Udgivet i Skriv en kommentar

Argiope

En UFO mindre ..

Dette strikkeprojekt begyndte med at jeg en dag opdagede at der sad en flot, gul/hvid/sort-stribet edderkop på muren. Jeg tog straks et billede, googlede og fandt ud af at det var en hvepseedderkop, Argiope bruennichi.

Sådan en smuk skabning syntes jeg var et oplagt inspirationsemne til noget mønsterstrik, så jeg gik i gang med at tegne mønstre og finde farver fra Jamieson & Smiths store farvepalette i 2ply Jumper Weight-garn.
Derpå lavede jeg en strikkeprøve.

Strikkeprøven til cardiganen “Argiope”

Et par små-justeringer i mønstrene, nogle beregninger og en overordnet plan kom hurtigt på plads, og snart var jeg i gang med strikningen. Jeg strikkede nedefra, begyndende med en ensfarvet ombukningskant strikket frem og tilbage, inden selve den rundstrikkede og meget mønstrede bul med opklipningsmasker midt for tog over.
Da jeg var midt i det store edderkoppemønster gik jeg desværre kold i projektet. Jeg tror, at det skete fordi jeg kom i tvivl om hvordan jeg skulle fortsætte mønstringen efter det store motiv.
Alt dette er omkring fire år siden. “Argiope” blev gemt og glemt i en strikkepose, degraderet til en UFO ..

For et par måneder siden tog jeg så fat i “Argiope”-projektet igen. Med stor støtte, hep og opmuntring fra mine følgere/seere på YouTube-podcasten “Fibre i Farver” og på de forskellige sociale medier er jeg nu endelig kommet i mål med dette UFO-projekt!
Og jeg kunne ikke være mere tilfreds. Denne cardigan er blevet nøjagtig som jeg havde håbet og forestillet mig dengang jeg begyndte på den for så længe siden. “Problemet” med mønstervalget ovenfor det store edderkoppemotiv blev løst uden besvær og tvivl i mit sind – og nu er den færdig, klar til snart koldere dage ..

Som det er nu, er der ingen lukketøj i cardi’en, og det tror jeg heller ikke at jeg har brug for. Måske finder jeg en nål af en slags til at lukke den med fortil, men faktisk sidder den rigtig fint med kanterne pænt ned midt for, uden at “flappe” eller hænge ned. Eventuelt kunne jeg sætte hægter i, eller en lynlås.
Tilbage står nu at skrive en opskrift. Tegne diagrammer op. Beregne flere størrelser og udregne garnforbrug til disse. Lave en klar og tydelig strikke-beskrivelse. Sætte det hele pænt op med billeder. Og opskriften skal nok komme – det tager bare tid.

Næste UFO svæver i horisonten ..

Der er faktisk hele tre U-Færdige Projekter på banen. I tirsdags, i Fibre i Farver #167, viste jeg de tre frem og bad om hjælp til at vælge hvilken af dem jeg nu skal fokusere på.
UFO-kandidaterne kommer her ..

A: “Meleret Magi” (Stephen Wests “Marled Magic“):
Dette projekt har godt to år på bagen. Det er et restegarnsprojekt, hvor man holder to tråde sammen hele tiden for at skabe den melerede effekt. Jeg har valgt et hav af garner i forskellige kvaliteter, og farverne er mest holdt i det grønne, blå, rosa, pink og lilla.
Jeg er godt halvvejs med dette strikketøj, og kunne vældig godt tænke mig at få det færdigt snart, så jeg kan hygge mig i denne lune kæmpe-cardigan til vinter 🙂

B: “Kursus-cardi”
Her er der også tale om et restegarnsprojekt, men denne gang er det eget design. Cardigan’en strikkes oppefra og ned med rundt bærestykke, og jeg bruger alskens rester, mest håndspundne, samt små prøvespindinger fra mine kursus-forberedelser. Heraf navnet.
Jeg er ikke nået særlig langt på den, her halvandet år efter opslagning, og jeg tror egentlig bare at den er blevet overhalet af andre projekter .. Jeg er fortsat glad for strikketøjet og tror det bliver en virkelig skøn trøje!

C: “Malus”
Igen eget design. Garnet til “Malus” er håndspundet 1-trådet Bluefaced Leicester-uld i farven “Discovery”. I spindingen har jeg opdelt farverne til de enkelte dele af sweateren, der opbygges af moduler (firkanter og paneler). Røde nuancer til bærestykkets dominofirkanter. Gullig/grønne/rosa farver til kroppens paneler. Jeg husker, at jeg til ærmerne har tænkt på at spinde noget sandfarvet/beige – men det er endnu ikke sket ..
Jeg påbegyndte “Malus” for mere end tre år siden – så det er min ældste UFO nu, hvor “Argiope” er færdig.

