Udgivet i 1 kommentar

Strikkebælte – Knitting Belt

Et strikkebælte (knitting belt eller makkin belt) er et redskab, som de hurtigt-strikkende kvinder på Shetlandsøerne brugte – og nogle gør det stadig – som hjælp til at arbejde effektivt med strikningen.
Strikning var nemlig ikke for sjov. Det var helt afgørende for den daglige økonomi, for indkøb af mad og andre fornødenheder, at de shetlandske “crofters” (landbofolk) kunne supplere familiens indkomst gennem strikning og salg af det strikkede.
Den indkomstkilde var så vigtig, at de strikkende kvinder altid havde strikketøjet i gang. Og det var vitterligt hele tiden: mens der blev lavet mad, passet børn, hentet brændsel og hvad de ellers lavede. For at det kunne være så effektivt som muligt brugte man et strikkebælte, der er en aflang læderpude, udstoppet med hestehår eller lignende, og med små huller til at stikke enden af strikkepinden ind i.

Sådan bruges et strikkebælte

Strikkebæltet bliver spændt fast om livet, så “puden” sidder over højre hofte.
Strikningen foregår med en slags forlængede strømpepinde, 30 eller 40 cm, med spids i begge ender. De 2 eller 3 af pindene sidder i strikketøjet (når der strikkes rundt – ellers bruges naturligvis blot 1 pind til maskerne), og den pind, der strikkes med, og som vi plejer at holde i højre hånd, stikkes ind i en af hullerne i strikkebæltet for at sidde fast og stationært der.
Dette for at man så ikke behøver at holde ved den højre pind under strikningen, og det er hurtigt at slippe strikkearbejdet (og få fat på det igen) når hænderne skal noget andet, f.eks. røre i gryden.
Garnet holdes traditionelt i højre hånd. Venstre hånd styrer venstre pind og nærmest skubber maskerne frem mod spidsen, så de kan fanges af den stationære pind i strikkebæltet. Lynhurtigt fører højre hånds fingre garnet ind omkring pindespidsen, og masken strikkes og glider ind fra venstre til højre pind.
Venstre hånd løfter ikke strikketøjet, men er blot støttende. Strikketøjet bindes (med en snor) fast til bæltet, så der altid er en vis modstand, det helt rigtige træk/stræk i arbejdet, så maskerne nemt kan skubbes frem på pinden. Garnet er også fastgjort til bæltet, ofte med en lille metalkrog. Dette sidste kender vi også herhjemmefra.

Jeg købte et strikkebælte via min leverandør af shetlandsgarn (Jamieson & Smith) af ren og skær nysgerrighed. Jeg er ikke ude på at bliver mester i hurtigstrik, men vil blot gerne forsøge mig med en lidt anden strikketeknik end den vanlige kontinentale metode.

Strikkebæltet er smukt lavet. Mit er af rødt læder og udstoppet med kapokfibre. Jeg skal lige skynde mig at sige, at det ikke er et produkt jeg sælger i butikken, og det kommer jeg heller ikke til. Strikkebælterne håndlaves i få eksemplarer og sælges kun via Jamieson & Smith’s webshop.

Jeg har haft mit strikkebælte et stykke tid. Det har ligget på hylden og pyntet, mens jeg har forsøgt at samle mod til at prøve kræfter med det. Det skete så her for nogle dage siden! Første stop: Youtube. Min søgning på “how to use a knitting belt” gav indtil flere brugbare hits, og efter lidt research var jeg klar til at strikke en lille prøve.
Især denne video synes jeg hjælper godt og viser teknikken meget tydeligt:

Elizabeth Johnston demonstrerer brugen af strikkebæltet

Jeg valgte til min første prøve at strikke med en tråd i højre hånd (baggrundsfarven) og en tråd i venstre (mønsterfarven). Det er nemlig lidt forskelligt hvordan shetlænderne holder garnet, og det anbefales at finde sin egen foretrukne metode. Men et garn i hver hånd kunne jeg da i det mindste strikke “normalt” med den ene tråd (venstre hånd), og kun strikke anderledes med tråden i højre hånd.
Altså, det var ikke særlig let .. Og det gik bestemt ikke hurtigt! De 200 – 300 masker i minuttet som nævnes i nogle af videoerne kommer jeg aldrig op på! Det gør nu heller ikke noget – det er ikke det, der betyder noget for mig.

Jeg opdagede, at jeg strikker lidt mere fast end jeg plejer, når jeg bruger strikkebæltet. Min prøve på pind 3 mm gav mig 26 masker på 10 cm. Normalt har jeg 24 – 25 masker på pind 3 i mønsterstrik. Lidt ujævnt blev det også, da det var baggrundsfarven (højre hånd) der blev fastere strikket end mønsterfarven.


Begyndervanskeligheder, tænker jeg. Men næste gang vil jeg prøve at strikke med begge tråde i højre hånd. Så skal baggrundsfarven holdes over pegefingeren og mønsterfarven over langfingeren.

