Åh, det er lige som juleaften når der kommer en foret kuvert fra USA.. I hvert fald når der står "Jenkins Woodworking" udenpå. Se hvad der var indeni:
Denne her hedder en Jenkins Turkish Delight, og den er lavet af canary wood og vejer sølle 18 gram. En rigtig fin lille ten, der er velegnet til det helt tynde spinderi, lace-garner og så'n.
De tyrkiske tene er super-smarte, ved det at man, når man har spundet tenen fuld, blot hiver pinden nedenud og lirker krydsarmene ud; et voila, så har man et garnnøgle! Men jeg købte jo ikke kun en enkelt, vel. Her er makkeren, en Jenkins Lark i Pistacio-træ..
"Lærken" er lidt længere i skaftet og krydsbenene lidt slankere i det. Den er også let, vejer 22 gram, men jeg tror der kan pakkes meget mere garn på den end på Delight'en. Når man spinder på tyrkisk håndten skal man vinde garnet på på en bestemt måde: over to arme, under en. Og man skal lære sig at lave en lille løbe-knude, for der er ingen krog på sådan en fætter. Det er dog hurtigt lært, og meget nemt at anvende i praksis.
På Lærken sidder der lidt af den medfølgende prøvefiber (husker ikke lige hvad det er, men farverne er i hvert fald livlige og ret tequila sunrice-agtige..). På Delight'en spinder jeg noget corriedale/alpaca fra Skytten. Det er noget fiber som jeg har vundet i et spinde-bankospil og som jeg har glædet mig til at prøve. Er dog lidt skuffet over kvaliteten. Ulden virker lidt død og overbehandlet og der er rigtig mange helt korte fibre i. Jeg tænker at det til sin tid skal tvindes med noget lækkert merino/alpaca, eller måske merino/silke af egen import..
Kategori: Spinding
Færdig hue og gang i spinderiet!
Garnet fra sidste indlæg, som jeg spandt på Them-tenen, blev til en hue til min søde pige.
Jeg fandt opskriften på den i Interweave Crochet Fall 2010, den hedder "Snow Queen Hat". Selve huen er jo strikket, helt enkelt på rundpind i glatstrikning og uden nogen som helst dikkedarer. Men så skulle der jo en hæklet kant på, og til det formål gravede jeg et bundt spelsau/angora-garn frem. Det er så længe siden jeg har spundet det at jeg næsten havde glemt det.. Men den lyse grå syntes jeg passede fint til de hæklede motiver.
Jeg fulgte opskriften til en voksen-hue, men da jeg brugte pinde der var en anelse tyndere end opskriften sagde kom den jo fint til passe til den 11-årige.. 🙂
Mit falklands-spindeprojekt går strygende! Jeg nyder virkelig processen med at spinde de enkelte farver fra det malede uldbånd på mine håndtene, og tvinde dem til lækkert klassisk 2-trådet garn. Jeg forestiller mig jo noget vildt flot fair isle strik til dette garn.. Det her billede er nogle dage gammelt og viser det første færdige bundt og spindingen af nr. to, og jeg er jo kommet noget længere. Faktisk er jeg halvvejs, og har spundet 4 af de 8 bundter.
Og så har jeg også leget lidt med fibre og farver. En ny palette har set dagens lys. Jeg kalder den for "Skumring". Her ses fire forskellige slags fiberbånd i farven, falklandsuld, merino/bambus, bfl/silke og bfl:
Alt det hele har forladt hylden igen allerede, så jeg skal snarest i gang med at farve "Skumring" igen..
Lidt strik:
Mine skønne stribede leggings er ved at ligne noget nu. Det kommer til at passe fint med den kolde årstid og færdiggørelsen af disse garanteret varme lange underbukser.. Garnet er Crazy Zauberball i to farveholdninger. Jeg har strikket 3 omgange med hver farve og synes det giver en spændende virkning med de evigt skiftende farver. De to garn-farver er godt nok forskellige, men ligner hinanden lidt. Det er farverne "Flussbett" og "Schokoladenseite". Nu tilbage til sofaen og strikkeriet!
Lidt garn og straks et nyt projekt!
Jeg har spundet lidt garn på Them-tenen, og her ses den fuld af uld/silke-tråd:
Jeg vandt tråden op i en "center-pull ball", som det hedder på udenlandsk. Nogen gode forslag til et dansk ord for sådan et nøgle garn hvor man kan tage tråden både indefra og udefra?
