Udgivet i 2 kommentarer

Effektfuld weekend

12 medlemmer fra Spindeforeningen tog i den forløbne weekend rok og uld med sig til Højer, hvor de sønderjyske spindersker havde arrangeret spindetræf for os på Kjers Gård i Højer.

Hoejer4

Der er ganske fladt dernede i det syd-vestlige hjørne af Danmark, himlen er stor, horisonten lige og man kan se langt. Her ser man udsigten fra mit værelse, med områdets højeste punkt, en jættestue.. 😉

Jættestuen fik jeg dog slet ikke lejlighed til at kigge nærmere på, for vi skulle jo spinde og hygge! Forplejningen og omgivelserne var i top, og arrangørerne Kirsten, Joan og Susanne havde hver især forberedt en workshop omhandlende spinding (og måske især tvinding!) af 3 slags effektgarner.
Hoejer1
Her er det Kirsten der indvier os i kunsten af spinde bouclégarn. Det er ikke helt let, men resultatet af vores anstrengelser blev mange helt fantastiske bundter puddelhundegarn. Vi erfarede at mohair var den mest hensigstmæssige fiber at bruge til boucléen, en sandhed som vi ikke er de første der finder frem til, men nogen gange skal man jo have tingene i hænderne for rigtigt at gøre sig erfaringer.
Hoejer2
De to andre workshop handlede om knopgarn og ormegarn. Begge dele var noget af en udfordring for de fleste af os, og der blev arbejdet meget koncentreret og nogen gang så anspændt at skuldrene sad helt oppe omkring ørerne på os. Så tog vi en omgang pausegymnastik og lidt afspænding – ahh!
Hoejer3
Resultatet af mine anstrengelser kan ses her:
Effektgarn31aug10
Fra venstre: Knopgarn. Jeg forsøgte at lave knopper med de to tråde skiftevis, hvilket kun lykkedes delvist. Der er plads til forbedringer.. Næste garn er "ormegarn", d.v.s. garn hvor der i tvindingen laves små orm eller grisehaler, som nogen kalder dem, ved at lade den ene tråd sno sig om sig selv på et kor stykke. Mange kender til de "orme" der opstår ufrivilligt når man forsøger at tvinde jævnt og pænt, men det er faktisk slet ikke let at lave dem med vilje og regelmæssighed! Øvelse må der til.. Næst følger endnu et ormegarn, hvor jeg forsøgte at lave orm skiftevis mad den ene og den anden tråd. Svært. Umuligt!!
Til sidst er der bouclégarnet, min fine puddelhund. Garnet er 3-trådet og noget omstændeligt at fremstille, men resultatet synes jeg er aldeles pragtfuldt, og meget anvendeligt.
– Det var som sagt en herlig nørde-igennem-weekend, og sådan noget giver jo lyst og energi til mere! Nu har jeg så fundet det sidste spelsau-uld til gemalens sweater frem af gemmerne og vil se at få spundet og tvundet det sidste, så strikningen kan begynde.
Spelsautejer31aug10
De sidste kartede tøjer ligger her, klar til at blive spundet.
Spelsauspole31aug10
Jeg spinder det med kartegarns-metoden (long draw) med så lidt sno som muligt. Når det bliver tvundet giver jeg det så godt med sno så det bliver så blødt og luftigt som muligt, og samtidig holdbart.
Faktisk er det her første gang jeg har været vedholdende nok til at vaske, karte og spinde al ulden fra en hel ham. Jeg er ret stolt af mig selv! Mangler nu kun det allersidste spinding, tvinding af det hvide (den brune portion er færdig), vask og så strikning af hans sweater. Måske en julegave??

Udgivet i 1 kommentar

Hækleri i glade farver!

