Birthe P

Udgivet i 01/11/200925/02/2012 af Birthe P — 7 kommentarer

Fassett-feber!

Nogen har måske hørt nyheden via andre kanaler, men den kan altså godt tåle en gentagelse: Kaffe Fassett kommer til Silkeborg og holder foredrag til februar og jeg skal bare være der!!
Kaffe Fassett har været min strikkeguru siden slutningen af 80'erne, hvor jeg første gang så et af hans designs i en avisartikel. Det var vist i forbindelse med hans udstilling på Kunstindustrimuseet i København i 1989, så det er immerværk en 20 år gammel "forelskelse" vi her taler om. Og den er ikke falmet med årene..
Min første KF-kreation var et stort sjal med trappetrin, fra hans bog "Glorious Knitting". Jeg strikkede sjalet helt i KF's ånd: alle garnresterne kom i sving, og hver gang jeg passerede en garnbutik gik jeg lige ind og købte et eller to nøgler i spændende farver. Derpå strikkede jeg en valmue-sweater til min mand. Han har nu aldrig brugt den (for rød, for vild, for mønstret..) så den har været en af mine favorit-sweaters gennem årene, med opsmøgede ærmer..
Nogle år senere gik jeg i gang med en sweater i mønsteret "Tyrkisk Gitterværk", som af en eller anden årsag kom i en syltekrukke og blev gemt og næsten glemt. Men nu har jeg fundet den frem igen, og opdaget at jeg faktisk kun mangler at strikke ærmerne.

Jeg er ret vild med mønsteret, og glæder mig til at få den færdig. Gudinden må vide hvorfor jeg ikke har strikket den færdig for længe siden?? Det ret dårligt belyste foto viser det første halve ærme. Igen er det et sammensurium af forskellige garner, diverse tykkelser og kvaliteter. Men sammen spiller de faktisk godt sammen i al deres forskellighed, og det bliver en fantastisk sweater når den (lige om lidt) er færdig!
Et andet KF-mønster, der længe har spøgt i mine hjernevindinger, hedder "Icons". Det består af store kors med smalle konturer i kontrastfarver, og bruger altså ligesom det Tyrkiske Gitterværk også gobelinteknik. Og en million-milliard farver 🙂

Jeg slog masker op forleden og har næsten kun fået lavet kanten endnu.. Til min version af "Ikon" har jeg valgt udelukkende at bruge SuperSoft, som jeg strikker dobbelt. Omkring 25 farver har jeg valgt ud, og måske putter jeg et par stykker mere ind som projektet skrider frem.
Mønsteret er ikke som sådan svært, men man skal holde styr på rigtig mange farver i løbet af en pind.. Jeg strikker med korte garnender, så når det hele filtrer sammen skal man bare hive i den garnende man har gang i så den kommer fri. Det går faktisk helt nemt, selvom det ser meget kaotisk ud..

Det er blevet november og som sådan sent på svampesæsonen, men endelig er farvesvampene kommet! Lidt i hvert fald.. En frostfri periode og lidt vand fra oven har fået de små farve-fungi til at poppe op mellem nedfaldne blade og grannåle. Min søde mand tog disse her med hjem til mig da han i eftermiddag var ude og høste tragtkantareller:

Peber-rørhat. En lille rørhat (med meget stærk smag!) der kan give rødbrune farver. Jeg har ikke prøvet den endnu, men samler sammen så der bliver nok til en grydefuld.

Cinnoberbladet Slørhat, som vi plejer at finde så mange af. I år er det så som så med mængden, men disse her gemmer jeg i tørret tilstand indtil der er mange nok..

Og her har vi dagens bedste fund: Blodrød Slørhat. Det er en lille slørhat, men den er sprængfyldt med det røde farvestof dermocybin, og der skal ikke mange gram svamp til en farvning. Jeg har en lille posefuld tørrede Blodrøde fra i fjor, så nu tror jeg snart der er nok!

Nu over til sofaen og det Tyrkiske Gitterværk..

Udgivet i 23/10/200925/02/2012 af Birthe P — 1 kommentar

Færdig med noget..

