Spinding – Side 13 – Garngalleriet Mikrofarveri

Udgivet i 08/03/201025/02/2012 af Birthe P — 1 kommentar

Mine håndtene er ankommet!

Jeg havde bestilt 3, men der kom sørme 4 – sikke en service! 🙂 En stor, en mellem og to let-vægtere:

Den største af dem er en "Redwood Burl Top Whorl" og den vejer ca. 40 gram. Den mellemstore er en "Banksia Pod Top Whorl" på ca. 30 gram, og de to letvægtere er af Redwood og Amboyna Burl. Også disse to er med tenvægt foroven og de vejer ca. 15 – 20 gram.

De spinder rigtig fint, og de er jo også smukke at se på. Især medium-tenen af "Banksia Pod" (hvad det så end er for noget??) er flot og speciel med de markante fordybninger i træet. Den lille gullige Amboyna Burl er også fantastisk smuk. Nu har jeg bare brug for noget mere tid i mit liv så jeg kan spinde noget garn..
Tenene har jeg købt i denne Etsy-shop: 3gWoodWorks

Og disse her er også ankommet:

To "Russiske håndtene" fra Gripping Yarn. Den til venstre er af mexikansk bocote og den anden af valnøddetræ. Ja, de ser lidt anderledes ud.. Det er nemlig ikke tene der skal hænge i luften i det selvsamme garn man er i færd med at spinde, men derimod skal de støttes på et underlag under spindingen. Typisk har man en lille skål som man spinder tenen i. Med sådan en understøttet håndten har man kun en hånd til at strække sine fibre ud, altså må spindemetoden nødvendigvis blive med det lange træk, "langdraget", som jeg kalder det. Fordi tenens vægt ikke påvirker den tråd der er ved at blive spundet er den perfekt til at spinde fine, bløde garner. Korte fibre, som f.eks. bomuld, cashmere og andre typer af underuld, spindes fint på sådan en understøttet ten, netop fordi der er minimal vægtbelastning på de korte fibre, der så kan få tilført tilstrækkelig med sno til at holde sig sammen som et garn. Denne form for ten er nemlig også perfekt til at tilføre sno i en fart.

Wroom! De kan spinde hurtigt..
Nu er jeg på ingen måde verdensmester i at spinde på Russiske håndtene. Jeg prøvede det faktisk for første gang til Spindeforeningens Generalforsamling for en god uges tid siden. Vips havde medbragt sine "Russere" og jeg fik lov til at øve mig lidt. 🙂 Og det er ikke sådan lige til at gå til, må jeg indrømme. Der skal træning til. Men jeg synes, at allerede efter at have spundet lidt af den medfølgende smukke rødlilla merinould, er jeg blevet lidt bedre til det.
Så nu vil jeg gå videre med træningen.

Udgivet i 26/02/2010 af Birthe P — Skriv en kommentar

Spindlititis

– Det må så nogenlunde være diagnosen når man bare må lave garn hver gang der er en ledig stund. Når man slet ikke kan lade sine små enkle, men smukke, håndtene ligge i fred.. Jeg tror det er det jeg lider af lige nu (og så en mega-forkølelse..) for man må da sige jeg har fundet mine små spinde-torpedoer frem igen! Det sker jo – heldigvis – engang imellem, og denne gang var startskuddet helt klart at min nye spindebog, "Respect the Spindle" af Abby Franquemont, ankom i posten.

Den bog er fantastisk! Hvis man på nogen måde er bare lidt interesseret i at spinde på håndten, så skal man bare unde sig selv at læse denne bog. ALT om håndtene: historien, traditionerne, fysikken, materialerne, de forskellige ten-typer, spindemetoderne, spindematerialerne – livsstilen! Og nogle få projekter, der som det absolut eneste i bogen ikke er særlig spændende..
Så.. hvad andet er der at gøre end at hive den nærmeste håndten frem og spinde lystigt videre på denne spinde-UFO:

Fibrene er bambus. Karin har farvet dem til mig for lang tid siden, og jeg spinder de smukke glansfulde fibre i de skønne tøse-røde farver på en håndten med en grøn sten (husker ikke hvilken slags..) som tenvægt, og en firkantet spisepind som skaft. Det er ikke min favorit-håndten, men den er fin til bambus-fibrene, som den har den helt rigtige tyngde til.
Når tenen er fuld laver jeg en tvinde-bold. Det er et nyt trick jeg har lært af min nye bog: man vinder sig et garnnøgle med de to tråde, der skal tvindes, løbende sammen. Den skal være fast og spændingen på trådene skal selvfølgelig være ens. Det er ikke svært, og det tager ikke lang tid. Og så kan man meget problemfrit tvinde trådene "rigtigt" sammen på sin håndten med tvindebold i hånd, uden at der er tråde der går i uorden og går i stykker og alt det der ellers meget nemt kommer til at ske når man tvinder på håndten. Det dur bare! 🙂

Men bambus er ikke det eneste jeg spinder..

Jeg genfandt en af mine absolut bedste tene, en Spindlewood, og også en pæn sjat af noget håndfarvet BFL-uld uden navn. Og tænkte: lange farvesekvenser, navajo-tvinding, sokker. Faktisk går spindingen af det tynde garn hurtigere end jeg havde regnet med, og tenen er allerede tæt på at være fuld.

Jeg vil naturligvis også navajo-tvinde på håndtenen. Lidt nørdet er man vel 😉

Lidt nyt grej er også på vej.. Jeg bestilte tre nye tene forleden, så nu er det bare at vente. 🙂

Udgivet i 11/02/201025/02/2012 af Birthe P — 5 kommentarer

Endnu et færdigt projekt!

Først: Tusind tak for alle de søde og rosende kommentarer til Det Tyrkiske Gitterværk. Det gør mig rigtig glad 🙂
Min kære mand har modtaget sweateren og han er også glad – tror jeg nok. Han har brugt den en del herhjemme, men har dog ikke taget den på på arbejde. Hm…

Men man skal vel heller ikke forvente at træerne vokser ind i himlen. Jeg er egentlig positivt overrasket over at han overhovedet ville gå i noget med så mange (røde) farver.. Men hvad synes I? – Jeg synes i hvert fald han er en superflot ingeniør med den på 😀

Og så er jeg blevet færdig med noget mere! Jow-jow, det går lige pludselig stærkt når et anfald af "projekt-o-finitis" sætter ind. Denne gang er det en sweater til mig selv:

Odderholm, kalder jeg den. Den har længe blot manglet det allersidste af det andet ærme samt en halskant og en omgang montering, så det gik jo rimelig tjept da jeg først besluttede at *nu* skulle den altså være færdig!

Jeg har spundet uld/silkegarnet til for- og bagstykke på en af mine mange skønne håndtene, og tvundet det på rokken til et 2-trådet garn. Fibrene har jeg selv farvet, i en farveholdning jeg kalder "Rosenblad".
Teknikken er modulstrik. Som man sikkert kan ane, så er modellen stykket sammen af kvadrater, der igen er stykket sammen af 3 rektangler hver, med forskellig strikkeretning. Et struktur-mønster har jeg også lavet, for at understrege de forskellige strikkeretninger yderligere.

Ærmer og halskant har jeg strikket i det lækre alpacagarn Faerytale.

Denne sweater er blevet nøjagtig som jeg havde forstillet mig, og det må jo siges at være en kæmpe tilfredsstillelse. Og den passer perfekt, hvilket dette (teknisk set ufattelig dårlige) foto viser:

Varm og god er den, så jeg er egentlig lige pludselig rigtig glad for den kolde vinter vi har – det er jo rigtig sweatervejr!!
Nu vil jeg rette blikket mod et nyt gammelt strikketøj jeg kan færdiggøre – der er nok at vælge imellem og der går jo sport i det.. 🙂

Udgivet i 21/01/201025/02/2012 af Birthe P — 1 kommentar

Der blev garn.

Der blev præcis 100 gram lækkert, blødt 2-trådet merino/angora/BFL-garn ud af mit karteflor. Løbelængde 280 meter.