Min datter på 10 år sad en dag for et par uger eller tre sammen med mig og surfede rundt på Ravelry. Jeg kiggede på det hav af Babette-tæpper der er blevet produceret rundt omkring i verden (Ravelry er genial til den slags med at se forskellige udgaver af et eller andet projekt) og fik jo naturligvis helt vildt meget lyst til at hækle et tilsvarende selv. Min datter syntes da egentlig godt hun kunne bruge sådan et tæppe, og så skulle det helt klart være med alle regnbuens klare, glade farver! (Hun ligner bare *så* meget sin mor hvad sådan noget angår..) Så måtte jeg jo i gang med opgaven, og sådan her ser det ud lige nu:
Tonesbabette2

Jeg er ikke halvvejs færdig endnu. Måske 40 procent. Tæppet samles i moduler der består af firkanter hæklet i forskellig størrelse. Jeg har ikke opskriften, men har lure-kigget mig frem til selve hækleteknikken på de super-gode fotos folk lægger ud (tak for det 🙂 ). Jeg har selv tegnet op hvordan jeg synes firkanterne skal arrangeres, så på den måde bliver det ikke en "rigtig" Babette Blanket, men noget der ligner rigtig meget..
Garnerne til projektet har jeg plukket ud af hylderne i GarnGalleriet, og det er 2 farveholdninger af Noro Taiyo, 4 farver Heaven's Hand og en del af de klareste farver af Peruvian Highland Wool. Der går meget garn til! Jeg skyder på at det kommer til at veje omkring 3 kilo. Det bliver et godt, varmt hyggetæppe.

Jeg spinder stadig med stor begejstring på mine lækre spindepinde fra Grippingyarn.
Spindepindmerinosilke

Her er det merino og silke i blå, grønne og gule farver der får sig noget sno! Det skal engang i fremtiden tvindes sammen med det grønne silke/merino som jeg viste i et tidligere indlæg. I baggrunden kan man spotte det seneste nummer af Spin-Off. Det kom med posten i går, og det er jo altid en festdag når der kommer et helt friskt Spin-Off, for så er der herligt inspirerende læsestof til nogle dage, og de eneste reklamer jeg holder af.. Så masser af nye behov har det med at opstå med hvert nummer der kommer!

Udgivet i 2 kommentarer

“Russiske tene” eller “spindepinde”?

Spindeforeningens medlemsforum har vi lige nu gang i en snak om terminologi. Mange af de spindeudtryk og -ord vi støder på nutildags på Nettet og i udenlandske magasiner og bøger har vi nemlig rigtig svært ved at finde på dansk. Måske findes de slet ikke, eller også er de blot blevet glemt.. I Spindeforeningen mener vi så at det må være op til os som landsdækkende forening at sørge for at få opdateret ordlisten.

Senest er det disse "russian style supported spindles" vi mangler ord for.. Der har været nogle gode forslag på banen, og som det ser ud nu bliver det enten til "spindepind" (et ord som Lise Warburg har anvendt i sin gamle "Spindebogen") eller blot "russisk ten". Om det så bliver et af disse udtryk eller noget helt andet, så er det i hvert fald et herligt spinderedskab! Jeg kan sidde totalt tilbagelænet, men benene oppe i sofaen og spinde det lækreste tynde kartegarn praktisk taget lige så hurtigt som jeg kunne gøre ved rokken. Herligt!
Spindepindnessie
Her er min valnødde-spindepind (og Nessie i baggrunden..) fyldt godt op med en silke/merino-blanding. Spindepinden vejer 23 gram, og der er 27 gram garn på.
Spindepindvirgocolseup
Fiberblandingen, der kan fås i mange farver, kan ses her. Jeg har fundet en af de andre farver, "Aquarius", samt noget knaldgult merino frem til at spinde den næste tråd med. Måske tvinder jeg også dette bomuld med:
Spindepindbomuld
Det spinder jeg på den anden spindepind, og jeg må indrømme at det ikke går helt så let og smertefrit med bomuld som med uld/silke-blandingen.. Bomuld kræver rigtig meget sno for overhovedet at holde sammen, så det kræver lidt træning.

