Udgivet i 1 kommentar

Strikkebælte – Knitting Belt

Et strikkebælte (knitting belt eller makkin belt) er et redskab, som de hurtigt-strikkende kvinder på Shetlandsøerne brugte – og nogle gør det stadig – som hjælp til at arbejde effektivt med strikningen.
Strikning var nemlig ikke for sjov. Det var helt afgørende for den daglige økonomi, for indkøb af mad og andre fornødenheder, at de shetlandske “crofters” (landbofolk) kunne supplere familiens indkomst gennem strikning og salg af det strikkede.
Den indkomstkilde var så vigtig, at de strikkende kvinder altid havde strikketøjet i gang. Og det var vitterligt hele tiden: mens der blev lavet mad, passet børn, hentet brændsel og hvad de ellers lavede. For at det kunne være så effektivt som muligt brugte man et strikkebælte, der er en aflang læderpude, udstoppet med hestehår eller lignende, og med små huller til at stikke enden af strikkepinden ind i.

Sådan bruges et strikkebælte

Strikkebæltet bliver spændt fast om livet, så “puden” sidder over højre hofte.
Strikningen foregår med en slags forlængede strømpepinde, 30 eller 40 cm, med spids i begge ender. De 2 eller 3 af pindene sidder i strikketøjet (når der strikkes rundt – ellers bruges naturligvis blot 1 pind til maskerne), og den pind, der strikkes med, og som vi plejer at holde i højre hånd, stikkes ind i en af hullerne i strikkebæltet for at sidde fast og stationært der.
Dette for at man så ikke behøver at holde ved den højre pind under strikningen, og det er hurtigt at slippe strikkearbejdet (og få fat på det igen) når hænderne skal noget andet, f.eks. røre i gryden.
Garnet holdes traditionelt i højre hånd. Venstre hånd styrer venstre pind og nærmest skubber maskerne frem mod spidsen, så de kan fanges af den stationære pind i strikkebæltet. Lynhurtigt fører højre hånds fingre garnet ind omkring pindespidsen, og masken strikkes og glider ind fra venstre til højre pind.
Venstre hånd løfter ikke strikketøjet, men er blot støttende. Strikketøjet bindes (med en snor) fast til bæltet, så der altid er en vis modstand, det helt rigtige træk/stræk i arbejdet, så maskerne nemt kan skubbes frem på pinden. Garnet er også fastgjort til bæltet, ofte med en lille metalkrog. Dette sidste kender vi også herhjemmefra.

Jeg købte et strikkebælte via min leverandør af shetlandsgarn (Jamieson & Smith) af ren og skær nysgerrighed. Jeg er ikke ude på at bliver mester i hurtigstrik, men vil blot gerne forsøge mig med en lidt anden strikketeknik end den vanlige kontinentale metode.

Strikkebæltet er smukt lavet. Mit er af rødt læder og udstoppet med kapokfibre. Jeg skal lige skynde mig at sige, at det ikke er et produkt jeg sælger i butikken, og det kommer jeg heller ikke til. Strikkebælterne håndlaves i få eksemplarer og sælges kun via Jamieson & Smith’s webshop.

Jeg har haft mit strikkebælte et stykke tid. Det har ligget på hylden og pyntet, mens jeg har forsøgt at samle mod til at prøve kræfter med det. Det skete så her for nogle dage siden! Første stop: Youtube. Min søgning på “how to use a knitting belt” gav indtil flere brugbare hits, og efter lidt research var jeg klar til at strikke en lille prøve.
Især denne video synes jeg hjælper godt og viser teknikken meget tydeligt:

Elizabeth Johnston demonstrerer brugen af strikkebæltet

Jeg valgte til min første prøve at strikke med en tråd i højre hånd (baggrundsfarven) og en tråd i venstre (mønsterfarven). Det er nemlig lidt forskelligt hvordan shetlænderne holder garnet, og det anbefales at finde sin egen foretrukne metode. Men et garn i hver hånd kunne jeg da i det mindste strikke “normalt” med den ene tråd (venstre hånd), og kun strikke anderledes med tråden i højre hånd.
Altså, det var ikke særlig let .. Og det gik bestemt ikke hurtigt! De 200 – 300 masker i minuttet som nævnes i nogle af videoerne kommer jeg aldrig op på! Det gør nu heller ikke noget – det er ikke det, der betyder noget for mig.

