Der har været en vis efterspørgsel efter uld i en efterårs-agtig palette. Længe. Og endelig fik jeg så tid og overskud til at komponere en farveholdning der virkelig er meget skov-i-oktober-agtig: grønne, brunlige, brændt orange, gyldne farver. Håber resultatet falder i god jord..
Jeg har farvet på uld (bluefaced leicester og falklandsuld) og på en blanding af merinould og bambus. Det er hjulet med de hvide striber – bambusfibrene tager nemlig ikke imod mine uld/silke-farver, og det giver en rigtig flot effekt.
Merino/bambus-fibrene er reserveret, men de øvrige er til salg i butikken.
Håndspundet i butikken
Jeg har besluttet at gøre lidt mere i det håndspundne (og håndfarvede) til butikken. Sådan noget som det her:
Dette er lige knap 300 gram 1-trådet uld/silke-garn i den tykkelse jeg har givet betegnelsen "Tyndt 1-trådet". Farveholdningen hedder "Sensommer".
Mere af den slags skal laves!! Jeg har besluttet mig for at lancere 6 kategorier, om jeg så må sige. Ud over Tyndt 1-trådet bliver det også muligt at købe/bestille Medium 1-trådet, Tykt 1-trådet, Tyndt 2-trådet, Medium 2-trådet og Tykt 2-trådet.
De 1-trådede kvaliteter vil jeg spinde af tops (kæmmede bånd) af enten 100% uld eller en blanding med mindst 50% uld. Der skal være uld i det 1-trådede fordi jeg synes at det i efterbehandlingen gerne må filte en lille bitte anelse – så holder garnet sig bedre og er nemmere at strikke med – trækker ikke skævt.
De 2-trådede garner vil jeg lave i alle fibertyper: uld, silke, alpaca o.s.v.
I går aftes farvede jeg en ovn-fuld fibre i en ny palette i efterårs-agtige farver. Det skal lige stå et par timer endnu og køle fuldstændigt af før jeg skyller det og hænger til tørre. Glæder mig til at vurdere om den nye farveholdning holder!
Tilbage i virkeligheden.
Der er gået næsten to uger siden FiberFesten, og jeg er omsider faldet ned igen. Faktisk brugte jeg Julia Zahles flotte hals-ting "Nessie" som fald-ned-strik. Jeg slog op til den få dage efter FiberFesten, hvor jeg havde set og beundret både Original-Nessie og et par stykker mere, og blev færdig i går. Resultatet, min "FiberFest-Nessie" elsker jeg helt vildt! Et spændende design, en nem opskrift og noget smukt håndspundet garn, så går det jo ikke helt galt. Og det var perfekt ned-stressning. Her den originale Nessie, som Jette holder frem (bemærk, Jette har selv en Nessie om halsen..)
Så nu er jeg klar til at skrive lidt om FiberFest 2011.
Det var Madam Munchs idé. Hun kom en dag hen til mig i butikken og foreslog at vi lavede en slags strikkedag ovre i Mølleskolens store lyse aula. Med strikke'café og boder. Vi blev hurtigt enige om at der skulle være nogen workshops, så folk kunne lære noget nyt samtidig med at de hyggede sig.. 🙂 Og så fik vi fat på Spindeforeningen som med-arrangør. FiberFesten var født.
Lørdag d. 19. marts stod vi således klar på Mølleskolen. Med 6 vidt forskellige workshops, 10 salgs- og udstillingsboder, en veludrustet Café Ganefryd og godt med bord- og stoleplads til strkkefolket, som vi håbede ville møde talstærkt op. Og det gjorde de! Fremmødet oversteg alle vore vildeste forventninger. Det strømmede ind med (især) kvinder lige fra morgenstunden, og de slog sig ned, strikede og snakkede og hyggede, lige indtil vil lukkede igen ved 17-tiden.
Det var mageløst! Her kommer et par indtryk fra dagen i foto-albumform..