Min pige trængte til en varm trøje, så jeg skyndte mig lige at kombinere dette behov med min egen trang til at strikke noget i det nye strømpe/brugsgarn STERK fra Du Store Alpakka. Tone var selv med til at designe modellen, og resultatet har vi her:

Den er strikket fra forkant til forkant, og striberne (i 3 farver Faerytale) kommer dumpende lidt tilfældigt, bestemt af terningekast og FaceBook-venner.. Cardiganen har lidt vidde forneden, dannet med forkortede rækker. Ærmerne er lidt specielle, idet manchetterne er forlængede og fungerer som integrerede pulsvarmere. Det er rigtig smart, synes Mor, der efterhånden har sagt farvel til en hel del håndspundne og -strikkede pulsvarmere! De her er altid ved hånden, og kan blot bukkes op når de ikke er i brug.

Hindbærkol, kalder jeg modellen. Den er opkaldt efter en lidt overset og glemt bakketop ude i Rye Nørreskov.

Opskriften er klar (dog foreløbig kun i str. 10 år) og den og garnet til Hindbærkol kan købes i butikken.

Jeg har godt nok haft travlt med at få Hindbærkol færdig, men har dog også fundet tid til en lille skovtur og følgende svampefarvning her forleden dag.

I en granplantage på lidt fugtig bund fandt jeg en rimelig mængde Grønkødet Slørhat og Kanel-slørhat, i hvert fald var der en pæn bundskjuler i min kurv da jeg kom tilbage.

Jeg hakkede og kogte de to slags svampe sammen, og farvede derefter 100 gram garn i suppen. Som ventet blev det en varm orange/brun-agtig farve, lidt som hjorteskind. Garnet var i forvejen bejdset med alun og vinsten.

– Så nu er der et bundt mere til kollektionen!

Udgivet i 18/10/200925/02/2012 af Birthe P — 2 kommentarer

Ny farvebog = nye farvesvampe!

Jeg har lige købt det nyeste stor-værk indenfor svampefarvningen: Hjördis Lundmark & Hans Marklunds "Färgsvampar & svampfärgning". Den er på svensk, men det gør nu ikke så meget, da de latinske navne på svampene naturligvis er med hele vejen.

Jeg har skaffet den via Hjördis Lundmarks hjemmeside, og jeg er helt overvældet over dens omfang! Mit univers af farvesvampe er med et blevet omtrent 5-doblet, og selvom nogle af svampene ikke findes her til lands er der alligevel også en del af de svampe jeg kender fra mine jagtmarker der lige pludselig bliver interessante.. For eksempel denne her:

Olivenbrun mælkehat (Lactarius necator). Den optræder i rigelige mængder der hvor jeg plejer at samle svampe, men da det er en giftig svamp og tillige en mælkehat, en familie som (i følge min gamle viden) ikke indeholder nogen brugbare farvestoffer, har jeg altid bare ladet den stå. Men her står den så i den nye svampefarvebog, og den kan endda give en slags grøn/grågrøn ved at farve ved pH 9. Det står der!
– Så da jeg fandt en flok gamle og meget ormædte eksemplarer i går måtte jeg naturligvis prøve.. Svamp og larver und alles blev hakket og sat over til afkogning:

Det lugtede mildt sagt temmelig fælt, især efter tilsætning af salmiakspiritus. Fyda-føjda! Hvis nogen forsøger sig med dette her vil jeg stærkt anbefale at arbejde udendørs.. Jeg satte fuld drøn på emhætten, åbnede vinduet på vid gab under arbejdet og holdt familien beskæftiget med en spændende film i de tilstødende gemakker..
Efter en times kogning siede jeg svampene fra og målte pH i farvesuppen. Den var på 9 som bogen foreskrev, så jeg puttede garnet i og fortsatte eksperimentet.

Det så mørkt ud. Lidt rødbrunt. Dette foto er fra starten af farvningen, men det ændrede sig egentlig ikke mærkbart i løbet af den time jeg havde det over varmen. Til slut satte jeg det hele udenfor for at køle ned natten over. Og luftede lidt mere ud.
Her til morgen vaskede og skyllede jeg så mit garn. Meget farve har det ikke fået, men helt klart en grønlig nuance. Lys grågrøn.

