Udgivet i Skriv en kommentar

Pulsvarmere til et lokalt historisk marked

I min landsby holdes der hver år i juni Mølle-marked ved – ja, rigtig gættet – møllen. Jeg plejer at være der som et af de faste indslag med spinderok og farvegryde, og det var jeg jo da også i går.
Mm20091
På markedet var der en håndfuld små boder, bl.a. børstenbinderen, honningmanden, trædrejeren, legetøjsmageren og træskomanden. Sådan ligesom vi plejer, og på grillen var der bl.a. lækkert kalvekød og hjemmebagt brød.
Jeg havde taget min nabo med som spindende medhjælper:
Mm2009hanne
Hanne spinder corriedale-uld på sin Ashford. Noget af hendes håndspundne garn udsatte vi for et farveeksperiment (der desværre ikke faldt helt vellykket ud):
Mm2009farve
Farvesuppen er kogt på blade af Canadisk blodahorn, og så egentlig umiddelbart ud til at indeholde pænt med rødt farvestof. Garnet ville det dog ikke rigtig sætte sig i – det fik kun en lys og lidt kedelig snert af det røde – nærmest beskidt hudfarvet eller grise-farvet.. Det kommer der billleder af senere, når det er blevet tørt. Men som man siger: i plantefarvning er der ingen mislykkede farvninger, for man kan jo altid bruge dem som underfarve i et andet farvebad, evt. indigo eller cochenille.
I en anden gryde farvede vi med Almindelig syre. I følge bøgerne og oplysninger jeg gravede frem på Nettet kunne vi forvente alt fra gult over gulgrønt til grågrønt. Et bundt alun-bejdset og et bundt ubejdset blev farvet i suppen, der så meget kedelig lys gullig ud. Hurtigt blev Hanne og jeg enige om at berige farvesuppen med noget inderbark af føromtalte Canadiske blodahorn, og det gjorde straks farvebadet noget mere livligt gult. Garnet er dog ikke blevet særlig spændende – så også de to bundter er kandidater til en gang indigo-dypning senere på sæsonen!
Da nu farvningen ikke gik så godt var det da et dejligt plaster på såret at Lone kom forbi og slog sig ned med sit tunesiske hækle-tøj:
Mm2009lone
Der var rigtig mange af markedsgæsterne der gerne ville have teknikken forklaret, og Lone fortalte glad og gerne om teknikken og om projektet, der er et par sokker til en romersk soldat med kolde tæer, som hun har kær..
Markeds-pulsvarmerne, som jeg har designet og pakket specielt til Møllemarkedet, var også populære.
Markedspuls
Strikket i et meget nemt vævestriks-mønster og med 3 farver af det plantefarvede garn giver det et sæt rigtig dejlige, praktiske og farveglade pulsvanter!
Strikkekits med plantefarvet uldgarn og opskrift kan købes i min butik, også selvom Møllemarkedet er slut for i år..

Udgivet i Skriv en kommentar

Petrine bliver voksen!

Det har hele tiden været meningen, og mange har da også spurgt efter Petrine-tunikaen i voksen-størrelser, så nu strikker jeg den altså, her i damestørrelse small..
Petrinestrsmall
Og skriver opskrift samtidig med. Det går nemlig ikke bare at regne op fra pige til dame, let som det ellers lyder. Der er lige et par udvækster der skal tages hensyn til, og anderledes proportioner. Men det er en sjov model at strikke, så jeg er ikke ked af at lave nr. 3. En ny farve-kombi bliver det naturlivis også: Monets have, kalder jeg den foreløbig inde i mit hovede. Det er røde, blå og grønlige pasteller, som sædvanlig fordelt på 2 farvegrupper med 10 farver i hver.
Ellers står den lidt på plantefarvning ind imellem. Det er jo netop nu sæson for forsommerens gode farveplanter, som f.eks. birkeblade, mirabel-blade og vild kørvel. Jeg har lige hængt 4 fed lammeuld farvet med birkeblade til tørre. Det er belvet gult, selvfølgelig, men med en lidt "beskidt" undertone, vel nok fordi jeg bejdsede garnet i den emaljegryde der har en ridse. Så kommer der nemlig jernsalte fra den rustne skade i gryden over i bejdsebadet, og det giver garnet en brunlig/dunkel tone.
Birklammeuld
Måske jeg skulle overveje at skifte den gamle potte ud med en ny farvegryde – gule farver en nu mest spændende når de er klare og lysende.
Jeg er også ved at bejdse garn til en farvedag sammen med 3. klasse på vores lokale skole. I næste uge skal vi sammen farve med hvad de nu finder af farveplanter i løbet af denne uge i udeskolen. Det skal nok blive sjovt..