– I hvert fald er det noget der dur når man bare har en enkelt ten-fuld garn der skal tvindes med sig selv. Nogle gange kan der godt opstå problemer med metoden til slut, fordi nøglet har det med at miste stabilitet og kollapse når der ikke er ret meget garn tilbage. Så skal man bruge lidt ekstra tid på at rede trådene ud, og det kan jo være irriterende. Det er dog mest et problem med helt fine tråde, og dette her er af af den lidt tykkere slags.
Her er det færdige garn:
Det er merino/silke og jeg har selv sjatfarvet fibrene engang for længe siden. Jeg synes det ser ud til at det kunne blive en fin hue..
Og næppe er man færdig med det ene spindeprojekt før man kaster sig ud i et nyt! Af en eller anden grund er der ingen kunder der er faldet for det skønne uldhjul af falklandsuld, som jeg for ret længe siden farvede i paletten "Bærmispel" og lagde på hylden i butikken. Jeg har kigget på det mange gange og haft lyst til at spinde det.. Og så så jeg tilfældigvis det lækreste håndspundne falklands-garn på Ravelry i går, og det var jo dråben..
Haps, sagde det så, og uldhjulet var kapret. Den smukke håndten fra 3G-Woodworks med en tenvægt af noget der hedder Banksia Pod (på fotoet) blev udvalgt til spinding af den ene tråd. Til den anden tråd valgte jeg min lækre Greensleeves Katherine, som jeg vist ikke har noget foto af.
Jeg besluttede at dele uldhjulet op i de otte farver jeg møjsommeligt har malet det med, og spinde otte forskellige små bundter. Det kan jo synes lidt dumt først at male ulden i mange farve for derefter at spinde dem enkeltvis, men når man deler uldbåndet der hvor farverne mødes vil der altid komme lidt af nabofarverne med, og resultatet vil blive en smuk tweed-agtig effekt.
Man kan tydeligt se de lysegrønne spidser her i den rosafarvede bunke uld.
Jeg spinder garnet med de traditionelle shetlandsgarner i tankerne. Det skal være blødt, elastisk og 2-trådet med en løbelængde på omkring 4500 m/kg, og jeg påtænker at bruge det til et eller andet fair isle strik.
Spinding af bomuld
Det er ikke let, synes jeg. Bomuld består af ret korte fibre, dem jeg er i besiddelse af er endda forholdsvis fine og lange, mellem 3 og 5 cm, vil jeg mene. Bomulden ligger i tops, altså kæmmede bånd af fibre, og først forsøgte jeg at spinde det som sådan, fra en ende af. Men det var ikke optimalt, i hvert fald ikke på denne her ten.
Min spinde-værktøj er en såkaldt russisk håndten (fra Gripping Yarn). En fantastisk lækker ten! Den spinder med spidsen hvilende i skålen og med den ene hånd hele tiden støttende (eller næsten støttende) omkring skaftet. Den anden hånd, fiberhånden, er altså alene om at styre fibrene. Den optimale spindemetode på sådan en fætter her er altså kartegarns-metoden, hvor man trækker fiberforsyningen bort fra tenen idet der tilføres sno.
Derfor besluttede jeg at forsøge mig med at lave små bomulds-tejer (kaldes også en puni, og punis i flertal). Uden at være i besiddelse af bomuldskarter gjorde jeg det sådan her:
Jeg trak fibre af min top og placerede dem i et tyndt lag ovenpå en strømpepind. Så lagde jeg en anden strømpepind ovenpå fibrene.
Derpå rullede jeg fibrene ved hjælp af pindene til en lille, ikke alt for stram, pølse. En puni.
Pindene trak jeg forsigtigt ud. Det var svært at undgå at der kom lidt uorden i fibrene når pindene blev fjernet, men det gik så nogenlunde, og mine punis viste sig at være okay til formålet..
Med en puni i fiberhånden, holdt ganske ganske forsigtigt for ikke at ødelægge strukturen, kunne jeg nu spinde bomulden med kartegarnsmetoden og det lange træk. Det gik for det første hurtigere end den spindemetode jeg tidligere havde forsøgt mig med, og garnet blev også meget mere jævnt og gik ikke så nemt i stykker.