På strikkefronten går det der-ud-af med forårsjakken i Noro Taiyo. Den bliver sååå lækker! Og så har min søde pige lokket mig til at hækle et sengetæppe til hende. Vi har kigget lidt rundt på Ravelry og fundet frem til at det da helt klart skal være et Babette Blanket-inspireret tæppe hun skal have! Farverne skal være totalt Pang!, og jeg er så småt gået i gang med de første små firkanter. Herligt projekt!
Min dreng vil naturligvis også gerne have et tæppe. Han er helt kringlet inde i hovedet (på den fede måde..) og vild med labyrinter, så jeg har tænkt på at kreere noget i retning af Debbie News labyrint-mønster til ham. Jeg har dog ikke bogen (Unexpected Knitting"), så den skal først hentes hjem fra biblioteket.

Udgivet i 1 kommentar

Mine håndtene er ankommet!

Jeg havde bestilt 3, men der kom sørme 4 – sikke en service! 🙂 En stor, en mellem og to let-vægtere:
3gwoodworkstene 
Den største af dem er en "Redwood Burl Top Whorl" og den vejer ca. 40 gram. Den mellemstore er en "Banksia Pod Top Whorl" på ca. 30 gram, og de to letvægtere er af Redwood og Amboyna Burl. Også disse to er med tenvægt foroven og de vejer ca. 15 – 20 gram.

De spinder rigtig fint, og de er jo også smukke at se på. Især medium-tenen af "Banksia Pod" (hvad det så end er for noget??) er flot og speciel med de markante fordybninger i træet. Den lille gullige Amboyna Burl er også fantastisk smuk. Nu har jeg bare brug for noget mere tid i mit liv så jeg kan spinde noget garn..
Tenene har jeg købt i denne Etsy-shop: 3gWoodWorks

Og disse her er også ankommet:
Russisketene2
To "Russiske håndtene" fra Gripping Yarn. Den til venstre er af mexikansk bocote og den anden af valnøddetræ. Ja, de ser lidt anderledes ud.. Det er nemlig ikke tene der skal hænge i luften i det selvsamme garn man er i færd med at spinde, men derimod skal de støttes på et underlag under spindingen. Typisk har man en lille skål som man spinder tenen i. Med sådan en understøttet håndten har man kun en hånd til at strække sine fibre ud, altså må spindemetoden nødvendigvis blive med det lange træk, "langdraget", som jeg kalder det. Fordi tenens vægt ikke påvirker den tråd der er ved at blive spundet er den perfekt til at spinde fine, bløde garner. Korte fibre, som f.eks. bomuld, cashmere og andre typer af underuld, spindes fint på sådan en understøttet ten, netop fordi der er minimal vægtbelastning på de korte fibre, der så kan få tilført tilstrækkelig med sno til at holde sig sammen som et garn. Denne form for ten er nemlig også perfekt til at tilføre sno i en fart.
Russisketene1
Wroom! De kan spinde hurtigt..
Nu er jeg på ingen måde verdensmester i at spinde på Russiske håndtene. Jeg prøvede det faktisk for første gang til Spindeforeningens Generalforsamling for en god uges tid siden. Vips havde medbragt sine "Russere" og jeg fik lov til at øve mig lidt. 🙂 Og det er ikke sådan lige til at gå til, må jeg indrømme. Der skal træning til. Men jeg synes, at allerede efter at have spundet lidt af den medfølgende smukke rødlilla merinould, er jeg blevet lidt bedre til det.
Så nu vil jeg gå videre med træningen.

Udgivet i Skriv en kommentar

Spindlititis

– Det må så nogenlunde være diagnosen når man bare lave garn hver gang der er en ledig stund. Når man slet ikke kan lade sine små enkle, men smukke, håndtene ligge i fred.. Jeg tror det er det jeg lider af lige nu (og så en mega-forkølelse..) for man må da sige jeg har fundet mine små spinde-torpedoer frem igen! Det sker jo – heldigvis – engang imellem, og denne gang var startskuddet helt klart at min nye spindebog, "Respect the Spindle" af Abby Franquemont, ankom i posten.

