Sådan her kom mit lille vævede billede til at se ud:
Jeg kalder det "Træ i vinterstorm" – håber man kan se hvorfor.. Billedet måler 25 x 17 cm.
Det har været en rigtig spændende og meget fængslende proces, sådan at "male med garn". Arbejdet med at finde de helt rigtige farver og garner og så få dem vævet ind hvor de skulle være var lige noget for mig, så det er bestemt ikke det sidste stykke billedvæv fra min hånd!
Jeg har brugt alle mulige garner til mit træ i vinterstorm. Uld, silke, alpaca, angora, mohair – både rester af strikkegarner og diverse håndspundne. Mit vigtigste kriterium ved udvælgelsen var farven, og så til en vis grad tykkelsen og strukturen af garnet.
Trenden er bomulds-fiskegarn. Det valgte jeg alene fordi rullen lå lige inden for rækkevidde da jeg besluttede at sætte trend op.. Næste gang vil jeg væve på en hørtrend, fordi den er fastere og mere stabil end bomuld.
Her et detalje-billede af de mest udfordrende ting, rent teknisk: Træstammens nærmest lodrette linjer og så de tynde sorte konturer der tegner træets grene. Det var lidt svært for en newbie, men det er vist lykkedes meget godt..
Nu mangler jeg bare at ordne en halv million løse ender på bagsiden samt at montere det lille billede til ophængning på en eller anden måde – for det skal da op på væggen, synes jeg 🙂
Lidt andet har jeg også lavet (kun lidt..), nemlig spundet et par nøgler 2-trådet garn på min nye granit-håndten. Fibrene jeg har spundet er den nye merino/silke-blanding, her i farve "Aquarius".
Smukke blå-grønne nuancer med fin silkeglans! Prøven er strikket på pind 3½ og er blød og lækker. Får mig til at drømme om at spinde mere og strikke en fin og elegant top.. Idéer er der nok af!
Forfatter: Birthe P
I'm a spinner, dyer, knitter, weaver - in fact I love working with anything that has to do with yarn and fibres!
Also a dedicated runner, swimmer, MTB-rider and tri-athlethe.
Mushroom hunter, tree hugger, music lover and vegetarian.
En lille skønhed
Jeg byttede mig til denne lille smukke ten i lørdags til Strik-In. Formedelst nogle håndfarvede silk hankies, og jeg er rigtig glad for den byttehandel! Det håber jeg også Dorthe er.
Den er en fin lille én, min nye ten. Kun 4½ cm i diameter og en vægt på 23 gram. Tenvægten er af granit. Blankpoleret står stenens mønster fint aftegnet, og det sorte træskaft er ligeledes helt blankt og glat. Den spinder rigtig fint, og fiberblandingen jeg arbejder med er kæmmet merino/silke, farve "Aquarius".
Halvvejs.
Jeg lærer en masse af denne lille vævning. Det går op for mig hvor svært det er at lave tynde konturer. Især lodret. Og jeg ved ikke om det er rigtigt, det jeg gør – jeg væver bare. Ingen af de bøger jeg har bestilt på biblioteket er nemlig kommet endnu, så jeg improviserer mig frem. Når bøgerne så kommer vil jeg nok opdage at jeg har lavet en masse tekniske fejl..
Men fred nu være med det. Her er hvad jeg har lavet indtil videre:
Jeg håber det kan ses hvad det forestiller.. Et træ i vinterstormvejr. Jeg er nået ca. halvvejs. Billedet har jo nogle gode horisontale linjer – det er det nemmeste at væve, og et af grundene til at jeg valgte netop det billede som begynderprojekt. De lodrette linjer er mere udfordrende, og så som sagt de smalle konturstreger.
Trods det at det giver mig voldsomme udfordringer er det rigtig sjovt at væve billedvæv! Jeg går og brygger lidt på mit næste projekt udi billedvævningen. Det skal være i noget større format, og naturligvis vil jeg væve det på min store fine gobelinvæv, som i denne uge flyttede ind i vores dagligstue..
Et filtet bogomslag og en samlet gobelinvæv!