Det er stadig ikke helt nemt at spinde bomuld, i hvert fald i forhold til uld og uld-blandinger. Men sådan her går det alligevel nogenlunde uden for store frustrationer. Og med lidt mere træning kan det måske være at jeg en gang ligefrem kommer til at synes at bomuldsspidning er rigtig sjovt 🙂
Lokalt produceret håndten
Denne smukke håndten har jeg for en gang skyld ikke importeret fra den anden side af Atlanten. Næ, den er faktisk drejet lige ovre i Them, blot 10 km herfra..
Them-tenen har været længe undervejs, men det gør ikke noget, for den har været værd at vente på! Den er umanerlig smuk med sin matte silkeglans-polerede overflade. Træsorten er ukendt, det var bare noget trædrejeren lige havde liggende, sagde han.. Drejeren har haft en af mine Bosworth-tene (Maxi) at arbejde ud fra, og det er lykkedes rigtig godt at lave en ten der er velafbalanceret og som spinder flot og længe. Den vejer 48 gram, så det er en af de lidt "tunge drenge". Velegnet til alt muligt all round spinding, blot ikke lace og de helt fine fibertyper. Fin til at tvinde på også. Jeg spinder her noget merino/silke-top som jeg har sjatfarvet. Det bliver vel garn i pind 3-tykkelse når (hvis) det bliver tvundet 2-trådet.
Effektfuld weekend
12 medlemmer fra Spindeforeningen tog i den forløbne weekend rok og uld med sig til Højer, hvor de sønderjyske spindersker havde arrangeret spindetræf for os på Kjers Gård i Højer.
Der er ganske fladt dernede i det syd-vestlige hjørne af Danmark, himlen er stor, horisonten lige og man kan se langt. Her ser man udsigten fra mit værelse, med områdets højeste punkt, en jættestue.. 😉
Jættestuen fik jeg dog slet ikke lejlighed til at kigge nærmere på, for vi skulle jo spinde og hygge! Forplejningen og omgivelserne var i top, og arrangørerne Kirsten, Joan og Susanne havde hver især forberedt en workshop omhandlende spinding (og måske især tvinding!) af 3 slags effektgarner.
Her er det Kirsten der indvier os i kunsten af spinde bouclégarn. Det er ikke helt let, men resultatet af vores anstrengelser blev mange helt fantastiske bundter puddelhundegarn. Vi erfarede at mohair var den mest hensigstmæssige fiber at bruge til boucléen, en sandhed som vi ikke er de første der finder frem til, men nogen gange skal man jo have tingene i hænderne for rigtigt at gøre sig erfaringer.
De to andre workshop handlede om knopgarn og ormegarn. Begge dele var noget af en udfordring for de fleste af os, og der blev arbejdet meget koncentreret og nogen gang så anspændt at skuldrene sad helt oppe omkring ørerne på os. Så tog vi en omgang pausegymnastik og lidt afspænding – ahh!
Resultatet af mine anstrengelser kan ses her:
Fra venstre: Knopgarn. Jeg forsøgte at lave knopper med de to tråde skiftevis, hvilket kun lykkedes delvist. Der er plads til forbedringer.. Næste garn er "ormegarn", d.v.s. garn hvor der i tvindingen laves små orm eller grisehaler, som nogen kalder dem, ved at lade den ene tråd sno sig om sig selv på et kor stykke. Mange kender til de "orme" der opstår ufrivilligt når man forsøger at tvinde jævnt og pænt, men det er faktisk slet ikke let at lave dem med vilje og regelmæssighed! Øvelse må der til.. Næst følger endnu et ormegarn, hvor jeg forsøgte at lave orm skiftevis mad den ene og den anden tråd. Svært. Umuligt!!
Til sidst er der bouclégarnet, min fine puddelhund. Garnet er 3-trådet og noget omstændeligt at fremstille, men resultatet synes jeg er aldeles pragtfuldt, og meget anvendeligt.
– Det var som sagt en herlig nørde-igennem-weekend, og sådan noget giver jo lyst og energi til mere! Nu har jeg så fundet det sidste spelsau-uld til gemalens sweater frem af gemmerne og vil se at få spundet og tvundet det sidste, så strikningen kan begynde.
De sidste kartede tøjer ligger her, klar til at blive spundet.
