvilke muligheder har jeg som spinder for at kontrollere farverne?
Den måde “Master Yoda” er farvet på bruger jeg på de fleste af mine farveholdninger. Otte farver, lige store afsnit af hver farve, samme mønster i gentagelserne.
For at få et indtryk af hvordan et uldhjul er farvet kan man begynde med at løsne hele molevitten op og lægge det ud på gulvet eller et stort bord. Prøv at “line” farverne op så de ligger ud for hinanden, og aflæs på denne måde farverapporten.
Derefter skal beslutningerne tages: Hvordan ønsker jeg at mit garn kommer til at se ud? Skal der være maksimalt lange farvesekvenser, skal farveforløbene være korte, skal det være tilfældigt mikset eller helt kontrolleret – eller noget midt imellem.
Og hvad skal garnet bruges til? Hvis der er et bestemt projekt i kikkerten kan man overveje hvilken farvefordeling der vil komme til at passe bedst netop dertil. Intet projekt planlagt? Så vælg blot hvad der nu er lyst til!
Jeg vil gerne vise et par eksempler på hvad Thomas og jeg har leget lidt med, da Star Wars-kollektionen (som “Master Yoda” jo er en af) var under udvikling.
Jeg havde lyst til at spinde og strikke en prøve hvor alle farverne blev vist i rækkefølge. En håndten og ekstrafin merino blev fundet frem, og jeg spandt alle farverne fra en ende af.
Spinding af “Master Yoda” på ekstrafin merino – på en Bosworth-ten
Jeg navajo-tvandt (til et 3-trådet garn) på min rok for at bibeholde farverne rene og klare og også for at få lidt tykkelse på ..
3-trådet 🙂
Strikkeprøven ses herunder.
Strikkeprøve med alle Master Yoda-farver i rækkefølge
Thomas tog en lidt anden vej. Han ville spinde med meget korte farveskift, og efter spinding tvandt han garnet til et 2-trådet garn. Her ses hans fine strikkeprøve:
Thomas’ strikkeprøve med korte (og lidt miksede) farveforløb.
Jeg ville også gerne lege med det miksede, så jeg lavede et 4 trådet kabeltvundet garn med helt tilfældige farveforløb – ingen forsøg på at styre farverne hverken i spinding eller de 2 gange tvinding. Jeg har ikke strikket nogen prøve af garnet – blot spundet garnet.
Kabeltvundet.
Efterfølgende fik jeg lyst til at spinde noget mere med de lange farveforløb og navajo-tvinding, og det er sidenhen blevet til en halsedisse:
Halsedisse i “Master Yoda”-farver. Fiberen er South American-uld. Blød og lækker!
Jeg ville ønske at jeg havde flere prøver at vise. F.eks på noget med medium-lange farveskift, noget fraktalspundet eller noget 1-trådet farvemix-garn. Det har jeg desværre ikke (endnu). Hvis nogen af mine læsere har noget “Master Yoda” de gerne vil vise frem må I meget gerne sende fotos til mig – så laver jeg gerne en show-and-tell her på bloggen. Der kan også uploades fotos på min FB-side.
South American er en blød, glansfuld uld af merinotypen. Finheden ligger på omkring 25 my og længden af fibrene er 75 – 80 mm. South American er let at spinde og giver et blødt garn med god elasticitet. Uldtypen er velegnet til beklædning der skal bæres direkte på huden.