For et par uger siden fik jeg lyst til at lege med filtning. Jeg havde en rest hvid nålefiltflor liggende fra et tidligere projekt, og jeg kunne godt tænke mig at lave et fint stykke nuno-filt med silkehankies. Slutproduktet skulle være et bogomslag til et fotoalbum – hvis filten da blev stor nok.
Her ses oplægningen af tynde lag af silkehankies på nålefiltfloret:
Disse hankies er nogen jeg selv har farvet, i en farveholdning jeg kalder "September". Jeg lagde op i helt tynde lag, med overlapninger hist og her, for at give en varieret struktur. Oplægget lagde jeg på et stykke foerstof, stænkede vand på, rullede det ind i foerstoffet og bandt godt for rullen med elastikker. Så 30 minutter i tørretumbleren, hvorpå jeg havde et stykke nuno-forfilt som var nemt at arbejde videre med.
Her ses forfilten lige inden den blev puttet i varmt sæbevand. Jeg benyttede kasteteknik til den videre filtning – min foretrukne metode, da det ikke er nær så hårdt ved skuldre og arme som rulning. Desuden giver kasteteknikken en fin overfladestruktur (lidt nupret) og kan også bruges til at komme af med eventuelle agressioner.. Ren terapi 🙂
Efter færdigfiltning, skylning og tørring bedømte jeg filten velegnet til bogomslags-projektet. Der var lige nok til mit fotoalbum, og jeg klippede stykket til og begyndte af dekorere det.
Små stjerne-blomster strøet med rund hånd hen over filtstykket.. Jeg broderede med håndfarvet silkegarn.
Efter en lille krise med hensyn til valg af inderstof og vliseline-type blev jeg i går endelig færdig med syningen af omslaget til familiens nye fotoalbum:
Fint, ikke?
Jeg lavede et bindebånd af to tynde strimler filt, som jeg zik-zakkede henover en hel masse gange og syede ind mellem inderstof og filt. Kanten rundt er også mange lag zik-zak oven i hinanden, med forskellige farver sytråd. Dette sidste var lidt hårdt for min gamle symaskine, der strejkede et par gange ved at kludre gevaldigt rundt med undertråden, samt knække en nål. Men resultatet er blevet okay, synes jeg. Her er lige et detaljebillede af de små (og meget enkle) stjerneblomster:
Det har været et sjovt lille projekt (på trods af symaskine-knas), og velegnet til at få brugt filte-resterne.
I dag har jeg så stillet min "nye" gobelin-væv op:
Der mangler nogle dele til den, desværre. Det vigtigste er tandhjulskransene der bruges til at justere og fastholde de to bomme, så trenden kan spændes og køres op og ned. Ellers mangler der et par kiler og en hel del møtrikker. De sidste ting er til at skaffe – det er straks værre med tandhjuls-kransene.
– Er den ikke flot? Jeg glæder mig enormt til at få den i gang – jeg har allerede næsten planlagt min første billedvævning på denne væv. Vævebredden er ca. 170 cm og den er næsten 2 meter høj, så det er noget af et monstrum.. Jeg håber ikke gemalen bliver negativ når han kommer hjem og ser hvad jeg har møbleret stuen med! Nå, det kan vel ikke komme som nogen overraskelse for ham..
Lidt strik og lidt vævning
Min gode ven Elisabeth, der også er multitekstil-kvinde (d.v.s. hun spinder, strikker, væver – det hele!) meldte sig for et stykke tid siden som aftager af den ene af de to store gobelinvæve som jeg havde stående, i mange lange dele, ude i skuret. Og se, det var jo rigtig godt, af foreløbig mindst to årsager: Der ville blive frigjort plads i skuret til nyt skrammel, og jeg ville endelig langt om længe få den anden væv op at stå inde i stuen. Og brugt.
Så forleden kom Elisabeth og hentede den ene væv. Den er enorm! Jeg mener: kæmpemæssig! Et professionelt redskab der faktisk kræver et stort lyst atelier med højt til loftet for at komme til sin ret.. Den anden væv – min væv – er også stor, men ikke helt så monstrøs som Elisabeths. Vi sorterede delene så godt vi nu kunne, men naturligvis viste det sig senere at hun manglede noget til sin væv, men til gengæld havde fået nogle dele til min væv med sig. Så vi mødtes i går og byttede løsdele, hvilket var smadderhyggeligt og rigtig gav blod på tanden til at komme i gang med vævningen! Der mangler stadig noget til min væv – noget der bare ikke er at finde nogen steder, så endnu står den adskilt ude i skuret.
