Udgivet i Skriv en kommentar

Halvvejs.

Jeg lærer en masse af denne lille vævning. Det går op for mig hvor svært det er at lave tynde konturer. Især lodret. Og jeg ved ikke om det er rigtigt, det jeg gør – jeg væver bare. Ingen af de bøger jeg har bestilt på biblioteket er nemlig kommet endnu, så jeg improviserer mig frem. Når bøgerne så kommer vil jeg nok opdage at jeg har lavet en masse tekniske fejl..
Men fred nu være med det. Her er hvad jeg har lavet indtil videre:
Vinterstorm7maj09
Jeg håber det kan ses hvad det forestiller.. Et træ i vinterstormvejr. Jeg er nået ca. halvvejs. Billedet har jo nogle gode horisontale linjer – det er det nemmeste at væve, og et af grundene til at jeg valgte netop det billede som begynderprojekt. De lodrette linjer er mere udfordrende, og så som sagt de smalle konturstreger.
Vinterstorm7maj09detalje
Trods det at det giver mig voldsomme udfordringer er det rigtig sjovt at væve billedvæv! Jeg går og brygger lidt på mit næste projekt udi billedvævningen. Det skal være i noget større format, og naturligvis vil jeg væve det på min store fine gobelinvæv, som i denne uge flyttede ind i vores dagligstue..

Udgivet i 1 kommentar

Lidt strik og lidt vævning

Min gode ven Elisabeth, der også er multitekstil-kvinde (d.v.s. hun spinder, strikker, væver – det hele!) meldte sig for et stykke tid siden som aftager af den ene af de to store gobelinvæve som jeg havde stående, i mange lange dele, ude i skuret. Og se, det var jo rigtig godt, af foreløbig mindst to årsager: Der ville blive frigjort plads i skuret til nyt skrammel, og jeg ville endelig langt om længe få den anden væv op at stå inde i stuen. Og brugt.
Så forleden kom Elisabeth og hentede den ene væv. Den er enorm! Jeg mener: kæmpemæssig! Et professionelt redskab der faktisk kræver et stort lyst atelier med højt til loftet for at komme til sin ret.. Den anden væv – min væv – er også stor, men ikke helt så monstrøs som Elisabeths. Vi sorterede delene så godt vi nu kunne, men naturligvis viste det sig senere at hun manglede noget til sin væv, men til gengæld havde fået nogle dele til min væv med sig. Så vi mødtes i går og byttede løsdele, hvilket var smadderhyggeligt og rigtig gav blod på tanden til at komme i gang med vævningen! Der mangler stadig noget til min væv – noget der bare ikke er at finde nogen steder, så endnu står den adskilt ude i skuret.
I mellemtiden har jeg sat en lille prøve-billedvævning op på skaftevæven i butikken – den stod jo alligevel tom.. Så kunne jeg passende træne lidt og øve gobelinteknik i mindre skala inden jeg sætter en kæmpetrend op på min (for sygt seje) gobelinvæv!
Billedvaev1
Vævningen her er ikke særlig stor, ca. 25 cm i bredden. Der er masser af detaljer i min skitse, og jeg vil gerne prøve om jeg kan få det hele med, så det er noget der tager tid. Men sjovt er det! Meget fascinerende sådan at male med garnet.
Billedvaev2
Mine garner er diverse forskellige rester og håndspundet i de rigtige farver. Der er mange forskellige kvaliteter og tykkelser, hvilket giver liv til overfladen. Men det er farverne jeg først og fremmest vælger garn efter.
Ih, hvor jeg glæder mig til at få den store gobelinvæv gjort køreklar!
– Der bliver også strikket lidt. Min oppefra-og-ned-cardigan "Hejnæs" har jeg ikke skrevet meget om, men jeg har da strikket lidt på den i ny og næ. Nu mangler der lige pludselig kun et ærme (og noget kantværk fortil):
Hejnaes4maj
Den bliver virkelig lækker. Alpaca-ulden gør den varm og giver et behageligt tungt fald. Jeg strikker i dobbelt Tynn Alpakka fra Du Store Alpakka på pind 4.
– Ømarktekstil-kopien, som jeg skrev om i sidste indlæg, er ikke blevet valket endnu. Jeg venter stadig på et trafiklyssignal (gerne grønt lys) fra Silkeborg Museum. Men, Karin, selom det er et godt forslag, så tror jeg ikke jeg tør kaste mig ud i sådan noget tørretumbler-valkning lige præcis med dette stykke stof.. Jeg har ikke flere prøveklude at lave forsøg med, så jeg må hellere holde mig til vaskebalje-metoden.. 🙂

Udgivet i 1 kommentar

Valke og filte

Valkning og filtning, det er 2 forskellige ting: Valkning er når man vasker/behandler et stykke allerede vævet/strikket tekstil så at der sker en filtningsproces. Men når man arbejder på samme måde med uld, altså uldfibre som karteflor eller kæmmede bånd, ja så kalder man det at filte. Jeg har leget med begge dele i dag.
Valkeproever
Fire valkeprøver ovenpå den endnu ubehandlede Ømark-kopi. De 2 øverste har været i maskinen ved hhv. 40 og 30 grader – og blev alt, alt for tætte. Jeg er jo ude efter en let valkning af stoffet. Prøven nederst til højre fik så en tur på uldvaskeprogram – men det gav for lidt. Den sidste prøve, længst til venstre, valkede jeg så med håndkraft. Den ønskede struktur opnåede jeg ved kun ganske lidt manipulation, som foregik i varmt sæbespånevand og lidt "kasteteknik" ned på bordet.
Men jeg har ikke rigtig haft mod på at tage mit store stofstykke under behandling endnu. I stedet for fandt jeg uld (brun bluefaced leicester-uld), mørkebrune alpaca-fibre, september-farvede silkehankies, rullemåtte og skolæster frem og gik i krig med at filte de støvler som jeg for meget længe siden lovede at lave til en af mine søde niecer.
Mettesstoevler
Her står de til tørre, stadig med skolæsterne i. Jeg synes selv de er blevet kanon-fede – håber Mette synes det samme!

