Samtidig med at cykelrytterne drøner afsted nede i Frankrig på den årlige Tour, vil spindere verden over "spinne" med på rokke og håndtene! Tour de Fleece foregår herfra: Tour de Fleece-gruppen på Ravelry.
TdF2011 for spindere er en udfordring, lige som for cykelrytterne. Vi bestemmer bare selv hvori udfordringen skal ligge.. Det kan være at lære sig en ny spindeteknik, spinde en hel ham, spinde til et særligt projekt eller hvad man nu synes. For mig bliver udfordringen at få noget gjort færdigt! Jeg har spindeprojekter i rå mængder på både rokken og mange af håndtenene, som ville nyde godt af at få lidt opmærksomhed..
Så disse projekter vil jeg først og fremmest koncentrere mig om:
8 nuancer i falklandsuld. Jeg er faktisk ret langt med dette projekt, mangler kun at spinde ottende farve samt tvinde et par bundter. Så her øjner jeg en hurtig "etapesejr".. 🙂
Så er der dette her:
En posefuld sjat-indfarvet angorauld fra vores søde Blackie (RIP, snøft..) som jeg vil forvandle til en fin tråd på Ribe-rokken. Tråden skal så tvindes med tre andre tråde, i en kabeltvinding, har jeg tænkt. Disse 3 tråde er også under udarbejdelse..
Og der er også dette her:
Merino/silke-top på min Jenkins Lark. Har spundet omkring 40 gram ud af 100.
– Og der er mere.. Angora på en af de russiske tene, noget andet angora på Cascade Tiger-tenen samt bambus på Them-tenen. Der er nok at gå i krig med på Touren, der jo starter i overmorgen. Og strikketøjet, glem ikke strikketøjet!
– Men nu skal jeg først ud på cykeltur. For real 🙂
Dansk producerede håndtene.
Det er virkelig håndtene i luksusklassen, jeg her har fået fingrene i!! De har været et par år undervejs, men jeg må sige at resultatet bestemt er ventetiden værd. Trædrejer Niels Knygberg fra Them har lavet et fantastisk stykke arbejde i de 11 flotte håndtene han overdrog til mig i søndags ved Møllemarkedet.
Ved første øjekast tænkte jeg bare: "Wau, de er virkelig smukke!!" Så tænkte jeg videre, at de skulle testspindes med det samme! Som tænkt, så gjort (- i hvert fald de fleste af dem blev testkørt), og de bestod med glans. Gode spindeværktøjer med fin balance, lang spindetid, god krog, passende størrelse på den lille "rille" til at forankre garnet i på tenvægtens kant, gode lange skafter i en tykkelse der gør dem nemme at snurre. Dejlige at se på, behagelige at have i hænderne. I det hele taget et fremragende stykke spindegrej!
– Så nu bor de hos mig i butikken, indtil de finder nye hjem. På GarnGalleriets hjemmeside kan man se store fotos af hver enkelt ten (alle er forskellige), med oplysninger om tenens vægt og diameteren på tenvægten. Og priser. Men her kommer lige en lille oversigt. Først de største af tenene, Maxi, med vægt over 35 gram:
Maxi-tenene vil være gode til tykkere garn, eller til at tvinde på. Også gode begynder-tene.
Så er der Medium-tenene, der vejer mellem 25 og 35 gram:
Det er gode tene til all-round spinding, kan bruges til tyndt og lidt tykkere garn, og også til tvinding. Og begyndere..
Mini-tenene, som ses herunder, vejer under 25 gram og er bedst til de finere garntykkelser. Lace.
– Jeg fik at vide af trædrejeren hvilke træsorter de forskellige er lavet af, men kan faktisk kun huske navnet på den helt mørke træsort: Wenge. Jeg undersøgere resten nærmere!
Som sagt var det til det årlige Møllemarked at jeg fik håndtenene overdraget. Jeg var på markedet som spinde- og farverkone, og til alt held holdt det tørvejr, trods truende skyer på himlen dagen lang. Blev ubehageligt rød i nakken, så solen var skrap, trods skyer på himlen.. Jeg havde hyggeligt selskab af Miira, der som jeg er bidt af en gal uldtot. Hun sad og spandt på sin dejlige rok hele dagen, til stor interesse for de besøgende. Jeg spandt jo naturligvis på håndten, men det var mest arbejdet ved rokken som folk interesserede sig for og spurgte til.