Bodil byder velkommen. Allerede kl. 9 var der mange mennesker.. Men mange skulle jo også i gang med deres workshops. Herunder ses Cornelia Hamilton, der underviser i "Knuder i strik/strik med knuder på".
Og her er et kig ind til de hakkende:
Der blev arbejdet koncentreret for at lære at lave hakkede tekstiler som disse:
Ude i aulaen var der gang i FiberFesten. Caféen havde dagen lang (selvom det toppede omkring frokosttid) en lang kø..
Folk hyggede sig og sad og strikkede lystigt i caféen.
Et kig til nogen af boderne, der så fine og indbydende ud. Herunder syede tasker med genbrugs-broderier af Jette Nielsen:
Og så kigger vi ned på smukke plante- og svampefarvede garner af Karin Bech Hansen:
Herover Mie Poulsens skønne filtede ting og beklædningsgenstande.
Jo, der var meget at se på, og også nye ting at lære selv om man ikke lige var på workshop.
I den åbne strikkecafé var der forskellige demo'er, her er det Irene Birk fra "På Pinden", der demonstrerer möebiusopslagning. Et tilløbsstykke!
Workshops'ene kørte igen efter frokost, og her ser vi Joan Pedersens hold i neverkontstrikning:
Stor koncentration, men også tid til grin og snak, kan man se! Mestringen af den smukke neverkont-teknik er da også værd at bruge krudt på:
Der blev også spundet. På Karin Hørkildes workshop (herunder) lærte kursisterne at spinde på håndten, og dem der allerede kunne det fik f.eks. lært at navaho-tvinde på tenen.
Sådan en samling smukke håndtene kan da give alle garn-elskere lyst til at lave det selv! Her er det strikdesigneren Cornelia Hamilton, der modtager "sæt-i-gang-undervisning" af Pia Aaes fra Spindeforeningen.
.
Ud på eftermiddagen blev der lidt mere "luft" i aulaen, og selv jeg kunne finde tid til en hurtig kop kaffe og en lille snak omkring bordet med strikkevennerne..
God stemning, hygge og strik var fremherkende hele dagen.
Det var som sagt en fantastisk FiberFest, den lørdag for snart 2 uger siden. Vi gør det igen til næste år, Bodil og jeg, har vi bestemt. Så håber vi bare at det bliver mindst lige så hyggeligt som det her 🙂 Tusind tak til alle jer, der gjorde det til en dejlig dag.
– Og nu skal I lige se min version af den populære Nessie..
Okay så. Lige ét enkelt foto mere..
Besøg hos brikvæverne
De sidste par dage er min butik et par gange blevet invaderet af en flok særdelse entusiatiske brikvævere. Meget spændende, synes jeg (der selvfølgelig har prøvet kræfter med noget brikvævning for snart længe siden..), og især da brikvæverne begyndte at spørge efter det tyndeste kamgarn og silkegarn jeg havde blev det virkelig interessant, for det brikvævning jeg har lavet og læst om er altsammen udført med garn i pind 3- størrelsesordenen, altså garner med løbelængde omkring 4000 – 6000 m/kg. Og sådan noget er jo også nemmere at finde i butikkerne end det helt fine uldkamgarn 36/2, der løber 18000 m/kg.
Men brikvæverne fortalte mig at fundene fra jernalder, vikingetid og i det hele taget de rigtig gamle dage viser at båndene blev vævet med sådanne helt tynde kvaliteter. I uld, silke og hør. Tænk sig: håndspundet altsammen. På håndten! Det varmer en spindekones hjerte.. Og så plantefarvet, trendet (er det et ord??), trådet gennem en frygtelig masse helt tynde træbrikker (der også har taget evigheder at lave) og til sidst vævet i vidunderlige indviklede mønstre, fulde af mystisk symbolik..
Jeg blev inviteret til at besøge dem. De holdt nemlig workshop i nærheden, en halvårlig begivenhed hvor der virkelig blev nørdet igennem i flere dage. Sikke en herlig ting!