Jeg opdagede, at jeg strikker lidt mere fast end jeg plejer, når jeg bruger strikkebæltet. Min prøve på pind 3 mm gav mig 26 masker på 10 cm. Normalt har jeg 24 – 25 masker på pind 3 i mønsterstrik. Lidt ujævnt blev det også, da det var baggrundsfarven (højre hånd) der blev fastere strikket end mønsterfarven.


Begyndervanskeligheder, tænker jeg. Men næste gang vil jeg prøve at strikke med begge tråde i højre hånd. Så skal baggrundsfarven holdes over pegefingeren og mønsterfarven over langfingeren.

En anden udfordring jeg er stødt på, er at jeg har fået temmelig ondt i venstre håndled .. Åbenbart har jeg været anspændt på en uheldig måde under “træningen”, for visse bevægelser og belastninger giver mig et jag af smerte. Ikke rart, så jeg holder lige en lille pause og får ro på muskler og sener inden jeg spænder strikkebæltet på igen.

Happy knitting! 🙂

Udgivet i Skriv en kommentar

En lørdag med Fair Isle-strik

I går havde jeg en bordfuld kursister i stuen. Der stod “Workshop i Fair Isle-strik” på programmet.

Workshoppen varede 4 timer, fra 13 til 17, og i løbet af det ret korte tidsrum skulle strikkerne arbejde med en strikkeprøve med 2-farvet rib, fair isle-mønsterborter og opklipningsmasker. Først skulle de lige igennem lidt snak fra min side om de traditionelle principper for mønsterkonstruktion, garn, farvedominans, strikketeknik og farvevalg.
De fleste af strikkene havde prøvet kræfter med teknikken at strikke møsterstrik tidligere, men fair isle-strik omfatter andet og mere en blot dét at strikke med 2 farver garn på samme tid, og det var disse særlige fair isle-kendetegn vi nørdede med ..
Mange havde selv garner med, og de kunne supplere med farver fra min Jamieson & Smith-restekurv. Der kunne også købes Jamieson & Smith-garn med 10%’s rabat på dagen, og det var der nogle stykker, der benyttede sig af.

Tiden fløj hurtigt, og strikkerne arbejdede koncentreret og flot med at indplacere baggrundsfarver, mønsterfarver og den berømte pangfarve i centrum af mønsteret.
Til slut var der opklipning og visning af opstrikning af masker langs opklipningskanten samt snak om forskellige teknikker i forhold til opklipning og finish.

Jeg håber at deltagerne har fået mod på at kaste sig ud i fair isle-strikningen og forhåbentlig også selv forsøge sig med at tegne mønstre og vælge farver.
Mit fokus har i hvert fald været at forsøge at fjerne folks forsigtighed – som jeg oplever især i forhold til farvevalg – ved at give en oplevelse af at det ikke er vanskeligt, at alt egentlig er tilladt og at principperne ikke er strikke-lov men egentlig blot praktiske retningslinjer og en smuk tradition.
Det er blot at kaste sig ud i det!

Næste Fair Isle-workshop holder jeg lørdag d. 25. april. Der er stadig ledige pladser – book din lige her!

Udgivet i 2 kommentarer

Løndal-vesten

Man kunne også kalde det for en slipover. Jeg har strikket den til Thomas og opkaldt den efter det fantastiske sted vi bor: Løndal, et dalstrøg mellem Addit og Løndal Skovene.

“Løndal” er strikket efter bedste Fair Isle-tradition, med forskellige mønsterborter i mange natur-nuancer og naturligvis i shetlandsuld. Garnet er Jamieson & Smith Shetland Heritage Naturals plus en lille smule af mit håndspundne (og farvede) shetlandsuld.