Miira spandt først en alpaca/silkeblanding, som hun selv kartede, og tvandt det med en spolefuld uldtråd hun havde lavet hjemmefra. Derefter spandt hun silkekokoner. Lækre sager! Jeg spandt af nogle ret grov-kartede bats af spelsau-uld plus rester af diverse, blandt andet pladegarn, garn-klip og forskelligt farvede uldtotter. Det er det lyse tweed-agtige garn der kan ses på nogle af Them-tenene ovenfor.
Og så blev der jo også farvet en grydefuld over bålet.
Cochenille-pulver blev kogt op, og i gryden røg først 100 gram alun/vinsten-bejdset uldgarn. Det blev super-kraftigt rødt. Rødt-rødt. Vildt flot! I rest-farvebadet puttede jeg 100 gram ubejdset og 100 gram rabarberblad-bejdset uldgarn. Det blev meget lysere, henholdsvis rimelig klar lyserød og en mere dæmpet gammelrosa. Billeder af garnet kommer senere..
Jeg vil lige nævne at det går fint-fint med alle mine strikkeprojekter. Og også med mit KF-patchwork-projekt, som jeg har fundet frem igen efter en længere pause. Mit syn er jo ikke lige så skarpt som førhen, så nu hvor der er godt med dagslys, også om aftenen, er det tiden at sidde og håndsy nogle af de mange lapper.. Og hvor er det et hyggeligt og afstressende arbejde! 🙂
Noget nyt – igen!!
Uforbederlig, det er hvad jeg er. Til mit forsvar vil jeg fremføre at jeg, samtidig med at jeg kaster mig hovedkuls ud i et nyt spændende projekt, også strikker/hækler videre på de "gamle"..
Jeg vil ikke fortælle særlig meget om mit nye strikkeeventyr endnu, bortset fra at det er noget med modul-strik. Og her er da også et lille foto af den spæde start:
– Det eneste jeg vil sige er at denne her sag måske skal med i en udgivelse som jeg arbejder på. Mere om det senere, når der er noget mere "kød på".
Her på søndag afholdes det årlige Historiske Møllemarked i vores lille by. Jeg stiller op på møllepladsen som sædvanligt med rok, håndten, uld, plantefarvet garn og hvad dertil hører. Jeg tænker at jeg vil farve en grydefuld garn med rejnfan, og ellers vil jeg stå og spinde og snakke hyggeligt med gæsterne. Og så håber jeg Hanne kommer og holder mig med selskab i boden med sin rok.. Og at det bliver hæderligt vejr.
Det strikker jeg også på for tiden..
"Dydsmønster" af Bente Geil:
Det er ikke så tit jeg bliver fristet til at strikke andre designeres modeller, for det er jo i den grad sjovt at lave dem selv helt fra bunden af! Men Bente Geil har bare en måde at tænke strikdesign på som er så helt forskellig fra min at det pirrer min nysgerrighed, og hendes modeller er altid spændende og lidt anderledes. Derfor frister det meget.. Det nye Tweed-garn fortjener jo også at blive præsenteret ordentligt i butikken, derfor satte jeg for et stykke tid siden i gang med Dydsmønsteret.
Så langt er jeg nået:
Færdig med bærestykket og ærmerne er "sat fra". Herfra går det nedover i ukompliceret stil, og så mangler der jo lige pludselig blot ærmerne. Nå ja, det kan tage lang tid endnu, men jeg arbejder på sagen herhjemme i sofaen, når der er tid og lejlighed til den slags sysler!
Snoningerne der pryder denne søde cardigan er lidt specielle. Det er "falske" snoninger, og de strikkes uden hjælpepind, ved at man trækker forlængede masker over så der dannes et kryds. De ligner næsten almindelige snoninger, men er lidt fladere i strukturen.
Derudover har jeg jo et hav af påbegyndte, halvfærdige og nogle nærmest glemte strikkeprojeketer rundt i skabe, skuffer, kurve, poser og tasker. Mon jeg nogensinde formår at arbejde mig så meget igennem bunken at jeg får et overblivk over det?? Og er det i øvrigt noget at stræbe efter?..