Det ville jeg ikke gå glip af, så jeg tog min cykel her i eftermiddag og kørte ned til Klostermølle og besøgte brikvævernes midlertidige værksted. Det er Søren og Irene der arrangerer workshoppen, og jeg fik at vide at det ikke er et egentligt kursus med undervisning, men mere en slags træf hvor man inspirerer hinanden og lærer af hinanden. Ikke for begyndere, der aldrig har flyttet brikker før!..
Og disse vævere forstod virkelig at flytte brikker! Jeg fik lov til at tage et par fotos til bloggen, og se bare her hvad der væves af smukke sager. Rekonstruktioner af de gamle mønstre, navngivet efter de steder de er fundet. Her et Birka-mønster:
Dette bånd er ca. 3 cm bredt, og væveren har sat op til ca. 4 meter, fik jeg at vide.
Arbejdet foregår ikke frit hængende i luften, sådan som jeg har lært det i sin tid, men man arbejder på en slags væv, bestående af et langt brædt med en trendpind bagtil og en forhøjning fortil, så der er "luft" under trenden og brikkerne nemt kan drejes. Enkelt og praktisk!
Her er et bånd med heste:
Dette mønster hedder ikke noget, fik jeg at vide, blot "Hestebånd". Det væves i hørgarn.
Dette bånd herunder kan jeg altså ikke huske navnet på, men umanerligt smukt er det, vævet i fin sysilke:
Det er nok omkring 2½ cm bredt.
Til sidst vil jeg vise det bånd som jeg umiddelbart syntes var det allersmukkeste af dem alle. Det hedder Snartemo og er vistnok fra et norsk fund (men læs mere om det og mere til på Irenes side )
Spinding og farvning.
Fiberfesten er nu lige om hjørnet. Om 14 dage går det løs med workshops, udstillinger, strikkecafé og forhåbentlig en masse glade gæster! Stress-symptomerne har meldt deres ankomst, og for at styre nerverne lidt må der jo noget spinderi til! Det er bare guld: man kan ikke være stresset og så spinde samtidig 🙂
Så her er lidt diverse:
Noget sjat-farvet angora, som jeg tilfældigvis gravede frem fra en kasse under jagt på noget andet. Det måtte jeg bare have på rokken! Smukke gylden-røde-brune-grønlige nuancer på den naturligt grå angorauld. Hvad det skal bruges til ved jeg ikke endnu, men der er lidt over 100 gram af den farvede portion, så der er da nok til.. et-eller-andet.
Min dejlige tyrkiske Jenkins Lark spinder noget forårsgrønt merino/silke:
Fibrene har jeg scoret i en bytte-runde som vil lavede i Spindeforeningen sidste år, og det er Annie der har lavet de smukke grønne farver. Der er også her ca. 100 gram. På tenen, som den ser ud på fotoet, sidder ca. 12 gram. Jeg vil forsøge om den kan klare 25 gram..
Og så har jeg også lidt gang i denne her spindepind:
Det er min nye Aaes Russiske i wengé-træ, som jeg købte til generalforsamlingen i Spindeforeningen i søndags. På sådan en russer-pind spinder man jo med kartegarnsmetode, altså det lange bagudrettede træk "long draw", og det er jo lige metoden til de helt korte fibre som dette yak-uld. Hu-hej, som det går forbavsende nemt at spinde de ultrakorte yakfibre på Russeren! I løbet af ganske kort tid havde jeg næsten fyldt tenen (billedet viser kun begyndelsen) med den lækreste bløde yak-tråd. Denne tråd har jeg tænkt skulle være en af 4 helt forskellige tråde i et kabeltvundet garn. Dette er 2. tråd i firkløveret. Første tråd er spundet (på min Jenkins Delight), det er en corridale/alpaca-tråd i brunlige nuancer. Hvad der skal være de to sidste tråde er endnu ikke besluttet. Måske en tråd shetlandsuld og en tråd silke?
