Udgivet i 2 kommentarer

Ny rok, Fiberklub og killinger

I går fik jeg en ny rok. D.v.s, den er bestemt ikke ny – nærmere godt brugt. Det er en Lukow, og jeg har anskaffet mig den fordi den kan spinde tykt garn. Dens pibehul er stort, vinger og kroge ligeså og spolerne kan rumme seriøst meget garn.

lukow
Lukow-rokken. Den har vingebremse og støtteben ..

Jeg satte mig med det samme for at finde ud af hvad Lukow-rokken kan. I løbet af et par timer havde jeg spundet 200 gram Bluefaced Leicester-uld til lækkert, tykt 1-trådet garn.

tyktgarnlukow
Halvdelen, altså 100 gram, af ulden er spundet her.

Jeg haspede af og målte 160 meter på de 200 gram. Jeg vil tro at garnet passer til pind 7 – 9 mm.

tyktgarn200gogsolo
Det færdige garn. Og Solo, den ene af vores to søde killinger ..
tykt1trådet
Tykt (og lidt tyndere nogen steder) garn med et smukt farvespil.

Vi har haft killingerne Solo og Tango i fem dage nu. De er snart 13 uger gamle; supersøde, frække, kælne og meget legesyge.

soloogtango29juni18
Solo og Tango

Fiberklubben:
I dag er første afdeling af Garngalleriet Mikrofarveris Fiberklub sendt afsted. Det er med lidt sommerfugle i maven at jeg sender disse uldhjul og luksusfiber-fletninger ud i verden (eller i hvert fald ud i landet) – jeg er meget spændt på om modtagerne synes om mit farve- og fibervalg.
Selv er jeg ret glad for juli-farven .. Jeg kan ikke vise billeder endnu eller beskrive farveholdningen – det skal jo være en overraskelse. Dog kan jeg fortælle at farveholdningen er inspireret af et dyr i vores natur; det er lille og smukt, har vinger og er nærmest indbegrebet af sommer ..

Fiberklubben findes i en uld-udgave og en luksusfiber-udgave. Uld-klubben modtager i begyndelsen af månederne juli, august og september et uldhjul med månedens farveholdning. Luksus-klubben modtager ligeledes månedens farve, men på 100 gram luksusfibre. Båd uldklub og luksusklub får forskellige fibre hver måned.
Hvis du har lyst til at være med kan det endnu nås for august og september – der er 3 ledige pladser i Uldklubben og 2 i Luksusklubben. Ellers åbner jeg i løbet af sommeren 4. kvartals klubber, nemlig for oktober, november og december.
Læs mere om tilmelding og priser her.

Udgivet i 7 kommentarer

Homecoming

Kort efter nytår – til årets første strikkecafé – sagde Elisabeth til mig, at hvis jeg skulle nå at strikke den planlagte sweater til min søn, så skulle jeg se at komme i gang. Min dreng er nemlig på udvekslingsophold i Brasilien, og kommer hjem i slutningen af juni!
Hun havde jo naturligvis helt ret, så jeg skyndte mig at finde 5 flotte Jamieson&Smith-farver og slå 312 masker op til 2-farvet rib. Pind 2,5 til rib og 3 til resten.

3 måneder tog det mig at blive færdig – det tidsforbrug er jeg ret tilfreds med! Men det har også været en dejlig sweater at strikke, med skiftende mønstre hele vejen – og jeg har sådan set designet det hele undervejs.

Homecoming-sweater. Forbrug: 500 gram, fordelt på 5 farver.
Homecoming-sweater. Forbrug: 500 gram, fordelt på 5 farver.

Om resultatet er lidt rodet eller visuelt interessant – det vil jeg lade være op til hver enkelt at bedømme efter smag og behag, men jeg er i hvert fald selv tilfreds med det overordnede indtryk. Jeg tænker, at de mange skiftende mønstre bliver holdt lidt i ro og balance af den begrænsede palet.

