Sådan er det jo nogen gange.
Denne gang handler det om mit solfarvningsforsøg med den lille midterblomst fra Vild Gulerod. Den er lillebitte, så indsamlingen af ca. 2 gram tog ret lang tid. Det, og opstarten på solfarvningsglasset med den lille smule farvemateriale kan man læse om her.
I dag tømte jeg glasset. Dets udseende havde ikke ændret sig nævneværdigt siden jeg satte forsøget i gang for ca. 3 uger siden, og nu er sommeren ved at gå på hæld – solskinstimerne er færre og skyggerne længere.
Da jeg skyllede og vaskede garnet var der stadig lilla farvestof i både vand og de små blomster. Men der kom bare ikke rigtig noget på garnet, desværre. Meget svagt lyserødt, med lidt god vilje ..
Ufarvet (bejdset) til venstre og farvet til højre. Man kan godt komme i tvivl .. :-/
Så ser det noget bedre ud med den aktuelle suppedas, som jeg har i gang på terrassen. Det er afkog af Kruset Skræppe, og garnet er lækkert spelsau til billedvæv. Farvegrydetjek. Kruset Skræppe-frøstand og spelsau billedvævningsgarn.
Man behøver ikke altid at gå lange ture for at indsamle planter til farvning, selv om det jo er meget hyggeligt.
I haven kan man nemlig godt finde egnet farvemateriale, f.eks ligusterblade og -bær, skvalderkål, blade og bark fra diverse frugttræer og en del blomster. Vi har sådan en dejlig træ-agtig busk, der hedder Bulet Dværgmispel. Den har kraftige blade, der får flotte farver om efteråret, bittesmå uanselige blomster, som bierne elsker, og masser af bær, der bliver smukt røde når de er modne. Dem elsker fuglene – det er deres vintermad.
Busken trængte til lidt beskæring, så jeg tænkte at jeg lige ville afprøve om der var noget garnfarve i bladene. Bulet Dværgmispel – Cotoneaster bullatus
Jeg kogte en god halv grydefuld blade i et par timer og lod det stå til dagen efter. Så siede jeg farvebadet og lagde 1 bundt alun/vinsten-bejdset garn i. Det fik den sædvanlige times tid med simre-kogning, hvorefter det fik lov til at køle langsomt ned. Orange farvebad med alun/vinsten-bejdset garn
Dagen efter vaskede og skyllede jeg garnet. En flot farve, synes jeg! Sådan en varm kanelagtig rødlig-gylden. En lille prøve ubejdset garn var med i gryden – det gav en lidt svagere, knap så varm farve. Men i hvert fald brugbar. Til tørre sammen med noget ufarvet.
Farvebadet så stadig ud som om der var noget krudt i, så jeg varmede det op igen med et
bundt alun/vinsten-bejdset lysegråt uldgarn. Det blev også fint, synes jeg. 2. farvebad af Bulet Dværgmispel-blade
Det er nu spændende at eksperimentere. Næste gang: Kruset Skræppe! 🙂
Så blev det plantefarvede garn tørt!
Forleden plukkede jeg ca. 700 gram blomster/frøstande af planten Almindelig Syre. Vi har rigtig mange af den slags lige nu, så det var oplagt at afprøve dem til plantefarvning.
Posen fuld af syre-blomst
Først kogte jeg de afribbede blomster/frøstande et par timer, lod det køle af og siede det. I farvesuppen anbragte jeg 2 x 100 gram hvidt uldgarn – det ene bundt alun/vinsten-bejdset og det andet bundt uden nogen bejdse.
Jeg varmede op og lod det simre i ca. en time.
Afkøling i suppen til næste dag, hvor jeg fiskede garnet op og vaskede/skyllede det.
Efterbadet blev brugt til et bundt alun/vinsten-bejdset gråt uldgarn. Samme procedure her.
Og sådan her ser det ud:
Garn farvet med Almindelig Syre
Til venstre: Alun/vinsten-bejdset hvidt uldgarn, 1. bad.
Midten: Ubejdset hvidt uldgarn, 1. bad.
Til højre: Alun/vinsten-bejdset gråt uldgarn, 2. bad.
Jeg tror godt man kan konkludere at bejdsning er overflødigt ved farvning med Almindelig Syre. Der er en anelse forskel på farven, men ikke meget, og faktisk synes jeg den ubejdsede er finest!
Forleden talte jeg med en biolog-ven om denne plante, og bevæbnet med en kæmpemæssig Nye Nordiske Flora-bog kunne hun fortælle mig at syre (som findes i rigtig mange varianter) er nært beslægtet med både skræppe og rabarber. Med den oplysning faldt der ligesom nogle videns-brikker på plads, for både skræppefrø og rabarberfrø kan jo farves med, og heller ikke her er bejdsning nødvendigt (i hvert fald ikke med rabarber) – sikkert på grund af plantens indhold af oxalsyre.
Jeg må i marken igen efter mere syre! Og måske noget skræppe også.
I går var jeg med min mand i skoven for at lede efter svampe. Der er Sortfiltet Viftesvamp (Tapinella atrotomentosa) på vej i stort tal, så jeg fik mig en posefuld med hjem til farvegryden. Jeg tog kun stokkene, da det forekommer mig at farven er kraftigst i den del af svampen. Det er dog ikke noget jeg ved med sikkerhed – det skal komme an på nogle prøver ..
Tidligere tiders farvning med denne svamp har givet anledning til frustrationer .. For farvebadet bliver fantastisk smukt rødviolet, og i begyndelsen af farvetiden ser garnet ud til også at få den farve – men det ændrer sig efter kort tid i gryden, og så (alt efter bejdse) bliver garnet gråt, brunligt eller grågrønligt.