Nyt fair-isle projekt.
"Det er bare en strikkeprøve." – Sådan begynder det tit, også med dette nye, fantastisk spændende projekt!
Og det *er* jo egentlig bare en prøve, for det er rent faktisk i noget helt andet garn (mit mirabellebladefarvede garn i 25 nuancer) at tunikaen/kjolen/sweateren skal strikkes. Nu er strikkeprøven bare efterhånden blevet så stor at den jo lige så godt kan udvides til et egentligt strikketøj.. For farverne er smukke, og mønstrene dejligt traditionelle:
Der arbejdes naturligvis rundt, men oppefra og ned, så det er halskanten der ses nederst i billedet, og så kan man også se en af de fire raglan"søm".
Og samtidig med at der strikkes, regner jeg ud, tegner pæne diagrammer og skriver ned så der på et tidspunkt kan komme en opskrift ud af det.
– Vil det mon være tåbeligt at starte på den i det mirabelle-farvede garn allerede nu.. :0)
25 farver af 1 farvebad.
Sådan lyder overskriften på Spindeforeningens online-workshop her i maj.
Kort fortalt handeler det om hvordan man ved hjælp af forskellige forbejdser og efterbehandlinger og lidt systematik og ordenssans..) kan opnå en smuk afstemt række nuancer ud fra ét og samme farvebad.
Det er et ret arbejds- og tidskrævende projekt, der begynder med at man forbejdser sit garn. Her skal man ende op med 5 portioner: en ubejdset, en alun-, en kobber, en jern- og en rabarberbladebejdset. Jeg bejsede noget mere end jeg egentlig skulle bruge til projektet, for så er det jo rimelig enkelt af gentage en anden gang med et andet farveemne.
Efter bejdsning klargjorde jeg 25 små bundter garn på hver 12 – 14 gram. 5 af hver bejdsegruppe.
– Og så gik jeg ud og høstede friske, nyudsprungne mirabelle-blade.
Jeg har en 20-liters farvegryde, og jeg plukkede så mange blade at skulle proppes ned i gryden. Jeg kogte dem i ca. 2 timer og lod suppedasen køle ned til dagen efter. Så siede jeg bladene fra, lagde de 25 våde garnbundter ned i farvebadet og simrede det hele i en times tid. Derefter langsom nedkøling igen, til dagen efter.
Efterbehandlingen kunne jeg godt have foretaget med det samme efter farvning, men af tidsmæssige årsager valgte jeg at tage alt garn op, skylle det og hænge det til tørre indtil der var mere luft i kalenderen.
Så sorterede jeg garnbundterne (som jeg heldigvis havde mærket så jeg vidste hvad de var bejdset med..). 5 bunker med 5 garnbundter i hver, en fra hver bejdsegruppe. Den ene bunke skulle ikke efterbehandles, den var færdig og kunne allerede beundres.. De øvrige 4 bunker skulle have efterbehandling med hhv. eddikesyre, salmiakspiritus, kobbersulfat og jernvirtiol.
Og her ses så resultaterne. Først de bundter der ikke modtog efterbehandling:
Så dem fra syrebadet:
Og herunder basisk efterbehandling (salmiakspiritus):
Kobbersulfat:
Og til sidst jernvitriolbehandling:
Som det fremgår ligger nuancerne tæt på hinanden, enkelte er endda så tætte at man nærmest ikke kan skelne.. Men alt i alt er resultatet blevet en række med fint afstemte grønne/brunlige/oliven/gyldne farver, og alt det fra en posefuld mirabelleblade og lidt kemi!!
Jeg skal helt klart gentage dette eksperiment senere på sæsonen med andre farveemner. Jeg drømmer især om at afprøve den violet-farvende Rødlig Okkerporesvamp på denne måde, når den manifesterer sig til efteråret.
Her til sidst et billede med hele molevitten:
Jeg synes det er blevet rigtig fint! Og tænker på måske at strikke mig en ny "Petrine"-tunika af det..
En Stegosaurus er født.
Efter at jeg for et par måneder siden strikkede Julia Zahles "Nessie" blev jeg inspireret til at lave et halstørklæde/sjal i en lignende form, men alligevel noget anderledes. Det resulterede i denne "Stegosaurus", der jo hedder sådan fordi stego'er var udstyret med takker hele vejen ned over ryggen og halen.