Jeg spinder det med kartegarns-metoden (long draw) med så lidt sno som muligt. Når det bliver tvundet giver jeg det så godt med sno så det bliver så blødt og luftigt som muligt, og samtidig holdbart.
Faktisk er det her første gang jeg har været vedholdende nok til at vaske, karte og spinde al ulden fra en hel ham. Jeg er ret stolt af mig selv! Mangler nu kun det allersidste spinding, tvinding af det hvide (den brune portion er færdig), vask og så strikning af hans sweater. Måske en julegave??
Løbetid
Denne lækre sommertop fra Geilsk er bare helt suveræn! Jeg blev færdig med den i går og hev den på med det samme:
Med de strategisk velplacerede løbemaske-riller er det en sød og lidt pikant sommerbluse. Dejlig at have på i den bløde bomuld/uld-blanding. Der er også løbemasker bagpå:
Nu hænger "Løbetid" på en gine i butikken, hvor den kan beses, befamles og prøves. Der er naturligvis kits til salg i diverse farver. Størrelserne hedder Small (som jeg har strikket), Medium og Large.
Det er ferietid fra i aften (hurra!!) og jeg er ved at finde feriestrikketøj frem. Det bliver et par Zauberball strømper med bølgemønster og så vil jeg strikke videre på modul-sweateren "Sail to the Moon". Der kommer også lidt spinderi med over på Solskinsøen, sansynligvis det BFL-sokkegarn jeg er ved at spinde på min Spindlewood håndten. Mangler bare den sidste ten-fuld (ud af fire), så er der temmelig sikkert nok til et par farvestrålende håndspundne sokker!
Hjemme i stuen står gobelinvæven med trend, skitse og påbegyndt vævning. Jeg er så småt i gang med det sjove, selve vævningen af motivet. Men det er svært, og en del af processen består af at studere de udmærkede lærebøger jeg har lånt på biblioteket. Og så kigge på mine farveskitser af motivet, og forsøge at finde de rigtige farver garn af væve med. Det går langsomt, men sjovt er det i hvert fald! Billeder af "kunstværket" kommer senere, når det er skredet lidt mere fremad.
Snart fuldbragt!
Tæppet til min pige er næsten færdigt nu. Jeg har hæklet alle firkanterne og de er også syet sammen (billedet er taget under sammensyningsprocessen). Nu mangler jeg blot kanten rundt om hele herligheden.
Jeg hækler en kant på 3 omgange stangmasker. Første omgang bliver lilla, de næste to omganges farver er ikke helt besluttet endnu. Hvor er jeg glad for at der ikke er 25 – 30 grader lige nu, for det tæppe er godt nok dejlig varmt at sidde med!
"Sail To The Moon"-blusen med de lyse ottekantede måner i Noro Silk Garden Sock skrider også godt fremad. Jeg er lidt over halvvejs med at strikke månerne.
Lidt spinderi er det også blevet til. Lidt. Jeg fandt en rest (ca. 50 gram) af en af mine indfarvninger. fibrene er merino og silke og farven hedder "Forår".
Spundet og tvundet på Kromski Symfoni-rokken, en vidunderlig arbejdshest! Om få dage (hvis alt går efter planen) lander Kromskis nyeste skud på stammen i min butik! Den nye rok hedder "Fantasia" og ser sådan her ud:
Nice, ikke sandt? Som det tydeligvis ses er det en rok med dobbelttrampe og enkeltsnor. Designet er noget anderledes end Kromskis sædvanlige: lidt mere moderne og strømlinet at se på. Nu har jeg endnu ikke selv haft fingrene i den, men den skulle være velsignet med en meget enkel og hurtig måde at skifte spole på, og så har den jævn opfyldning af spolen uden at man behøver at skifte krog – lige som Wolee-winder systemet. Glæder mig!
Hækleri i glade farver!