Den bog er fantastisk! Hvis man på nogen måde er bare lidt interesseret i at spinde på håndten, så skal man bare unde sig selv at læse denne bog. ALT om håndtene: historien, traditionerne, fysikken, materialerne, de forskellige ten-typer, spindemetoderne, spindematerialerne – livsstilen! Og nogle få projekter, der som det absolut eneste i bogen ikke er særlig spændende..
Så.. hvad andet er der at gøre end at hive den nærmeste håndten frem og spinde lystigt videre på denne spinde-UFO:
Groentenroedbambus
Fibrene er bambus. Karin har farvet dem til mig for lang tid siden, og jeg spinder de smukke glansfulde fibre i de skønne tøse-røde farver på en håndten med en grøn sten (husker ikke hvilken slags..) som tenvægt, og en firkantet spisepind som skaft. Det er ikke min favorit-håndten, men den er fin til bambus-fibrene, som den har den helt rigtige tyngde til.
Når tenen er fuld laver jeg en tvinde-bold. Det er et nyt trick jeg har lært af min nye bog: man vinder sig et garnnøgle med de to tråde, der skal tvindes, løbende sammen. Den skal være fast og spændingen på trådene skal selvfølgelig være ens. Det er ikke svært, og det tager ikke lang tid. Og så kan man meget problemfrit tvinde trådene "rigtigt" sammen på sin håndten med tvindebold i hånd, uden at der er tråde der går i uorden og går i stykker og alt det der ellers meget nemt kommer til at ske når man tvinder på håndten. Det dur bare! 🙂

Men bambus er ikke det eneste jeg spinder..
Spindlewoodbfl1
Jeg genfandt en af mine absolut bedste tene, en Spindlewood, og også en pæn sjat af noget håndfarvet BFL-uld uden navn. Og tænkte: lange farvesekvenser, navajo-tvinding, sokker. Faktisk går spindingen af det tynde garn hurtigere end jeg havde regnet med, og tenen er allerede tæt på at være fuld.
Spindlewoodbfl2
Jeg vil naturligvis også navajo-tvinde på håndtenen. Lidt nørdet er man vel 😉

Lidt nyt grej er også på vej.. Jeg bestilte tre nye tene forleden, så nu er det bare at vente. 🙂

Udgivet i 1 kommentar

Hurra!

Hurra for det temmelig omfattende lager af spindefibre jeg har, og hurra for kartemaskinen.
I aftes fik jeg pludselig en ustoppelig trang til at karte noget spelsau-uld (til min mands kommende sweater) og derefter spinde det. Desværre kunne jeg ikke lige finde posen med spelsau, og kom til den erkendelse at den nok befinder sig i butikken. Men så faldt mine øjne på noget merino, som jeg engang har farvet i smukke blå, turkis, grønne og violette nuancer. Der var en rimelig portion, og jeg fandt også en rest af noget brunt Bluefaced Leicester, som så vidt jeg husker er resterne fra et filte-projekt. Til sidst hev jeg fat i en af de efterhånden talrige poser med angora-uld. Det er jo altid godt med lidt angora!
Så frem med kartemaskinen og i gang med at blande fibre. Jeg fik 8 lækre, bløde og smukke bats ud af det:
Karteflormerinobflangora

Ikke ens i farverne, men alle med sin del af de naturfarvede fibre i. Jeg spinder dette karteflor sådan halvvejs som kartegarn, d.v.s. jeg har sat godt med indtræk på rokken og jeg spinder blødt, med let hånd, med noget der ligner det lange bagud-rettede træk.
Merinobflangorapaarok
Her er jeg i gang med første spolefuld. Dette næsten-kartegarn skal naturligvis tvindes, da det er alt for løst spundet til at bruges som 1-trådet garn – i hvert fald til almindelig brug. Hvis det skulle bruges som islæt i væven eller måske strikkes og derpå valkes, så kunne det godt gå. Men jeg overvejer et par nye vanter, evt. også et pandebånd, så dette her skal altså tvindes.
Tilbage til rokken!

