Udgivet i 2 kommentarer

Løndal-vesten

Man kunne også kalde det for en slipover. Jeg har strikket den til Thomas og opkaldt den efter det fantastiske sted vi bor: Løndal, et dalstrøg mellem Addit og Løndal Skovene.

“Løndal” er strikket efter bedste Fair Isle-tradition, med forskellige mønsterborter i mange natur-nuancer og naturligvis i shetlandsuld. Garnet er Jamieson & Smith Shetland Heritage Naturals plus en lille smule af mit håndspundne (og farvede) shetlandsuld.

Slipover’eren strikkes på rundpind, nedefra og op, begyndende med den traditionelle 2-farvede rib, der består af 2 ret i bundfarve / 2 vrang i mønsterfarve. Det giver en fast og smuk rib, især når man skifter farve undervejs i enten den ene eller begge farvegrupper. Jeg har beholdt bundfarven (mørk grå) hele vejen op og skiftet ofte i mønsterfarven (vrangmaskerne).
Selve kroppen er strikket på rundpind hele vejen op, med opklipningsmasker ved armhullerne og halsudskæringen. Jeg bruger 12 opklipningsmasker, og med shetlandsgarn er det ikke nødvendigt at sy inden opklipning. Det holder fint uden “sikkerheds-syning”, hvilket er en af de ting jeg elsker ved shetlandsulden.
Kanterne ved arm-huller og V-hals er også 2-farvet rib.
Mine små farve-islæt af håndspundet garn kan være svære at se .. Jeg har valgt dæmpede farver fra den farveholdning, der hedder “Hede”, og kun brugt det hist og pist: i midten af de store mønsterborter samt i udkanten af nogle af de små mønsterborter. Mørk lilla, grønt, grålig rosa og gylden. Bare en lille-bitte antydning af kulør i alt det naturfarvede ..

Jeg skriver en opskrift. I den forbindelse får jeg brug for et par dygtige teststrikkere, der vil strikke “Løndal” op i herrestørrelserne M, L og XL. Gerne i samme garn som jeg har brugt, J&S Shetland Heritage, men det er ikke et krav. Send mig en besked, hvis du ønsker at høre nærmere ..

En slipover i shetlandsuld er varm og letvægts.
“Løndal”-slipoveren har traditionelle OXO-mønsterborter og små peerie-borter

Udgivet i Skriv en kommentar

Saltum Uldfestival og solfarvning

Weekenden fejrede vi i Saltum. Der var Uldfestival lørdag og søndag, og Garngalleriet Mikrofarveri havde flottet sig med en lillebitte stand – for min tilstedeværelse på Nordens største Uldfestival synes jeg er et must – selv om det ikke er helt billigt ..
Thomas var selvfølgelig med, både for at hjælpe mig i min stand, men også for at deltage på Spindeforeningens stand.
Jeg havde naturligvis medbragt en masse uld, både i form af spindefibre og håndfarvet garn, foruden selvfølgelig mit J&S Shetland Heritage-garn – temaet på festivallen i år var nemlig shetlandsstrik.
The Knitsonik Stranded Colourwork Playbook havde jeg naturligvis også med – og mine fine LYKKE-strikkepinde.

Uldfestivallen var rigtig godt besøgt, og handel, hygge og snak gik som det skulle .. Jeg havde fået lov til at hænge ud sammen med Spindeforeningen i et dejligt sommerhus tæt ved vandet. Skønt sted, både ved solnedgang og til morgenløbeturen.

Solnedgang ..
.. og morgenstund 🙂

Det var en dejlig, solbeskinnet weekend i Saltum, men lidt kold .. Hjemme igen er det lige pludselig blevet sommeragtigt, og det fik mig i dag til at sætte gang i sæsonens første solfarvningsglas.

Solfarvning – dag 0

Fra venstre: Stokrose, japansk pileurt, mælkebøtteblomster og mirabelleblade.
Nu skal maj-solen så bare skinne lystigt, og så ser vi om et par uger eller fire om der er noget farve, der er smittet af på garnet.

Nu kalder strikketøjet på mig .. Jeg er næsten færdig med den 2-farvede rib, og *så* er det tid til mønstersjov! 🙂

Herre-slipover i J&S Shetland Heritage – alle naturfarverne!
Udgivet i 5 kommentarer

Homecoming

Kort efter nytår – til årets første strikkecafé – sagde Elisabeth til mig, at hvis jeg skulle nå at strikke den planlagte sweater til min søn, så skulle jeg se at komme i gang. Min dreng er nemlig på udvekslingsophold i Brasilien, og kommer hjem i slutningen af juni!
Hun havde jo naturligvis helt ret, så jeg skyndte mig at finde 5 flotte Jamieson&Smith-farver og slå 312 masker op til 2-farvet rib. Pind 2,5 til rib og 3 til resten.