En moderat succes, vil jeg kalde det. Et lovende resultat, men hvor jeg tror at en større mængde svampe og måske friskere/yngre eksemplarer vil kunne give mig en bedre grønlig farve.
Ih, hvor er det sjovt og spændende at svampefarve! En skam at sæsonen er ved at være slut..

Men så kan man jo bare hive fat i strikketøjet! Jeg er godt på vej med en trøje til min datter. Hun trænger til en, og har selv deltaget i designet af den, og naturligvis farvevalg. Jeg har bestemt grankvaliteten: Du Store Alpakkas nye blandingsgarn STERK (uld, alpaca og nylon) som den grå bundfarve og lodne retrillestriber i tre forskellige farver Fearytale.

Det er en raglantrøje, strikket fra side til side. En lidt speciel ting ved den er de indbyggede pulsvaremer. Jeg har simpelthen forlænget manchetten og lavet et tommelfingerhul – så er der altid varme pulsvanter ved hånden! Når hun så ikke vil bruge pulsvarmeren kan hun blot folde manchetten op.
Modellen kalder jeg "Hindbærkol", efter en af Ry-egnens højeste punkter, lidt upåagtet og godt gemt langt inde i Rye Nørreskov.

Udgivet i 12/10/200925/02/2012 af Birthe P — 4 kommentarer

Fabelagtig farvedag!

Det var med nogen bekymring at jeg holdt øje med DMI's hjemmeside hele sidste uge. De truede med regn, 6 mm rent faktisk, til søndag, og det var ikke gode udsigter! Der skulle nemlig afholdes svampe-farvedag denne første søndag i efterårsferien hos mig, og planen var at alt skulle finde sted udendørs, i skoven og i haven.
Heldigvis oprandt søndagen med det fineste efterårsvejr: stille, tørt og endda med lidt solskin ind imellem 🙂
Således var vi 10 fra Spindeforeningen samlet hos mig kl. 10 i går formiddags. Det var Annie og Vips som kom heeelt ovre fra Sjælland, Kirsten, Susanne,
Inger og Birte fra det sønderjyske, Miira fra Ikast, Jette fra Horsens
og så Hanne og jeg her fra Gl. Rye.

Vi lagde ud med lidt
morgenkaffe, hvorefter vi drog afsted på svampetur. Vi besøgte nogle
lokaliteter med hovedsalig granbevoksning lige i nærheden af mit hjem, hvor jeg ofte har fundet gode
farvesvampe, og det i pænt store mængder. Desværre var der ikke så meget at
komme efter rent mængdemæssigt i går, men vi fandt da følgende
farvesvampe på vores tur: Cinnoberbladet Slørhat, den giver farver i en
orange-rødt-rust farveskala. Så var der Sortfiltet Netbladhat, der
stadig var at finde selvom det er meget sent på dens sæson. Den giver
grå-grønlige-lillaagtige farver. Knippe-svovlhat (og gran-svovlhat, der
ligner meget) der giver gullig-grønlige farver. Annie kom med et nyt navn
til den svamp: Funky-svamp, vel mest p.g.a. den lidt selvlysende
giftiggrønne kulør på lamellerne.. Så var der rørhatte, mest
brunstokket rørhat. Egentlig en fremragende spisesvamp, men i går kom
den altså i farvegryden! Den giver gullige farver. Vores mest
spektakulære fund var nok en kæmpemæssig Brunporesvamp.

Den voksede ud
fra et væltet træ, i flere etager, og i en mægtig stor halvcirkelform.
Mindst 50 cm bred. Vi brækkede svampen løs i mindre bidder, men fik den
desværre ikke vejet. Vi brugte en smule af den til en kraftig
farvesuppe med det samme, mens resten blev fordelt mellem alle
deltagerne. Og de fik hver en god portion med sig hjem, vil jeg lige sige!

Efter svampeturen fik vi frokost – og her skal lyde en stor af-hjertet-tak til mand og børn for god service – og så gik vi ellers i gang med at koge svampene af og farve vores små bundter. Deltagerne havde fået instruks om at medbringe alun-bejdset garn i små fed, ca. 25 gram. På den måde kunne alle få "en bid af kagen" fra hver grydefuld der blev kogt..

