Jeg er meget glad for disse luffer – de er dejlig varme – så undlad venligst at kommentere på at jeg har snoet en af snoningerne den gale vej.. 
Der gik kun det ene bundt (50 gram) af mit håndspundne merino/bfl/angora-garn til vanterne, så der er jo rigeligt til et matchende pandebånd også. Vi behøver endnu et pandebånd her i huset. Mindst et mere, for vi har kun et enkelt som det er nu, og der er rift om det.. Det er et ca. 20 år gammelt pandebånd som jeg strikkede af strømpegarn, og det fungerer bare så fint under cykelhjelmen eller på løbeturen her i den kolde vintertid.
Hvis jeg tager mig sammen kan det ligefrem være at det lykkes mig at strikke et pandebånd med rigtigt drejede snoninger!
Forfatter: Birthe P
I'm a spinner, dyer, knitter, weaver - in fact I love working with anything that has to do with yarn and fibres!
Also a dedicated runner, swimmer, MTB-rider and tri-athlethe.
Mushroom hunter, tree hugger, music lover and vegetarian.
Der blev garn.
Der blev præcis 100 gram lækkert, blødt 2-trådet merino/angora/BFL-garn ud af mit karteflor. Løbelængde 280 meter. 
Jeg har spundet det som kartegarn. Det vil sige at jeg har bestræbt mig på at spinde tråden så let og løst som muligt. Metoden jeg har brugt dertil der det "modificerede lange bagud-træk", hvor jeg med venstre hånd trækker fiberforsyningen baglæns væk fra rokken idet jeg tilfører sno. Ideelt set skulle jeg ikke behøve at bruge den anden hånd overhovedet, men jeg brugte nu alligevel min højre hånd til at styre det lidt med, og til at udjævne de største klumper.. Under spindingen anvendte jeg rokkens store trisse (jeg brugte min gamle Ribe-rok, den har kun to trissestørrelser) for at få godt med indtræk og minimalt sno på tråden. Under tvindingen brugte jeg så den lille trisse, da jeg her ønskede at tilføre garnet sin struktur i form af en tæt og blød tvinding.
Den opmærksomme læser (spinder) vil så nu bemærke at garnet på den måde temmelig sikkert bliver overtvundet. Og ja, det er helt rigtigt. Men ikke mere overtvundet end at en varm vask og hænge-tørring – uden vægt – gav mig et fuldstændigt afbalanveret garn.
Og nej, der er ikke to forskellige farver garn her selvom det kunne se sådan ud.. Det er samme garn på de to fotos, blot fotograferet under forskellige lysforhold..
Nu glæder jeg mig til at strikke vanter af dette garn. De bliver *så* dejlig varme.. 🙂
Hurra!
Hurra for det temmelig omfattende lager af spindefibre jeg har, og hurra for kartemaskinen.
I aftes fik jeg pludselig en ustoppelig trang til at karte noget spelsau-uld (til min mands kommende sweater) og derefter spinde det. Desværre kunne jeg ikke lige finde posen med spelsau, og kom til den erkendelse at den nok befinder sig i butikken. Men så faldt mine øjne på noget merino, som jeg engang har farvet i smukke blå, turkis, grønne og violette nuancer. Der var en rimelig portion, og jeg fandt også en rest af noget brunt Bluefaced Leicester, som så vidt jeg husker er resterne fra et filte-projekt. Til sidst hev jeg fat i en af de efterhånden talrige poser med angora-uld. Det er jo altid godt med lidt angora!
Så frem med kartemaskinen og i gang med at blande fibre. Jeg fik 8 lækre, bløde og smukke bats ud af det:
Ikke ens i farverne, men alle med sin del af de naturfarvede fibre i. Jeg spinder dette karteflor sådan halvvejs som kartegarn, d.v.s. jeg har sat godt med indtræk på rokken og jeg spinder blødt, med let hånd, med noget der ligner det lange bagud-rettede træk.
Her er jeg i gang med første spolefuld. Dette næsten-kartegarn skal naturligvis tvindes, da det er alt for løst spundet til at bruges som 1-trådet garn – i hvert fald til almindelig brug. Hvis det skulle bruges som islæt i væven eller måske strikkes og derpå valkes, så kunne det godt gå. Men jeg overvejer et par nye vanter, evt. også et pandebånd, så dette her skal altså tvindes.
Tilbage til rokken!
Lidt mere Petrine og så en spændende jakke..
