Udgivet i Skriv en kommentar

Knit-Along i september

Der er endnu lang tid til september, ja, men det er bestemt ikke for tidligt at planlægge hvilke strikkeprojekter der skal hygges med i det tidlige efterår.
Jeg foreslår Malabrigos KAL, hvor der strikkes et smukt sjal ved navn “Chevron Delight”, designet af Lora Marin ( – find hende på Ravelry! )

Chevron Delight strikkes i 2 Malabrigo garner, nemlig Ultimate Sock (eller også den almindelige Sock, den uden nylon) og Mohair. Min dygtige og super-hurtige strikke-gudinde har allerede strikket sjalet op til udstilling i butikken – og forhåbentlig til inspiration!
Sjalets farve hedder “Aniversario”, for begge garner. Der er brugt Sock og Mohair.

For at deltage i Malabrigos Knit-Along – med mulighed for at vinde flotte præmier – skal man tilmelde sig via deres hjemmeside. Linket er her.
Hvis man køber garnet hos mig i Garngalleriet – og lige husker at fortælle at man er tilmeldt .. 😉 – får man en god rabat! Jeg sammensætter snarest (efter ferien) en flok garnpakker i flotte farvekombinationer som man kan vælge imellem – men naturligvis kan man også selv sammensætte farverne. Se i min webshop hvilke muligheder der er for både Sock (jeg har ikke Ultimate Sock) og Mohair:
Link til Malabrigo-garner hos Garngalleriet.

Dette var lige lidt forhånds-info om Malabrigos september-samstrik. Der kommer mere information, samt billeder af farveforslag, priser m.v, når jeg er tilbage efter sommerferien ..

HUSK at butikken er åben fredage kl 9.30 – 17 og lørdage kl 10 – 13 i hele juli måned.
God sommer, og god strikkelyst!

Malabrigo Mohair
Udgivet i Skriv en kommentar

Ny fiberblend: Corriedale/alpaca/peduncle-silke

Denne luksus-fiberblanding af corriedale, alpaca og peduncle-silke (her i huset også kaldet CAP) har jeg glædet mig til at vise! Den er smuk, glansfuld og god at spinde ..

Det nøjagtige indhold af fibre er 75% hvid corriedale-uld, 12,5% lys brun babyalpaca og 12,5% grå pedunclesilke. De to fotos af de ufarvede fibre er lidt forskellige – det er lysforholdene under fotograferingen der spiller ind. Begge fotos gengiver i og for sig farven naturtro ..
Lad mig fortælle lidt om de enkelte fibre i CAP-blenden:

Corriedale-uld
Corriedale er en aldeles skøn all-round uldtype. Meget nem at arbejde med i spindingen, og garnet bliver blødt og semi-glansfuldt. Corriedale tager farve rigtig smukt, dybt og jævnt.

Baby-alpaca
Lange fibre, 24 – 26 my, blødhed og varme. Det er nøgleordene for baby-alpacaen i denne blend. Farven er lys brun (fawn).

Peduncle-silke
En relativt kortfibret og superblød silke, udvundet af tilhæftnings-delen fra tussahsilke-kokoner. Farven er en helt speciel og meget smuk mørk grå. Peduncle er ikke så glansfuldt som andre silketyper.

Jeg har lavet den første farvning på CAP-blenden i farveholdningen “September”. Meget længe siden jeg sidst har farvet “September”, og jeg havde næsten glemt hvor fin den er med sine bløde, lidt støvede grønne, gyldne, røde og lilla nuancer.

“September” på CAP-blend

Blenden tager farven smukt, og fordi den i sig selv er en smule grålig/brunlig og ikke blot hvid, bliver resultatet en lidt afdæmpet farveharmoni med liv og spil!
Thomas kastede sig straks ud i at spinde en garnprøve:

Fibrene opdelt i mange tejer, klar til spinding!
Spinding af “September”-farven på CAP-fiberblend
Thomas’ strikkeprøve og garn

Thomas’ vurdering af corriedale/alpaca/peduncle-blenden:
“På grund af de forskellige fiberlængder skulle jeg lige vænne mig lidt til spindingen af blenden – derefter var den meget nem at arbejde med. Jeg har spundet den hurtigt. Fra tejer, 2-trådet.
Den er dejlig at strikke med, og det færdige strik har en flot, skinnende blank overflade.”

Jeg er ikke selv nået til at spinde CAP-blandingen endnu, men min oplevelse af farveprocessen er helt igennem positiv. Fiberbåndet er jævnt og glat – flot præpareret – og blenden tager smukt imod farverne.
Når jeg (meget snart) spinder den, vil jeg spinde den longdraw, sandsynligvis fra fold, enten på Riberokken eller på en understøttet håndten.

I shoppen ligger nu CAP-fletninger i “September”. Flere farveholdninger følger naturligvis snart! Har du ønsker om en bestemt farveholdning, så giv mig endelig besked ..

“September” – 100 g CAP-blend
Udgivet i Skriv en kommentar

S – farver

Farveholdninger med startbogstavet S. Dem er der mange af, og vi begynder med ..

Sailor

Sailor er en af de gode gamle monokromatiske – og helt klart en af kundernes favoritter! En dejlig mørk blå, der passer til det meste ..

