Det meste foregår udendørs når det er sådan et skønt sommervejr. Eller, det passer ikke helt. Det der skrappe solskin kan min hud ikke lide, så midt på dagen holder jeg mig for det meste inde.
Ude under den glohede sol står nu der 3 nye farveglas, sat i gang i går.

I glasset til venstre ser vi engbrandbæger, ørnebregne og fandens spadserestok. I midten er der perikon, gråbynke og rødløgsskaller, og til højre er der et glas med riddersporeblomster. Der er ikke nok blomster i det sidste glas – jeg går og venter på at der springer flere riddersporer ud, så fylder jeg op.
Det hele er eksperimenter. Det eneste jeg har prøvet før er perikon (flot gul farve) og gråbynke (grågrøn).
Garnet i glassene er mit strømpegarn, BFL-Steps.
Andre sommeraktiviteter:

Twilight in Lerwick.
Modellen er af Torirot og hedder “Next Year in Lerwick”. Navnet på min udgave hentyder til at de farver jeg har spundet til den for størstedelens vedkommende kommer fra min farveholdning ved navn “Skumring / Twilight”.
Det er en dejlig sweater at strikke. Masser af variation i mønsterstrikningen og masser af farver, så kedeligt bliver det ikke.
Og så er der jo også Tour de Fleece, hvor jeg i år kører for Team Bosworth 😉

– Jeg tror jeg er blevet Bossie-afhængig! Ikke alene er Bosworth-tenene fantastisk smukke i deres enkelhed og udførelse/finish, de spinder også helt eminent! Mine næste 2 håndtene er sådan set bestilt (jeg er på venteliste). Det bliver en Moosie, altså en tenvægt lavet af elg-gevir og så en “Swiss Pear”. – Fordi jeg fortjener det!
In English:
3 new solar dye jars have been set up yesterday. All experimental stuff!
I’m knitting on “Next Year in Lerwick”. My version is in handspun shetland yarn and I call i “Twilight in Lerwick”. Love it so far.
I’m spinning for the Tour de Fleece on Ravelry. This year I am on the Team Bosworth and spin some merino/soyfiber blend in colourway “Royal” on my FW Bird’s Eye Maple.
New bossies are on their way to me within the next few months: a moosie and a swiss pear.