Udgivet i Skriv en kommentar

Tømning af solfarvnings-glassene og nye projekter

Det har stået og boblet – eller lumret – i ca. 3 uger. Nu skal sæsonens sidste hold solfarvede garner ud af glassene!

Fra venstre: Brunporesvamp – Perikon + rød tulipan – Mirabellebark – Gråbynke

Disse 4 glas har fået maksimal dosis af dansk sommervarme! Især i starten .. den seneste uge – not so much. Og med en vejrudsigt der peger i retning af lidt køligere dage må det være nu, garnerne skal ud!

Alle 4 pjaskvåde bundter er Øko-merino

Brunporesvampen gav mig et gult garn med både meget kraftige og næsten ufarvede partier. Superflot, synes jeg! Det hænger som nr. 2 fra venstre.
Perikon og de tørrede kronblade fra vores røde tulipaner gav garnet på venstrefløjen rosa og olivenbrunlige farver. Også super! Jeg håber den røde farve er holdbar – der var en del udsivning af farve i skyllevandet.
Længst til højre hænger det Mirabellebark-farvede garn. Noget blegt, synes jeg. Jeg havde ventet en kraftigere farve fra barken ..
Gråbynken, som hænger nr. 3 fra venstre, er blevet sart lysegrøn (og lidt ufarvet nogle steder). En dejlig, blid farve.

Dette var sidste omgang solfarvning denne sommer. Næste sommer, til maj, sætter jeg i gang igen, og til den tid holder jeg også et par workshops om denne sjove, nemme, spændende og bæredygtige farveteknik!

Og om lidt sætter jeg gang i et nyt strikkeprojekt! Det bliver noget med nogle snoninger, det bliver oppefra-og-ned, og det bliver grønt .. Mere om det senere.

Corriedale Mohair og Falkland Lace, begge i farven “Savoy”, til min nye snoningssweater ..

Til sidst vil jeg lige vise noget af det, jeg spandt under Tour de Fleece. 100 gram Polwarth/silke i farven “Vandnymfe”. Det garn har jeg også et spændende strikkeprojekt til. På et senere tidspunkt.

“Vandnymfe”, delt op i de 6 farver og spundet hver for sig. Spinding og tvinding på håndten.
Udgivet i Skriv en kommentar

4 nye solfarvnings-glas

Det er jo helt fantastisk som solen skinner – og varmer. Der blev lovet 30 grader i dag, mindst, så i formiddags gik jeg i gang med at samle noget farvemateriale til en ny omgang solfarvning.
Gråbynke i en pose, prikbladet perikon i en anden. I gemmerne fandt jeg en tørret brunporesvamp som trængte til at blive anvendt ..
Thomas stod og arbejdede med noget mirabelletræ, så han skrællede noget bark af til mig – det er et forsøg, og faktisk har jeg aldrig farvet med bark før, så det er meget spændende.

Netop igangsat ..

Fra venstre mod højre: Brunporesvamp. Røde tulipankronblade + perikon. Mirabellebark. Gråbynke.
I alle glas har jeg opløst lidt alun og vinsten, og så er der 100 g uldgarn i hvert.
Som de fleste nok har bemærket, så blev det en stegende varm dag! Nu her til aften har jeg taget et billede igen.

Efter 8 timer i fuld sol

Der er sket lidt allerede, synes jeg. Jeg er meget spændt på at følge udviklingen i alle glassene, men især i det med mirabellebark. Vandet har allerede en varm, orange farve, men om det fæstner sig på garnet er svært at sige.

Udgivet i Skriv en kommentar

Sommeraktiviteter / Summer activities

Det meste foregår udendørs når det er sådan et skønt sommervejr. Eller, det passer ikke helt. Det der skrappe solskin kan min hud ikke lide, så midt på dagen holder jeg mig for det meste inde.

Ude under den glohede sol står nu der 3 nye farveglas, sat i gang i går.

Solfarvningsglas, dag 1 / solar dyeing jars, day 1
Solfarvningsglas, dag 1 / solar dyeing jars, day 1

I glasset til venstre ser vi engbrandbæger, ørnebregne og fandens spadserestok. I midten er der perikon, gråbynke og rødløgsskaller, og til højre er der et glas med riddersporeblomster. Der er ikke nok blomster i det sidste glas – jeg går og venter på at der springer flere riddersporer ud, så fylder jeg op.
Det hele er eksperimenter. Det eneste jeg har prøvet før er perikon (flot gul farve) og gråbynke (grågrøn).
Garnet i glassene er mit strømpegarn, BFL-Steps.

Andre sommeraktiviteter:

Cirka halvvejs / about half way there
Cirka halvvejs / about half way there

Twilight in Lerwick.
Modellen er af Torirot og hedder “Next Year in Lerwick”. Navnet på min udgave hentyder til at de farver jeg har spundet til den for størstedelens vedkommende kommer fra min farveholdning ved navn “Skumring / Twilight”.
Det er en dejlig sweater at strikke. Masser af variation i mønsterstrikningen og masser af farver, så kedeligt bliver det ikke.

Og så er der jo også Tour de Fleece, hvor jeg i år kører for Team Bosworth 😉

Merino/soya-fibre i farve "Royal" på en letvægts-Bossie / merio/soy blend in "Royal" on FW Bossie
Merino/soya-fibre i farve “Royal” på en letvægts-Bossie / merio/soy blend in “Royal” on FW Bossie

– Jeg tror jeg er blevet Bossie-afhængig! Ikke alene er Bosworth-tenene fantastisk smukke i deres enkelhed og udførelse/finish, de spinder også helt eminent! Mine næste 2 håndtene er sådan set bestilt (jeg er på venteliste). Det bliver en Moosie, altså en tenvægt lavet af elg-gevir og så en “Swiss Pear”. – Fordi jeg fortjener det!

In English:
3 new solar dye jars have been set up yesterday. All experimental stuff!
I’m knitting on “Next Year in Lerwick”. My version is in handspun shetland yarn and I call i “Twilight in Lerwick”. Love it so far.
I’m spinning for the Tour de Fleece on Ravelry. This year I am on the Team Bosworth and spin some merino/soyfiber blend in colourway “Royal” on my FW Bird’s Eye Maple.
New bossies are on their way to me within the next few months: a moosie and a swiss pear.