Sandy

Sandy er en varm og farveglad palette, opkaldt efter Twisted Mother Sandy Sitzman (designer og medforfatter til Twisted Sisters Knit Sweaters), der beærede mit farveværksted et besøg engang for flere år siden. Hun forelskede sig i denne farve, der var helt ny og næsten tør, da hun puttede den i tasken og drog videre på sin Danmarks-rejse 🙂

Savoy

Savoy er en varm grøn monokromatisk farveholdning.

September

September har varme, bløde, lidt falmede farver: grønne, gule, røde, lilla.

Skifer

Skifer er en dejlig, anvendelig grå monokromatisk farve.

Skovbund

Skovbund er en af de seneste klubfarver, fra december ’18. Det er en farvegradient med mørk violet, brunt, grågrønt, gyldent, lys grønt og mosgrønt.

Skovskygger

Skovskygger har korte farveforløb i violette, gyldne, grønne og brune nuancer

Skumring

Skumring indeholder mange blålig/violette/lilla nuancer samt et par i den gule afdeling.

Smaragdsø

Smaragdsø er et festfyrværkeri af turkis, turkisblåt, turkisgrønt og smaragdgrønt.

Sommerhaven

Sommerhaven har varme, bløde nuancer af især gyldent, grønt og rødt.

Sort Tulipan

Sort Tulipan er en meget populær monokromatisk. Dyb, mørk rødviolet.

Stedmoder

Stedmoder er domineret af kølige violette, pink, blågrå og gule farver.

Strand

Strand er inspireret af vand og sand: blå og beigebrune farver.

Strå

Strå er en monokromatisk farve. Lys, støvet gulgrøn.

Alle mine farver kan jo bestilles på alle de fiberbaser, jeg arbejder med. det er blot at sende en mail eller besked, så finder vi ud af det!

Udgivet i Skriv en kommentar

Septemberfarven “Bærbusk” / “Berry Bush”

Her til september måned har jeg valgt at farve på polwarth, en merino/silke-blanding og så luksusblandingen finuld/(grå)merino/lama.
Farveholdningen er denne gang en gradient. I den ene ende af fiberbåndet er der flere grønne nuancer, der via en gyldenbrunlig går over i bærfarverne kirsebærrød og rødviolet.
Her ses “Bærbusk” på merino/silke:

"Bærbusk" på merino/silke / "Berry Bush" on merino/silk
“Bærbusk” på merino/silke / “Berry Bush” on merino/silk

Herunder har vi farven på polwarth uld:

IMG_5738
Polwarth

Og på finuld/(grå)merino/lama:

Finn/merino/llama
Finn/merino/llama

Jeg er ret glad for denne farveholdning, så jeg fandt min nye Bosworth Midi i Swiss Pear frem og begyndte at spinde finuld/merino/lama-blandingen. Også for lige at prøve hvordan denne nye blanding er at arbejde med. (God!)

"Bærbusk" udsat for Bosworth Midi håndten / "Berry Bush" with my new Bosworth Midi spindle
“Bærbusk” udsat for Bosworth Midi håndten / “Berry Bush” with my new Bosworth Midi spindle

Jeg vil have et 2-trådet garn med nogenlunde intakte farveskift, så jeg har delt fiberbåndet på langs, spinder to “bolde” og håber så at farverne passer nogenlunde sammen når der skal tvindes …
Nu vi snakker Bosworth: Jeg bliver da nødt til lige at vise min Moosie!!

Bosworth Moosie with Shackte Vega shaft
Bosworth Moosie with Shackte Vega shaft

Den er overmåde smuk, min Moosie, og den spinder fantastisk! Virkelig en håndten i topklasse. Det er helt klart juvelen i min samling.

I shoppen kan man finde “Månedens farve” / “Colourway of the Month” her:
http://garngalleriet.bigcartel.com/category/colourway-of-the-month.
– Lige i skrivende stund står der desværre “udsolgt” ved dem alle, men jeg er i fuld gang med at farve mere! Jeg modtager også gerne bestillinger på mail. Husk at den lave pris gælder hele måneden! 🙂

English summary:
The September colourway is available on 3 different fiber types: polwarth wool, merino/silk blend and a luxury blend of finn/(grey)merino/llama.
The name of the colourway is “Berry Bush”, and it can be ordered throughout September at reduced price.
http://garngalleriet.bigcartel.com/category/colourway-of-the-month.
Two new Bosworth spindles to show off: A midi in Swiss Pear and a wonderful Moosie! They both spin wonderfully 🙂

Udgivet i Skriv en kommentar

Pansy Tam

Image

I made this tam in the traditional fair isle style.
The yarn is 2-ply shetland wool. I spun 8 colours from one of my fiber-wheels, the September club-colour “Moorland”.
Then I charted the patterns and knitted the tam using the 3 darkest colours as background and the 5 brightest as pattern colours. Then I wrote the pattern (for now in Danish language only, but I’ll do an english version too..) and it’s now ready to enter the shop!

Hey! If you happen to be near Brande tomorrow you can come by and say hello at Brande Strikkefestival. I’ll be there with my handpainted fiber, my handspun yarns, patterns and some left over yarns from when I closed the physical shop this spring.

Image