Udgivet i 1 kommentar

En slags status.

Engang imellem bør man forsøge at skabe sig et overblik. Bare sådan lige for at tage en pejling på hvor man lige nu befinder sig i sit kreative liv og hvor man er på vej hen – og ikke mindst hvor meget tid og energi man har ude og svømme i diverse projekter..
Imidlertid er der ingen som helst chance for at jeg kan skabe mig et fuldt overblik sådan lige på en studs, så derfor vil jeg opstille en form for Top 10 over de projekter jeg arbejder på for tiden (eller som jeg har haft i gang/i tankerne i den nærmeste fortid)..
De mest aktuelle først:
1. T-shirten.
– Dette projekt er jo netop søsat. Jeg spinder silkegarnet og strikker løbende.
2. Spinding af spelsau-uld med henblik på at strikke en sweater til manden.
– Jeg er næsten færdig med at spinde det grå garn, mangler kun omtrent en spolefuld mere, samt at tvinde det. Tilbage står kartning og spinding af den hvide portion. Jeg er altså ca. halvvejs i spindeprojektet.
Spelsau25juli09
3. Odderholm.
– Denne sweater i håndspundet garn startede jeg på sidste sommer. Garnet til for- og bagstykke har jeg farvet selv og spundet på håndten. Det er blue faced leicester-uld, merino-uld og silke. Til ærmerne bruger jeg Faerytale fra Du Store Alpakka.
Odderholm25juli09
Første ærme blev jeg færdig med i aftes. Så her har jeg ligefrem et projekt der næsten er færdigt, hurra!
4. Verdens Kedeligste Vest.
– Jeg har ingen billeder af dette projekt, der er en bestilling fra en kunde på en kopi af en elsket, men slidt, vest. Helt traditionel glatstrikket herrevest med ribkanter. Ensfarvet brun uld. Pind 3. Gab..
5. Petrine i voksenstørrelse.
– Pigetunikaen strikker jeg her op i størrelse ca. dame-medium, og jeg er godt halvvejs.
6. Hørgarn.
– Spinding af hørgarn som jeg vil bruge som trend i min billedvæv. Engang. Jeg er stadig på første spole..
7. Tids-sweateren.
– Det er længe siden jeg havde dette strikketøj og stopuret fremme! Men det ligger klar lige i nærheden og mangler da vist kun cirka halvandet ærme..
8. Slåensø.
– En fuldmønstret fair-isle sweater i SuperSoft. Tiltænkt min mand, og omtrent halvfærdig.
9. Det røde Kunde-halstørklæde.
– Mine kunder har strikket halstørklædet af diverse rødlige garner, og det er sådan set færdigt. Jeg skal ordne enderne og kanterne og så udtrække den heldige vinder blandt alle strikkerne!
10. Langstrømper i Noro Kureyon Sock.
– Jeg er stadig ved strømpe nr. 1.

Dette repræsenterer toppen af mit projekt-isbjerg. Nu har jeg i sinde lige så stille at barbere toppen ned, så andre dele af isbjerget dukker frem over overfladen! Altså: 3 projekter skal væk, færdiggøres. Så bliver der plads til 2 andre af de gamle og glemte, samt et helt nyt! Det er planen, og nu vil jeg gøre noget ved den! Faktisk bliver det helt spændende at se hvad der dukker frem.. 🙂

Udgivet i Skriv en kommentar

Schhh..

– Sig det endelig ikke til nogen. For det er lidt forbudt for mig at begynde på nye ting lige nu. Jeg har rigeligt, skulle jeg hilse at sige. Egentlig burde jeg først afslutte omkring 10 igangværende arbejder før jeg kan tillade mig at starte noget nyt op. Så det her er en hemmelighed:
Tmodul
Det er bare et T. Men det skal vokse, andre T'er skal slutte sig tæt til dette og til sidst vil det blive til en T-shirt 🙂
Det er modulstrik, når det er sjovest! Jeg lavede strikkeprøve (med masser af fejl..) på min sommerferie og nu er jeg klar til at kaste mig ud i det, med opskriftsskrivning undervejs og det hele.. Det er et lidt uoverskueligt modul-mønster, men hver gang jeg tegner det (og det gør jeg så godt som hver gang jeg får et skriveredskab i hånden..) lærer jeg det lidt bedre at kende, og jeg har tiltro til at det nok skal kunne lade sig gøre at få Tshirt ud af alle modulerne uden at "skære dem over" på en grim måde nogen steder. Men helt sikker er jeg ikke..
Garnet er silke, og jeg spinder det selv. Af Silk Hankies. Silk Hankies er silkefibre, der er udspændt lag på lag til tørring over en ramme med målene ca. 25 x 25 cm, og ligner dermed et fint lommetørklæde af silkefibre. Jeg farver dem normalt inden jeg spinder dem; her ses fire hankies farvet i farve "November":
Silkhankiesnovember
Efter farvning og tørring skal fibrene spindes. Det gør jeg på håndten, efter først at have skrællet et meget tyndt lag af en hankie og trukket den ud til et langt tyndt silkefiberbånd. Selve spindingen er så pærelet som at klø sig i nakken, da der blot skal tilføres sno til silkefibrene – de er allerede trukket ud til den ønskede tykkelse. Garnet bliver både blankt og mat på en gang, og ret rustikt. Jeg har til mit projekt valgt at spinde en rimelig fin tråd (af fibre i farven "Bærmispel") og derpå tvinde to tråde sammen til et garn der passer til pind 3.
Silkhankiesgarn
Her er garnet til T#2. Ca. 10 gram 2 trådet, spundet og netop færdig-tvundet på min fine lille glas-ten. Nu vil jeg strikke det!