Jeg har bedt mine følgere på Instagram, FaceBook og YouTube om at afgive deres stemme. Hvilket projekt skal være færdigt snart?
Giv gerne dit besyv med ved at skrive en lille kommentar – på forhånd tak! 🙂 Resultatet af denne lille afstemning offentliggør jeg i næste “Fibre i Farver”-podcast (10/9 kl 11). Jeg bliver lige henrykt uanset hvilke UFO der får flest stemmer – glæder mig bare over jeres engagement – og til at komme videre.

TAK for at læse med her på min nyhedsblog.
Nyd den skønne, sommerlige september – perfekt vejr til at hygge med håndarbejdet i det fri 🙂

Kærligst,
Birthe

Udgivet i Skriv en kommentar

UFO-strik og spindekursus

UFO – UFærdigt Objekt.

I min YouTube-podcast “Fibre i Farver” bad jeg jer om at stemme på en af tre hengemte projekter, efter at jeg for nylig blev færdig med UFO’en “Is på Søen”. Som forøvrigt blev supergod, virkelig blød, behagelig og med perfekt pasform. Og varm. Jeg er vild med den, men det er en vinterting, så den vender jeg tilbage til senere på året – der skal nemlig skrives en opskrift!

Jeg strikkede den i et skønt 1-trådet BFL-uldgarn samt Kidmohair/silke, 3 tråde holdt sammen. Oppefra og ned, med et nydeligt slip-stitch mønster hele vejen ned. Kidmohair/silke-garnet var rester, og jeg byggede det op så de klareste og skrappeste farver var på bærestykket, og så gjorde jeg det lysere og lysere nedadtil.
Men som sagt – mere om “Is på Søen” når sommervarmen engang forsvinder ..

Næste UFO på pindene blev – ikke uventet – min cardigan i mønsterstrik:

Mønsteret har jeg tegnet efter inspiration fra en smuk hvepseedderkop, og farverne afspejler edderkoppens gule og mørke striber, siddende på en hvid mur. Garnet er 11 farver af Jamieson & Smith 2ply Jumper Weight, og jeg strikker bullen på pind 3,25 mm, kant på 3 mm og ombuk på 2,5 mm. Midt for har jeg klippemasker (steek), og her skal senere, efter opklipning, en knapkant strikkes på.
Dette projekt har ligge stille alt, alt for længe, mest fordi jeg kom i tvivl om hvordan jeg skulle fortsætte mønsteret opadtil, efter det store “edderkoppe”-mønster. Men nu kører det igen; jeg har tænkt, kigget farver og overvejet mange muligheder, og i går tegnede jeg så mønsteret til resten af bullen.
Det glæder jeg mig til at strikke – og til at vise frem! Projektet kan naturligvis følges i min ugentlige podcast, og også på min projektside på Ravelry og i min Ravelrygruppe.
Kæmpestor TAK til alle “Fibre i Farver”-seere, der har stemt denne UFO frem i lyset igen 🙂

Apropos podcasten:
FiF #156, tirsdag d. 25/6, sender vi først kl 19. “Vi”, fordi Thomas er med denne aften – Yay!!
Se med, enten live eller senere, og giv gerne et like, skriv en kommentar under videoen og abonnér på kanalen – det vil jeg sige hjerteligt tak for.

Spindekursus for begyndere

Hvis du har lyst til at lære at spinde på rok eller håndten, og du har tid og mulighed for at være i Brædstrup lørdag d. 26. oktober, kan du deltage på vores begynderkursus! Mere info og tilmelding her:
Spindekursus d. 26/10 2024

Shop-update

Til slut vil jeg lige vise hvilke håndfarvede fibre og garner jeg har lagt i webshoppen i denne uge:
FIBRE:
“Agadir” på ramboulliet, cormo pg perendale.
“Tegl” på cormo
“Firenze by Night” på ramboulliet, corriedale
“Firenze by Night Lux” på Polwarth/rose/cashmere
GARN:
“Tegl” på Suave 400 og Merino/hør

TAK fordi du læste med!
Hvis du ikke allerede har gjort det, så skriv dig op til at modtage Garngalleriet Mikrofarveris blog-indlæg direkte i din mailbox! Tilmeldingsboksen findes på garngalleriet.dk, i sidemenuen 🙂

Husk i øvrigt:
I juli er butikken på Bredgade 43 i Brædstrup kun åben fredage kl 10 – 17 og lørdage kl 10 – 13.
Sommertid er jo (også) strikke- og spindetid! 🙂

Udgivet i Skriv en kommentar

Alt for mange UFO’er!