Udgivet i 1 kommentar

Spindetræf i Ry

Rystspind1
I går, en dejlig solbeskinnet søndag, havde Spindeforeningen trommet sammen til spindetræf i Ry. Vi var ni der mødte op med rok, uld og godt humør, og vi dannede hurtigt en hyggelig spindecirkel under RYST-festivalens teltdug.

Udstillingsbordet blev hurtigt fyldt, og der ligefrem bugnede af
lækre, smukke håndspundne garner og fantastiske sjaler, bluser og andre
sager lavet af alt det håndspundne. Inges smukke garner blev vældig
populære hos en busfuld sjællandske turister, der lidt tilfældigvis kom
forbi.. Og det forstår man jo fuldstændigt!
Rystspindgarn

Rystspindandeanply

Pia viser her hvordan man på en smart måde kan få tvundet en lille rest der sidder tilbage på spolen. Andean Plying (eller Andes-tvinding) viste sig som en lidt drilagtig teknik at lære, og også lidt farlig for blodomløbet i langefingeren hvis man bruger for meget garn og ikke kun en lille rest.. Meget nyttig ting at kunne, så tak for den lektion!
Andre tricks: Hanne demonstrerer hvordan man kæmmer langfibret uld.(ja, de redskaber er heller ikke uden risiko at anvende!)
Rystspindkam1
– Lidt hårdt arbejde, men belønningen er lige på trapperne i form af den lækreste håndkæmmede "top". Det er bare creme de la creme når man taler om spindepræparationer!

Rystspindkam2
Hanne vil spinde strømpegarn af sine kæmmede fibre. Et godt valg: de sokker vil blive stærke, varme og særdeles eftertragtede i familien..

Rystspind2
– Ellers var dagen præget af hygge og spinding, god mad og interessante samtaler. Det er bare lykken at kunne tilbringe sådan en dejlig sensommer-søndag i "spindende" selskab, og få lov til at fordybe sig. 🙂

Udgivet i 1 kommentar

Farvning

I dag farver jeg fibre. Det gør jeg rimelig ofte, da der heldigvis er en pæn efterspørgsel efter mine håndmalede uldbånd (eller uld-hjul, som jeg også kalder dem p.g.a. oplægningen).
Det tager lang tid at male fibrene som jeg synes de skal males! Inden farvningen kan begynde skal de selvfølgelig lægges i blød, i vand først og i kemikalie-opløsning siden. Jeg farver med Lanasyn-farver, så det er meget mild kemi der er brug for, blot et salt (ammoniumsulfat) og noget eddikesyre.
Mens fibrene står og bliver klar ti at modtage farve blander jeg mine farver. I dag farver jeg "Glittertind"-farver, en palette der består af 8 forskellige nuancer. Inspirationen til denne farveholdning kommer fra et feriefoto fra Norge…
Glittertindfarver
Jeg farver normalt 1 kilo fibre pr. session, fordelt på 5 fiberbånd á 200 gram. I dag er det 600 gram Blue Faced Leicester, 200 gram BFL/silke og 200 gam shetlandsuld. Nå ja, og så farver jeg altid 50 gram Silk Hankies samtidig.
Efter at jeg har blandet farver lægger jeg de våde fibre op på mit arbejdsbord, og maler derefter de enkelte farver på fibrene med pensel. Det er en tidskrævende proces, men det dur bare ikke at skynde sig med sådan noget her.. Farven skal placeres rigtigt og helst uden at der kommer for mange "helligdage".
Når fibrene har fået farve på begge sider og har trukket lidt ryger de i ovnen i et par timer. Ved varmebehandlingen fikseres farverne. Langsom nedkøling bagefter er også vigtigt – jeg lader det stå til næste dag, hvorefter jeg skyller og hænger til tørre.
Jeg sælger fibrene i GarnGalleriet – tjek lagerlisten!