Jeg har også farvet lidt. Der gik en bestilling ind på 600 g uld-fibre i farveholdningen "Fjord", så jeg farvede 1 kilo plus en portion silkehankies. Sidstnævnte ses her:
De er nu på hylden i butikken, og det kommer de 200 gram falklandsuld og 200 gram merino/bambus-fibre, der ikke er forudebestilt, også når det er helt tørt.
Generalforsamling og danske Aaes håndtene
I går afholdt Spindeforeningen sin årlige generalforsamling ovre på Fyn. En helt igennem hyggelig og herlig dag, hvor vi var samlet ca. 40 spindere – det er omkring en tredjedel af foreningens medlemmer – til møde, hyggesnak og spind og et par små-workshops.
Der var rokke og fibre og lækre håndspundne trøjer og sjaler overalt!! Vi fyldte godt op i lokalet, hvilket førte til overvejelser om at finde et større sted til næste års GF – der skulle gerne være plads til alle de medlemmer der har lyst til at deltage!
Vores meget afholdte formand Karin (herunder) havde heldigvis lyst til at fortsætte som formand. Hun er bare den bedste: klog, kærlig, dedikeret, struktureret og ikke mindst en kilde til inspiration for alle os spindere!!
Fordi hun er alt det (og mere til) fik hun en fin buket merino-blomster.. Fin, ikke?
Nyt medlem i bestyrelsen blev Ute, og ellers er det Pia, Connie og undertegnede. Vi skal nok arbejde for at Spindeforeningen vedbliver med at være verdens bedste forening!
Aaes Håndtene
Det er helt nyt i Danmark, at en drejer giver sig til at producer fine og funktionelle håndtene. I udlandet, især USA, er det jo udbredt, men herhjemme har det indtil nu ikke været muligt at opdrive ordentligt grej..
Det er Aaes tene, og hr. Aaes drejer både top-whorl tene, russiske tene (spindepinde) og tyrkiske tene, som det måske ses af billedet. Fine træsorter, forrygende lækkert forarbejdet. Pia Aaes havde dem med til Generalforsamlingen som en slags introduktionstilbud, men i fremtiden bliver forhandleren Karin (KH Tekstildesign).
Jeg købte naturligvis et par Aaes'er til samlingen: en russisk ten i em smuk mørk træsort der hedder wengé, og en stor tyrkisk ten i birk og taks. Begge spinder superfint, og det bliver helt sikkert ikke mine to eneste Aaes'er!
Det er den tyrkiske Aaes øverst til venstre i billedet og den mørke russiske nederst med det grønne uld på. Silkekokon'erne i midten er fra Karins workshop om spinding af sådanne (det er sjovt!!), og til det brugte jeg min gode gamle glas-håndten. Den har spundet rigtig meget silke efterhånden, og er en af mine favorit-tene.
– Det var et par indtryk fra generalforsamlingen 2011. Lur mig om der ikke også kommer en beretning med (bedre) fotos på Spindeforeningens Blog her i den nærmeste fremtid..
Mere “Garn i fibersvøb”..
I denne prøve har jeg svøbt skiftevis totter/lokker af en dejlig grå uld og noget "Tequila Sunrise"-farvet kæmmet uld omkring noget sort SuperSoft-garn.
Jeg kan ikke huske hvad det præcist er for noget gråt uld, men det er vistnok noget af det jeg havde med hjem fra Sverige da vi var på ferie derovre for snart 3 år siden. Svensk uld af ukendt race, men meget blødt, lækkert og glansfyldt! Øvelsen i dette garn gik ud på at spinde totterne omkring kernetråden uden helt at ødelægge lokkernes struktur. Om det helt lykkedes for mig er jeg usikker på, men det vil måske vise sig når jeg får garnet af spolen.
Det var vanskeligt at spinde de tykke lokker uden hele tiden at skulle hjælpe garnet både igennem piben og over krogene, hvor det ustandseligt satte sig fast. Min Ribe-rok har heller ikke specielt stor pibe og rummelige kroge, så sådan et effektgarn vil nok være nemmere at spinde på en rok der er udstyret med jumbo-flyer.
