Så er opskriften på “Addit” klar 🙂 Kort efter nytår – til årets første strikkecafé – sagde Elisabeth til mig, at hvis jeg skulle nå at strikke den planlagte sweater til min søn, så skulle jeg se at komme i gang. Min dreng er nemlig på udvekslingsophold i Brasilien, og kommer hjem i slutningen af juni! 3 måneder tog det mig at blive færdig – det tidsforbrug er jeg ret tilfreds med! Men det har også været en dejlig sweater at strikke, med skiftende mønstre hele vejen – og jeg har sådan set designet det hele undervejs. Koldt uldprogram med lav centrifugering. Da den kom ud var den temmelig våd – og strækbar! Jeg kunne godt have ønsket mig sådan et “wooly board” som man spænder shetlandsstrik op på ovre på øerne, men sådan et har jeg ikke. Bevæbnet med en tommestok strakte jeg derfor blot sweateren ud til de ønskede mål og lod den ligge på håndklæder på badeværelsesgulvet – i håb om at den ikke ville trække sig sammen under tørringen. Lidt mere om sweateren og dens mønstre: Om 2-en-halv måneder vil jeg kunne opdatere bloggen med et billede af Homecoming-sweateren med indhold. Det glæder jeg mig voldsomt meget til! 🙂 Til min store skræk ser jeg at det seneste indlæg på denne blog er fra sidste år! Det må jeg lige gøre noget ved .. Mirabel-tunikaen strikkede jeg første gang i 2012, og dengang brugte jeg SuperSoft og Geilsk Tynd Uld. Denne gang bruger jeg Jamieson & Smith 2ply Jumper Weight shetlandsgarn, og det har en lidt kortere løbelængde. Strikkefastheden kan jeg sagtens ramme, men den bliver jo lidt tættere i kvaliteten end den første Mirabel. Jeg tror det bliver godt! Jeg skifter mellem disse to strikketøjer, og ind imellem bliver der også spundet lidt. Jeg har gang i at spinde tykt, tykt garn til en sweater. Jeg tænker at det skal passe sådan ca. pind 15. Jeg spinder først alle singles, afhasper og måler antal meter. Når jeg så skal tvinde, vil jeg matche dem så godt som muligt ud fra antal løbemeter, for at få farverne til at mødes bedst muligt. Hvert bundt garn har nemlig 6 farver, i samme rækkefølge fra ende til anden. Min smukke Patchworksweater (design af Isager) er nu færdig, og jeg er super-duper tilfreds med resultatet. Solfarvning, dag 5. Det går vistnok godt. Solen skinner lystigt, og mine glas på terrassen har det varmt! Over 50 grader målte jeg i går, og der når vi helt sikkert også op i dag. Jeg har beklædt glassene med sort plastik og sat dem i “varmskab” i form af et gammelt akvarium. På grund af det sorte plastik kan jeg ikke rigtig holde øje med hvad der foregår mede i glassene, men i går kiggede jeg lige til tulipan-badet: Det ser særdeles lovende ud! En flot petrol/grønlig farve. Om farven så vaskes bort med skyllevandet eller blot falmer i lyntempo – det må tiden vise! I dag har jeg startet glas nr. 3 op. Jeg har nemlig været på surfetur på det store net og læste på denne spændende tyske blog at man kan farve med akelejeblomster. Sådan et par planter har jeg tilfældigvis stående i fuld blomst lige nu, så det skal naturligvis afprøves. Jeg plukkede de fleste af de smukke blomsterhoveder, ca. 50 stk. Jeg lod selvfølgelig nogle stå så de kan sætte frø – man skal jo tænke på fremtiden. I et stort glas (olivenglas) opløste jeg først ca 10 gram alun og 6 gram vinsten i en bundslat kogende vand. Så tilsatte jeg en håndfuld blomster og dernæst begyndte jeg at proppe et bundt strømpegarn (100 gram BFL-Steps) derned. Der blev fyldt flere blomster på “i etaper” undervejs, så det ligger lidt lagvist. Til slut fyldte jeg glasset med kogende vand. Det tør jeg godt, for garnet er jo superwashbehandlet og kan tåle mosten! Havde det været løse fibre eller ubehandlet garn havde jeg været lidt mere forsigtig og nok undladt at overhælde med kogende vand. Det er så spændende! Mens jeg venter på at solen udøver sin magi strikker jeg løs på mit nyeste sweaterprojekt. Det bliver en fuldmønstret sweater i det underskønne finske uldgarn Pirkkalanka. Glæder mig til at vise flere billeder af projektet som det skrider frem, stille og roligt. In English: Jeg lukkede masker af her til morgen – endelig! Selvom perlegrus er en meget smuk og enkel strikketeknik er den også lidt langsommelig at strikke, og jeg nåede at blive en smule træt af det her til sidst. Men nu er blusen omsider klar til sammensyning, og så skal der kanter på. Hvilken slags har jeg ikke besluttet endnu, men jeg hælder til en enkel hæklet kant rundt i halsen og på ærmerne. Måske også rundt forneden. Jeg glæder mig til at flashe blusen til Saltum Uldfestival her i weekenden! 