Jeg har øvet mig lidt, og synes faktisk jeg er blevet bedre til at spinde det sjove effektgarn med "kokonerne". Se selv:
Samme fibre som første (og andet) forsøg, men denne gang er der langt mere struktur på kokonerne! De er faste og fine og ikke nær så lodne og løsagtige som i de første forsøg.
Forøvrigt har jeg strikket lidt af mit første kokon-garn, og det ser sådan her ud:
Meget effektfuldt, ikke sandt? Måske kunne det blive til en lille halsvarmer..
Kategori: Garn
Kokon-garn
På engelsk kaldes dette effektgarn bl.a. cocoon eller coiled yarn, og inspireret af en artikel af Jacey Boggs i det nye Spin-Off (winter 2009 pp. 44) gav jeg mig i kast med at lære dette (for mig) nye garn..
Som de fleste effektgarner skal dette garns specielle udtryk skabes i tvindingen, men før dette kan ske skal der jo nogle tråde til. Jeg skulle bruge 2 tråde: en meget tynd, hårdtspundet, jævn tråd og en tyk-og-tynd tråd (flamégarn), også hårdt spundet.
Jeg havde allerede en spole med noget glemt og formålsløst 1-trådet soyaproteinfiber-garn på en spole, så det kunne jeg bruge som det tynde element. Flamégarnet gav jeg mig til at spinde af en rest håndfarvet shetlands-top jeg fandt i en af kasserne. Det gik rigtig fint, syntes jeg.
Det va først da jeg begyndte at tvinde at jeg fik problemer.. Det gik hurtigt op for mig at mine kokoner blev alt for løse og lådne og fluffy. Det var rigtig svært at liste dem gennem piben og forbi krogene på min gamle Ribe-rok. Kokonerne syntes jeg heller ikke så helt rigtige ud, de var simpelthen ikke faste nok. Sådan her så min første spolefuld ud:
Før næste forsøg kørte jeg resten af flamégarnet en tur mere igennem rokken for at give det noget mere sno. Og det hjalp da også en hel del! Her er en af de bedre kokoner, helt friskspundet..
Denne gang var det meget nemmere at få struktur og form på kokonerne, og de var også noget nemmere at få gelejdet forbi vingekrogene. Ikke at det blev perfekt – slet ikke! Men trods alt fik jeg et bedre resultat i andet forsøg.
Til mit trejde forsøg har jeg spundet en spolefuld merinould, og jeg tror jeg vil bruge et meget tyndt maskinspundet kamgarn sammen med det. Men allerførst vil jeg strikke en lille prøve af dette klumpede, fluffy og underlige effektgarn, mit første kokon-garn 🙂
Sokker, T-shirt og nyfarvet garn
Jeg har farvet lidt Opus-garn igen.
Det er grønne og brunlige farver, og jeg kalder paletten for "Løvskov". Billedet er ikke helt naturtro, farverne er lidt mere dybt grønne i virkeligheden, synes jeg. Og klarere.
Jeg har arbejdet på lidt af hvert her på det sidste. Jeg spinder det tynde lace-garn til Flyv Med Drage-sjalet (og strikker samtidig), og jeg er så vidt at jeg, når jeg har tvundet og vasket, har lavet halvdelen af garnet. Det er noget der tager lang tid, men jeg synes det er en herlig udfordring at spinde så fint og tyndt. At strikke sjalet er også udfordrende, synes jeg! Jeg er ikke vant til lace-mønstre, og synes det er svært at se hvis man kommer til at lave en fejl. Og det hænder jo..
T-shirten får også lidt opmærksomhed. Jeg har nu strikket tre 4T-moduler og strikket dem sammen. Når det fjerde 4T modul er strikket har jeg det meste af et for- eller bagstykke. 
Jeg er meget spændt på hvordan det færdig resultat bliver. Foreløbig er jeg dog helt tilfreds med hvordan det ser ud. Jeg synes farverne (Bærmispel-farver) er helt pragtfulde!
For at folk ikke skal tro at jeg er blevet et dydsmønster må jeg hellere krybe sammen og tilstå at jeg er begyndt på noget nyt.. Kun et lille projekt dog (og jeg mangler altså sokker!)..
Mønsteret har jeg hittet som gratis-download på Ravelry, og sokkerne hedder Circle Socks. Fedt mønster, der lige var perfekt til mit nyindkøbte Wollmeise-garn. Jeg var nemlig heldig og fangede en opdatering på Wollmeise's netbutik, og dette er hvad jeg panik-købte:2 ens lykkeposer med hver 5 forskellige farver. Det er strømpegarn, 80% merino/20% nylon, og hvert bundt vejer hele 150 gram.