Jeg har spundet det som kartegarn. Det vil sige at jeg har bestræbt mig på at spinde tråden så let og løst som muligt. Metoden jeg har brugt dertil der det "modificerede lange bagud-træk", hvor jeg med venstre hånd trækker fiberforsyningen baglæns væk fra rokken idet jeg tilfører sno. Ideelt set skulle jeg ikke behøve at bruge den anden hånd overhovedet, men jeg brugte nu alligevel min højre hånd til at styre det lidt med, og til at udjævne de største klumper.. Under spindingen anvendte jeg rokkens store trisse (jeg brugte min gamle Ribe-rok, den har kun to trissestørrelser) for at få godt med indtræk og minimalt sno på tråden. Under tvindingen brugte jeg så den lille trisse, da jeg her ønskede at tilføre garnet sin struktur i form af en tæt og blød tvinding.
Den opmærksomme læser (spinder) vil så nu bemærke at garnet på den måde temmelig sikkert bliver overtvundet. Og ja, det er helt rigtigt. Men ikke mere overtvundet end at en varm vask og hænge-tørring – uden vægt – gav mig et fuldstændigt afbalanveret garn.

Og nej, der er ikke to forskellige farver garn her selvom det kunne se sådan ud.. Det er samme garn på de to fotos, blot fotograferet under forskellige lysforhold..
Nu glæder jeg mig til at strikke vanter af dette garn. De bliver *så* dejlig varme.. 🙂

Udgivet i 17/01/201025/02/2012 af Birthe P — 1 kommentar

Hurra!

Hurra for det temmelig omfattende lager af spindefibre jeg har, og hurra for kartemaskinen.
I aftes fik jeg pludselig en ustoppelig trang til at karte noget spelsau-uld (til min mands kommende sweater) og derefter spinde det. Desværre kunne jeg ikke lige finde posen med spelsau, og kom til den erkendelse at den nok befinder sig i butikken. Men så faldt mine øjne på noget merino, som jeg engang har farvet i smukke blå, turkis, grønne og violette nuancer. Der var en rimelig portion, og jeg fandt også en rest af noget brunt Bluefaced Leicester, som så vidt jeg husker er resterne fra et filte-projekt. Til sidst hev jeg fat i en af de efterhånden talrige poser med angora-uld. Det er jo altid godt med lidt angora!
Så frem med kartemaskinen og i gang med at blande fibre. Jeg fik 8 lækre, bløde og smukke bats ud af det:

Ikke ens i farverne, men alle med sin del af de naturfarvede fibre i. Jeg spinder dette karteflor sådan halvvejs som kartegarn, d.v.s. jeg har sat godt med indtræk på rokken og jeg spinder blødt, med let hånd, med noget der ligner det lange bagud-rettede træk.

Her er jeg i gang med første spolefuld. Dette næsten-kartegarn skal naturligvis tvindes, da det er alt for løst spundet til at bruges som 1-trådet garn – i hvert fald til almindelig brug. Hvis det skulle bruges som islæt i væven eller måske strikkes og derpå valkes, så kunne det godt gå. Men jeg overvejer et par nye vanter, evt. også et pandebånd, så dette her skal altså tvindes.
Tilbage til rokken!

Udgivet i 15/12/200925/02/2012 af Birthe P — 1 kommentar

Mere underligt garn..

Jeg har øvet mig lidt, og synes faktisk jeg er blevet bedre til at spinde det sjove effektgarn med "kokonerne". Se selv:

Samme fibre som første (og andet) forsøg, men denne gang er der langt mere struktur på kokonerne! De er faste og fine og ikke nær så lodne og løsagtige som i de første forsøg.
Forøvrigt har jeg strikket lidt af mit første kokon-garn, og det ser sådan her ud:

Meget effektfuldt, ikke sandt? Måske kunne det blive til en lille halsvarmer..

Udgivet i 13/12/200925/02/2012 af Birthe P — 2 kommentarer

Kokon-garn

På engelsk kaldes dette effektgarn bl.a. cocoon eller coiled yarn, og inspireret af en artikel af Jacey Boggs i det nye Spin-Off (winter 2009 pp. 44) gav jeg mig i kast med at lære dette (for mig) nye garn..
Som de fleste effektgarner skal dette garns specielle udtryk skabes i tvindingen, men før dette kan ske skal der jo nogle tråde til. Jeg skulle bruge 2 tråde: en meget tynd, hårdtspundet, jævn tråd og en tyk-og-tynd tråd (flamégarn), også hårdt spundet.
Jeg havde allerede en spole med noget glemt og formålsløst 1-trådet soyaproteinfiber-garn på en spole, så det kunne jeg bruge som det tynde element. Flamégarnet gav jeg mig til at spinde af en rest håndfarvet shetlands-top jeg fandt i en af kasserne. Det gik rigtig fint, syntes jeg.
Det va først da jeg begyndte at tvinde at jeg fik problemer.. Det gik hurtigt op for mig at mine kokoner blev alt for løse og lådne og fluffy. Det var rigtig svært at liste dem gennem piben og forbi krogene på min gamle Ribe-rok. Kokonerne syntes jeg heller ikke så helt rigtige ud, de var simpelthen ikke faste nok. Sådan her så min første spolefuld ud:

Før næste forsøg kørte jeg resten af flamégarnet en tur mere igennem rokken for at give det noget mere sno. Og det hjalp da også en hel del! Her er en af de bedre kokoner, helt friskspundet..

Denne gang var det meget nemmere at få struktur og form på kokonerne, og de var også noget nemmere at få gelejdet forbi vingekrogene. Ikke at det blev perfekt – slet ikke! Men trods alt fik jeg et bedre resultat i andet forsøg.

Til mit trejde forsøg har jeg spundet en spolefuld merinould, og jeg tror jeg vil bruge et meget tyndt maskinspundet kamgarn sammen med det. Men allerførst vil jeg strikke en lille prøve af dette klumpede, fluffy og underlige effektgarn, mit første kokon-garn 🙂

Udgivet i 04/09/200925/02/2012 af Birthe P — 1 kommentar

At spinde lace-garn, og lidt af hvert..

Ovre på Ravelry fandt jeg for nylig en lille gruppe af danske spindere. De var i færd med at starte en Spin-and-Knit-along på benene, og det syntes jeg jo lød interessant. Så jeg hoppede med. 🙂
Vi skal spinde regnbuekæmmet merino til et sjal ved navn Go Fly a Kite, og jeg er naturligvis allerede godt i gang.

Her ses den allerførste start. Jeg spinder så tyndt jeg kan på Kromski Polonaise'n, og det er en sand fornøjelse, men også lidt af en udfordring. At spinde lace har allerede lært mig et par ting: at det er vigtigt at huske sine læsebriller (normalt plejer jeg ikke at have brug for den ekstra styrke når jeg spinder, men til dette projekt er det klart en fordel!) og at det er smart at have bremsesystem på sin spoleholder når der skal tvindes..

Den første lille portion garn er klar! Der er 17 gram 2 trådet merino-lacegarn, og jeg har målt løbelængden til 10000 m/kg, altså et 20/2-garn. Jeg er pænt tilfreds, men det er lige før det er en anelse for fint, for egentlig havde jeg satset på et 16/2-garn (8000 m/kg).
Anyways, lad os se om jeg kan holde løbelængden konstant med resten af garnet. Nu er jeg i hvert fald klar til at begynde strikningen, og jeg glæder mig!

Det går også deruda' med T-shirt'en. Jeg spinder og strikker på skift, og er i gang med det 3. T-modul. Opskrifts-skrivningen foregår også løbende, og det har været lidt af en udfordring at få de relativt store moduler til at passe sammen på en pæn måde. Men jeg tror det er lykkedes, i hvert fald på papiret..

I aftes havde jeg rent faktisk Tids-sweateren fremme i lyset og helt ude af plastikposen! Der mangler mindre end halvanden ærme. Det er over et halvt år siden jeg har strikket på den, og jeg fandt ud af at det nok var fordi jeg ikke havde nogen strømpepinde i passende tykkelse lige handy.. Jeg har strikket øverste del af ærmet med "magic-loop" systemet, men jeg synes godt nok det er irriterende at strikke med den metode. Jeg sværger helt klart til den traditionelle ærmerundpind og siden strømpepinde til ærmestrikning. Kald mig bare gammeldags.. (note til mig selv: husk at tage et sæt strømpepinde nr. 4 med hjem..)

Forresten, se lige hvad posten havde til mig i går:

2 fantastisk smukke håndtene fra Spinsanity. Flotte udskæringer. Tenene er relativt store (6 – 7 cm i diameter), men lette og de spinder jævnt og længe. De blev desværre lidt (meget!) dyrere end oprindeligt, for Toldvæsenet havde været der, og så koster det jo kassen.. Det er risikoen ved at købe fra ikke-EU. Det tager vi så med.