Der
herskede et vist kreativt kaos omkring de mange gryder (eller var det blot i mit
hoved?), for der var mange i gang, mindst 7 – 8 stykker over bål og på
diverse kogeplader, og det var lidt svært at huske hvad der kogte hvor, hvor
længe det havde fået o.s.v. Heldigvis kommer det sig ikke så nøje, så
vi tog det hele lidt hen ad vejen, og det lykkedes os da til sidst at
få farve på alt det medbragte garn – faktisk manglede vi garn til
sidst! Kaffe og herlig Hanne P-kage blev kastet indenbords i pauserne
mellem svampe-sining og garn-farvning. Der var gang i bålet og tryk på
gryderne!

Det var en fantastisk dag, synes jeg! Jeg håber (og tror) at alle
der deltog har fået noget ud af det og vil fortsætte med at
svampe-farve på egen hånd herefter. For det er jo egentlig ikke spor
svært..

Keine Hexerei, som man siger. Eller..?

– Se flere fotos fra vores forrygende svampefarvedag i mit Facebook-album.

Udgivet i 28/09/200925/02/2012 af Birthe P — 1 kommentar

Mobiltelefoner skal da også have tøj på!

Jeg har lige fået ny mobiltelefon. Det var en fødselsdagsgave fra familien, og den er super-fed! Jeg er vild med den, og meget øm overfor den. Den skal passes godt på, sådan en fin ny dims, men siden den er med overalt: på cyklen, løbeturen og i det hele taget bare allevegne, så er den jo temmelig udsat.
Derfor skyndte jeg mig at hækle sådan en lille holder til min telefon:

– Det er min Mobi-Bobi 🙂 Den er hakket/tunesisk hæklet i T'ika, der er et kabeltvundet bomuldsgarn fra Mirasol/Du Store Alpakka. Knappen er jeg vild med, et "wild heart" kan man vel kalde den..
Da min datter (10 år) så min Mobi-Bobi fik jeg straks en bestilling fra hende.. Heldigvis tager det kun et par timer at hakke/hækle Mobi-Bobi'en, så det var snart ordnet, og sådan her kom hendes til at se ud:

Min datter har jo en bror (også 10 år og forsynet med telefon), så jeg måtte jo i gang igen, denne gang med en grå-blå farve:

Han ville dog ikke have en hjerte-knap, så jeg foreslog ham at modellere en knap selv, af Cernit. Måske fremgår det ikke helt tydeligt på billedet, men det er en pære-knap, og den er han faktisk sluppet rigtig godt fra..
min mand har endnu ikke bestilt en, men det er måske blot et spørgsmål om tid? 😉

Opskriften har jeg forøvrigt lagt til download her.

Udgivet i 18/09/200925/02/2012 af Birthe P — 4 kommentarer

Sokker, T-shirt og nyfarvet garn

Jeg har farvet lidt Opus-garn igen.

Det er grønne og brunlige farver, og jeg kalder paletten for "Løvskov". Billedet er ikke helt naturtro, farverne er lidt mere dybt grønne i virkeligheden, synes jeg. Og klarere.

Jeg har arbejdet på lidt af hvert her på det sidste. Jeg spinder det tynde lace-garn til Flyv Med Drage-sjalet (og strikker samtidig), og jeg er så vidt at jeg, når jeg har tvundet og vasket, har lavet halvdelen af garnet. Det er noget der tager lang tid, men jeg synes det er en herlig udfordring at spinde så fint og tyndt. At strikke sjalet er også udfordrende, synes jeg! Jeg er ikke vant til lace-mønstre, og synes det er svært at se hvis man kommer til at lave en fejl. Og det hænder jo..

T-shirten får også lidt opmærksomhed. Jeg har nu strikket tre 4T-moduler og strikket dem sammen. Når det fjerde 4T modul er strikket har jeg det meste af et for- eller bagstykke.
Jeg er meget spændt på hvordan det færdig resultat bliver. Foreløbig er jeg dog helt tilfreds med hvordan det ser ud. Jeg synes farverne (Bærmispel-farver) er helt pragtfulde!

