Udgivet i 3 kommentarer

Færdig billedvævning!

Sådan her kom mit lille vævede billede til at se ud:
Traeivinterstormfaerdig
Jeg kalder det "Træ i vinterstorm" – håber man kan se hvorfor.. Billedet måler 25 x 17 cm.
Det har været en rigtig spændende og meget fængslende proces, sådan at "male med garn". Arbejdet med at finde de helt rigtige farver og garner og så få dem vævet ind hvor de skulle være var lige noget for mig, så det er bestemt ikke det sidste stykke billedvæv fra min hånd!
Jeg har brugt alle mulige garner til mit træ i vinterstorm. Uld, silke, alpaca, angora, mohair – både rester af strikkegarner og diverse håndspundne. Mit vigtigste kriterium ved udvælgelsen var farven, og så til en vis grad tykkelsen og strukturen af garnet.
Trenden er bomulds-fiskegarn. Det valgte jeg alene fordi rullen lå lige inden for rækkevidde da jeg besluttede at sætte trend op.. Næste gang vil jeg væve på en hørtrend, fordi den er fastere og mere stabil end bomuld.
Traeivinterstormdetalje
Her et detalje-billede af de mest udfordrende ting, rent teknisk: Træstammens nærmest lodrette linjer og så de tynde sorte konturer der tegner træets grene. Det var lidt svært for en newbie, men det er vist lykkedes meget godt..
Nu mangler jeg bare at ordne en halv million løse ender på bagsiden samt at montere det lille billede til ophængning på en eller anden måde – for det skal da op på væggen, synes jeg 🙂
Lidt andet har jeg også lavet (kun lidt..), nemlig spundet et par nøgler 2-trådet garn på min nye granit-håndten. Fibrene jeg har spundet er den nye merino/silke-blanding, her i farve "Aquarius".
Strikkeproeveaquarius
Smukke blå-grønne nuancer med fin silkeglans! Prøven er strikket på pind 3½ og er blød og lækker. Får mig til at drømme om at spinde mere og strikke en fin og elegant top.. Idéer er der nok af!

Udgivet i Skriv en kommentar

En lille skønhed

Lillegranitten
Jeg byttede mig til denne lille smukke ten i lørdags til Strik-In. Formedelst nogle håndfarvede silk hankies, og jeg er rigtig glad for den byttehandel! Det håber jeg også Dorthe er.
Den er en fin lille én, min nye ten. Kun 4½ cm i diameter og en vægt på 23 gram. Tenvægten er af granit. Blankpoleret står stenens mønster fint aftegnet, og det sorte træskaft er ligeledes helt blankt og glat. Den spinder rigtig fint, og fiberblandingen jeg arbejder med er kæmmet merino/silke, farve "Aquarius".

Udgivet i 1 kommentar

Planlægning af strømpegarn

Jeg er i færd med at spinde noget colonial uld. Det ligger i et kæmmet bånd og jeg har valg at spinde det totalt kamgarns-agtigt, med det korte fremadrettede træk for at have mest mulig kontrol over tykkelse og fiberarrangement. Jeg spinder en tynd, jævn og glat tråd.
Colonialtraad
Om ikke så forfærdelig længe er spolen fyldt og jeg skal beslutte mig for de øvrige ingredienser i min kommende strømpegarn. Jeg har på forhånd besluttet mig for at det skal være 3-trådet og at de tre tråde alle skal være forskellige. Tråd nr. 2 bliver muligvis noget alpaca/merino, og nr. 3 bliver sansynligvis noget soyaproteinfiber eller mælkeproteinfiber. Jeg har nemlig fundet ud af at disse 2 "menneskeskabte" fibre godt kan farves med Lanasynfarver, som jeg jo bruger. Lanasyn binder på uld og silke og altså generelt på proteinfibre. Så det var en herlig opdagelse!
I øvrigt kan jeg som en lille forbrugeroplysning lige fortælle at mælkeproteinfibrene lugter af sur mælk når de bliver våde – adr! Jeg håber ikke den samme lugt fremkommer hvis man får varme og fugtige tæer og har brugt mælkefibrene til sokkegarn..