Jeg tog lige "Petrine" af for en kort bemærkning og hængte den på en gine til en foto-session. Men hillemænd, hvor er det svært at tage fornuftige billeder i dette mørke vintervejr, så indtil videre må man tage til takke med dette halv-dårlige skud..
Nåhr ja.. – Foldekanten midtfor på tunikaen afslører at jeg ikke har rendt rundt i den hele tiden, men bortset fra at den har været lagt sammen og transporteret i min taske er det faktisk ikke helt forkert at sige at Petrine og jeg allerede nu har udviklet et ret nært forhold.. Jeg er rigtig godt tilfreds med den.
Jeg har nu et par strikke-kits klar til salg i den viste farveholdning, "Monets Have".
Min flittige strikke-fe har jeg sat på noget af en opgave. Men hun ville selv! Det drejer sig om en helt fantastisk strikket/flettet jakke fra Noro's World of Nature vol. 26. Sådan her ser den ud i bogen. Og sådan her ser en del af bagstykket, der nu er færdigstrikket, ud:
Det er ikke entrelac/neverkont. Det er rent faktisk strikkede paneler, Kureyon i de lodrette og Kureyon sock i de vandrette, som flettes sammen. Den bliver vildt flot, og jeg glæder mig meget til at kunne hænge den ud i udstillingsvinduet. Strikke-feen er dog på nippet til at få små-spat over den ikke helt udførlige opskrift, kan jeg fornemme. Men jeg stoler på at hun finder ud af det – måske hjælper det hvis hun prøver at tænke lidt japansk-agtigt?.. 😉
Voksen-Petrine
Så blev min tunika "Petrine" endelig færdig i voksen-størrelse. Jeg har strikket den i str. Small, og lavet opskriften til denne størrelse og Medium. Kittet vil være til salg meget snart i butikken og fra hjemmesiden 🙂
Farveholdningen kalder jeg Monets Have. Det er bløde, varme pasteller – forårsagtige, synes jeg.
Petrine strikkes rundt, oppefra og ned, i GarnGalleriets SuperSoft. Modellen har raglanbærestykke og et stribemønster der bestemmes af terningekast. Ikke to Petriner bliver ens..
Petrine kan altså nu fås i fire forskellige farveholdninger: Sommerfugl, Strand, Tutti-Frutti og Monets Have, i et kit til 10 – 12 årige og så dette til voksenstr. Small og Medium.
Næste opgave bliver så str. Large og XL – og jeg har en helt ny farveholdning i tankerne..
Mere underligt garn..
Jeg har øvet mig lidt, og synes faktisk jeg er blevet bedre til at spinde det sjove effektgarn med "kokonerne". Se selv:
Samme fibre som første (og andet) forsøg, men denne gang er der langt mere struktur på kokonerne! De er faste og fine og ikke nær så lodne og løsagtige som i de første forsøg.
Forøvrigt har jeg strikket lidt af mit første kokon-garn, og det ser sådan her ud:
Meget effektfuldt, ikke sandt? Måske kunne det blive til en lille halsvarmer..
Kokon-garn
På engelsk kaldes dette effektgarn bl.a. cocoon eller coiled yarn, og inspireret af en artikel af Jacey Boggs i det nye Spin-Off (winter 2009 pp. 44) gav jeg mig i kast med at lære dette (for mig) nye garn..
Som de fleste effektgarner skal dette garns specielle udtryk skabes i tvindingen, men før dette kan ske skal der jo nogle tråde til. Jeg skulle bruge 2 tråde: en meget tynd, hårdtspundet, jævn tråd og en tyk-og-tynd tråd (flamégarn), også hårdt spundet.
Jeg havde allerede en spole med noget glemt og formålsløst 1-trådet soyaproteinfiber-garn på en spole, så det kunne jeg bruge som det tynde element. Flamégarnet gav jeg mig til at spinde af en rest håndfarvet shetlands-top jeg fandt i en af kasserne. Det gik rigtig fint, syntes jeg.
Det va først da jeg begyndte at tvinde at jeg fik problemer.. Det gik hurtigt op for mig at mine kokoner blev alt for løse og lådne og fluffy. Det var rigtig svært at liste dem gennem piben og forbi krogene på min gamle Ribe-rok. Kokonerne syntes jeg heller ikke så helt rigtige ud, de var simpelthen ikke faste nok. Sådan her så min første spolefuld ud:
Før næste forsøg kørte jeg resten af flamégarnet en tur mere igennem rokken for at give det noget mere sno. Og det hjalp da også en hel del! Her er en af de bedre kokoner, helt friskspundet..