For at folk ikke skal tro at jeg er blevet et dydsmønster må jeg hellere krybe sammen og tilstå at jeg er begyndt på noget nyt.. Kun et lille projekt dog (og jeg mangler altså sokker!)..
Mønsteret har jeg hittet som gratis-download på Ravelry, og sokkerne hedder Circle Socks. Fedt mønster, der lige var perfekt til mit nyindkøbte Wollmeise-garn. Jeg var nemlig heldig og fangede en opdatering på Wollmeise's netbutik, og dette er hvad jeg panik-købte:
2 ens lykkeposer med hver 5 forskellige farver. Det er strømpegarn, 80% merino/20% nylon, og hvert bundt vejer hele 150 gram.
Jeg var på forhånd meget nysgerrig efter at se WM-garnet med egne øjne, siden der nu er så heftig en efterspørgsel på det. Det bliver jo revet væk med lynets hast, og max. en time efter at Wollmeise har opdateret butikken er alt udsolgt..
Min foreløbige vurdering af garnet er lidt blandet: Farvningen er helt i top. Pragtfulde farver, dybe og intense. Topkarakter for det! Strømpegarnet her synes jeg dog har en meget død og kedelig struktur. Det virker næsten som bomuld: uelastisk og ret fast. Det er lidt synd, synes jeg, men det er sikkert fint nok til sokker.
Jeg er dog stadig nysgerrig, og håber at kunne hapse et par prøver af Wollmeises lace-garn og hendes 100% merino. Måske det er en bedre kvalitet? Det håber jeg, alt andet ville være synd for det pragtfulde stykke farvearbejde hun leverer! I hvert fald er jeg sikker på at mine WM-cirkelsokker kommer til at lyse godt op på mørke vinterdage. Pang!!

Udgivet i 13/09/200925/02/2012 af Birthe P — 9 kommentarer

Japansk Indigo

En af mine søde veninder, Charlotte, forærede mig i foråret en masse kimplanter af Japansk Indigo, sammen med en beskrivelse af en rigtig nem måde at blå-farve på. Se, det var jo rigtig interessant, og sommeren igennem har jeg gået og ventet på at mine små japanere ude i urtebedet skulle vokse sig store og fyldt med indigo-pigment!

Sommeren har været god, og planterne vokesede fint efter en lidt langsom start. Og i dag var så dagen hvor der skulle høstes og farves.

Jeg klippede bladstænglerne af på alle planterne på nær de to, der er i blomt. Dem vil forsøge at gemme frø af, hvis de da når at lave nogen inden det bliver for koldt.. Jeg har ikke vejet min høst, men kurven var godt fuld og jeg gætter på at der var et sted mellem ½ og 1 kilo.
Jeg ribbede bladene af og skyllede dem i koldt vand. Dernæst proppede jeg dem i blenderen (der var til flere omgange) sammen med koldt vand, og tryllede dem om til mos.

Nemt og effektivt! I mangel af en blender kan man angiveligt godt nøjes med at finhakke bladene. Blender-bladmosen skulle så stå og trække i ½ time, tilsat lidt eddikesyre. Det lignede og lugtede ligesom spinat – meget grønt..

Derefter skulle det sies. Jeg siede igennem et stykke silkechiffon, som alligevel skulle farves. Det var jo lidt smart! De mosede blade fik et nyt hold koldt vand at stå i (men jeg glemte eddikesyren denne gang), igen i en halv time. Derpå sining igen, og så var farvebadet faktisk klar til brug!

Jeg puttede diverse i: 100 gram hvid morbærsilkegarn. 100 gram gulligt plantefarvet uldgarn. 50 gram beigeagtigt plantefarvet uldgarn. 50 gram håndspundet uld/ramie-garn. Og til sidst de 3 meter silkechiffon. Ingen forbejdsning.
Så skulle det stå i en time. Ikke varmes op eller noget, blot stå. Jeg burde nok have bevæget det lidt engang imellem, for resultatet er en ikke helt jævn farvning – det må jeg huske til næste år! Efter 1 time så garnet og silkestoffet sådan her ud:

Jeg gav det lige et kvarter ekstra fordi det så ujævnt ud, men så var tålmodigheden også slut og jeg hev garn og stof ud af badet. Ingen skylning før om 2 dage, står der i vejledningen, så jeg hængte det bare til tørre:

Fra venstre: Det gullige uldgarn, silkestoffet, morbærsilkegarnet, det beigeagtige uldgarn og til sidst det håndspundne uld/ramie-garn.
Konklusionen må være at metoden er rigtig fin til uld og især til silke, der bliver nærmest turkis-farvet. Ramie-fibrene har slet ikke taget farve, men ulden er blevet den smukkeste lyseblå farve. Alt i alt en rigtig succes!