Slipover’eren strikkes på rundpind, nedefra og op, begyndende med den traditionelle 2-farvede rib, der består af 2 ret i bundfarve / 2 vrang i mønsterfarve. Det giver en fast og smuk rib, især når man skifter farve undervejs i enten den ene eller begge farvegrupper. Jeg har beholdt bundfarven (mørk grå) hele vejen op og skiftet ofte i mønsterfarven (vrangmaskerne).
Selve kroppen er strikket på rundpind hele vejen op, med opklipningsmasker ved armhullerne og halsudskæringen. Jeg bruger 12 opklipningsmasker, og med shetlandsgarn er det ikke nødvendigt at sy inden opklipning. Det holder fint uden “sikkerheds-syning”, hvilket er en af de ting jeg elsker ved shetlandsulden.
Kanterne ved arm-huller og V-hals er også 2-farvet rib.
Mine små farve-islæt af håndspundet garn kan være svære at se .. Jeg har valgt dæmpede farver fra den farveholdning, der hedder “Hede”, og kun brugt det hist og pist: i midten af de store mønsterborter samt i udkanten af nogle af de små mønsterborter. Mørk lilla, grønt, grålig rosa og gylden. Bare en lille-bitte antydning af kulør i alt det naturfarvede ..

Jeg skriver en opskrift. I den forbindelse får jeg brug for et par dygtige teststrikkere, der vil strikke “Løndal” op i herrestørrelserne M, L og XL. Gerne i samme garn som jeg har brugt, J&S Shetland Heritage, men det er ikke et krav. Send mig en besked, hvis du ønsker at høre nærmere ..

En slipover i shetlandsuld er varm og letvægts.
“Løndal”-slipoveren har traditionelle OXO-mønsterborter og små peerie-borter

Udgivet i Skriv en kommentar

Fair Isle-strik og farvning

Jeg er netop kommet ind fra farveværkstedet, hvor jeg i dag blandt andet har farvet en god portion Oatmeal BFL-uld i farven “Etna”.
Det er en bestilling fra en af Fiberklub-medlemmerne. “Etna” var Fiberklub-farve i februar og bliver dermed først gjort almindeligt tilgængeligt til august (et halvt år efter udgivelse i Fiberklubben), men som medlem har man jo det privilegium at man til hver en tid kan bestille mere af en farve, på en hvilken som helst fiber.

“Etna” på Oatmeal BFL. Spundet på Bosworth-tene og nu klar til tvinding

“Etna” er en flot, varm farveholdning, og farvet på den lysbrune Oatmeal BFL får den både dybde og ro. Jeg har lige færdigspundet netop sådan en portion “Etna” på Oatmeal BFL, og skal blot have det tvundet. Det er spundet på et par af mine Bosworth-håndtene – mini’er. Den ene med tenvægt af asketræ og den anden en special-ten, der er lavet af træ fra sluppen “Clearwater”, der har besejlet Hudson Bay .. Lidt sjovt. Udover at være lidt speciel og meget smuk er det også en fantastisk ten, som alle af det fabrikat ..

Fra venstre: en midi, mini’en i asketræ og “Clearwater Sloop”-mini’en.

Fiberklubberne Uld og Luksus er i øvrigt stadig åbne for nye medlemmer (indtil d. 20. juni eller når max. antal er nået). Det fungerer sådan at man skriver sig op for 3 måneder – abonnementet løber kvartalsvis, og det er 3. kvartal man kan tilmelde sig nu. Juli, august, september.
Man modtager månedens farve lige omkring den 1. i hver af de 3 måneder. Hver måned helt nye farveholdninger, som ikke har været vist før. Altid spændende at modtage sådan en dejlig, blød og farvestrålende fiberpakke!

Efter Saltum Uldfestival begyndte jeg på en Fair Isle-vest. Det bliver en herrevest, til Thomas, og jeg designer den naturligvis selv.
Garnet er Jamieson & Smith Shetland Heritage i naturfarver – men hist og her krydrer jeg modellen med enkelte omgange at håndspundet og håndfarvet shetlandsgarn. Ikke meget, kun lige så farverne bryder alt det naturfarvede.