I mellemtiden har jeg sat en lille prøve-billedvævning op på skaftevæven i butikken – den stod jo alligevel tom.. Så kunne jeg passende træne lidt og øve gobelinteknik i mindre skala inden jeg sætter en kæmpetrend op på min (for sygt seje) gobelinvæv!
Vævningen her er ikke særlig stor, ca. 25 cm i bredden. Der er masser af detaljer i min skitse, og jeg vil gerne prøve om jeg kan få det hele med, så det er noget der tager tid. Men sjovt er det! Meget fascinerende sådan at male med garnet.
Mine garner er diverse forskellige rester og håndspundet i de rigtige farver. Der er mange forskellige kvaliteter og tykkelser, hvilket giver liv til overfladen. Men det er farverne jeg først og fremmest vælger garn efter.
Ih, hvor jeg glæder mig til at få den store gobelinvæv gjort køreklar!
– Der bliver også strikket lidt. Min oppefra-og-ned-cardigan "Hejnæs" har jeg ikke skrevet meget om, men jeg har da strikket lidt på den i ny og næ. Nu mangler der lige pludselig kun et ærme (og noget kantværk fortil):
Den bliver virkelig lækker. Alpaca-ulden gør den varm og giver et behageligt tungt fald. Jeg strikker i dobbelt Tynn Alpakka fra Du Store Alpakka på pind 4.
– Ømarktekstil-kopien, som jeg skrev om i sidste indlæg, er ikke blevet valket endnu. Jeg venter stadig på et trafiklyssignal (gerne grønt lys) fra Silkeborg Museum. Men, Karin, selom det er et godt forslag, så tror jeg ikke jeg tør kaste mig ud i sådan noget tørretumbler-valkning lige præcis med dette stykke stof.. Jeg har ikke flere prøveklude at lave forsøg med, så jeg må hellere holde mig til vaskebalje-metoden.. 🙂
Valke og filte
Valkning og filtning, det er 2 forskellige ting: Valkning er når man vasker/behandler et stykke allerede vævet/strikket tekstil så at der sker en filtningsproces. Men når man arbejder på samme måde med uld, altså uldfibre som karteflor eller kæmmede bånd, ja så kalder man det at filte. Jeg har leget med begge dele i dag.
Fire valkeprøver ovenpå den endnu ubehandlede Ømark-kopi. De 2 øverste har været i maskinen ved hhv. 40 og 30 grader – og blev alt, alt for tætte. Jeg er jo ude efter en let valkning af stoffet. Prøven nederst til højre fik så en tur på uldvaskeprogram – men det gav for lidt. Den sidste prøve, længst til venstre, valkede jeg så med håndkraft. Den ønskede struktur opnåede jeg ved kun ganske lidt manipulation, som foregik i varmt sæbespånevand og lidt "kasteteknik" ned på bordet.
Men jeg har ikke rigtig haft mod på at tage mit store stofstykke under behandling endnu. I stedet for fandt jeg uld (brun bluefaced leicester-uld), mørkebrune alpaca-fibre, september-farvede silkehankies, rullemåtte og skolæster frem og gik i krig med at filte de støvler som jeg for meget længe siden lovede at lave til en af mine søde niecer.
Her står de til tørre, stadig med skolæsterne i. Jeg synes selv de er blevet kanon-fede – håber Mette synes det samme!
Færdig med vævningen.
Væven er nøgen igen (og det ser grimt ud, der må snarest en ny trend på..) for jeg har lige klippet mit rekonstruerede "Ømark-tekstil" ned. Stoffet ses herunder på billedet (der er taget i går) under vævningen.
Jeg fik brug for hver eneste meter af mit håndspundne garn. Det passede lige med at jeg kunne væve så langt på trenden at det til sidst blev vanskeligt at lave skel.