Udgivet i 12/09/200925/02/2012 af Birthe P — Skriv en kommentar

Tid til Strik-In igen!

Uha, det var længe siden sidst. Men endelig blev det i dag tid til denne sæsons første Strik-In. Der var som sædvanligt fuld hus, 15 glade og søde strikkevenner! For en gangs skyld huskede jeg at tage lidt billeder i løbet af dagen, men allerede længe før det væltede ind med de strikkende og snakkende damer måtte kameraet i brug. Posten kom nemlig og afleverede dette her:

10 fantastiske bundter håndfarvet Wollmeise-garn! Jeg var så heldig at fange en update på Wollmeises hjemmeside i sidste uge og købte 2 "lykkeposer" med strømpegarn. Smukke, intense farver. Jeg føler mig meget heldig, og trænger tilfældigvis til friske, nye sokker i varme farver.. 🙂

Men tilbage til Strik-In. Det var mest "gamle kendinge" der var her i dag, men der var dog også et nyt friskt pust ovre østfra, i form af Susan, der her ses sammen med Jette.

Her har vi Dorthe, der har gang i noget shopping. Hun var ved at udvikle et tæt emotionelt bånd til noget shetlands-tweed som jeg har på udsalg, så hun *måtte* bare have det med sig hjem..

– Og herunder har vi Heidi, der også fik noget med sig hjem:

– Nemlig det røde kunde-halstørklæde, som hun blev den heldige vinder af i lodtrækningen for et par måneder siden. En glad vinder, der da også allerede har lagt billet ind på det næste kunde-halstørklæde. Det bliver blåt, og her er det Ida, der strikker lidt på det:

– Det skal blive interessant at se om det igen bliver Heidi der løber af med gevinsten. Det plejer jo ligesom at være tilfældet (der kan jo nævnes i flæng: en garnpakke til havnestrik, det blå slumretæppe..) men lad os se, der er mange om lodderne allerede!
Men dette fremtidige grønne tæppe vinder hun i hvert fald ikke:

Det står hun nemlig selv for.. Der mangler stadig mange grønne firkanter med (en eller anden form for) tværgående stribemønstre, så hvis man har lyst kan man sagtens nå at være med i konkurrencen. Firkanterne skal være enten 15 x 15 eller 15 x 30 cm, og uldne, grønne og tværstribede.

Der var andre spændende projekter på bordet i dag. Ida viste os sit næsten færdige Fugle-sjal. Himmel, hvor bliver det smukt!

Mønsteret i fuglesjalet er tegnet af den amerikanske tekstilkunstner Sarah Swett (vist i bogen "Knitting in America"), og sælges nu i kitform af Cristel Seyfarth. Jeg er personligt lidt i tvivl om det med rettighederne til designet, men under alle omstændigheder er det fantastisk smukt!

Og her er Bentes Gnom. En af 40 styks gnomer i forskellige farver, som hun strikker som del af et projekt som strikkeforeningen "Seriøst Strik For Sjov" har sat i gang. Den er rigtig sød..

Nu kalder sofaen på mig, kan jeg høre! Måske får jeg lov til at se Barnaby i "Midsomer Murders" i aften (yay!) og så bliver det jo nok ikke lige lace-strikkeprojektet der skal akkompagnere TV-kiggeriet, men noget lidt mindre koncentrationskrævende..

Udgivet i 04/09/200925/02/2012 af Birthe P — 1 kommentar

At spinde lace-garn, og lidt af hvert..

Ovre på Ravelry fandt jeg for nylig en lille gruppe af danske spindere. De var i færd med at starte en Spin-and-Knit-along på benene, og det syntes jeg jo lød interessant. Så jeg hoppede med. 🙂
Vi skal spinde regnbuekæmmet merino til et sjal ved navn Go Fly a Kite, og jeg er naturligvis allerede godt i gang.