Udgivet i 4 kommentarer

Uld

Uld er guld! Det er i hvert fald et skønt materiale at arbejde med, og dejligt at have på. Det håber jeg også min kære gemal vil give mig ret i, når jeg engang bliver færdig med hans sweater af spelsau-lammeuld. I går fik jeg færdig-kartet det sidste af den brune portion, samt spundet en pæn portion.
Spelsau30juni09
Alt det hvide har jeg endnu ikke gjort noget som helst ved ved udover at vaske det, så der er stadig en del timers underholdning i det projekt, om jeg så må sige..
Noget andet uld er blevet farvet. Det er kæmmede bånd af Blue faced Leicesteruld, det som jeg typisk bruger til mine håndmalede uldhjul. Også noget silke/alpaca kom med i denne portion farvning. Farven hedder "Fjord" og her hænger hele molevitten (1 kilo i alt) til tørre ude ved kanin-gården.
Fjordfarvertiltoerre
Apropos kaniner, så har jeg én af slagsen der skal klippes lidt senere i dag.
Kiara30juni09
Kiara har nu en næsten 3-måneders pels, så hun er fin og klippeklar! Hun bliver bestemt ikke henrykt ved situationen når jeg henter hende ind og befrier hende for den gode uld, men på længere sigt bliver hun nu glad for det. Især da i denne varme..

Udgivet i Skriv en kommentar

Pulsvarmere til et lokalt historisk marked

I min landsby holdes der hver år i juni Mølle-marked ved – ja, rigtig gættet – møllen. Jeg plejer at være der som et af de faste indslag med spinderok og farvegryde, og det var jeg jo da også i går.
Mm20091
På markedet var der en håndfuld små boder, bl.a. børstenbinderen, honningmanden, trædrejeren, legetøjsmageren og træskomanden. Sådan ligesom vi plejer, og på grillen var der bl.a. lækkert kalvekød og hjemmebagt brød.
Jeg havde taget min nabo med som spindende medhjælper:
Mm2009hanne
Hanne spinder corriedale-uld på sin Ashford. Noget af hendes håndspundne garn udsatte vi for et farveeksperiment (der desværre ikke faldt helt vellykket ud):
Mm2009farve
Farvesuppen er kogt på blade af Canadisk blodahorn, og så egentlig umiddelbart ud til at indeholde pænt med rødt farvestof. Garnet ville det dog ikke rigtig sætte sig i – det fik kun en lys og lidt kedelig snert af det røde – nærmest beskidt hudfarvet eller grise-farvet.. Det kommer der billleder af senere, når det er blevet tørt. Men som man siger: i plantefarvning er der ingen mislykkede farvninger, for man kan jo altid bruge dem som underfarve i et andet farvebad, evt. indigo eller cochenille.
I en anden gryde farvede vi med Almindelig syre. I følge bøgerne og oplysninger jeg gravede frem på Nettet kunne vi forvente alt fra gult over gulgrønt til grågrønt. Et bundt alun-bejdset og et bundt ubejdset blev farvet i suppen, der så meget kedelig lys gullig ud. Hurtigt blev Hanne og jeg enige om at berige farvesuppen med noget inderbark af føromtalte Canadiske blodahorn, og det gjorde straks farvebadet noget mere livligt gult. Garnet er dog ikke blevet særlig spændende – så også de to bundter er kandidater til en gang indigo-dypning senere på sæsonen!
Da nu farvningen ikke gik så godt var det da et dejligt plaster på såret at Lone kom forbi og slog sig ned med sit tunesiske hækle-tøj:
Mm2009lone
Der var rigtig mange af markedsgæsterne der gerne ville have teknikken forklaret, og Lone fortalte glad og gerne om teknikken og om projektet, der er et par sokker til en romersk soldat med kolde tæer, som hun har kær..
Markeds-pulsvarmerne, som jeg har designet og pakket specielt til Møllemarkedet, var også populære.
Markedspuls
Strikket i et meget nemt vævestriks-mønster og med 3 farver af det plantefarvede garn giver det et sæt rigtig dejlige, praktiske og farveglade pulsvanter!
Strikkekits med plantefarvet uldgarn og opskrift kan købes i min butik, også selvom Møllemarkedet er slut for i år..