🙂 English summary: (English summary at the bottom) Jeg er lige flyttet fra mit store, rummelige og dejligt lyse værksted til et, der er både mindre og mørkere. Det var ikke med min gode vilje, men desværre kunne jeg ikke længere få lov til at være hvor jeg var – et sted jeg ellers var rigtig glad for. Mit nye sted skal nok blive godt, jeg skal bare lige vænne mig til det.. Det vender mod nord og der slipper ikke meget dagslys ind gennem de små vinduer. Noget mindre plads end jeg er vant til betyder at der lige nu roder helt vildt! Jeg har en udfordring nu med at få tingene til at være der på den mest praktiske måde.. Det var her i weekenden jeg flyttede, og nu mandag formiddag har jeg stillet væven op (og ryddet lidt mere op). Et kvarters spinding ude i formiddagssolen betød også at jeg blev færdig med at spinde en portion BFL/silke-garn, som jeg har arbejdet på sådan on-and-off i et godt stykke tid. Så blev det lige pludselig færdigt! 🙂 Det vidunderlige vejr har givet lyst til udendørs kreativiteter, og jeg har nydt at sidde og strikke på mit nyeste design: en bluse i perlegrus-teknik, strikket i Opus i 5 forskellige farver. Jeg tror det bliver godt! I knitted this sweater in no time. Even spun the yarn in no time. I just loved the pattern so much, the stitch pattern was easy and fun to knit, and the ever changing colors of the handspun singles just kept med going and going.. I am really happy with this garment. It fits perfectly and is not too hot to wear indoors. Love it!
Opskriften dækker størrelserne S, M, L og XL, men indtil videre er det kun S og XL der er teststrikket (Tak, Dorthe!). Derfor er garnmængderne for M og L blot estimeret. Sweateren er strikket med 2 tråde sammen: BFL/alpaca og Kidmohair/silke, nedefra og op, med raglan.
Opskriften kan købes og downloades her: https://www.ravelry.com/patterns/library/addit
Homecoming
Hun havde jo naturligvis helt ret, så jeg skyndte mig at finde 5 flotte Jamieson&Smith-farver og slå 312 masker op til 2-farvet rib. Pind 2,5 til rib og 3 til resten.![Homecoming-sweater. Forbrug: 500 gram, fordelt på 5 farver.](http://<a href="http://www.ravelry.com/purchase/birthe-pedersen-designs/515954"><img src="http://www.ravelry.com/images/shopping/buy-now.gif" border="0"/></a>“></a></p>
</div><!-- .entry-content -->
<aside class=)
Om resultatet er lidt rodet eller visuelt interessant – det vil jeg lade være op til hver enkelt at bedømme efter smag og behag, men jeg er i hvert fald selv tilfreds med det overordnede indtryk. Jeg tænker, at de mange skiftende mønstre bliver holdt lidt i ro og balance af den begrænsede palet.
Nu håber jeg at han kan li’ den. Og at den passer! Jeg har målt efter en stor sweater han har i skabet, så jeg tror størrelsen er okay, meeen .. han er jo i voksealderen stadigvæk!
Da jeg lige var færdig med monteringen var jeg godt nok noget mismodig. Den så *alt* for lille ud. Jeg tog den på og den var en anelse for stor til mig, men den var altså slet, slet ikke stor nok til en stærk ung mand på 1 meter og 90!
Så kylede jeg den i vaskemaskinen og forsøgte at tænke på noget andet.
Det gjorde den heldigvis ikke!! Den beholdt størrelse Large-målene, jubi!
– Hvad er det i øvrigt der gør at katte er så vilde med våd uld? Man skulle ellers tro at de ville foretrække at ligge på noget tørt, men næ-nej – en våd sweater på gulvvarmen, det er åbenbart sagen ..
Alle mønsterborterne er forskellige. De har enten 12 eller 24 masker i mønsterrapport, og varierer i højden.
De små lyseblå peerie-mønstre (også alle forskellige) har 3, 4, 6 eller 8 maskers rapport og er ikke mere end 4 omgange i højden.
Alle mønstre er besluttet undervejs, så der har aldrig været nogen færdig plan for sweateren. Det har gjort det til et voldsomt interessant stykke arbejde! Nogle af mønsterborterne har jeg fundet i mønstersamlinger og brugt som de var. Andre har jeg ændret lidt hist og pist. Nogle har jeg selv tegnet fra bunden, f. eks vindmøllerne, fodboldene, kattene og labyrinterne lige nedenunder. Den smukke stjerneblomst har jeg snuppet fra Elisabets vest – kunne ikke lade være! 😉
Mine selv-tegnede mønstre har desuden personlig betydning for den skønne unge mand der skal have sweateren ..
Ærmerne var faktisk det, der tog længst tid. For det første skulle de regnes ud – det var lige en hurdle jeg skulle komme over, og strikketøjet fik sig et par ugers “tænkepause” i den forbindelse..