På trods af en august måned, hvor jeg faktisk i høj grad fokuserede på at afslutte UFO’er (Ufærdige Objekter), ser det ud til at der bare er kommet endnu flere til.
Jeg ved ikke lige hvordan det går til ??..

Men det er sådan landet ligger, og derfor vil jeg gerne bede jer derude om hjælp til at gøre UFO-bunken lidt mindre (og til at afstive min rygrad).
I min livepodcast “Fibre i Farver”, der sendes ovre på YouTube hver tirsdag kl 11, vil jeg næste gang præsentere jer for 4 af mine (mange) ufærdige strikkeprojekter og bede jer om at vælge hvilken af de 4 jeg skal fokusere på – og færdiggøre – først.
Lad mig hurtigt sige, at jeg ikke kan arbejde på kun 1 projekt ad gangen. Jeg har ting i gang til butikken og også noget, der bare skal arbejdes på nu for at de ikke også bliver til UFO’er .. Men udover det bliver jeg altså nødt til at give tid og opmærksomhed til en af de hengemte sager. Ellers kommer jeg jo aldrig i mål med dem ..

De 4 projekter kommer her:

Cormo-sweateren er eget design, strikket i håndspundet cormo-garn. Jeg mangler halvandet ærme.
Guapo-cardi er en fair-isle cardigan til Thomas. Eget design, og her mangler jeg også ca. halvandet ærme.
Kvartals-kjolen (eller temperaturkjolen) mangler også blot ærmer.
Stolehynden mangler montering, kanter – og en makker .. Dette er den første ud af to.

Så se med på tirsdag kl 11, når jeg sender Fibre i Farver #124 og hjælp mig til at få landet en af disse UFO’er ..
Man kan, hvis man er med live, give sit besyv med i live-chatten, eller man kan skrive i kommentarsporet under videoen hvis man ser med senere.

Der er jo det ved det, at der hele tiden dukker nye sager op, der skal strikkes, hækles, spindes, væves – så der skal gøres plads i mit hoved til alt det! Det vil i hvert fald være en lettelse at få færdiggjort noget af det “gamle”, så på forhånd TAK for support og spark i r…. 😉

I øvrigt!
Nu på søndag, d. 5/11, er Thomas og jeg at finde med en stand til FiberFolk i Aalborg. Vi vil rigtig gerne hilse på jer, så kom endelig og sig hej! 🙂
Dagen efter, om mandagen, holder vi fri, og butikken er lukket.

Udgivet i 2 kommentarer

Finally something finished..

My new dress (or tunic) in fair isle style stranded knitting is called “Mirabel”. It has been underways for a little more than a year, but last week I finally got it done.
I like how it turned out. What do you think?:

I have drawn the different patterns myself and it was a joy knitting the garment and watch how it came along. There was no plan for the colour placement – that part I just made up as I went.

Now I have hauled out another unfinished object from the depths of a knitting basket. Also a fair isle garment, a sweater. Very traditional. This one I knit with wool yarn that I have dyed with plants and mushrooms. It wont turn out nearly as beautiful as the dress, but it will be a warm and comfy sweater for next winter.
I’ll show it when it’s done. I’m good into the second sleeve.

Udgivet i 2 kommentarer

Work in progress.

This project has been with me for ages. About 3 years, to be more precise.. I recall that it started out as a sample. I wanted to try out a new shape in a modular knitting technique, a letter T-shape.

At the same time, the sample served as a test-knit of my handspun yarn out of Silk Hankies.
Soon I was hooked on this T-shape and I sketched out a garment with short sleeves and began spinning and knitting.
It went well for some time. Then other projects and fabulous ideas came along and had to be delt with. I put my “T-shirt” aside and kind of forgot about it for a very, very long time..

But recently I digged it out, seriously determined to finish it now! There was (is) still some spinning to be done, and a few design issues to be taken care of. I try to keep good notes as I knit along so that there’s a chance that I can write some kind of pattern later on.. With projects like this, that just seems to take shape as you go and is full of surprices, it’s often very difficult to produce a written pattern. In my opinion it’s much more simple to knit modular projects from a drawing/sketch, with som key-numbers and technique-explanations added to it, of course.
Let’s see if I’ll be able to whip up a proper written pattern for this baby!

This morning I just completed the first shoulder.

The lower body, back and front, is almost all done, so now only shoulders and neck shaping remain. Borders too, of course.
I’m very pleased with how it turns out so far. The silk Hankies-yarn is nice to work with, and it looks great in simple garter stitch. I’m pretty sure the T-shirt is going to fit (me) nicely and that it will look good with my long brown summerskirt. Can’t wait to get it finished now! I’m off to do some spinning and knitting..