Homecomingsweater
Homecomingsweater

Nu håber jeg at han kan li’ den. Og at den passer! Jeg har målt efter en stor sweater han har i skabet, så jeg tror størrelsen er okay, meeen .. han er jo i voksealderen stadigvæk!
Da jeg lige var færdig med monteringen var jeg godt nok noget mismodig. Den så *alt* for lille ud. Jeg tog den på og den var en anelse for stor til mig, men den var altså slet, slet ikke stor nok til en stærk ung mand på 1 meter og 90!
Så kylede jeg den i vaskemaskinen og forsøgte at tænke på noget andet.

Koldt uldprogram med lav centrifugering. Da den kom ud var den temmelig våd – og strækbar! Jeg kunne godt have ønsket mig sådan et “wooly board” som man spænder shetlandsstrik op på ovre på øerne, men sådan et har jeg ikke. Bevæbnet med en tommestok strakte jeg derfor blot sweateren ud til de ønskede mål og lod den ligge på håndklæder på badeværelsesgulvet – i håb om at den ikke ville trække sig sammen under tørringen.

Rosa har godkendt det færdige arbejde! :-)
Rosa har godkendt det færdige arbejde! 🙂

Det gjorde den heldigvis ikke!! Den beholdt størrelse Large-målene, jubi!
– Hvad er det i øvrigt der gør at katte er så vilde med våd uld? Man skulle ellers tro at de ville foretrække at ligge på noget tørt, men næ-nej – en våd sweater på gulvvarmen, det er åbenbart sagen ..

Lidt mere om sweateren og dens mønstre:
Alle mønsterborterne er forskellige. De har enten 12 eller 24 masker i mønsterrapport, og varierer i højden.
De små lyseblå peerie-mønstre (også alle forskellige) har 3, 4, 6 eller 8 maskers rapport og er ikke mere end 4 omgange i højden.
Alle mønstre er besluttet undervejs, så der har aldrig været nogen færdig plan for sweateren. Det har gjort det til et voldsomt interessant stykke arbejde! Nogle af mønsterborterne har jeg fundet i mønstersamlinger og brugt som de var. Andre har jeg ændret lidt hist og pist. Nogle har jeg selv tegnet fra bunden, f. eks vindmøllerne, fodboldene, kattene og labyrinterne lige nedenunder. Den smukke stjerneblomst har jeg snuppet fra Elisabets vest – kunne ikke lade være! 😉
Mine selv-tegnede mønstre har desuden personlig betydning for den skønne unge mand der skal have sweateren ..

Kattedyr. Og labyrinter nedenunder.
Kattedyr. Og labyrinter nedenunder.

Ærmerne var faktisk det, der tog længst tid. For det første skulle de regnes ud – det var lige en hurdle jeg skulle komme over, og strikketøjet fik sig et par ugers “tænkepause” i den forbindelse..
For det andet var mønstrene ikke nye og spændende, da ærmerne strikkes som bullen rent mønstermæssigt.
For det tredje falder det mig mentalt lidt svært at strikke de korte omgange med mønsterstrik. Man når slet ikke at komme ind i mønsterets rytme inden omgangen er slut og man skal forholde sig til en ny rytme. Men dette løste jeg ved at strikke begge ærmer samtidig – som ét stort “rør”, med klippemasker imellem ærmerne. Så kom der flow i strikningen og inden længe var jeg ved vejs ende.
Ærmerne klippes fra hinanden. 8 klippemasker plejer jeg at køre med - det virker fint.
Ærmerne klippes fra hinanden. 8 klippemasker plejer jeg at køre med – det virker fint.

Det er selvfølgelig lidt en ulempe at man så skal klippe de to ærmer fra hinanden for at sy dem sammen hver for sig. Det giver jo en søm, og den *er* mærkbar. Ikke at jeg tror at ærmesømmene vil være generende i brug, men ingen søm ville have været at foretrække.
Så der var både fordele og ulemper ved den metode.

Mønster-miks
Mønster-miks

Om 2-en-halv måneder vil jeg kunne opdatere bloggen med et billede af Homecoming-sweateren med indhold. Det glæder jeg mig voldsomt meget til! 🙂

Homecoming. Fair-isle strik i Jamieson & Smith 2Ply Jumper weight
Homecoming. Fair-isle strik i Jamieson & Smith 2Ply Jumper weight