I går lagde jeg 2 bundter garn i gryden, et bundt alun/vinsten og et bundt ubejdset. Men som noget nyt lagde jeg garnet i mens svampene stadig var i gryden. Svampene havde jeg lagt i en vaskepose for ikke at gøre garnet ulækkert og snasket. Jeg tog det også tidligere op – efter kun ca. 20 minutter i farvebadet – og lagde garnet i rent vand med ca. samme temperatur som farvebadet, hvorefter det fik lov til at stå og køle af.
Et nyt bundt ubejdset garn blev puttet i gryden til svampene. Det fik så ca. en time, hvorefter der blev lukket og slukket.
Nu hænger det hele til tørre.
Farvning med Sortfiltet Viftesvamp
Til venstre: Alun/vinsten-bejdset hvidt uldgarn, 1. bad
Midten: Ubejdset hvidt strømpegarn, 1. bad
Til højre: Ubejdset hvidt strømpegarn, 2. bad
Jeg kan super-godt lide det stålgrå! Med lidt god vilje har det en lille anelse violet skær – men dog slet ikke det rødviolette som var i farvebadet.
Jeg kunne godt lide at vide om der er nogen for hvem det er lykkedes at indfange det rødviolette. Intet af alt det jeg har læst om farvning med den Sortfiltede Viftesvamp har dog peget i den retning.
I FaceBook-gruppen “Farverheksene” var der for nogen tid et af medlemmerne (Charlotte) der skrev at hun havde hørt at de bittesmå mørke blomstermidter i den vilde gulerod kunne bruges til at farve med. Hun skrev også, at hvis nogen havde lyst til at forsøge det, så ville i år være et godt tidspunkt, for det så ud som om der var rigeligt med vild gulerod derude netop i år. Masser af vild gulerod
Charlotte har fuldstændig ret. Der er vildt meget vild gulerod i år! Og det man skal bruge er bare en lille blomst på størrelse med en knappenål, så der skal altså også mange planter til! Den lille mørke blomster-dut i midten – det er den der (måske) kan farves med!
Jeg har tænkt over det et stykke tid, og ikke rigtig orket at plukke alle de små-dimser – men så i dag tog jeg mig alligevel sammen og gik en tur ud på marken. Det tog mig en hyggelig times tid at indsamle sølle 2 gram … Da jeg fik dem vejet blev jeg helt mismodig. Normalt regner man med mindst samme vægtmængde plante som garn, så jeg kunne hurtigt regne ud at det ville tage mig mere end en fuld arbejdsuge samt et kæmpeareal med vild gulreod hvis jeg skulle samle 100 gram mikro-blomster til farvning af 100 gram garn! 2 gram. Og så er der endda hvide med. Og måske insekter.
Men jeg besluttede mig for at prøve hvor meget tju-bang der egentlig var i de små mørke blomster. Måske ville de vise sig at være ekstra kraftige, sådan lidt på linje med den fantastiske lille farvesvamp blodrød slørhat.
Så jeg hældte en smule kogende vand i glasset og rystede lidt. Fin lilla!
Det gav hurtigt en flot lilla farve. Hurra!
Meeen – det var jo kun en bundslat. Alligevel fandt jeg et helt bundt alun/vinsten-bejdset uldgarn frem, varmede noget mere vand og satte det i værk. Prinsesse-lyserødt?
En fin lyserød farve. Det bliver spændende om det ændrer sig efter et par dage i sensommersolen ..
Senere på dagen i går kom jeg til at kigge på vores smukke sorte tulipaner, der nu ikke længere var så smukke. Næsten afblomstrede med krøllede, halvvisne sort-lilla kronblade på de lange stængler. Tanken om, om der måske kunne gemme sig brugbar farvestof i kronbladene, dukkede helt naturligt op, og der gik ikke mange sekunder før jeg havde hapset alle kronbladene. Der var kun en god håndfuld, fra en 10 – 15 blomster. Hvis det viser sig at de halvvisne kronblade kan farves skal der helt klart sættes nogle flere tulipanløg til efteråret!
Denne gang var jeg lidt smart og puttede tulipanblomsterne i en gammel nylonstrømpe inden jeg overhældte med kogende vand. Med det samme, da vandet ramte plantematerialet i glasset, bredte der sig en mørk farvesky. Gode tegn!
Jeg puttede en bane af samme alpaca/silkefiber-blanding i som jeg tidligere havde lagt ned til mirabellebladene. Satte glasset ud i solen. Satte mig og kiggede lidt, og kunne ligefrem se fibrene begynde at blive lilla/blå idet farven trak ind. Fascinerende, og lovende!
I dag ser det sådan her ud:
Mirabelleblade i det store glas, sorte tulipankronblade i det lille / Mirabelle prune leaves in the larger jar – black tulip petals in the small.
Der er helt klart sket en udvikling i begge glas siden starten i går. Det er så spændende!! Jeg håber på mere sol – jeg synes ikke glassene virker specielt varme. Måske kunne jeg lave mig et varmeskab af det gamle akvarium der står ude i skuret..
English summary: Solar dyeing, day 2. I picked a handfull of withered tulip petals yesterday afternoon. Black (very dark purple) petals – so beautiful while they were in bloom. I have no idea if the dyestuff in the petals are any good for dyeing fibres and wool, but I’ll try and see how it goes. Immediately after pouring boiling water over the petals the water turned dark – a good sign! And when I added the fibre (alpaca/silk) I could sit and watch the fibre soak up the dye and slowly become blue / purple. Fascinating, and very promising! If this experiment is successful I’ll definately have to plant more black tulips for the next season! The weather is not as warm and not quite as sunny today as yesterday, and the jars are not very hot to touch. I’ll try to make a heating box for them. There’s an old fish tank out in the shed, maybe I could use that..