Udgivet i 4 kommentarer

Karte, spinde, farve..

Det er længe siden jeg har skrevet noget på bloggen. Det er fordi jeg har haft hænderne og hovedet begravet i mange forskellige gøremål, heldigvis rigtig spændende ting!
Pinsedag (ja, det er jo snart længe siden) var jeg til Fåre- og ulddag på Berit Killerics's Lystbækgård ved Ulfborg. Jeg mødtes der med Karin, og sammen skulle vi sidde og spinde Lystbækgårds dejlige spelsau-uld og samtidig gøre opmærksom på Spindeforeningen (som vores hjerter jo banker for!)
Lystbaekkarin
Her har vi Karin i fuld gang med at organisere vores lille "udstilling", der mest af alt bestod i eksempler på vores egen håndspundne garner og ting og sager vi havde strikket deraf. Plus reklamemateriale om Spindeforeningen og vores fine CD-håndtene, naturligvis!
Men vejret var jo pragtfuldt, så vi trak udenfor på gårdspladsen for at spinde. Der mødte vi en anden spinder, Hanne fra Højer, som nød den dejlige dag med sin flotte Ribe-rok.
Lystbaekhanne
Udover hunde/fåreopvisning, lækker øko-mad i caféen, diverse små workshops og den generelle bondegårdsstemning var der naturligvis også mulighed for at købe lidt ting og sager.. Jeg tog mig voldsomt sammen og nøjedes med at tage en enkelt lammeulds-ham med mig hjem. På kassen stod at det var rød/hvid spelsau-lammeuld, og den var lækker, blød og ganske rigtigt 2-farvet.Spelsauuld
Her har jeg vasket og farvesorteret ulden, og planen er at det skal blive til en sweater til min kære mand. Men allerførst skal det jo lige kartes, og det foregår på min kartemaskine:

Spelsaukartes
Her er det første gennemgang. Jeg karter ulden to gange – så bliver fibrene så tilpas løsnet og udredt at det er nemt at spinde, men uden at det er fuldstændig perfekt friseret.. Jeg vil nemlig gerne bibeholde lidt af uldens naturlige, rustikke look.
Jeg var meget i tvivl om jeg skulle karte underuld og dækhår sammen eller om jeg skulle fjerne dækhårene. Det ville give et helt fantastisk blødt garn, men så ville jeg ikke få det flotte farvespil fra de lange rødbrune dækhår – så derfor valgte jeg at blande de to slags uld. Men næste gang jeg køber en spelsau-ham – og en næste gang bliver der helt sikkert – så vil jeg prøve at spinde de to slags uld hver for sig: den bløde fine underuld til et tyndt, blødt luksusgarn, og de lange glansfulde dækhår til perfekt billedvævsgarn!
Spelsauspole
Jeg har spundet et par spoler, men endnu ikke tvundet det. Det skal være et ganske almindeligt 2-trådet garn, og jeg håber det bliver blødt og ægtemands-venligt 🙂

For en uges tid siden havde jeg den fornøjelse at lave plante-farvning sammen med 3. klasse på vores lokale skole. Det var rigtig sjovt, selvom det stank forfærdeligt: nogle af planterne havde børnene indsamlet ugen inden og havde ladet stå i vand indtil de skulle bruges.. Men vi fik nogle fine farver ud af det alligevel: vi farvede med mirabel-blade, lyng, vild kørvel og birkeblade.
Farvning3kl
Cecilie kigger lige til birkeblade-gryden..
Ind imellem blev der også kartet og spundet. Især pigerne hyggede sig med at lave små multifarvede armbånd af deres håndspundne garn. Her er det Simone der karter:
Farvning3klkarte 

Andre projekter der lurer i aller-nærmeste fremtid: færdigvalkning af Ømarktekstil-kopien. Bejdsning af en hel masse garn til sommerens plantefarvning. Spinding af hørgarn til billedvævs-trend. Færdigstrikning af cardiganen "Hejnæs" og tunikaen "Petrine". Kemisk farvning af uldbånd. Plus det løse.. Det er sørme godt at det er noget jeg nyder..!