Udgivet i 2 kommentarer

Færdig med Petrine nr. 2

Denne Petrine-udgave har jeg lavet i strandfarver: blå, blågrønne, grå, rosa, lilla, beige, vissen-gullige farver. Tyve farver i alt, fordelt på to farvegrupper. Terningerne blev kastet, der blev strikket stribevis af strandfarver, og resultatet ser således ud:
Petrinestrandfaerdig
Jeg er glad for den. Mere end tilfreds. Farverne synes jeg spiller rigtig godt sammen, og modellen har jeg denne gang lavet en smule længere og videre, så den er en rigtig tunika og ikke blot en lidt lang bluse..
Jeg arbejder her i Påske-fridagene på at lave en voksen-udgave af Petrine ( -den viste model er str. 10 år). Der er flere der har efterspurgt en sådan, og faktisk vil jeg også gerne selv have en Petrine-tunika at rende rundt i!
Mit væve-projekt med at lave en frisk kopi af jernalder-tekstilet fra Ømark er kommet så vidt at jeg har lavet forvævning, der også skal fungere som en slags prøvevævning. Jeg klipper den dog ikke ned før jeg er færdig med at væve hele stykket, for prøven vil jeg kun bruge til at vurdere hvor meget stoffet skal valkes for at det bliver "rigtigt".
Selve vævningen, der er i kipper-binding, forudser jeg kommer til at køre rimelig uproblematisk ud af landevejen, så jeg besluttede at jeg ikke vil spilde dyrebar håndspundet trend på at klippe prøvevævningen ned og lave frembinding en gang til. Det ville nok have kostet ca. 40 cm trend.. så jeg tager chancen og væver bare derudaf. Faktisk tror jeg heller ikke jernalderfolkene brugte tid og materiale på prøvevævninger. (er det en lam undskyldning for at springe over gærdet på det laveste sted??)
Tak for kommentarerne til sidste post. Susanne spurgte om eventuel gift i de giftige svampe forsvinder ved farvningen, og til det må jeg svare at det ved jeg faktisk ikke særlig meget om.. Nu er giftighed inden for både svampe og planter relateret til indtagelsen af dem – og da der jo ikke er nogen der skal spise garnet betyder det ikke noget om svampen er giftig eller ej i den forbindelse.
Faktisk *er* det oftest giftige (eller uspiselige) svampe der indeholder de gode farvestoffer, med rørhattene som undtagelse. De fleste gode spisesvampe indeholder ingen farvestoffer der kan bruges til farvning af uld, så vidt jeg ved.
Giftige svampe er kun giftige ved indtagelse. Der sker således ingenting ved at røre ved dem, skære dem i småstykker og koge farven ud af dem. Dog vil jeg nok sige at vores allerfarligste giftsvampe, den grønne og den hvide fluesvamp ville jeg nok holde mig fra selv hvis de havde brugbare farvestoffer (det har de så heldigvis ikke), for de er så giftige at jeg simpelthen ikke ville være tryg ved at håndtere dem i et køkken og med gryder og skærebrædt. Tænk hvis en eller anden kom forbi og troede jeg var i færd med at koge lækker svampesuppe og så tog en smagsprøve! Uha.
Men generelt: der er ikke noget at bekymre sig om med hensyn til svampenes eller farveplanternes giftighed. De kemiske farver som vores garn (og tøj) bliver farvet med i industrien er vel næppe ugiftige heller..
Nu vil jeg til rokken: jeg spinder noget smukt "colonial wool" som jeg har scoret i en fiber-bytterunde. Det skal blive til strømpegarn, måske sammen med noget alpaca, så jeg spinder efter kamgarnsmetoden, tyndt og jævnt.

Udgivet i 1 kommentar

Friskspundet garn

Scrmerinogarn

Jeg er blevet færdig med at spinde og tvinde mit garn af Silk Carrier Rods-fibrene, som jeg jo havde så stor fornøjelse af at klargøre og farve og karte for nogen tid siden. Jeg kartede de ultrakorte silkefibre sammen med noget hvidt shetlandsuld og spandt det til en meget ujævn, tyk/tynd og klumpet tråd.
På messen i Vissenbjerg faldt jeg "tilfældigvis" over noget skønt kæmmet silke/merino hos Mette Plough, og det spandt jeg til en glat jævn tråd. De to forskellige tråde har jeg spiral-tvundet, og nu har jeg så 114 gram effektgarn af lækre luksusfibre som jeg ikke ved hvad skal bruges til.. Det er jo det sædvanlige. Her kommer lige et nærbillede:
Scrmerinogarncloseup

Lidt nyt fra strikkefronten:
"Petrine" i strand-farver er snart færdig. Ligeledes en vest i Kabuto.

Udgivet i Skriv en kommentar

Endelig færdig!

En portion 3-trådet angora/silke/uld-garn er omsider blevet gjort færdig. 3traadetangorasilkeuld

– Ikke fordi det på nogen måde har hastet med at få det af rokken. Det har bare været længe undervejs, sådan med lange pauser, grænsende til forglemmelse.. Men nu er det spundet, tvundet, afhaspet og vasket. Voilá, 390 gram 3-trådet garn, hvis løbelængde jeg har forsømt at måle, men jeg vil som udgangspunkt strikke det på en 3½'er.
Den ene tråd er ren angora, og af egen avl, naturligvis.. Det er den vildt-farvede satinangora Kiara, der har doneret fibrene.
Den næste tråd er noget merino jeg har farvet og kartet (og kom der også lidt silke i – det kan jeg ikke huske længere..) og spundet med lange farveforløb, hvilket man tydeligt kan se i garnet.
Sidste tråd er en 60% merino/40% silke-blanding i farven jeg kalder "Løvfald". Disse fibre er kæmmede og farverne skifter hurtigere og mere uforudsigeligt end i den tråd jeg selv har kartet fibre til.
3traadetcloseup

Og hvad skal det så bruges til? Næsten 400 gram er jo nok til en hel bluse, og jeg pønser lidt på at strikke mig en hel speciel udgave af "Trekanterne" i dette garn. Kunne være lækkert, og farveforløbenes længde passer jo rigtig godt til mønsteret..

