Færdigt projekt: Sokker af kabeltvundet garn (sock-blend) i farve “Jannah”. Opskriften findes her. Igangværende projekter: Kombi-spinding: 3-trådet af “Gulspurv” på corriedale, “Jannah” på shetlandsuld og “Månesten” på BFL/silke. Spindes på håndten. Grønlig sweater med snoninger over det hele. Strikkes i Corriedale Twist, Falkland Lace og Kidmohair/silke. 2 tråde sammen og tilfældige farveskift.
Snart klar til test-strikning!
Sweateren er snart færdig og opskriften er næsten klar til test-strikkerne. Hvis du har lyst til at hjælpe mig med at teste opskriften, så giv mig venligst besked – så sender jeg yderligere informationer ..
På væven: En måtte i rya-teknik. Trend: Ubleget fiskegarn 12/6. Bundislæt: gråt uldgarn 6/2, dobbelt. Jeg væver 6 bundislæt mellem rækkerne af rya-knuder. Garn til rya-knuder: Alt muligt restegarn i de rigtige farver.
Min metode til rya-vævning.
Outfit: Jeg havde min gode gamle raglansweater, SmukSweater, på. Den er stribe-strikket i håndfarvet BFL “Blåbær” og håndspundet polwarth. Jeg har aldrig fået lavet opskrift til den ..
April-farven “Kyllinger”
Ekstrafin shetland
Falkland Lace
Merino/cashmere
Aprilfarven “Kyllinger” til Fiber- og Garnklubberne
For en uges tid siden blev jeg færdig med min cardigan, og jeg synes selv den er blevet rigtig god og flot! I hvert fald har den masser af dejlige farver og er bestemt ikke kedelig at kigge på .. 😉
Aglais cardigan. “Aglais” er første del af det latinske navn for sommerfuglen Nældens takvinge.
I et tidligere indlæg har jeg skrevet lidt om selve tilblivelsen af “Aglais”: Spindeprocessen og tankerne bag designet med de store partier af de forskellige farver. Og teknikken: intarsia- eller gobelinstrik.
Jeg er ret vild med at strikke intarsia! Når man først får styr på virvarret af garnnøgler/dunter er det en fantastisk måde at “male” med farver på. Overgangene mellem farve-blokkene er ikke synlig eller mærkbar fra retsiden. På vrangsiden kan man se lænkerne der opstår når trådene snoes ved farveskift – men det kan ikke mærkes og det strikkede stof føles nøjagtig som var det ensfarvet glatstrik. Den måde jeg har fordelt blokkene på, med alle farveskift lodret over hinanden hele tiden, er særdeles nem at strikke – det giver sig selv hvor farveskiftene skal være, og man behøver ingen diagrammer.
Aglais er ret enkelt konstrueret: Strikket oppefra-og-ned, og frem og tilbage, naturligvis. Bærestykket formes med raglanudtagninger, og siden deles strikketøjet så ærmemaskerne hviler mens kroppen strikkes. Kroppen er let tajleret. Ærmerne strikkes til sidst og kantes med hækling. Til slut hækles en kant hele vejen rundt forneden, langs forkanter og halskant. Til lukning kan man vælge knapper eller en lynlås – eller blot lade cardi’en stå åben. Jeg har strikket en størrelse Small, og den sidder kropsnært, med ca. 2-3 cm frirum. Dvs. at cardi’en måler 2-3 cm mere i omkreds end jeg selv gør. Den vil også fungere superfint med lidt mere frirum – op til 8-10 cm vil være fint.
Jeg har jo strikket i håndspundet garn. Det løber (i snit – der er lidt forskel i tykkelsen på de enkelte bundter) ca. 200 meter pr. 100 gram, og på pind 4,5 mm fik jeg en strikkefasthed på 18 masker på 10 cm. Forbruget til min størrelse var ca. 70 gram til hver af de 4 krops-farver, og 100 gram til hvert ærme. Dertil kom ca. 35 gram til ærmer. Så i alt lige godt 500 gram. Der er flere fotos og oplysninger om modellen på Ravelry.
600 g 2-trådet garn i farveholdningen “Nældens Takvinge” blev til min nye Aglais-cardigan ..