Påbegyndt Fair Isle-vest til Thomas. Det lidt “krøllede” og ujævne look forsvinder i første vask .. 😉

Vesten er helt traditionelt opbygget med 2-farvet rib og selve bullen med borter af forskellig størrelse. Der er den typiske spejling med farverne omkring mønsterborternes midte, den lige så typiske “shading”, dvs. nuancegraduering – og kontrasterne mellem bund- og mønsterfarver. Mønsterborternes sekvens kommer til at gentage sig et par gange op over vesten.
Når jeg kommer så langt laver jeg opklipningsmasker ved ærmegab og V-hals, så jeg kan fortsætte med at strikke rundt hele arbejdet igennem. Ærmer og halskant bliver til slut kantet med 2-farvet rib.

Shetland Heritage-garnet er smukt at se på, blødt at røre ved og dejligt at strikke med. I struktur er det fuldstændig som mit håndspundne shetlandsgarn – og det er jo slet ikke så ringe .. 😉
Leverandøren skriver, at garnet er designet med det oprindelige, håndspundne shetlandsgarn som forbillede, i samarbejde med museumsfolk og tekstileksperter. Kamgarnsagtigt, tyndt, blødt og lidt mere glansfuldt end øvrige shetlandsgarner. 2-trådet, naturligvis. I J&S Heritage Naturals-linjen er der 7 naturfarver, men der findes også farvet Shetland Heritage.

Tilbage til arbejdet!

Udgivet i Skriv en kommentar

Saltum Uldfestival og solfarvning

Weekenden fejrede vi i Saltum. Der var Uldfestival lørdag og søndag, og Garngalleriet Mikrofarveri havde flottet sig med en lillebitte stand – for min tilstedeværelse på Nordens største Uldfestival synes jeg er et must – selv om det ikke er helt billigt ..
Thomas var selvfølgelig med, både for at hjælpe mig i min stand, men også for at deltage på Spindeforeningens stand.
Jeg havde naturligvis medbragt en masse uld, både i form af spindefibre og håndfarvet garn, foruden selvfølgelig mit J&S Shetland Heritage-garn – temaet på festivallen i år var nemlig shetlandsstrik.
The Knitsonik Stranded Colourwork Playbook havde jeg naturligvis også med – og mine fine LYKKE-strikkepinde.

Uldfestivallen var rigtig godt besøgt, og handel, hygge og snak gik som det skulle .. Jeg havde fået lov til at hænge ud sammen med Spindeforeningen i et dejligt sommerhus tæt ved vandet. Skønt sted, både ved solnedgang og til morgenløbeturen.

Solnedgang ..
.. og morgenstund 🙂

Det var en dejlig, solbeskinnet weekend i Saltum, men lidt kold .. Hjemme igen er det lige pludselig blevet sommeragtigt, og det fik mig i dag til at sætte gang i sæsonens første solfarvningsglas.

Solfarvning – dag 0

Fra venstre: Stokrose, japansk pileurt, mælkebøtteblomster og mirabelleblade.
Nu skal maj-solen så bare skinne lystigt, og så ser vi om et par uger eller fire om der er noget farve, der er smittet af på garnet.

Nu kalder strikketøjet på mig .. Jeg er næsten færdig med den 2-farvede rib, og *så* er det tid til mønstersjov! 🙂

Herre-slipover i J&S Shetland Heritage – alle naturfarverne!
Udgivet i Skriv en kommentar

Nyt i webshoppen!

Jamieson & Smith Shetland Heritage Naturals

Jeg er meget glad for nu at kunne tilbyde jer dette skønne shetlandsuldgarn i min webshop!

Jamieson & Smith Shetland Heritage, Natural Colour Collection, består af 7 ufarvede kvaliteter, altså fårenes egne farver. Farverne er Natural White, Light Grey, Dark Grey, Light Fawn, Fawn, Moorit og Black.

Shetland Heritage er spundet fra kæmmede tops, og er altså en kamgarnskvalitet. Dette giver et smukt og glansfuldt garn af meget høj kvalitet. Garnet er velegnet til Fair Ilse-strik, naturligvis, men også til andre strikteknikker, f.eks hulmønstre og strukturmønstre.
Her er en idé til et hurtigt lille projekt af dette garn: Roadside Beanie, som er en gratis opskrift udgivet af Shetland Wool Week. Huen er designet af Oliver Henry.

