Jeg er ved at være godt på vej med min datters hæklede tæppe. Sådan ca. en fjerdedel mangler jeg. Min søde pige holder mig godt til ilden (heldigvis, for ellers var jeg jo nok gået i stå..) så der bliver arbejdet på tæppet, sådan støt og roligt.
– Det ligner stadigvæk bare en stor rodet bunke firkanter. Men det skal nok blive godt til sidst!
Jeg er jo samtidig begyndt på et nyt superspændende projekt.. Naturligvis. Denne gang udsprang det sig af at jeg sad og bladrede lidt på må og få i Britt-Marie Christoffersons omfattende og ufattelig inspirerende bog "Stickning". Jeg faldt over et mønster hvor forfatteren strikker små kors eller kryds-motiver vinkelret på hinanden. En slags modulstrik (som jeg jo elsker..) var det i bund og grund, og straks fattede jeg papir og blyant og tegnede min egen variation. Ikke med kors, men oktagoner. I gang med strikkeprøverne, og før jeg vidste af det havde jeg planlagt en sweater.. "suk".
Arbejdstitlen på den er "Sail To The Moon". Fordi jeg tilfældigvis lige lyttede til en sang der hedder sådan, og fordi de lyse oktagoner godt kan minde lidt om måner bag lette skyer..
Garnet til oktagonerne er Noro Silk Garden Sock, farve S269. Med blide naturfarvede nuancer er det et Noro-garn helt anderledes end det man sædvanligvis ser!
Sweateren som jeg planlægger skal være vid og kort, og oktagonerne skal udfylde hele fladen, også ærmerne. De firkantede åbninger mellem "månerne" vil jeg udfylde med blå blomster, som her:
Denne er en prøve – det er ikke sikkert at det bliver lige sådan blomsterne kommer til at se ud. Skønt med sådan et nyt og dug-friskt projekt!
Jeg har forøvrigt også endelig fået taget mig sammen til at bomme gobelinvæven. Men det vender jeg tilbage til en anden gang!