Udgivet i 1 kommentar

Farvning over bål

Det er bare så hyggeligt at sidde og passe bål i haven på en skøn forårsdag. Og når man så kan kombinere hyggen med bejdsning og farvning, så er det jo helt perfekt! Så det rodede jeg altså med i går eftemiddags. Ind imellem blev der også tid til at vaske vinduer og cykel..
Jeg bejdsede først en portion tynd 2-trådet uldgarn (SuperSoft) med alun og vinsten. Derpå gravede jeg en lille posefuld frosne svampe frem fra fryserens iskolde indre – vistnok en blanding af knippe-svovlhat og flammehatte. Dem kogte jeg af og siede, og så var farvebadet klar.
Farvegrydepaabaal
Det fik en times tid over god varme, så det simrede. Dernæst lod jeg lige så stille bålet dø ud og gryden fik bare lov til at stå og køle meget langsomt ned. Her om lidt vil jeg skylle det senneps-gule garn i vand med lidt eddike og hænge det til tørre.

Udgivet i 2 kommentarer

Færdig med Petrine nr. 2

Denne Petrine-udgave har jeg lavet i strandfarver: blå, blågrønne, grå, rosa, lilla, beige, vissen-gullige farver. Tyve farver i alt, fordelt på to farvegrupper. Terningerne blev kastet, der blev strikket stribevis af strandfarver, og resultatet ser således ud:
Petrinestrandfaerdig
Jeg er glad for den. Mere end tilfreds. Farverne synes jeg spiller rigtig godt sammen, og modellen har jeg denne gang lavet en smule længere og videre, så den er en rigtig tunika og ikke blot en lidt lang bluse..
Jeg arbejder her i Påske-fridagene på at lave en voksen-udgave af Petrine ( -den viste model er str. 10 år). Der er flere der har efterspurgt en sådan, og faktisk vil jeg også gerne selv have en Petrine-tunika at rende rundt i!
Mit væve-projekt med at lave en frisk kopi af jernalder-tekstilet fra Ømark er kommet så vidt at jeg har lavet forvævning, der også skal fungere som en slags prøvevævning. Jeg klipper den dog ikke ned før jeg er færdig med at væve hele stykket, for prøven vil jeg kun bruge til at vurdere hvor meget stoffet skal valkes for at det bliver "rigtigt".
Selve vævningen, der er i kipper-binding, forudser jeg kommer til at køre rimelig uproblematisk ud af landevejen, så jeg besluttede at jeg ikke vil spilde dyrebar håndspundet trend på at klippe prøvevævningen ned og lave frembinding en gang til. Det ville nok have kostet ca. 40 cm trend.. så jeg tager chancen og væver bare derudaf. Faktisk tror jeg heller ikke jernalderfolkene brugte tid og materiale på prøvevævninger. (er det en lam undskyldning for at springe over gærdet på det laveste sted??)
Tak for kommentarerne til sidste post. Susanne spurgte om eventuel gift i de giftige svampe forsvinder ved farvningen, og til det må jeg svare at det ved jeg faktisk ikke særlig meget om.. Nu er giftighed inden for både svampe og planter relateret til indtagelsen af dem – og da der jo ikke er nogen der skal spise garnet betyder det ikke noget om svampen er giftig eller ej i den forbindelse.
Faktisk *er* det oftest giftige (eller uspiselige) svampe der indeholder de gode farvestoffer, med rørhattene som undtagelse. De fleste gode spisesvampe indeholder ingen farvestoffer der kan bruges til farvning af uld, så vidt jeg ved.
Giftige svampe er kun giftige ved indtagelse. Der sker således ingenting ved at røre ved dem, skære dem i småstykker og koge farven ud af dem. Dog vil jeg nok sige at vores allerfarligste giftsvampe, den grønne og den hvide fluesvamp ville jeg nok holde mig fra selv hvis de havde brugbare farvestoffer (det har de så heldigvis ikke), for de er så giftige at jeg simpelthen ikke ville være tryg ved at håndtere dem i et køkken og med gryder og skærebrædt. Tænk hvis en eller anden kom forbi og troede jeg var i færd med at koge lækker svampesuppe og så tog en smagsprøve! Uha.
Men generelt: der er ikke noget at bekymre sig om med hensyn til svampenes eller farveplanternes giftighed. De kemiske farver som vores garn (og tøj) bliver farvet med i industrien er vel næppe ugiftige heller..
Nu vil jeg til rokken: jeg spinder noget smukt "colonial wool" som jeg har scoret i en fiber-bytterunde. Det skal blive til strømpegarn, måske sammen med noget alpaca, så jeg spinder efter kamgarnsmetoden, tyndt og jævnt.