Nu en lille kop mokka og så vil jeg prøve om jeg kan hitte ud af at strikke efter et lace-chart.. Spændende!

Udgivet i 24/08/200925/02/2012 af Birthe P — 1 kommentar

Spindetræf i Ry

I går, en dejlig solbeskinnet søndag, havde Spindeforeningen trommet sammen til spindetræf i Ry. Vi var ni der mødte op med rok, uld og godt humør, og vi dannede hurtigt en hyggelig spindecirkel under RYST-festivalens teltdug.

Udstillingsbordet blev hurtigt fyldt, og der ligefrem bugnede af
lækre, smukke håndspundne garner og fantastiske sjaler, bluser og andre
sager lavet af alt det håndspundne. Inges smukke garner blev vældig
populære hos en busfuld sjællandske turister, der lidt tilfældigvis kom
forbi.. Og det forstår man jo fuldstændigt!

Pia viser her hvordan man på en smart måde kan få tvundet en lille rest der sidder tilbage på spolen. Andean Plying (eller Andes-tvinding) viste sig som en lidt drilagtig teknik at lære, og også lidt farlig for blodomløbet i langefingeren hvis man bruger for meget garn og ikke kun en lille rest.. Meget nyttig ting at kunne, så tak for den lektion!
Andre tricks: Hanne demonstrerer hvordan man kæmmer langfibret uld.(ja, de redskaber er heller ikke uden risiko at anvende!)

– Lidt hårdt arbejde, men belønningen er lige på trapperne i form af den lækreste håndkæmmede "top". Det er bare creme de la creme når man taler om spindepræparationer!

Hanne vil spinde strømpegarn af sine kæmmede fibre. Et godt valg: de sokker vil blive stærke, varme og særdeles eftertragtede i familien..

– Ellers var dagen præget af hygge og spinding, god mad og interessante samtaler. Det er bare lykken at kunne tilbringe sådan en dejlig sensommer-søndag i "spindende" selskab, og få lov til at fordybe sig. 🙂

Udgivet i 22/08/200925/02/2012 af Birthe P — 2 kommentarer

Vesten er færdig!!

Med stor lettelse og glæde afleverede jeg Verdens Kedeligste Vest til min kunde i går. Den passede fint, manden var glad og tilfreds, og faktisk klædte den ham helt godt.. Desværre glemte jeg at tage et billede af vesten med mand indeni, men her er den uden:

Med dette slave-projekt, totalt blottet for kreativitet og farveglæde, godt af vejen, kan jeg endelig komme videre med min silke-hankies bluse: T-shirten.

T'er i alle retninger.. Jeg elsker simpelthen modul-strik! Det er et puslespil, et patchwork-tæppe, en mosaik af former og farver. Jeg er ikke helt sikker på hvordan elementerne i sidste enden skal arrangeres for at det bliver til en bluse, men sådan nogle små-problemer løses hen ad vejen..
Mine silk hankies, der er farvet i Bærmispel-farverne, spinder jeg sådan efterhånden som jeg får brug for dem. Det er måske ikke specielt effektivt, men giver yderligere variation i arbejdet.. Alt i alt ser det ud til at blive et rigtigt nyde-projekt! 🙂
Og et helt nyt lille projekt har også set dagens lys. Igen farverigt. – Der er virkelig brug for den vilde palette efter den brune ørkenvandring med vesten..

Det skal blive til en baby-sweater, og garnet er GarnGalleriets eget hånsfarvede Opus, i farven som jeg har kaldt "kanariefugl". Jeg bruger garnet lagt dobbelt, og pindene er nr. 5, så denne lille sag regner jeg med at blive hurtigt færdig med. Sweateren er i et improviseret rib-mønster og skal forsynes med hætte, har jeg tænkt.
– Og til sidst vil jeg gerne vise endnu en farveholdning i Opus-garnet:

Rød, lilla, orange. Solhat, kalder jeg farven! Flere farver er under planlægning, og næste gang bliver det vist noget i blåt.

Summary in English:
A boring-to-knit vest for a customer is finally done! I'm off to work with more colourfull projects now: A modular knitted silk top, "T-shirt". I spin the silk hankies on a high-whorl spindle. Alså a baby sweater is on its way: knitted in a rib pattern with handpainted yarn held double.
The last pic shows a new handpainted colourway for the Opus-yarn.