Her ses den allerførste start. Jeg spinder så tyndt jeg kan på Kromski Polonaise'n, og det er en sand fornøjelse, men også lidt af en udfordring. At spinde lace har allerede lært mig et par ting: at det er vigtigt at huske sine læsebriller (normalt plejer jeg ikke at have brug for den ekstra styrke når jeg spinder, men til dette projekt er det klart en fordel!) og at det er smart at have bremsesystem på sin spoleholder når der skal tvindes..

Den første lille portion garn er klar! Der er 17 gram 2 trådet merino-lacegarn, og jeg har målt løbelængden til 10000 m/kg, altså et 20/2-garn. Jeg er pænt tilfreds, men det er lige før det er en anelse for fint, for egentlig havde jeg satset på et 16/2-garn (8000 m/kg).
Anyways, lad os se om jeg kan holde løbelængden konstant med resten af garnet. Nu er jeg i hvert fald klar til at begynde strikningen, og jeg glæder mig!

Det går også deruda' med T-shirt'en. Jeg spinder og strikker på skift, og er i gang med det 3. T-modul. Opskrifts-skrivningen foregår også løbende, og det har været lidt af en udfordring at få de relativt store moduler til at passe sammen på en pæn måde. Men jeg tror det er lykkedes, i hvert fald på papiret..

I aftes havde jeg rent faktisk Tids-sweateren fremme i lyset og helt ude af plastikposen! Der mangler mindre end halvanden ærme. Det er over et halvt år siden jeg har strikket på den, og jeg fandt ud af at det nok var fordi jeg ikke havde nogen strømpepinde i passende tykkelse lige handy.. Jeg har strikket øverste del af ærmet med "magic-loop" systemet, men jeg synes godt nok det er irriterende at strikke med den metode. Jeg sværger helt klart til den traditionelle ærmerundpind og siden strømpepinde til ærmestrikning. Kald mig bare gammeldags.. (note til mig selv: husk at tage et sæt strømpepinde nr. 4 med hjem..)

Forresten, se lige hvad posten havde til mig i går:

2 fantastisk smukke håndtene fra Spinsanity. Flotte udskæringer. Tenene er relativt store (6 – 7 cm i diameter), men lette og de spinder jævnt og længe. De blev desværre lidt (meget!) dyrere end oprindeligt, for Toldvæsenet havde været der, og så koster det jo kassen.. Det er risikoen ved at købe fra ikke-EU. Det tager vi så med.

Nu en lille kop mokka og så vil jeg prøve om jeg kan hitte ud af at strikke efter et lace-chart.. Spændende!

Udgivet i 24/08/200925/02/2012 af Birthe P — 1 kommentar

Spindetræf i Ry

I går, en dejlig solbeskinnet søndag, havde Spindeforeningen trommet sammen til spindetræf i Ry. Vi var ni der mødte op med rok, uld og godt humør, og vi dannede hurtigt en hyggelig spindecirkel under RYST-festivalens teltdug.

Udstillingsbordet blev hurtigt fyldt, og der ligefrem bugnede af
lækre, smukke håndspundne garner og fantastiske sjaler, bluser og andre
sager lavet af alt det håndspundne. Inges smukke garner blev vældig
populære hos en busfuld sjællandske turister, der lidt tilfældigvis kom
forbi.. Og det forstår man jo fuldstændigt!

Pia viser her hvordan man på en smart måde kan få tvundet en lille rest der sidder tilbage på spolen. Andean Plying (eller Andes-tvinding) viste sig som en lidt drilagtig teknik at lære, og også lidt farlig for blodomløbet i langefingeren hvis man bruger for meget garn og ikke kun en lille rest.. Meget nyttig ting at kunne, så tak for den lektion!
Andre tricks: Hanne demonstrerer hvordan man kæmmer langfibret uld.(ja, de redskaber er heller ikke uden risiko at anvende!)

– Lidt hårdt arbejde, men belønningen er lige på trapperne i form af den lækreste håndkæmmede "top". Det er bare creme de la creme når man taler om spindepræparationer!

Hanne vil spinde strømpegarn af sine kæmmede fibre. Et godt valg: de sokker vil blive stærke, varme og særdeles eftertragtede i familien..

– Ellers var dagen præget af hygge og spinding, god mad og interessante samtaler. Det er bare lykken at kunne tilbringe sådan en dejlig sensommer-søndag i "spindende" selskab, og få lov til at fordybe sig. 🙂