For det andet var mønstrene ikke nye og spændende, da ærmerne strikkes som bullen rent mønstermæssigt.
For det tredje falder det mig mentalt lidt svært at strikke de korte omgange med mønsterstrik. Man når slet ikke at komme ind i mønsterets rytme inden omgangen er slut og man skal forholde sig til en ny rytme. Men dette løste jeg ved at strikke begge ærmer samtidig – som ét stort “rør”, med klippemasker imellem ærmerne. Så kom der flow i strikningen og inden længe var jeg ved vejs ende.
Det er selvfølgelig lidt en ulempe at man så skal klippe de to ærmer fra hinanden for at sy dem sammen hver for sig. Det giver jo en søm, og den *er* mærkbar. Ikke at jeg tror at ærmesømmene vil være generende i brug, men ingen søm ville have været at foretrække.
Så der var både fordele og ulemper ved den metode.Og tiden flyver ..
Jeg lægger hårdt ud med at præsentere hele to større strikkeprojekter, begge påbegyndt siden sidste post og begge godt kørende.
Den første er Mirabel anno 2016, og den er jeg ca. halvvejs med.
Der kører en Mirabel-KAL i min Ravelrygruppe “GarnGalleriet & Friends”, og man kan stadig nå at være med. KAL’en startede for en måned siden, men der er også strikkere der netop er begyndt. Så hop bare med ovre på Ravelry, hvis du brænder for at strikke mønstre i mange farver! (Men dog kun 2 farver ad gangen ..) 🙂
Næste projekt er også en fuld-mønstret sag. Det er en herresweater i traditionel Fair Isle stil, og til forskel fra Mirabel er alle mønstrene på denne her forskellige. Til gengæld er jeg ikke gået helt så meget amok med farverne. Kun 5 .. Også denne sweater strikkes i J&S 2-ply Jumper Weight. Og også denne er jeg ca halvvejs med. Jeg har lige passeret ærmegabet.
Her er den foreløbige produktion:
Så det er planen.
(et par af de) Andre planer:
Der skal meget snart spindes en masse sjovt Art-Yarn / effektgarn. Jeg skal jo træne lidt til mit kursur i april. En plads tilbage! 🙂
Der skal også laves fair-isle prøver og materiale til Fiberfest-workshoppen i marts (og min egen workshop senere).
Jeg har også en workshop med multifarvet garn (korte farvesekvenser). Til denne workshop viser jeg hvordan man kan “tæmme” farverne og skabe fine mønstringer i strikket – i stedet for tilfældigt farvekaos. Her er der også ledige pladser.
Se en oversigt over workshops, priser og andet info her.Færdigt strikkeprojekt!
Boxy-style, skønne farver og så det fantastiske stribe/tern-mix. Jeg er helt vild med den, og tror jeg kommer til at bo i den i dette efterår.
Den her sweater skal flashes max nu i weekenden i Ribe, hvor Spindeforeningen holder spindetræf. Det er da god timing, ikke? 😉3. farveglas opstartet / 3rd dye-jar started
Sådan så det ud lige inden det kom ud til de andre to glas i akvariet:
Solar dyeing, day 5.
I have started up solardyeing jar number 3. It is a skein of sock yarn (BFL-Steps) and about 50 flowerheads of purple columbine. I found a very interesting German blog yesterday and got the idea from there. Apart from yarn and flowers I have added a bit of dissolved alum and cream of tartar.
It’s getting hot in the fishtank! Yesterday I peeked at the fiber in the tulip-jar. Looks great, a good petroleum/greenish/blueish color. Hope it survives and that it doesn’t fade away too soon. Time will tell!
While waiting for the sun to do it’s magic, I knit on a new sweater design, using the Finnish yarn Pirkkalanka. I really enjoy working with this yarn, and fair isle-knitting is always fun!Næsten færdig – Almost done!
I have just cast off the last stitches of my linen-stitch sweater this morning. Now all that remains is sewing up the seams and making some kind of edge at the neckline and the sleeves.
Looking forward to wear this garment at Saltum Uldfestival this weekend!Nyt værksted – new studio
Garnet er 1-trådet og skal bruges som islæt til et tørklæde eller sjal. Det bliver det første væveprojekt på mit nye værksted.
In English:
I have just moved to my new workshop/studio this weekend. A little less spacious than what I’m used to, I need to be good at placing all my stuff, yarns and wool in a practical way.
I finished spinning some BFL/silk singles for a woven scarf or shaw. I have spun this over a longer period of time, in between other projects. Suddenly it’s finished! My current knitting project is a pullover in linen stitch. I’m using Opus Handspun yarn in 5 different colours. I like it 🙂Sweater love
The yarns (because there are two yarns) are: Handspun singles, Noro-look-alike-yarn, spun pretty fast from carded wool/silk/alpaca-fibers in colorway “Delight”. The other yarn (the top of the sweater body and sleeves) is BFL-Steps, my handdyed sock yarn. The latter held double.
The pattern I found in Noro Magazine #2. It’s called “Mesh banded pullover”.
“Addit” er klar!
Kategori: Strik