Udgivet i Skriv en kommentar

S – farver

Farveholdninger med startbogstavet S. Dem er der mange af, og vi begynder med ..

Sailor

Sailor er en af de gode gamle monokromatiske – og helt klart en af kundernes favoritter! En dejlig mørk blå, der passer til det meste ..

Sandy

Sandy er en varm og farveglad palette, opkaldt efter Twisted Mother Sandy Sitzman (designer og medforfatter til Twisted Sisters Knit Sweaters), der beærede mit farveværksted et besøg engang for flere år siden. Hun forelskede sig i denne farve, der var helt ny og næsten tør, da hun puttede den i tasken og drog videre på sin Danmarks-rejse 🙂

Savoy

Savoy er en varm grøn monokromatisk farveholdning.

September

September har varme, bløde, lidt falmede farver: grønne, gule, røde, lilla.

Skifer

Skifer er en dejlig, anvendelig grå monokromatisk farve.

Skovbund

Skovbund er en af de seneste klubfarver, fra december ’18. Det er en farvegradient med mørk violet, brunt, grågrønt, gyldent, lys grønt og mosgrønt.

Skovskygger

Skovskygger har korte farveforløb i violette, gyldne, grønne og brune nuancer

Skumring

Skumring indeholder mange blålig/violette/lilla nuancer samt et par i den gule afdeling.

Smaragdsø

Smaragdsø er et festfyrværkeri af turkis, turkisblåt, turkisgrønt og smaragdgrønt.

Sommerhaven

Sommerhaven har varme, bløde nuancer af især gyldent, grønt og rødt.

Sort Tulipan

Sort Tulipan er en meget populær monokromatisk. Dyb, mørk rødviolet.

Stedmoder

Stedmoder er domineret af kølige violette, pink, blågrå og gule farver.

Strand

Strand er inspireret af vand og sand: blå og beigebrune farver.

Strå

Strå er en monokromatisk farve. Lys, støvet gulgrøn.

Alle mine farver kan jo bestilles på alle de fiberbaser, jeg arbejder med. det er blot at sende en mail eller besked, så finder vi ud af det!

Udgivet i Skriv en kommentar

“Skovskygger” og “Gløgg”

Der er ikke specielt gode tørremuligheder her, især ikke på denne årstid. Det tager lang tid før fibrene er ordentlig tørre og klar til at flytte nye steder hen .. 🙂 Men det er farvningen fra i tirsdags nu!
Hvis du er interesseret i at give mine håndfarvede fibre et kærligt hjem, så hop over på siden “på hylden” og se hvad jeg har lige nu.

“Gløgg” på ShetLinSilk

“Gløgg” på ekstrafin merino

“Gløgg” på shetlandsuld

“Skovskygger” på shetlandsuld

“Skovskygger” på ShetLinSilk

“Skovskygger” på ekstrafin merino

I dag har det dog været så flot efterårsvejr at jeg har kunnet indtage kaffe på verandaen – med sol på næsen, strikketøj i hænderne og Soundgarden i ørerne 🙂

Verandastrik i efterårssol. Lyttende til Soundgardens for fede album “Badmotorfinger” fra 1991 🙂 Anbefales!

Udgivet i 4 kommentarer

SKYP-sokker

SKYP står for “slip, knit, yarn over, pass slipped stitch over”. Det er et lækkert lille mønster, der indlejret i en rib ser sådan her ud:

IMG_3696
Simple SKYP Socks. Her i Lang Yarns Super Soxx Cashmere.

Jeg strikker sokker (disse er til gavekassen, for de bliver for store til mig selv), og Simple SKYP Socks er en favoritopskrift. Den er af Adrienne Ku og kan hentes gratis på Ravelry.

I dag farver jeg igen. Ingen fotos af processen denne gang heller, desværre – det glemte jeg jo igen! Men de to farveholdninger jeg har i ovnen er “Gløgg” og “Skovskygger”, og jeg glæder mig til at vise billeder. Især af “Skovskygger”, som jeg knap nok selv kan huske hvordan ser ud. Det var en “månedens farve på fiber” for flere år tilbage, og jeg tror kun jeg har lavet den den ene gang. Jeg kan heller ikke finde nogle billeder af farven i mine arkiver. Så det er spændende! Det er en lidt “random” farveholdning med gule, grønne og brunviolette nuancer.
Fibrene til dagens farvning er ShetLinSilk, shetlandsuld og ekstrafin merino – det gælder begge farveholdninger.

Har du et farveønske – mangler du lige noget af en af mine farver – så send mig gerne en besked så jeg kan planlægge det 🙂

Desuden har jeg gang i et interessant spindeprojekt. Det er en opgave jeg har påtaget mig for Maine Coon-katten Tigermis’s menneske. Han vil gerne lave et halstørklæde af kattens uld og har samlet en god portion sammen. Det karter jeg så med fåreuld (polwarth), ca. 50/50 og spinder til en lækker, blød og lidt struktureret tråd. Det skal siden tvindes til et 2-trådet garn, som jeg tænker kommer til at passe til pind 3,5 – 4 mm.

IMG_3994
Tigermis er en grå Maine Coon-kat. Her er hans uld kartet med hvid fåreuld, spundet blødt og luftigt.