Stegosaurus's "krop" har jeg strikket i grå BabySilk fra Du Store Alpakka. Det er retstrikning med forkortede rækker. Eller rettere forlængede rækker. Takkerne er neverkont-teknik og her har jeg anvendt det lækre Noro Silk Garden Sock.
En opskrift er undervejs..
Mere håndspundet og en dejlig cardigan fra Geilsk.
Jeg har lavet endnu en lille portion håndspundet garn til butikken:
Det er et medium 2-trådet garn med en løbelængde på ca. 1900 m/kg. De to bundter vejer hhv. 59 og 55 gram, og ville passsende kunne strikkes på en pind 4 – 5 stykker.
Det er som sagt 2-trådet, og af 2 forskellige tråde: Den ene er regnbuekæmmet merino/alpaca i farven "Smaragd". Den anden tråd er ren merino, 5 forskellige grønne og brune farver spundet i lange sekvenser. Hvert bundt går således fra lys grøn til mørk brun i den ene tråd, men er jævnt meleret i den anden tråd.
Blødt og dejligt er det også.. Se her for priser, og mine andre håndspundne garner.
Forleden begyndte jeg på at strikke "Dydsmønster" fra Geilsk. Det er en supersød cardigan i det nye Geilske Tweed-garn.
Den strikkes oppefra og ned med falske snoninger. Det er en ny måde for mig at strikke snoninger på, men meget nem. Snoningerne bliver lidt fladere end de almindelige og man bruger ikke nogen hjælpepind. Jeg strikker Dydsmønsteret i en grå farve, og når den engang er færdig skal den hænge og "inspirere" i butikken.
Ingeniørens sweater
Så blev den endelig færdig!
Min mands nye sweater af håndspundet spelsau-lammeuld.
Ulden udvalgte jeg for næsten 2 år siden ude på Lystbækgård ved Ulfborg, hvor vi var et par stykker fra Spindeforeningen samlet for at spinde lidt og vise vores sager. Den valgte lamme-ham var tofarvet, og hjemme igen sorterede jeg den i to bunker: en hvid og en grålig/rød-brunlig. Efter vask og kartning spandt jeg ulden efter kartegarns-metoden (langt bagudrettet træk) og tvandt til et rustikt, ujævnt 2-trådet garn.
Jeg tænkte at de to naturfarver ville gøre sig godt i et relativt simpelt geometrisk mønster, og til sidst blev jeg enig med mig selv om at det skulle være tern i neverkont-teknik (eller "entrelac", som det hedder på udenlandsk) hen over bryst og ryg.
Selve modellen er helt klassisk: næsten lige op og ned, ribkanter og rund hals, lige tilsatte ærmer.
Alt det hvide er strikket nedefra og op, og det grå-brune strikket vinkelret på. De to strikkeretninger mødes i neverkontfeltet.
Ærmerne er strikket separat og syet på til sidst. Egentlig kunne jeg godt have valgt at strikke det hele ud i et og så nærmest "flette" ærmer/skuldre sammen med det hvide ved hjælp af neverkonten, men i praksis ville det blive noget stort og bøvlet arbejde at sidde med.
Ingeniøren er glad for sin nye sweater, og det varmer mit hjerte. Færdiggørelsen er måske ikke lige sket på den helt rette årstid, men hvad gør det – det bliver jo efterår og vinter igen engang 🙂
Spinderier til butikken
Jeg har netop lagt 2 ca. 50 grams bundter rigtig tykt merino-garn ud på GarnGalleriets hjemmeside.
Det er ikke helt nemt at lave meget tykt garn, især ikke ensartet tykt, så det er det ikke. Lidt varierende henover, men generelt af den fede slags. Passer til pind 9 – 10 stykker.
En lidt crazy farvekombination, med en stærk pink, 2 røde, en mørk blå og en gylden. Til salg 🙂
Jeg har på denne påskesøndag været i farve-køkkenet og lavet yderligere en portion fibre i den nye farveholdning "Efterår". Noget af det er bestilt, men der bliver også et par uldhjul til hylden i butikken. Lige nu ligger der lidt i farven "November", hvilket man jo kan holde øje med på min lagerliste.