Udgivet i 2 kommentarer

Færdig med vævningen.

Væven er nøgen igen (og det ser grimt ud, der må snarest en ny trend på..) for jeg har lige klippet mit rekonstruerede "Ømark-tekstil" ned. Stoffet ses herunder på billedet (der er taget i går) under vævningen.

Oemarkpaavaev

Jeg fik brug for hver eneste meter af mit håndspundne garn. Det passede lige med at jeg kunne væve så langt på trenden at det til sidst blev vanskeligt at lave skel.
Jeg må sige at vævningen med det 1-trådede trendgarn gik forbavsende smertefrit: ikke en eneste gang har jeg måttet reparere en knækket trendtråd. Så det vil jeg ikke være bange for at vove mig ud i en anden gang.
Ulden (kæmmet bluefaced leicester-uld) som jeg brugte til spinding af det 1-trådede garn var da også pænt langfibret, og det er jeg overbevist om er meget vigtigt for holdbarheden. Jeg spandt også med rimelig meget sno, ca. lige så meget som jeg ville gøre til et garn det skulle tvindes, men ikke så meget at garnet kinkede og var energisk i brug. Faktisk virkede det meget afbalanceret da det først var blevet farvet og vasket.
Under vævningen holdt jeg naturligvis et vågent øje med trendens tilstand. Man kunne godt se at kammens ture frem og tilbage over trådene fik dem til at se lidt slidte og fnuldrede ud nogle steder. Men som sagt, alle tråde holdt til beslastningen, både af kammens slid og selve udspændingen af trenden.
Lige nu har jeg den første valke-prøve i vaskemaskinen. Den får 40 grader, og jeg er meget spændt på om det dur.. Maskinen er næsten færdig nu!

Udgivet i 4 kommentarer

Vest i Noro Kabuto

Så blev der endelig taget nogle fotos af min (snart for lææænge siden) færdige vest:
Kabutovest

Den er rigtig skøn at have på, og meget blød og varm.
Kabutovestbagfra

Opskriften er i og for sig skrevet, men foreløbig kun i den viste størrelse, hvilket er en Small/Medium-model. Jeg tænker ikke det bliver noget problem at lave en lidt større størrelse til opskriften, men som alt andet skal det jo gøres, og der skal være tid til det..
Kabutovestpaa

Jeg har strikket vesten på pind 6, og det føltes rigelig fast mens jeg strikkede. Men da jeg vaskede vesten blev jeg lidt overrasket over hvor meget det strikkede ændrede sig. Godt nok var jeg forberedt på at det ville blive lidt større efter vask, men at der var så stor forskel i blødhed og "lækkerhed" (til den gode side!!) før og efter vask kom en smule bag på mig. Så denne oplevelse bekræftede mig i min "kæphest": Lav *altid* en pæn stor strikkeprøve, luk den af, vurdér den og mål den. Vask den så, lad den tørre, og mål og vurdér en gang til. Det kan altså bare godt betale sig!!
Kabutovestdetejle

Det lille snoningsmønster jeg har brugt i den brede rib er meget simpelt. Egentlig blot to krydsede masker, og til det behøver man ikke engang en hjælpepind. Men jeg synes det giver en fin og lidt rustik effekt med krysmaskerne i stedet for almindelig ribstrik.
– Nu skal jeg i gang med at sølle, ritte og frembinde væven. Der skal gang i kopien af jernaldertekstilet "Ømark-tekstilet", som jeg har bestilling på fra Silkeborg Museum. Jeg bommede væven i går med mit håndspundne, 1-trådede garn.
Bommetvaev
 
Knaldgult er det, efter farvning med svampen Brunporesvamp.
Jeg skal væve et stykke stof i ligesidet kipperbinding, og bagefter skal det valkes en smule. Mens man arbejder med sådan noget her er det sjovt at forestille sig hvordan arbejdet mon er foregået dengang i jernalderen, 200 – 400 år før vor tidsregning. Uden at vide særlig meget om det forestiller jeg mig at man har skåret eller rusket den fine uld af fårene, spundet det (naturligvis på håndtene) til 1-trådet garn (fordi flertrådet garn ville være alt for tidskrævende) og måske farvet det som garn. Men jeg tror nu man har farvet efter vævningen. Væven har måske været en opretstående væv med stenvægte forneden, eller det har måske været en jordvæv, hvor væveren har siddet i en fordybning under/ved siden af den vandret udspændte trend.
Så er det alligevel nemmere og mere behageligt nutildags, selv om det stadig er en langsommelig proces, set med vores moderne øjne. Men vi har jo også så travlt!! Jeg har spundet på rokken, farvet på komfuret og væver på skaftevæv. Lidt mere teknologisk avanceret end datidens udstyr! Men det er resultatet der er vigtigt her, så mine redskaber behøver ikke at være jernalder-typiske. Heldigvis.