Denne gang var det meget nemmere at få struktur og form på kokonerne, og de var også noget nemmere at få gelejdet forbi vingekrogene. Ikke at det blev perfekt – slet ikke! Men trods alt fik jeg et bedre resultat i andet forsøg.
Til mit trejde forsøg har jeg spundet en spolefuld merinould, og jeg tror jeg vil bruge et meget tyndt maskinspundet kamgarn sammen med det. Men allerførst vil jeg strikke en lille prøve af dette klumpede, fluffy og underlige effektgarn, mit første kokon-garn 🙂
Basis-strik
I dag bliver jeg færdig med ryggen af den meget enkle sweater jeg er i gang med. Trods (eller måske nærmere på grund af?..) enkelheden i designet tror jeg det bliver en fin-fin sweater. Vekselvirkningen i striberne med det multifarvede Yuzen og det næsten ensfarvede Heaven's Hand gør den jo lidt fin.. 🙂
– Men ellers er det bare rundpinde-strik indtil ærmegabet, hvor arbejdet deles. Skuldre strikkes sammen, og ærmerne strikkes i oppefra og ned. Ingen sy-arbejde what-so-ever!
Denne basismodel vil kunne bruges til en hel række af de garner jeg har i butikken, og jeg laver opskriften i 4 størrelser.
En hæklet Noro-vest
Sådan en lille ting hér kan da ikke tage så frygtelig lang tid at lave..
– eller hvad? Der er godt nok mange små blomster at hækle, men til gengæld kan man nå mange på kort tid. Jeg har kun et enkelt problem med hensyn til denne skønhedsåbenbaring af en hæklet vest, og det er at jeg ikke rigtig har fået fingrene i opskriften endnu.. Ikke at det har afholdt mig i så småt at gå i gang:
Det er nemlig sådan at opskriften findes i en helt ny Noro-bog, "The World of Nature – vol. 26", og den så jeg for første gang i søndags da jeg var til garn-messe hos min leverandør. Bogen er naturligvis bestilt hjem, men jeg har den jo ikke endnu, så jeg tog lige et par hurtige notater fra bogen i søndags på messen. Bare for ligesom at kunne gå i gang med hæklerierne.
Til vesten bruges Noro Kureyon Sock, og jeg bruger farve S185, hvilket er den farveholdning jeg tror er brugt til vesten på billedet fra Noro-bogen. Nu håber jeg bare at jeg gør det nogenlunde rigtigt og at bogen snart bliver leveret.. 🙂
I mellemtiden er jeg faktisk blevet færdig med det første ærme til Det Tyrkiske Gitterværk, og er i gang med det andet. Hu-hej, hvor det går, den sweater kan jo snart være færdig! Men det er vel heller ikke for tidligt – jeg startede på den tilbage i 1999, måske endda 98..
Fiber-fremskridt og fiber-fremtid
Jeg har været rimelig målrettet i mine håndarbejdsting hele ugen, og har kun arbejdet på mine to Kaffe Fassett-sweaters. (Egentlig ville jeg ikke nævne noget om det, men en lyst til at strikke mønstrede luffer trænger sig på, kan jeg mærke. Det er efter at jeg har været inde omkring den finske Riihivilla's blog og webshop at det er sket..)
Men her er mine fremskridt:
Det første ærme til det Tyrkiske Gitterværk er næsten færdigt. Der mangler noget i retning af 10-12 pinde. Jeg har måttet finde et par ekstra grønlige garner her på falderebet, da der var ved at være meget lidt tilbage af visse farver i den oprindelige garnbeholdning. Og det er jo simpelthen en rigtig Hurra-ting ved KF-mønstre som dette: man kan bare tilføje flere farver og garner undervejs, jo flere jo bedre!
Min Ikon-sweater går lidt langsomt. Den er i ordets egentlige forstand blevet herre-bred, og der er rigtig rigtig mange tråde der skal snos omkring hinanden henover alle pindene.
Men jeg er meget glad for farverne og deres samspil i det markante mønster:
Udfordringen, rent farvemæssigt, ligger i at skabe rigelig med kontrast, især mellem kors og kant, men også mellem de kantfarver der møder hinanden. Selvom jeg har omkring 25 farver at lege med er det måske alligevel for lidt?
Og mens jeg hygger mig med mine mønstrede strikketøjer sidder et par 10-årige piger i sofaen og henholdsvis hækler og strikker:
Helt opslugte og dybt koncentrerede. I hvert fald i et kvarter. Og det er pænt i vore dage! Der er håb for fremtiden og det gode gamle håndarbejde 🙂