Udgivet i 3 kommentarer

Færdig billedvævning!

Sådan her kom mit lille vævede billede til at se ud:
Traeivinterstormfaerdig
Jeg kalder det "Træ i vinterstorm" – håber man kan se hvorfor.. Billedet måler 25 x 17 cm.
Det har været en rigtig spændende og meget fængslende proces, sådan at "male med garn". Arbejdet med at finde de helt rigtige farver og garner og så få dem vævet ind hvor de skulle være var lige noget for mig, så det er bestemt ikke det sidste stykke billedvæv fra min hånd!
Jeg har brugt alle mulige garner til mit træ i vinterstorm. Uld, silke, alpaca, angora, mohair – både rester af strikkegarner og diverse håndspundne. Mit vigtigste kriterium ved udvælgelsen var farven, og så til en vis grad tykkelsen og strukturen af garnet.
Trenden er bomulds-fiskegarn. Det valgte jeg alene fordi rullen lå lige inden for rækkevidde da jeg besluttede at sætte trend op.. Næste gang vil jeg væve på en hørtrend, fordi den er fastere og mere stabil end bomuld.
Traeivinterstormdetalje
Her et detalje-billede af de mest udfordrende ting, rent teknisk: Træstammens nærmest lodrette linjer og så de tynde sorte konturer der tegner træets grene. Det var lidt svært for en newbie, men det er vist lykkedes meget godt..
Nu mangler jeg bare at ordne en halv million løse ender på bagsiden samt at montere det lille billede til ophængning på en eller anden måde – for det skal da op på væggen, synes jeg 🙂
Lidt andet har jeg også lavet (kun lidt..), nemlig spundet et par nøgler 2-trådet garn på min nye granit-håndten. Fibrene jeg har spundet er den nye merino/silke-blanding, her i farve "Aquarius".
Strikkeproeveaquarius
Smukke blå-grønne nuancer med fin silkeglans! Prøven er strikket på pind 3½ og er blød og lækker. Får mig til at drømme om at spinde mere og strikke en fin og elegant top.. Idéer er der nok af!

Udgivet i Skriv en kommentar

En lille skønhed

Lillegranitten
Jeg byttede mig til denne lille smukke ten i lørdags til Strik-In. Formedelst nogle håndfarvede silk hankies, og jeg er rigtig glad for den byttehandel! Det håber jeg også Dorthe er.
Den er en fin lille én, min nye ten. Kun 4½ cm i diameter og en vægt på 23 gram. Tenvægten er af granit. Blankpoleret står stenens mønster fint aftegnet, og det sorte træskaft er ligeledes helt blankt og glat. Den spinder rigtig fint, og fiberblandingen jeg arbejder med er kæmmet merino/silke, farve "Aquarius".

Udgivet i 1 kommentar

Planlægning af strømpegarn

Jeg er i færd med at spinde noget colonial uld. Det ligger i et kæmmet bånd og jeg har valg at spinde det totalt kamgarns-agtigt, med det korte fremadrettede træk for at have mest mulig kontrol over tykkelse og fiberarrangement. Jeg spinder en tynd, jævn og glat tråd.
Colonialtraad
Om ikke så forfærdelig længe er spolen fyldt og jeg skal beslutte mig for de øvrige ingredienser i min kommende strømpegarn. Jeg har på forhånd besluttet mig for at det skal være 3-trådet og at de tre tråde alle skal være forskellige. Tråd nr. 2 bliver muligvis noget alpaca/merino, og nr. 3 bliver sansynligvis noget soyaproteinfiber eller mælkeproteinfiber. Jeg har nemlig fundet ud af at disse 2 "menneskeskabte" fibre godt kan farves med Lanasynfarver, som jeg jo bruger. Lanasyn binder på uld og silke og altså generelt på proteinfibre. Så det var en herlig opdagelse!
I øvrigt kan jeg som en lille forbrugeroplysning lige fortælle at mælkeproteinfibrene lugter af sur mælk når de bliver våde – adr! Jeg håber ikke den samme lugt fremkommer hvis man får varme og fugtige tæer og har brugt mælkefibrene til sokkegarn..