Udgivet i Skriv en kommentar

Stop – jeg vil af!!

Jeg synes tiden går alt alt for hurtigt, og jeg kan ikke rigtig nå alt det jeg gerne vil nå. Men det problem er jeg ganske givet ikke ene om at have..
Der er stadig temmelig mange spoler med det lækre SuperSoft, som skal haspes af i 50 grams bundter, vaskes, tørres og forsynes med bandaroler. Men det går jævnt fremad – det er bare et arbejde der skal overstås så hurtigt som muligt, inden det begynder at hænge mig langt ud af halsen..
Vissenbjerg-messen nærmer sig, og der skal gøres en masse klar: garn, strikkekits, opskrifter, emballage, messe-inventar og alt det løse. Overblikket er der bestemt ikke endnu, men der er jo også over 2 uger endnu!
Men et pusterum må der til engang imellem, og i dag kan jeg hygge mig med mine nye håndtene, mens jeg holder kaffepause:
Nyetene

De er *så* fine.. Lette og lækre. Endnu har jeg kun afprøvet den smukke mørkegrønne "Moss Agate" med det fantastisk flotte sorte træskaft:
Mossagat

Den spinder mit håndmalede alpaca rigtig fint 🙂
Jeg tager mine nye fine håndtene med til Spindeforeningens Generalforsamling på lørdag – så bliver der vel forhåbentlig lejlighed til at snurre dem lidt rundt, samt vise dem frem til kendere.. 🙂
Mere nyt garn i butikken:
Kabutospoler

Skønne spoler med Noro Kabuto. Det består af uld, alpaca og silke og er i modsætning til de fleste Noro-garner ikke multifarvet, men blot tweed-nistret. Smukt garn, som strikkes på tykke pinde: 6 – 8 mm, sådan cirka. Jeg er i gang med at strikke en vest i garnet, og vil forsøge at få den færdig inden messen lige pludselig løber af stabelen. Hep lige lidt på mig, ikk?

Udgivet i 2 kommentarer

At spinde alpaca

Det gik op for mig for et stykke tid siden at der plejer at være noget andet blandet sammen med alpaca-fibrene som jeg spinder. Uld, for det meste. Eller silke (hvilket forøvrigt er vildt lækkert!). Så da jeg alligevel skulle farve en portion 100% baby-alpaca i Glittertind-paletten til Bente B, lavede jeg også lige lidt til mig selv at lege med..
Alpacapaabosworth

Disse fibre er en drøm at spinde – det flyder ganske let, og min Bosworth Midi er ikke længe om at blive fyldt.. Hvad garnet skal bruges til ved jeg som sædvanligt ikke endnu. Jeg har ikke engang besluttet om det skal tvindes eller bruges som 1-trådet – eller måske indgå i et eller andet vildt effektgarn?

Udgivet i 1 kommentar

Prøvespinding af Silk Carrier Rods-fibre

Scrspinding

Silkefibrene er endelig blevet tørre, og i aftes prøve-kartede jeg lige en lille håndfuld og spandt det på min grønne sten-ten. Fibrene er ind imellem meget korte og tenen måtte et par ture ned og hilse på gulvet, på den hårde måde.. Men garnet bliver fint, lidt rustikt som bourettesilke.
Jeg tror næste forsøg skal være sammenkartning med noget uld, i fifty/fifty forhold, tænker jeg.
– Jeg vil også lige vise det bambus jeg spinder (på samme grønne ten) sådan lidt efter lidt:
Bambusgarn

Karin har farvet fibrene i disse fine rosen-farver, og jeg spinder det sådan lidt ad-hoc. En tenfuld ad gangen, som jeg så laver til 2-trådet ved at tage hver ende af tråden og tvinde sammen.
Jeg hækler oldemors-firkanter af bambusgarnet. Hvad det skal ende op i er ikke afgjort endnu, men jeg har foreløbig en idé om en slags sommertop.

Udgivet i Skriv en kommentar

En UFO er landet..

Hundepotesjal12feb
– Midt på terassen i bidende frostvejr.. 

Det er Bente, der har lokket mig til at hive dette Ufærdige Objekt ud af mørket i skabet. Jeg har absolut ingen anelse om hvor gammelt det er, men gætter forsigtigt på 4 – 6 år. I hvert fald er garnet noget som Bente har spundet, og som jeg var den heldige modtager af i en garnbytterunde, dengang – for mange år siden.. Det er meget meget lækkert: merino, silke og alpaca.
Mønsteret til sjalet hedder “Dog’s Paw” og er fra et Spin-Off magasin fra 1999 eller lige deromkring.. Jeg kalder det for hundepote-sjalet.

Som sagt hev jeg det frem i lyset i aftes og gav mig lige så stille til at strikke. Så opdagede jeg at der var lavet en fejl i den sidst strikkede pind.. Så det var altså *derfor* jeg havde kastet det hen i et hjørne dengang!! Men nu er fejlen udbedret, så nu skulle der være en god chance for at Hundepotesjalet bliver færdigt – engang.