Jeg må sige at vævningen med det 1-trådede trendgarn gik forbavsende smertefrit: ikke en eneste gang har jeg måttet reparere en knækket trendtråd. Så det vil jeg ikke være bange for at vove mig ud i en anden gang.
Ulden (kæmmet bluefaced leicester-uld) som jeg brugte til spinding af det 1-trådede garn var da også pænt langfibret, og det er jeg overbevist om er meget vigtigt for holdbarheden. Jeg spandt også med rimelig meget sno, ca. lige så meget som jeg ville gøre til et garn det skulle tvindes, men ikke så meget at garnet kinkede og var energisk i brug. Faktisk virkede det meget afbalanceret da det først var blevet farvet og vasket.
Under vævningen holdt jeg naturligvis et vågent øje med trendens tilstand. Man kunne godt se at kammens ture frem og tilbage over trådene fik dem til at se lidt slidte og fnuldrede ud nogle steder. Men som sagt, alle tråde holdt til beslastningen, både af kammens slid og selve udspændingen af trenden.
Lige nu har jeg den første valke-prøve i vaskemaskinen. Den får 40 grader, og jeg er meget spændt på om det dur.. Maskinen er næsten færdig nu!
Nyt garn i butikken!
Jeg har fået to nye garner ind ad døren i dag, og jeg kan næsten ikke vente med at lave et par strikkeprøver..
Det ene hedder Allino, og er 50% bomuld/50% hør. Et rigtigt lækkert sommergarn. På sigt kommer der flere farver, men som en begyndelse har ejg valgt at tage 10 farver ind, der er bløde og/eller naturlige.
De "rigtige" kulører kommer som sagt senere 🙂
Prisen på Allino er kr. 36,- pr 50 gram, og garnet passer til pind 3 – 3½ mm.
Det andet nye garn har cirka samme tykkelse som Allino, men er en helt anden sammensætning. 45% morbærsilke og 55% superfin merinould er der i Silkbloom Fino.
Her er farveudvalget også endnu begrænset – jeg har valgt fem dejlige sommer-farver som passer godt sammen. Prisen på Silkbloom Fino bliver kr. 65,- for 50 gram.
Nu tilbage til væven og Ømarktekstil-kopien – eller skulle jeg mon lige strikke et par små prøver?..
Tunika i Noro Kabuto
Min dygtige strikkefe, Jette A, har været i gang igen og strikket denne lækre tunika efter mine (så godt som håbløse) instruktioner..Hun kender mig jo heldigvis efterhånden så godt at hun sagtens kan forstå hvad det er jeg forestiller mig, selvom mine skriftlige vejledninger ofte er mangelfulde!
Resultatet er i hvert fald blevet nøjagtig som jeg forestillede mig! Tunikaen er som sagt strikket i det lækre Noro Kabuto – er det ikke bare en kanldflot rød farve?
Det nederste af tunikaen, og ærmerne, er strikket i et hulrib-mønster, mens den øverste del af bullen er glatstrikket. Modellen er enkel at strikke, og når jeg har fået finpudset min opskrift og sat fotos ind vil den og garnet kunne købes i GarnGalleriet.
Min datter på næsten 10 år har været fotograf denne gang – det gjorde hun da meget godt, synes jeg. Nu mangler jeg bare en lidt mere fotogen (og gerne yngre) model! Seriøst.
Farvning over bål
Det er bare så hyggeligt at sidde og passe bål i haven på en skøn forårsdag. Og når man så kan kombinere hyggen med bejdsning og farvning, så er det jo helt perfekt! Så det rodede jeg altså med i går eftemiddags. Ind imellem blev der også tid til at vaske vinduer og cykel..
Jeg bejdsede først en portion tynd 2-trådet uldgarn (SuperSoft) med alun og vinsten. Derpå gravede jeg en lille posefuld frosne svampe frem fra fryserens iskolde indre – vistnok en blanding af knippe-svovlhat og flammehatte. Dem kogte jeg af og siede, og så var farvebadet klar.
Det fik en times tid over god varme, så det simrede. Dernæst lod jeg lige så stille bålet dø ud og gryden fik bare lov til at stå og køle meget langsomt ned. Her om lidt vil jeg skylle det senneps-gule garn i vand med lidt eddike og hænge det til tørre.