Min datter på 10 år sad en dag for et par uger eller tre sammen med mig og surfede rundt på Ravelry. Jeg kiggede på det hav af Babette-tæpper der er blevet produceret rundt omkring i verden (Ravelry er genial til den slags med at se forskellige udgaver af et eller andet projekt) og fik jo naturligvis helt vildt meget lyst til at hækle et tilsvarende selv. Min datter syntes da egentlig godt hun kunne bruge sådan et tæppe, og så skulle det helt klart være med alle regnbuens klare, glade farver! (Hun ligner bare *så* meget sin mor hvad sådan noget angår..) Så måtte jeg jo i gang med opgaven, og sådan her ser det ud lige nu:
Jeg er ikke halvvejs færdig endnu. Måske 40 procent. Tæppet samles i moduler der består af firkanter hæklet i forskellig størrelse. Jeg har ikke opskriften, men har lure-kigget mig frem til selve hækleteknikken på de super-gode fotos folk lægger ud (tak for det 🙂 ). Jeg har selv tegnet op hvordan jeg synes firkanterne skal arrangeres, så på den måde bliver det ikke en "rigtig" Babette Blanket, men noget der ligner rigtig meget..
Garnerne til projektet har jeg plukket ud af hylderne i GarnGalleriet, og det er 2 farveholdninger af Noro Taiyo, 4 farver Heaven's Hand og en del af de klareste farver af Peruvian Highland Wool. Der går meget garn til! Jeg skyder på at det kommer til at veje omkring 3 kilo. Det bliver et godt, varmt hyggetæppe.
Jeg spinder stadig med stor begejstring på mine lækre spindepinde fra Grippingyarn.
Her er det merino og silke i blå, grønne og gule farver der får sig noget sno! Det skal engang i fremtiden tvindes sammen med det grønne silke/merino som jeg viste i et tidligere indlæg. I baggrunden kan man spotte det seneste nummer af Spin-Off. Det kom med posten i går, og det er jo altid en festdag når der kommer et helt friskt Spin-Off, for så er der herligt inspirerende læsestof til nogle dage, og de eneste reklamer jeg holder af.. Så masser af nye behov har det med at opstå med hvert nummer der kommer!
“Russiske tene” eller “spindepinde”?
På Spindeforeningens medlemsforum har vi lige nu gang i en snak om terminologi. Mange af de spindeudtryk og -ord vi støder på nutildags på Nettet og i udenlandske magasiner og bøger har vi nemlig rigtig svært ved at finde på dansk. Måske findes de slet ikke, eller også er de blot blevet glemt.. I Spindeforeningen mener vi så at det må være op til os som landsdækkende forening at sørge for at få opdateret ordlisten.
Senest er det disse "russian style supported spindles" vi mangler ord for.. Der har været nogle gode forslag på banen, og som det ser ud nu bliver det enten til "spindepind" (et ord som Lise Warburg har anvendt i sin gamle "Spindebogen") eller blot "russisk ten". Om det så bliver et af disse udtryk eller noget helt andet, så er det i hvert fald et herligt spinderedskab! Jeg kan sidde totalt tilbagelænet, men benene oppe i sofaen og spinde det lækreste tynde kartegarn praktisk taget lige så hurtigt som jeg kunne gøre ved rokken. Herligt!
Her er min valnødde-spindepind (og Nessie i baggrunden..) fyldt godt op med en silke/merino-blanding. Spindepinden vejer 23 gram, og der er 27 gram garn på. 
Fiberblandingen, der kan fås i mange farver, kan ses her. Jeg har fundet en af de andre farver, "Aquarius", samt noget knaldgult merino frem til at spinde den næste tråd med. Måske tvinder jeg også dette bomuld med:
Det spinder jeg på den anden spindepind, og jeg må indrømme at det ikke går helt så let og smertefrit med bomuld som med uld/silke-blandingen.. Bomuld kræver rigtig meget sno for overhovedet at holde sammen, så det kræver lidt træning.
På strikkefronten går det der-ud-af med forårsjakken i Noro Taiyo. Den bliver sååå lækker! Og så har min søde pige lokket mig til at hækle et sengetæppe til hende. Vi har kigget lidt rundt på Ravelry og fundet frem til at det da helt klart skal være et Babette Blanket-inspireret tæppe hun skal have! Farverne skal være totalt Pang!, og jeg er så småt gået i gang med de første små firkanter. Herligt projekt!
Min dreng vil naturligvis også gerne have et tæppe. Han er helt kringlet inde i hovedet (på den fede måde..) og vild med labyrinter, så jeg har tænkt på at kreere noget i retning af Debbie News labyrint-mønster til ham. Jeg har dog ikke bogen (Unexpected Knitting"), så den skal først hentes hjem fra biblioteket.