3 måneder tog det mig at blive færdig – det tidsforbrug er jeg ret tilfreds med! Men det har også været en dejlig sweater at strikke, med skiftende mønstre hele vejen – og jeg har sådan set designet det hele undervejs.

Homecoming-sweater. Forbrug: 500 gram, fordelt på 5 farver.
Homecoming-sweater. Forbrug: 500 gram, fordelt på 5 farver.

Om resultatet er lidt rodet eller visuelt interessant – det vil jeg lade være op til hver enkelt at bedømme efter smag og behag, men jeg er i hvert fald selv tilfreds med det overordnede indtryk. Jeg tænker, at de mange skiftende mønstre bliver holdt lidt i ro og balance af den begrænsede palet.

Homecomingsweater
Homecomingsweater

Nu håber jeg at han kan li’ den. Og at den passer! Jeg har målt efter en stor sweater han har i skabet, så jeg tror størrelsen er okay, meeen .. han er jo i voksealderen stadigvæk!
Da jeg lige var færdig med monteringen var jeg godt nok noget mismodig. Den så *alt* for lille ud. Jeg tog den på og den var en anelse for stor til mig, men den var altså slet, slet ikke stor nok til en stærk ung mand på 1 meter og 90!
Så kylede jeg den i vaskemaskinen og forsøgte at tænke på noget andet.

Koldt uldprogram med lav centrifugering. Da den kom ud var den temmelig våd – og strækbar! Jeg kunne godt have ønsket mig sådan et “wooly board” som man spænder shetlandsstrik op på ovre på øerne, men sådan et har jeg ikke. Bevæbnet med en tommestok strakte jeg derfor blot sweateren ud til de ønskede mål og lod den ligge på håndklæder på badeværelsesgulvet – i håb om at den ikke ville trække sig sammen under tørringen.

Rosa har godkendt det færdige arbejde! :-)
Rosa har godkendt det færdige arbejde! 🙂

Det gjorde den heldigvis ikke!! Den beholdt størrelse Large-målene, jubi!
– Hvad er det i øvrigt der gør at katte er så vilde med våd uld? Man skulle ellers tro at de ville foretrække at ligge på noget tørt, men næ-nej – en våd sweater på gulvvarmen, det er åbenbart sagen ..

Lidt mere om sweateren og dens mønstre:
Alle mønsterborterne er forskellige. De har enten 12 eller 24 masker i mønsterrapport, og varierer i højden.
De små lyseblå peerie-mønstre (også alle forskellige) har 3, 4, 6 eller 8 maskers rapport og er ikke mere end 4 omgange i højden.
Alle mønstre er besluttet undervejs, så der har aldrig været nogen færdig plan for sweateren. Det har gjort det til et voldsomt interessant stykke arbejde! Nogle af mønsterborterne har jeg fundet i mønstersamlinger og brugt som de var. Andre har jeg ændret lidt hist og pist. Nogle har jeg selv tegnet fra bunden, f. eks vindmøllerne, fodboldene, kattene og labyrinterne lige nedenunder. Den smukke stjerneblomst har jeg snuppet fra Elisabets vest – kunne ikke lade være! 😉
Mine selv-tegnede mønstre har desuden personlig betydning for den skønne unge mand der skal have sweateren ..

Kattedyr. Og labyrinter nedenunder.
Kattedyr. Og labyrinter nedenunder.

Ærmerne var faktisk det, der tog længst tid. For det første skulle de regnes ud – det var lige en hurdle jeg skulle komme over, og strikketøjet fik sig et par ugers “tænkepause” i den forbindelse..
For det andet var mønstrene ikke nye og spændende, da ærmerne strikkes som bullen rent mønstermæssigt.
For det tredje falder det mig mentalt lidt svært at strikke de korte omgange med mønsterstrik. Man når slet ikke at komme ind i mønsterets rytme inden omgangen er slut og man skal forholde sig til en ny rytme. Men dette løste jeg ved at strikke begge ærmer samtidig – som ét stort “rør”, med klippemasker imellem ærmerne. Så kom der flow i strikningen og inden længe var jeg ved vejs ende.
Ærmerne klippes fra hinanden. 8 klippemasker plejer jeg at køre med - det virker fint.
Ærmerne klippes fra hinanden. 8 klippemasker plejer jeg at køre med – det virker fint.

Det er selvfølgelig lidt en ulempe at man så skal klippe de to ærmer fra hinanden for at sy dem sammen hver for sig. Det giver jo en søm, og den *er* mærkbar. Ikke at jeg tror at ærmesømmene vil være generende i brug, men ingen søm ville have været at foretrække.
Så der var både fordele og ulemper ved den metode.

Mønster-miks
Mønster-miks

Om 2-en-halv måneder vil jeg kunne opdatere bloggen med et billede af Homecoming-sweateren med indhold. Det glæder jeg mig voldsomt meget til! 🙂

Homecoming. Fair-isle strik i Jamieson & Smith 2Ply Jumper weight
Homecoming. Fair-isle strik i Jamieson & Smith 2Ply Jumper weight