Short Summary in English:
Today is dye-day. I handpaint wool and silkfibers (for spinning and feltmaking) in my own personal palettes. The handpainted fibers in the photo is painted in the colourway "Glittertind". I sell the fibers in my shop GarnGalleriet. Check out the in-stock list!

Udgivet i Skriv en kommentar

Schhh..

– Sig det endelig ikke til nogen. For det er lidt forbudt for mig at begynde på nye ting lige nu. Jeg har rigeligt, skulle jeg hilse at sige. Egentlig burde jeg først afslutte omkring 10 igangværende arbejder før jeg kan tillade mig at starte noget nyt op. Så det her er en hemmelighed:
Tmodul
Det er bare et T. Men det skal vokse, andre T'er skal slutte sig tæt til dette og til sidst vil det blive til en T-shirt 🙂
Det er modulstrik, når det er sjovest! Jeg lavede strikkeprøve (med masser af fejl..) på min sommerferie og nu er jeg klar til at kaste mig ud i det, med opskriftsskrivning undervejs og det hele.. Det er et lidt uoverskueligt modul-mønster, men hver gang jeg tegner det (og det gør jeg så godt som hver gang jeg får et skriveredskab i hånden..) lærer jeg det lidt bedre at kende, og jeg har tiltro til at det nok skal kunne lade sig gøre at få Tshirt ud af alle modulerne uden at "skære dem over" på en grim måde nogen steder. Men helt sikker er jeg ikke..
Garnet er silke, og jeg spinder det selv. Af Silk Hankies. Silk Hankies er silkefibre, der er udspændt lag på lag til tørring over en ramme med målene ca. 25 x 25 cm, og ligner dermed et fint lommetørklæde af silkefibre. Jeg farver dem normalt inden jeg spinder dem; her ses fire hankies farvet i farve "November":
Silkhankiesnovember
Efter farvning og tørring skal fibrene spindes. Det gør jeg på håndten, efter først at have skrællet et meget tyndt lag af en hankie og trukket den ud til et langt tyndt silkefiberbånd. Selve spindingen er så pærelet som at klø sig i nakken, da der blot skal tilføres sno til silkefibrene – de er allerede trukket ud til den ønskede tykkelse. Garnet bliver både blankt og mat på en gang, og ret rustikt. Jeg har til mit projekt valgt at spinde en rimelig fin tråd (af fibre i farven "Bærmispel") og derpå tvinde to tråde sammen til et garn der passer til pind 3.
Silkhankiesgarn
Her er garnet til T#2. Ca. 10 gram 2 trådet, spundet og netop færdig-tvundet på min fine lille glas-ten. Nu vil jeg strikke det!

Udgivet i 4 kommentarer

Uld

Uld er guld! Det er i hvert fald et skønt materiale at arbejde med, og dejligt at have på. Det håber jeg også min kære gemal vil give mig ret i, når jeg engang bliver færdig med hans sweater af spelsau-lammeuld. I går fik jeg færdig-kartet det sidste af den brune portion, samt spundet en pæn portion.
Spelsau30juni09
Alt det hvide har jeg endnu ikke gjort noget som helst ved ved udover at vaske det, så der er stadig en del timers underholdning i det projekt, om jeg så må sige..
Noget andet uld er blevet farvet. Det er kæmmede bånd af Blue faced Leicesteruld, det som jeg typisk bruger til mine håndmalede uldhjul. Også noget silke/alpaca kom med i denne portion farvning. Farven hedder "Fjord" og her hænger hele molevitten (1 kilo i alt) til tørre ude ved kanin-gården.
Fjordfarvertiltoerre
Apropos kaniner, så har jeg én af slagsen der skal klippes lidt senere i dag.
Kiara30juni09
Kiara har nu en næsten 3-måneders pels, så hun er fin og klippeklar! Hun bliver bestemt ikke henrykt ved situationen når jeg henter hende ind og befrier hende for den gode uld, men på længere sigt bliver hun nu glad for det. Især da i denne varme..