En opskrift er skrevet – i hele 7 størrelser: XS, S, M, L, XL, XXL og XXXL. Overvidde på den færdige cardigan: 82 / 92 / 102 / 112 / 122 / 132 / 142 cm. Lige nu er teststrikningen i gang (ovre på Ravelry, i The Testing Pool), men jeg kunne godt bruge nogle dygtige danske teststrikkere til nogle af størrelserne. Som teststrikker vælger man selv garnet. Det skal naturligvis passe til projektet og vigtigst: ramme strikkefastheden! Jeg beder om feedback i forhold til fejl og mangler i opskriften, og til slut i forhold til pasform, problemer undervejs, opskriftens kvalitet/nemhed generelt o.s.v. Jeg har sat en deadline, 1. juli, og det burde sagtens kunne nås (ellers finder vi også ud af det ..). Jeg er ikke nogen hurtig strikker og jeg lavede den på 2 uger. Når testeren er færdig beholder han/hun naturligvis sin lækre Aglais-cardigan selv. Jeg beder om et par gode fotos af det færdige arbejde, gerne på levende model, hvis det er muligt, og tilladelse til at bruge billederne her på bloggen, på Ravelry, Instagram og måske også i selve opskriften. Et eksemplar af den færdige opskrift sendes til testeren.
Vil du teste “Aglais” for mig? Så send mig en besked på birthepry@gmail.com med oplysning om hvilken størrelse du gerne vil test-strikke 🙂
Alt for nu! Jeg er netop ved at lægge sidste hånd på en hæklet sommertop i Corriedale Twist. Skønt garn at hækle med! Og så skal jeg i gang med endnu et intarsia-projekt: en kjole i mange lækre blå nuancer ..
Ryhule er strikket i BFL-Steps. Sjalet er ca 2 meter langt og 50 cm højt
Sjalet har en rigtig god pasform
God højde bagtil – dejlig lunt!
Sjalet er strikket i mit håndfarvede strømpegarn, BFL-Steps, men tilsvarende garner kan naturligvis også bruges. Der er brugt 2 hovedfarver og en lille rest kontrastfarve til kanten foroven. Farverne, som jeg har brugt, er “Månesten” og “Sort Tulipan” til selve sjalet, og en smule “Bøgeblade” til kanten.
Strikkehygge med “Ryhule”.
Sjalet er dejlig stort, ca. 2 meter langt og knap en halv meter hvor det er bredest. Det er asymmetrisk, strikket fra spids til spids. Det består af 5 forskellige sektioner, og det gør at det aldrig bliver kedeligt at strikke det – for lige om lidt sker der noget nyt! Sjalet er formet sådan at det ligger godt om skuldrene – det falder ikke lige ned når man går og er i gang med diverse.
5 forskellige sektioner gør sjalet til et interessant og afvekslende strikketøj
Opskriften er på dansk (kommer senere på engelsk også) og kan købes ovre på Ravelry via dette link:
Jeg har haft hjælp til at afprøve opskriften fra en håndfuld dygtige teststrikkere, så den skulle være tip-top i orden og uden fejl! 😉
Se deres flotte Ryhule-sjaler her:
Gerdas Ryhule – i BFL-Steps, Skifer og Natur.
Daisys Ryhule – i lammeuld og et bambus/uld/mohair-garn
Brittas håndspundne Ryhule
Inges Ryhule – i BFL-Steps, farverne Guldåre og Skifer.
Kæmpe TAK til jer for jeres gode hjælp, jeres feedback og også tak fordi jeg må “låne” jeres skønne fotos her 🙂
Jeg håber at få lejlighed til at se flere smukke Ryhule-versioner i den nærmeste fremtid! Det vil være fint at linke til mønsteret på Ravelry, hvis man er med derovre (og det er man da!), så jeg kan følge lidt med .. Og ellers vil jeg gerne se billeder på FaceBook-siden eller på Instagram. Brug hashtagget #ryhulesjal og/eller #garngalleriet .
Næste opgave i forbindelse med dette design bliver at skrive opskriften på engelsk, samt få det strikke-testet af nogle engelsksprogede strikkere – jeg har allerede fået flere opfordringer til det, så det er bare med at komme i gang! Og så har jeg helt ærligt en lille-bitte trang til liiige at strikke det en gang til ..