Jeg var på forhånd meget nysgerrig efter at se WM-garnet med egne øjne, siden der nu er så heftig en efterspørgsel på det. Det bliver jo revet væk med lynets hast, og max. en time efter at Wollmeise har opdateret butikken er alt udsolgt..
Min foreløbige vurdering af garnet er lidt blandet: Farvningen er helt i top. Pragtfulde farver, dybe og intense. Topkarakter for det! Strømpegarnet her synes jeg dog har en meget død og kedelig struktur. Det virker næsten som bomuld: uelastisk og ret fast. Det er lidt synd, synes jeg, men det er sikkert fint nok til sokker.
Jeg er dog stadig nysgerrig, og håber at kunne hapse et par prøver af Wollmeises lace-garn og hendes 100% merino. Måske det er en bedre kvalitet? Det håber jeg, alt andet ville være synd for det pragtfulde stykke farvearbejde hun leverer! I hvert fald er jeg sikker på at mine WM-cirkelsokker kommer til at lyse godt op på mørke vinterdage. Pang!!
Tid til Strik-In igen!
Uha, det var længe siden sidst. Men endelig blev det i dag tid til denne sæsons første Strik-In. Der var som sædvanligt fuld hus, 15 glade og søde strikkevenner! For en gangs skyld huskede jeg at tage lidt billeder i løbet af dagen, men allerede længe før det væltede ind med de strikkende og snakkende damer måtte kameraet i brug. Posten kom nemlig og afleverede dette her:
10 fantastiske bundter håndfarvet Wollmeise-garn! Jeg var så heldig at fange en update på Wollmeises hjemmeside i sidste uge og købte 2 "lykkeposer" med strømpegarn. Smukke, intense farver. Jeg føler mig meget heldig, og trænger tilfældigvis til friske, nye sokker i varme farver.. 🙂
Men tilbage til Strik-In. Det var mest "gamle kendinge" der var her i dag, men der var dog også et nyt friskt pust ovre østfra, i form af Susan, der her ses sammen med Jette.
Her har vi Dorthe, der har gang i noget shopping. Hun var ved at udvikle et tæt emotionelt bånd til noget shetlands-tweed som jeg har på udsalg, så hun *måtte* bare have det med sig hjem..
– Og herunder har vi Heidi, der også fik noget med sig hjem:
– Nemlig det røde kunde-halstørklæde, som hun blev den heldige vinder af i lodtrækningen for et par måneder siden. En glad vinder, der da også allerede har lagt billet ind på det næste kunde-halstørklæde. Det bliver blåt, og her er det Ida, der strikker lidt på det:
– Det skal blive interessant at se om det igen bliver Heidi der løber af med gevinsten. Det plejer jo ligesom at være tilfældet (der kan jo nævnes i flæng: en garnpakke til havnestrik, det blå slumretæppe..) men lad os se, der er mange om lodderne allerede!
Men dette fremtidige grønne tæppe vinder hun i hvert fald ikke:
Det står hun nemlig selv for.. Der mangler stadig mange grønne firkanter med (en eller anden form for) tværgående stribemønstre, så hvis man har lyst kan man sagtens nå at være med i konkurrencen. Firkanterne skal være enten 15 x 15 eller 15 x 30 cm, og uldne, grønne og tværstribede.
Der var andre spændende projekter på bordet i dag. Ida viste os sit næsten færdige Fugle-sjal. Himmel, hvor bliver det smukt!
Mønsteret i fuglesjalet er tegnet af den amerikanske tekstilkunstner Sarah Swett (vist i bogen "Knitting in America"), og sælges nu i kitform af Cristel Seyfarth. Jeg er personligt lidt i tvivl om det med rettighederne til designet, men under alle omstændigheder er det fantastisk smukt!
Og her er Bentes Gnom. En af 40 styks gnomer i forskellige farver, som hun strikker som del af et projekt som strikkeforeningen "Seriøst Strik For Sjov" har sat i gang. Den er rigtig sød..
Nu kalder sofaen på mig, kan jeg høre! Måske får jeg lov til at se Barnaby i "Midsomer Murders" i aften (yay!) og så bliver det jo nok ikke lige lace-strikkeprojektet der skal akkompagnere TV-kiggeriet, men noget lidt mindre koncentrationskrævende..
At spinde lace-garn, og lidt af hvert..