En anden udfordring jeg er stødt på, er at jeg har fået temmelig ondt i venstre håndled .. Åbenbart har jeg været anspændt på en uheldig måde under “træningen”, for visse bevægelser og belastninger giver mig et jag af smerte. Ikke rart, så jeg holder lige en lille pause og får ro på muskler og sener inden jeg spænder strikkebæltet på igen.

Happy knitting! 🙂

Udgivet i Skriv en kommentar

En lørdag med Fair Isle-strik

I går havde jeg en bordfuld kursister i stuen. Der stod “Workshop i Fair Isle-strik” på programmet.

Workshoppen varede 4 timer, fra 13 til 17, og i løbet af det ret korte tidsrum skulle strikkerne arbejde med en strikkeprøve med 2-farvet rib, fair isle-mønsterborter og opklipningsmasker. Først skulle de lige igennem lidt snak fra min side om de traditionelle principper for mønsterkonstruktion, garn, farvedominans, strikketeknik og farvevalg.
De fleste af strikkene havde prøvet kræfter med teknikken at strikke møsterstrik tidligere, men fair isle-strik omfatter andet og mere en blot dét at strikke med 2 farver garn på samme tid, og det var disse særlige fair isle-kendetegn vi nørdede med ..
Mange havde selv garner med, og de kunne supplere med farver fra min Jamieson & Smith-restekurv. Der kunne også købes Jamieson & Smith-garn med 10%’s rabat på dagen, og det var der nogle stykker, der benyttede sig af.

Tiden fløj hurtigt, og strikkerne arbejdede koncentreret og flot med at indplacere baggrundsfarver, mønsterfarver og den berømte pangfarve i centrum af mønsteret.
Til slut var der opklipning og visning af opstrikning af masker langs opklipningskanten samt snak om forskellige teknikker i forhold til opklipning og finish.

Jeg håber at deltagerne har fået mod på at kaste sig ud i fair isle-strikningen og forhåbentlig også selv forsøge sig med at tegne mønstre og vælge farver.
Mit fokus har i hvert fald været at forsøge at fjerne folks forsigtighed – som jeg oplever især i forhold til farvevalg – ved at give en oplevelse af at det ikke er vanskeligt, at alt egentlig er tilladt og at principperne ikke er strikke-lov men egentlig blot praktiske retningslinjer og en smuk tradition.
Det er blot at kaste sig ud i det!

Næste Fair Isle-workshop holder jeg lørdag d. 25. april. Der er stadig ledige pladser – book din lige her!

Udgivet i Skriv en kommentar

Jamieson & Smith 2-ply Jumper Weight

Dette er garnet man strikker Fair Isle-sager af! Og nu har jeg det på lager – ikke i alle 93 farver endnu, men i hvert fald langt over halvdelen ..

J&S 2-ply Jumper Weight er 100% shetlandsuld. 2-trådet blødt og luftigt kartegarn, der ligger i 25 grams nøgler med 115 meter. Pris pr nøgle kr. 30,-
Link til shoppen 🙂

I shoppen, under “Bøger“, vil man også kunne finde en meget smuk Fair Isle-bog. Det er ikke en opskriftsbog og heller ikke en teknikbog. Det er en samling af gamle, originale Fair Isle-mønstre – 60 til 100 år gamle og smukt håndtegnet og farvelagt. Ud over det historisk interessante indledende kapitel om strikning på Shetlandsøerne dengang for mange år siden er der ingen forklarende tekster i bogen – det er udelukkende reproduktioner fra to originale mønstersamlinger fra den tid – komplet med pletter og småfejl.
Bogen hedder “A Shetlanders Fair Isle Graph Book in Colour”.

Men hvad så med egentlige opskrifter til det lækre shetlandsgarn? Jo, der er jo et hav af muligheder – især er der en masse bøger med smukke Fair Isle-modeller. Af forfattere kan f.eks nævnes Janine Bajus, Felicity Ford, Alice Starmore, Kate Davies og mange flere ..
I Ravelrys opskriftsdatabase, der er enormt omfattende, er det selvfølgelig også muligt at finde opskrifter på fantastisk Fair Isle-strik. En søgning giver mig denne liste med gratis opskrifter til Jamieson & Smith 2ply, men der er jo også rigtig mange købe-opskrifter. F.eks på norske Tori Seierstads berømte sweater “Next Year in Lerwick”.

“Next Year In Lerwick”

Min egen model, tunikaen “Mirabel”, kommer meget snart til download igen. Den skal lige “efterses i sømmene” og have skiftet et par fotos – så er den klar! Ligeledes kommer den nye slipover “Løndal”, som jeg strikkede til Thomas, til download snart ..

Jeg glæder mig rigtig meget til at strikke meget mere mønsterstrik – stort som småt – i det lækre shetlandsgarn!

Jamieson & Smith 2ply Jumper Weight