I aftes tømte jeg solfarvning-glassene og hev dette op af suppedasen:
Fra venstre har vi en “sock blank” farvet i kruset skræppe plus granatæbleskaller. Nr. 2 er et bundt uld/alpaca farvet med birkeblade. Næste sock blank er farvet med kraprod og engbrandbæger, og ude til højre er et bundt uld/alpaca farvet med sort tulipan. Glassene har stået en måned – se starten på det her.
Som altid er det farvningen med sort tulipan der umiddelbart er den mest interessante. Halvdelen af bundtet er en kølig grøn og resten er lilla og grå-olivengrønlig. Det er helt klart garnets placering øverst eller nederst i glasset der har haft betydning for farven, men om det skyldes temperatur, oxidering eller noget andet aner jeg virkelig ikke ..
Farvet i solen i en måned. Tørrede kronblade fra sorte tulipaner. Alun tilsat glasset ..
Hvis du er interesseret i at nørde lidt med solfarvning holder jeg til næste forår/sommer et par workshops om emnet. Workshoppen kræver ingen forudsætninger, praktisk taget intet udstyr – men blot lyst til at lege med farver og planter på en lidt anderledes – og langsom – måde .. Se kursuskalenderen her.
Og så skal der sættes lidt nyt over i dag, tænker jeg. Vejrudsigten er jo perfekt til formålet ..
Det er så hyggeligt at solfarve. Så enkelt. Så langsomt. Så naturligt og bæredygtigt. Alt hvad man behøver er noget uld eller garn, en bunke planter, lidt alun og et stort sylteglas. Tid og solskin .. Jeg satte 4 glas over i begyndelsen af maj, og fordi det i den periode var så som så med solens varme fik det lov til at stå temmelig længe – faktisk helt til midsommer. Jeg tømte glassene d. 18. juni, og skulle i den forbindelse have været så fornuftig at bruge næseklemme .. Plantedelene var i fremskreden forrådnelse og stanken var fæl. Jeg tømte det hele ud på jorden og fiskede garnerne op i en spand vand. Efter nogle timer hængte jeg dem til tørre, stadig stinkbomber. Siden er de blevet vasket “rigtigt” og lugter nu helt godt ..
Fra venstre: Sock-blank og garner farvet med japansk pileurt, mælkebøtte, mirabelleblade og mørk stokrose
Det blev ikke de mest fantastiske farver, det må jeg indrømme. Stokroseblomsterne gav en ret spændende varieret farve med grålig lilla og grønlig grå. Sock-blank’en, der havde hygget sig sammen med japansk pileurt fik både rødlige og gullige partier, omend ret svagt i styrke – det må udforskes nærmere, og pileurten skal jo hugges ned alligevel. I øvrigt er japansk pileurt udmærket at spise. De nye skud er sprøde og syrlige. Gode rå i salater eller let stegt/grillet som tilbehør. Men når farverne ikke ligefrem er fantastiske er det jo at man finder andre adjektiver frem: Spændende, f.eks. Og lovende, lærerigt, interessant og bæredygtigt .. Det, at plantefarvning (og i særdeleshed solfarvning) er så uforudsigeligt er jo en charme i sig selv. Hvad mon jeg får næste gang??
Start d. 23. juni
Næste hold er kørt i stilling. Fra venstre: Kruset skræppe og granatæbleskaller. Birk. Sort tulipan. Krap og engbrandbæger. I dag ser det sådan her ud:
2. juli 19 – niende dag
Der er sket noget – det ses tydeligt. De varme og solrige dage i perioden har haft deres virkning. Nu har vi så nogle kølige dage, men jeg lader hele molevitten stå et stykke tid endnu og håber på at varmen kommer igen meget snart .. Jeg må indrømme, at min tilgang til solfarvningen er ret tilfældig, uvidenskabelig og “loose”. Jeg ved godt at jeg nok kunne få hurtigere og/eller bedre resultater hvis jeg tog mig sammen til at bygge en sol-ovn. Og det kunne være interessant at føre log over temperaturen i glassene. I det hele tage ville en bedre notatføring være ønskværdig, også mht. mængden af plantemateriale og plukketidspunkt .. Men hey, jeg synes jo at det er hyggeligt på denne lidt afslappede måde! En kærkommen kontrast til min meget kontrollerede Lanasyn-farvning af fibre og garner.
Hvis du gerne vil prøve at lege med solfarvning holder jeg workshop om det til næste år. Jeg har to datoer, en i maj og en i juni. Se mere her.
Sådan er det jo nogen gange.
Denne gang handler det om mit solfarvningsforsøg med den lille midterblomst fra Vild Gulerod. Den er lillebitte, så indsamlingen af ca. 2 gram tog ret lang tid. Det, og opstarten på solfarvningsglasset med den lille smule farvemateriale kan man læse om her.
I dag tømte jeg glasset. Dets udseende havde ikke ændret sig nævneværdigt siden jeg satte forsøget i gang for ca. 3 uger siden, og nu er sommeren ved at gå på hæld – solskinstimerne er færre og skyggerne længere.
Da jeg skyllede og vaskede garnet var der stadig lilla farvestof i både vand og de små blomster. Men der kom bare ikke rigtig noget på garnet, desværre. Meget svagt lyserødt, med lidt god vilje ..
Ufarvet (bejdset) til venstre og farvet til højre. Man kan godt komme i tvivl .. :-/
Så ser det noget bedre ud med den aktuelle suppedas, som jeg har i gang på terrassen. Det er afkog af Kruset Skræppe, og garnet er lækkert spelsau til billedvæv. Farvegrydetjek. Kruset Skræppe-frøstand og spelsau billedvævningsgarn.