Ovre på Ravelry fandt jeg for nylig en lille gruppe af danske spindere. De var i færd med at starte en Spin-and-Knit-along på benene, og det syntes jeg jo lød interessant. Så jeg hoppede med. 🙂
Vi skal spinde regnbuekæmmet merino til et sjal ved navn Go Fly a Kite, og jeg er naturligvis allerede godt i gang.
Her ses den allerførste start. Jeg spinder så tyndt jeg kan på Kromski Polonaise'n, og det er en sand fornøjelse, men også lidt af en udfordring. At spinde lace har allerede lært mig et par ting: at det er vigtigt at huske sine læsebriller (normalt plejer jeg ikke at have brug for den ekstra styrke når jeg spinder, men til dette projekt er det klart en fordel!) og at det er smart at have bremsesystem på sin spoleholder når der skal tvindes..
Den første lille portion garn er klar! Der er 17 gram 2 trådet merino-lacegarn, og jeg har målt løbelængden til 10000 m/kg, altså et 20/2-garn. Jeg er pænt tilfreds, men det er lige før det er en anelse for fint, for egentlig havde jeg satset på et 16/2-garn (8000 m/kg).
Anyways, lad os se om jeg kan holde løbelængden konstant med resten af garnet. Nu er jeg i hvert fald klar til at begynde strikningen, og jeg glæder mig!
Det går også deruda' med T-shirt'en. Jeg spinder og strikker på skift, og er i gang med det 3. T-modul. Opskrifts-skrivningen foregår også løbende, og det har været lidt af en udfordring at få de relativt store moduler til at passe sammen på en pæn måde. Men jeg tror det er lykkedes, i hvert fald på papiret..
I aftes havde jeg rent faktisk Tids-sweateren fremme i lyset og helt ude af plastikposen! Der mangler mindre end halvanden ærme. Det er over et halvt år siden jeg har strikket på den, og jeg fandt ud af at det nok var fordi jeg ikke havde nogen strømpepinde i passende tykkelse lige handy.. Jeg har strikket øverste del af ærmet med "magic-loop" systemet, men jeg synes godt nok det er irriterende at strikke med den metode. Jeg sværger helt klart til den traditionelle ærmerundpind og siden strømpepinde til ærmestrikning. Kald mig bare gammeldags.. (note til mig selv: husk at tage et sæt strømpepinde nr. 4 med hjem..)
Forresten, se lige hvad posten havde til mig i går:
2 fantastisk smukke håndtene fra Spinsanity. Flotte udskæringer. Tenene er relativt store (6 – 7 cm i diameter), men lette og de spinder jævnt og længe. De blev desværre lidt (meget!) dyrere end oprindeligt, for Toldvæsenet havde været der, og så koster det jo kassen.. Det er risikoen ved at købe fra ikke-EU. Det tager vi så med.
Nu en lille kop mokka og så vil jeg prøve om jeg kan hitte ud af at strikke efter et lace-chart.. Spændende!
Vesten er færdig!!
Med stor lettelse og glæde afleverede jeg Verdens Kedeligste Vest til min kunde i går. Den passede fint, manden var glad og tilfreds, og faktisk klædte den ham helt godt.. Desværre glemte jeg at tage et billede af vesten med mand indeni, men her er den uden:
Med dette slave-projekt, totalt blottet for kreativitet og farveglæde, godt af vejen, kan jeg endelig komme videre med min silke-hankies bluse: T-shirten.
T'er i alle retninger.. Jeg elsker simpelthen modul-strik! Det er et puslespil, et patchwork-tæppe, en mosaik af former og farver. Jeg er ikke helt sikker på hvordan elementerne i sidste enden skal arrangeres for at det bliver til en bluse, men sådan nogle små-problemer løses hen ad vejen..
Mine silk hankies, der er farvet i Bærmispel-farverne, spinder jeg sådan efterhånden som jeg får brug for dem. Det er måske ikke specielt effektivt, men giver yderligere variation i arbejdet.. Alt i alt ser det ud til at blive et rigtigt nyde-projekt! 🙂
Og et helt nyt lille projekt har også set dagens lys. Igen farverigt. – Der er virkelig brug for den vilde palette efter den brune ørkenvandring med vesten..
Det skal blive til en baby-sweater, og garnet er GarnGalleriets eget hånsfarvede Opus, i farven som jeg har kaldt "kanariefugl". Jeg bruger garnet lagt dobbelt, og pindene er nr. 5, så denne lille sag regner jeg med at blive hurtigt færdig med. Sweateren er i et improviseret rib-mønster og skal forsynes med hætte, har jeg tænkt.
– Og til sidst vil jeg gerne vise endnu en farveholdning i Opus-garnet:
Rød, lilla, orange. Solhat, kalder jeg farven! Flere farver er under planlægning, og næste gang bliver det vist noget i blåt.