Roadside Beanie af Oliver Henry

Hvert 25 grams nøgle indeholder ca. 110 meter. Pris pr. nøgle: kr 32,-
Besøg shoppen! 🙂

Øverst fra venstre: White, Light Grey, Dark Grey. Nederst fra venstre: Light Fawn, Moorit, Dark Fawn, Black.
Udgivet i 7 kommentarer

Homecoming

Kort efter nytår – til årets første strikkecafé – sagde Elisabeth til mig, at hvis jeg skulle nå at strikke den planlagte sweater til min søn, så skulle jeg se at komme i gang. Min dreng er nemlig på udvekslingsophold i Brasilien, og kommer hjem i slutningen af juni!
Hun havde jo naturligvis helt ret, så jeg skyndte mig at finde 5 flotte Jamieson&Smith-farver og slå 312 masker op til 2-farvet rib. Pind 2,5 til rib og 3 til resten.

3 måneder tog det mig at blive færdig – det tidsforbrug er jeg ret tilfreds med! Men det har også været en dejlig sweater at strikke, med skiftende mønstre hele vejen – og jeg har sådan set designet det hele undervejs.

Homecoming-sweater. Forbrug: 500 gram, fordelt på 5 farver.
Homecoming-sweater. Forbrug: 500 gram, fordelt på 5 farver.

Om resultatet er lidt rodet eller visuelt interessant – det vil jeg lade være op til hver enkelt at bedømme efter smag og behag, men jeg er i hvert fald selv tilfreds med det overordnede indtryk. Jeg tænker, at de mange skiftende mønstre bliver holdt lidt i ro og balance af den begrænsede palet.

Homecomingsweater
Homecomingsweater

Nu håber jeg at han kan li’ den. Og at den passer! Jeg har målt efter en stor sweater han har i skabet, så jeg tror størrelsen er okay, meeen .. han er jo i voksealderen stadigvæk!
Da jeg lige var færdig med monteringen var jeg godt nok noget mismodig. Den så *alt* for lille ud. Jeg tog den på og den var en anelse for stor til mig, men den var altså slet, slet ikke stor nok til en stærk ung mand på 1 meter og 90!
Så kylede jeg den i vaskemaskinen og forsøgte at tænke på noget andet.

Koldt uldprogram med lav centrifugering. Da den kom ud var den temmelig våd – og strækbar! Jeg kunne godt have ønsket mig sådan et “wooly board” som man spænder shetlandsstrik op på ovre på øerne, men sådan et har jeg ikke. Bevæbnet med en tommestok strakte jeg derfor blot sweateren ud til de ønskede mål og lod den ligge på håndklæder på badeværelsesgulvet – i håb om at den ikke ville trække sig sammen under tørringen.

Rosa har godkendt det færdige arbejde! :-)
Rosa har godkendt det færdige arbejde! 🙂

Det gjorde den heldigvis ikke!! Den beholdt størrelse Large-målene, jubi!
– Hvad er det i øvrigt der gør at katte er så vilde med våd uld? Man skulle ellers tro at de ville foretrække at ligge på noget tørt, men næ-nej – en våd sweater på gulvvarmen, det er åbenbart sagen ..

Lidt mere om sweateren og dens mønstre:
Alle mønsterborterne er forskellige. De har enten 12 eller 24 masker i mønsterrapport, og varierer i højden.
De små lyseblå peerie-mønstre (også alle forskellige) har 3, 4, 6 eller 8 maskers rapport og er ikke mere end 4 omgange i højden.
Alle mønstre er besluttet undervejs, så der har aldrig været nogen færdig plan for sweateren. Det har gjort det til et voldsomt interessant stykke arbejde! Nogle af mønsterborterne har jeg fundet i mønstersamlinger og brugt som de var. Andre har jeg ændret lidt hist og pist. Nogle har jeg selv tegnet fra bunden, f. eks vindmøllerne, fodboldene, kattene og labyrinterne lige nedenunder. Den smukke stjerneblomst har jeg snuppet fra Elisabets vest – kunne ikke lade være! 😉
Mine selv-tegnede mønstre har desuden personlig betydning for den skønne unge mand der skal have sweateren ..

Kattedyr. Og labyrinter nedenunder.
Kattedyr. Og labyrinter nedenunder.