Udgivet i 2 kommentarer

Færdig med Petrine nr. 2

Denne Petrine-udgave har jeg lavet i strandfarver: blå, blågrønne, grå, rosa, lilla, beige, vissen-gullige farver. Tyve farver i alt, fordelt på to farvegrupper. Terningerne blev kastet, der blev strikket stribevis af strandfarver, og resultatet ser således ud:
Petrinestrandfaerdig
Jeg er glad for den. Mere end tilfreds. Farverne synes jeg spiller rigtig godt sammen, og modellen har jeg denne gang lavet en smule længere og videre, så den er en rigtig tunika og ikke blot en lidt lang bluse..
Jeg arbejder her i Påske-fridagene på at lave en voksen-udgave af Petrine ( -den viste model er str. 10 år). Der er flere der har efterspurgt en sådan, og faktisk vil jeg også gerne selv have en Petrine-tunika at rende rundt i!
Mit væve-projekt med at lave en frisk kopi af jernalder-tekstilet fra Ømark er kommet så vidt at jeg har lavet forvævning, der også skal fungere som en slags prøvevævning. Jeg klipper den dog ikke ned før jeg er færdig med at væve hele stykket, for prøven vil jeg kun bruge til at vurdere hvor meget stoffet skal valkes for at det bliver "rigtigt".
Selve vævningen, der er i kipper-binding, forudser jeg kommer til at køre rimelig uproblematisk ud af landevejen, så jeg besluttede at jeg ikke vil spilde dyrebar håndspundet trend på at klippe prøvevævningen ned og lave frembinding en gang til. Det ville nok have kostet ca. 40 cm trend.. så jeg tager chancen og væver bare derudaf. Faktisk tror jeg heller ikke jernalderfolkene brugte tid og materiale på prøvevævninger. (er det en lam undskyldning for at springe over gærdet på det laveste sted??)
Tak for kommentarerne til sidste post. Susanne spurgte om eventuel gift i de giftige svampe forsvinder ved farvningen, og til det må jeg svare at det ved jeg faktisk ikke særlig meget om.. Nu er giftighed inden for både svampe og planter relateret til indtagelsen af dem – og da der jo ikke er nogen der skal spise garnet betyder det ikke noget om svampen er giftig eller ej i den forbindelse.
Faktisk *er* det oftest giftige (eller uspiselige) svampe der indeholder de gode farvestoffer, med rørhattene som undtagelse. De fleste gode spisesvampe indeholder ingen farvestoffer der kan bruges til farvning af uld, så vidt jeg ved.
Giftige svampe er kun giftige ved indtagelse. Der sker således ingenting ved at røre ved dem, skære dem i småstykker og koge farven ud af dem. Dog vil jeg nok sige at vores allerfarligste giftsvampe, den grønne og den hvide fluesvamp ville jeg nok holde mig fra selv hvis de havde brugbare farvestoffer (det har de så heldigvis ikke), for de er så giftige at jeg simpelthen ikke ville være tryg ved at håndtere dem i et køkken og med gryder og skærebrædt. Tænk hvis en eller anden kom forbi og troede jeg var i færd med at koge lækker svampesuppe og så tog en smagsprøve! Uha.
Men generelt: der er ikke noget at bekymre sig om med hensyn til svampenes eller farveplanternes giftighed. De kemiske farver som vores garn (og tøj) bliver farvet med i industrien er vel næppe ugiftige heller..
Nu vil jeg til rokken: jeg spinder noget smukt "colonial wool" som jeg har scoret i en fiber-bytterunde. Det skal blive til strømpegarn, måske sammen med noget alpaca, så jeg spinder efter kamgarnsmetoden, tyndt og jævnt.

Udgivet i 1 kommentar

Friskspundet garn

Scrmerinogarn

Jeg er blevet færdig med at spinde og tvinde mit garn af Silk Carrier Rods-fibrene, som jeg jo havde så stor fornøjelse af at klargøre og farve og karte for nogen tid siden. Jeg kartede de ultrakorte silkefibre sammen med noget hvidt shetlandsuld og spandt det til en meget ujævn, tyk/tynd og klumpet tråd.
På messen i Vissenbjerg faldt jeg "tilfældigvis" over noget skønt kæmmet silke/merino hos Mette Plough, og det spandt jeg til en glat jævn tråd. De to forskellige tråde har jeg spiral-tvundet, og nu har jeg så 114 gram effektgarn af lækre luksusfibre som jeg ikke ved hvad skal bruges til.. Det er jo det sædvanlige. Her kommer lige et nærbillede:
Scrmerinogarncloseup

Lidt nyt fra strikkefronten:
"Petrine" i strand-farver er snart færdig. Ligeledes en vest i Kabuto.