Dette garn skal selvfølgelig med til Generalforsamling i Spindeforeningen på søndag, hvor jeg forsøge at viderebringe core-spinningens hemmeligheder til resten af flokken!
Corespinning
Til Spindeforeningens Generalforsamling, der løber af stabelen her om 14 dage, er det faldet i min og formand Karins lod at underholde vores dygtige, kreative og søde medlemmer med en lille workshop omhandlende effektgarner.
Vi tager en slags hver (for der er et veritabelt *hav* af forskellige slags, og det ville bare blive for meget på een GF..), laver skriftligt materiale, fortæller og viser, samt uddeler en lille materialepakke til at lave prøver af. Jeg har valgt at demonstrere en teknik der kaldes "corespinning", hvilket nok bedst kan oversættes med "Tråd i Fibersvøb"..
Man har groft sagt en indertråd, som man spinder fibre meget løst og luftigt omkring, så det resulterende garn bliver let og loddent, men alligevel stabilt (p.g.a. kernetråden) selvom det ser skrøbeligt ud. Man kan også vælge at svøbe fastere omkring kernetråden, og så bliver det knap så loddent.
Billedet viser en prøve, hvor jeg har svøbt forskellige farvede fibre omkring en helt tynd uld-kamgarn. Kamgarnet er nogen steder synligt, andre steder dækket – det kan man gøre som man vil. Man kan bruge garnet som det er (selvom det er ubalanceret og nok vil have godt af et dampbad..) eller man kan tvinde det med hvad-som-helst: tynd tråd i kontrastfarve, garn med indspundne perler (det er rigtig flot!) eller med et andet core-spundet garn for dobbelt-fluff-effekt. Mulighederne er uendelige..
Sejl op til månen..
"Sail to the Moon" hedder min netop færdige sweater. Den er opkaldt efter en dejlig, stille sang fra mit yndlings-band, Radiohead, lidt fordi de ottekantede moduler i den valgte farveholdning godt kan minde om måner eller andre himmellegemer.
Jeg er yderst tilfreds med Sail to the Moon! Den er blevet nogenlunde som jeg forestillede mig da jeg slog op til de første moduler tilbage i april 2010, selvom dengang havde jeg ikke alle de blå blomstermotiver i tankerne. Hullerne mellem modulerne viste sig dog at blive for store til at blive ignoreret, så løsningen blev hæklede motiver i mange blå Supersoft-farver.
Modulerne er strikket af Noro Silk Garden Sock. Farven (nr. s269) er desværre udgået, men der er naturligvis mange andre pragtfulde farveholdninger at vælge imellem. Den kan også strikkes i Noro Flower Bed, hvilke udvider farvemulighederne rigtig meget!
Garnforbruget blev 4 nøgler á 100 gram – plus måske 25 meter af et femte nøgle.. Jeg løb tør for garn da jeg var halvfærdig med kanterne og havde så heldigvis hamstret rigeligt af måne-farven.. 🙂
De hæklede blomster tog max. 50 gram tilsammen af forskellige blå rester. Jeg brugte som sagt SuperSoft, men andre garner i samme tykkelse vil også kunne anvendes.
Den udførlige opskrift er klar til salg i butikken. Den kan købes uden garn, til en pris af 75 kroner, men køber man garnet til den samtidig kan den fås for kr. 25,-
I sail to the moon
I spoke too soon
And how much did it cost
I was dropped from
The moonbeam
And sailed on shooting stars
Maybe you'll
Be president
But know right from wrong
Or in the flood
You'll build an Ark
And sail us to the moon
Sail us to the moon
Snart færdig!
Det drejer sig om ganske få dage, så er min modulære sweater "Sail to the Moon" klar til brug! Jeg glæder mig meget til at vise den frem både her på bloggen og i butikken, når nu de sidste blå blomster er hæklet, enderne er hæftet og den er vasket og tør igen! Indtil da vil jeg lige vise en af de blå blomster, som er strøet ud over hele sweateren:
Der er stadig en hel del huller tilbage at hækle blomster i, så tilbage til arbejdet!