Ærmerne var faktisk det, der tog længst tid. For det første skulle de regnes ud – det var lige en hurdle jeg skulle komme over, og strikketøjet fik sig et par ugers “tænkepause” i den forbindelse..
For det andet var mønstrene ikke nye og spændende, da ærmerne strikkes som bullen rent mønstermæssigt.
For det tredje falder det mig mentalt lidt svært at strikke de korte omgange med mønsterstrik. Man når slet ikke at komme ind i mønsterets rytme inden omgangen er slut og man skal forholde sig til en ny rytme. Men dette løste jeg ved at strikke begge ærmer samtidig – som ét stort “rør”, med klippemasker imellem ærmerne. Så kom der flow i strikningen og inden længe var jeg ved vejs ende.
Ærmerne klippes fra hinanden. 8 klippemasker plejer jeg at køre med - det virker fint.
Ærmerne klippes fra hinanden. 8 klippemasker plejer jeg at køre med – det virker fint.

Det er selvfølgelig lidt en ulempe at man så skal klippe de to ærmer fra hinanden for at sy dem sammen hver for sig. Det giver jo en søm, og den *er* mærkbar. Ikke at jeg tror at ærmesømmene vil være generende i brug, men ingen søm ville have været at foretrække.
Så der var både fordele og ulemper ved den metode.

Mønster-miks
Mønster-miks

Om 2-en-halv måneder vil jeg kunne opdatere bloggen med et billede af Homecoming-sweateren med indhold. Det glæder jeg mig voldsomt meget til! 🙂

Homecoming. Fair-isle strik i Jamieson & Smith 2Ply Jumper weight
Homecoming. Fair-isle strik i Jamieson & Smith 2Ply Jumper weight

Udgivet i Skriv en kommentar

Strikkecafé

På denne smukke, kolde vintereftermiddag var vi 13 strikkere (eller rettere multi-tekstilkunsthåndværkere, for de kan jo lidt af hvert, de damer!!) forsamlet til strikkecafé i min ydmyge butik.

Der strikkes hele vejen rundt :-)
Der strikkes hele vejen rundt 🙂

Det er altid så hyggeligt!
Strikkecaféen foregår på den måde, at jeg sørger for kaffe, te, kage og frugt, og for kun 30 kr kan man så tilbringe en hyggelig håndarbejdseftermiddag sammen med ligesindede. Det er en gang om måneden, typisk den anden lørdag fra 13 til 17.

I dag var der en del fokus på flerfarvet mønsterstrik. Elisabeth havde sin nye fair-ilse vest på, og allerede i gang med en ny fair-isle model. Denne gang en cardigan til sin mor. Med praktiske lommer til æggeindsamling 😉

Elisabeth i sin smukke vest. Jamieson & Smith shetlandsgarn
Elisabeth i sin smukke vest. Jamieson & Smith shetlandsgarn

Vi studerer de smukke mønstre i detaljen ..
Vi studerer de smukke mønstre i detaljen ..

Lone strikkede på “Mirabel”-tunikaen, og købte desuden Jamieson & Smith garn ind til en superflot “damejakke” som hun spottede i en af Marianns medbragte strikkebøger. Jeg kan ikke umiddelbart huske hvad bogen hedder, men det er en af de populære norske bøger, og jakken er Chanel-agtig i sit udtryk – men også lidt flippet i detaljen ..
Svært at vælge .. Jamieson & Smith-hylden.
Svært at vælge .. Jamieson & Smith-hylden.

Lone og Elisabeth studerer strikkefastheder og vælger farver til den norske jakke
Lone og Elisabeth studerer strikkefastheder og vælger farver til den norske jakke

Ellers blev der rundt om bordet strikket cardigan i Noro-garn, karklud i bomuld, sjaler i tyndt uld og diverse andre fine ting. Vi fik også lov til at beundre ny-vævede stolaer i håndspundet garn, en “Doodler” i smukke farver, et spændende igangværende broderi og andre fine sager som jeg ikke lige fik taget billeder af.
Selv fik jeg strikket sølle 2 omgange på min fair-isle sweater. Ikke så forfærdelig produktivt, kan man sige, men det foregik i hvert fald i et fantastisk og inspirerende selskab 🙂
Lones "Mirabel" i Pirkkalanka-garn
Lones “Mirabel” i Pirkkalanka-garn

Næste strikkecafé bliver ikke den anden lørdag i marts. Dette er på grund af FiberFesten i Ry, hvor GarnGalleriet naturligvis vil være at finde med en stand. Om strikkecaféen så bliver lørdagen før eller efter FiberFest – det skal jeg lige nærstudere kalenderen for at beslutte. Datoen bliver kastet ud på FaceBook-siden så hurtigt som muligt.

