Det er så hyggeligt at solfarve. Så enkelt. Så langsomt. Så naturligt og bæredygtigt.
Alt hvad man behøver er noget uld eller garn, en bunke planter, lidt alun og et stort sylteglas. Tid og solskin .. Jeg satte 4 glas over i begyndelsen af maj, og fordi det i den periode var så som så med solens varme fik det lov til at stå temmelig længe – faktisk helt til midsommer. Jeg tømte glassene d. 18. juni, og skulle i den forbindelse have været så fornuftig at bruge næseklemme .. Plantedelene var i fremskreden forrådnelse og stanken var fæl. Jeg tømte det hele ud på jorden og fiskede garnerne op i en spand vand. Efter nogle timer hængte jeg dem til tørre, stadig stinkbomber. Siden er de blevet vasket “rigtigt” og lugter nu helt godt ..
Det blev ikke de mest fantastiske farver, det må jeg indrømme. Stokroseblomsterne gav en ret spændende varieret farve med grålig lilla og grønlig grå. Sock-blank’en, der havde hygget sig sammen med japansk pileurt fik både rødlige og gullige partier, omend ret svagt i styrke – det må udforskes nærmere, og pileurten skal jo hugges ned alligevel. I øvrigt er japansk pileurt udmærket at spise. De nye skud er sprøde og syrlige. Gode rå i salater eller let stegt/grillet som tilbehør.
Men når farverne ikke ligefrem er fantastiske er det jo at man finder andre adjektiver frem: Spændende, f.eks. Og lovende, lærerigt, interessant og bæredygtigt .. Det, at plantefarvning (og i særdeleshed solfarvning) er så uforudsigeligt er jo en charme i sig selv. Hvad mon jeg får næste gang??
Næste hold er kørt i stilling. Fra venstre: Kruset skræppe og granatæbleskaller. Birk. Sort tulipan. Krap og engbrandbæger.
I dag ser det sådan her ud:
Der er sket noget – det ses tydeligt. De varme og solrige dage i perioden har haft deres virkning. Nu har vi så nogle kølige dage, men jeg lader hele molevitten stå et stykke tid endnu og håber på at varmen kommer igen meget snart ..
Jeg må indrømme, at min tilgang til solfarvningen er ret tilfældig, uvidenskabelig og “loose”. Jeg ved godt at jeg nok kunne få hurtigere og/eller bedre resultater hvis jeg tog mig sammen til at bygge en sol-ovn. Og det kunne være interessant at føre log over temperaturen i glassene. I det hele tage ville en bedre notatføring være ønskværdig, også mht. mængden af plantemateriale og plukketidspunkt .. Men hey, jeg synes jo at det er hyggeligt på denne lidt afslappede måde! En kærkommen kontrast til min meget kontrollerede Lanasyn-farvning af fibre og garner.
Hvis du gerne vil prøve at lege med solfarvning holder jeg workshop om det til næste år. Jeg har to datoer, en i maj og en i juni. Se mere her.