Summary in English:
A boring-to-knit vest for a customer is finally done! I'm off to work with more colourfull projects now: A modular knitted silk top, "T-shirt". I spin the silk hankies on a high-whorl spindle. Alså a baby sweater is on its way: knitted in a rib pattern with handpainted yarn held double.
The last pic shows a new handpainted colourway for the Opus-yarn.
Nyt garn på hylderne.
Det er et 4-trådet garn af 100% corriedale-uld.
Fra Cornelia Hamilton. Garnet er håndfarvet og lige tilpas ujævnt og changerende i indfarvningen, og jeg glæder mig til at få strikket noget op så jeg kan vise hvor smukt det bliver! Opskrifter har jeg ikke fået nogen af endnu, men de kommer..
Den anbefalede pindestørrelse er 4 – 4½ mm, og garnet løber 200 meter pr. 100 gram.
Til en start har jeg taget 6 af de 12 farver hjem: Lime, Blue, Purple, Red, Night blue og Teal.
Prisen er kr. 79,- pr 100 gram.
Short summary in English:
A new yarn har entered the shop! Cornelia Hamilton's wool yarn "Heaven's Hand Wool Classic" is 100% corriedale wool and dyed by hand.
Nyt garn i butikken!
Jeg har fået to nye garner ind ad døren i dag, og jeg kan næsten ikke vente med at lave et par strikkeprøver..
Det ene hedder Allino, og er 50% bomuld/50% hør. Et rigtigt lækkert sommergarn. På sigt kommer der flere farver, men som en begyndelse har ejg valgt at tage 10 farver ind, der er bløde og/eller naturlige.
De "rigtige" kulører kommer som sagt senere 🙂
Prisen på Allino er kr. 36,- pr 50 gram, og garnet passer til pind 3 – 3½ mm.
Det andet nye garn har cirka samme tykkelse som Allino, men er en helt anden sammensætning. 45% morbærsilke og 55% superfin merinould er der i Silkbloom Fino.
Her er farveudvalget også endnu begrænset – jeg har valgt fem dejlige sommer-farver som passer godt sammen. Prisen på Silkbloom Fino bliver kr. 65,- for 50 gram.
Nu tilbage til væven og Ømarktekstil-kopien – eller skulle jeg mon lige strikke et par små prøver?..
Kabuto – en ny sweetheart!
Hvis man da kan sige sådan om noget garn.. Men det er fantastisk smukt:
Nu har jeg 15 farver, og hvilke farver! Klare og fantastisk tweed'ede. Garnet er tykt, 1 trådet, med en løbelængde på 120 m / 100 gram. Det strikkes pænt fast, med 14 masker pr. 10 cm, på pind 5, og lidt løsere på pind 6. Jeg har endnu ikke forsøgt mig med tykkere pinde, men det vil sikkert også blive rigtig fint.
Modeller i dette skønne garn er undervejs. En vest, som jeg strikker i en brunmeleret kulør, bliver først færdig. Snart. Derpå skal der strikkes en tunika og en jakke, og jeg har også en hæklet sag i tankerne..
Så mange idéer, så lidt tid!
Endelig færdig!
En portion 3-trådet angora/silke/uld-garn er omsider blevet gjort færdig. 
– Ikke fordi det på nogen måde har hastet med at få det af rokken. Det har bare været længe undervejs, sådan med lange pauser, grænsende til forglemmelse.. Men nu er det spundet, tvundet, afhaspet og vasket. Voilá, 390 gram 3-trådet garn, hvis løbelængde jeg har forsømt at måle, men jeg vil som udgangspunkt strikke det på en 3½'er.
Den ene tråd er ren angora, og af egen avl, naturligvis.. Det er den vildt-farvede satinangora Kiara, der har doneret fibrene.
Den næste tråd er noget merino jeg har farvet og kartet (og kom der også lidt silke i – det kan jeg ikke huske længere..) og spundet med lange farveforløb, hvilket man tydeligt kan se i garnet.
Sidste tråd er en 60% merino/40% silke-blanding i farven jeg kalder "Løvfald". Disse fibre er kæmmede og farverne skifter hurtigere og mere uforudsigeligt end i den tråd jeg selv har kartet fibre til.
Og hvad skal det så bruges til? Næsten 400 gram er jo nok til en hel bluse, og jeg pønser lidt på at strikke mig en hel speciel udgave af "Trekanterne" i dette garn. Kunne være lækkert, og farveforløbenes længde passer jo rigtig godt til mønsteret..