Nu videre med sweateren – bullen er næsten færdigstrikket!

Udgivet i Skriv en kommentar

Knitsonik – den sjove vej til mønsterstrik!

Jeg er rigtig glad for at kunne fortælle at der i dag er landet en kasse med “Knitsonik Stranded Colourwork Sourcebook”-bøger fra Reading i England!

Knitsonik Stranded Colourwork Sourcebook af Felix Ford
Knitsonik Stranded Colourwork Sourcebook af Felix Ford – 2. oplag

Denne bog, skrevet af den sprudlende strikker og lyd-entusiast Felicity Ford (Felix), har været en af mine absolut favorit-strikkebøger siden jeg stiftede bekendtskab med den i efteråret 2014 (Tak, Dorthe).
Felix giver en let tilgængelig, logisk – og alligevel meget anderledes – metode til hvordan man ved hjælp af enkle teknikker kan trylle sine dagligdags inspirationskilder om til de smukkeste strikkemønstre.
Bogen har primært fokus på dette: at se, at begejstres, at tegne/skitsere, at finpudse og ikke mindst strikke fabelagtige og farverige strikkeprøver. Hun giver talrige eksempler på egne mønstre, alle med smukke fotos og gennemarbejdede instruktioner. Af egentlige strikkeopskrifter er der 2: en på pulsvarmere og en på benvarmere.

Felix har en underholdende og spændende fortællestil, og hendes begejstring for strikkehåndværket, farverne og mønstrene kommer helt tydeligt til udtryk. Detaljen er i fokus. Man bliver uundgåeligt smittet og inden man får set sig om står man selv og  nærstuderer brombærbusken (eller kaffekoppen, eller Lillebæltsbroen – whatever!) med kamera, ternet papir, blyant og garnkort.

Knitsonik bloggen er et besøg værd hvis man vil se fantastiske strikkeprøver i Knitsonik-style, og ligeledes bør man kigge på Felix’ Ravelry-gruppe Knitsonik. Hun har KnitAlongs 🙂

Køb “Knitsonik Stranded Colourwork Sourcebook” i GarnGalleriets webshop. Pris kr 199,- 🙂

Mine elskede "pulsere", strikket efter Knitsonik-metoden. Inspiration: Røn i november :-)
Mine elskede “pulsere”, strikket efter Knitsonik-metoden. Inspiration: Røn i november 🙂

Udgivet i Skriv en kommentar

Flere Jamieson & Smith-farver

I dag modtog jeg en stor kasse garn fra Shetlandsøerne, og nu er der således 76 smukke farver på lager i Jamieson & Smith 2-ply Jumper Weight shetlandsgarn.

En kasse med lækkerier ..
En kasse med lækkerier ..

Jeg har netop lagt alle de nye farver ind i webshoppen.

Et lille kig i webshoppen. Her har vi farverne
Et lille kig på en af de virtuelle hylder i webshoppen. Her har vi 3 af farverne:  FC7, FC44 og 133.

Som det ses koster garnet kr. 32,- pr nøgle, og husk at der er fri forsendelse ved bestilling for 500 kr og derover!

Og her får I lige et lille kig på den virkelige verdens garnhylde:

Proppet til bristepunktet med smukke J&S-farver. En god palette!
Proppet til bristepunktet med smukke J&S-farver. En god palette!

Butikken på Horsensvej 46 i Gl. Rye er åben onsdag, torsdag og fredag kl 12 – 18. Velkommen indenfor til et rigtigt kig på hylderne – det er nu det bedste at se på garn IRL! 🙂