Kategori: Strik

Min gode ven Elisabeth, der også er multitekstil-kvinde (d.v.s. hun spinder, strikker, væver – det hele!) meldte sig for et stykke tid siden som aftager af den ene af de to store gobelinvæve som jeg havde stående, i mange lange dele, ude i skuret. Og se, det var jo rigtig godt, af foreløbig mindst to årsager: Der ville blive frigjort plads i skuret til nyt skrammel, og jeg ville endelig langt om længe få den anden væv op at stå inde i stuen. Og brugt.
Så forleden kom Elisabeth og hentede den ene væv. Den er enorm! Jeg mener: kæmpemæssig! Et professionelt redskab der faktisk kræver et stort lyst atelier med højt til loftet for at komme til sin ret.. Den anden væv – min væv – er også stor, men ikke helt så monstrøs som Elisabeths. Vi sorterede delene så godt vi nu kunne, men naturligvis viste det sig senere at hun manglede noget til sin væv, men til gengæld havde fået nogle dele til min væv med sig. Så vi mødtes i går og byttede løsdele, hvilket var smadderhyggeligt og rigtig gav blod på tanden til at komme i gang med vævningen! Der mangler stadig noget til min væv – noget der bare ikke er at finde nogen steder, så endnu står den adskilt ude i skuret.
I mellemtiden har jeg sat en lille prøve-billedvævning op på skaftevæven i butikken – den stod jo alligevel tom.. Så kunne jeg passende træne lidt og øve gobelinteknik i mindre skala inden jeg sætter en kæmpetrend op på min (for sygt seje) gobelinvæv!

Vævningen her er ikke særlig stor, ca. 25 cm i bredden. Der er masser af detaljer i min skitse, og jeg vil gerne prøve om jeg kan få det hele med, så det er noget der tager tid. Men sjovt er det! Meget fascinerende sådan at male med garnet.

Mine garner er diverse forskellige rester og håndspundet i de rigtige farver. Der er mange forskellige kvaliteter og tykkelser, hvilket giver liv til overfladen. Men det er farverne jeg først og fremmest vælger garn efter.
Ih, hvor jeg glæder mig til at få den store gobelinvæv gjort køreklar!
– Der bliver også strikket lidt. Min oppefra-og-ned-cardigan "Hejnæs" har jeg ikke skrevet meget om, men jeg har da strikket lidt på den i ny og næ. Nu mangler der lige pludselig kun et ærme (og noget kantværk fortil):

Den bliver virkelig lækker. Alpaca-ulden gør den varm og giver et behageligt tungt fald. Jeg strikker i dobbelt Tynn Alpakka fra Du Store Alpakka på pind 4.
– Ømarktekstil-kopien, som jeg skrev om i sidste indlæg, er ikke blevet valket endnu. Jeg venter stadig på et trafiklyssignal (gerne grønt lys) fra Silkeborg Museum. Men, Karin, selom det er et godt forslag, så tror jeg ikke jeg tør kaste mig ud i sådan noget tørretumbler-valkning lige præcis med dette stykke stof.. Jeg har ikke flere prøveklude at lave forsøg med, så jeg må hellere holde mig til vaskebalje-metoden.. 🙂

Så blev der endelig taget nogle fotos af min (snart for lææænge siden) færdige vest:


Den er rigtig skøn at have på, og meget blød og varm.


Opskriften er i og for sig skrevet, men foreløbig kun i den viste størrelse, hvilket er en Small/Medium-model. Jeg tænker ikke det bliver noget problem at lave en lidt større størrelse til opskriften, men som alt andet skal det jo gøres, og der skal være tid til det..


Jeg har strikket vesten på pind 6, og det føltes rigelig fast mens jeg strikkede. Men da jeg vaskede vesten blev jeg lidt overrasket over hvor meget det strikkede ændrede sig. Godt nok var jeg forberedt på at det ville blive lidt større efter vask, men at der var så stor forskel i blødhed og "lækkerhed" (til den gode side!!) før og efter vask kom en smule bag på mig. Så denne oplevelse bekræftede mig i min "kæphest": Lav *altid* en pæn stor strikkeprøve, luk den af, vurdér den og mål den. Vask den så, lad den tørre, og mål og vurdér en gang til. Det kan altså bare godt betale sig!!


Det lille snoningsmønster jeg har brugt i den brede rib er meget simpelt. Egentlig blot to krydsede masker, og til det behøver man ikke engang en hjælpepind. Men jeg synes det giver en fin og lidt rustik effekt med krysmaskerne i stedet for almindelig ribstrik.
– Nu skal jeg i gang med at sølle, ritte og frembinde væven. Der skal gang i kopien af jernaldertekstilet "Ømark-tekstilet", som jeg har bestilling på fra Silkeborg Museum. Jeg bommede væven i går med mit håndspundne, 1-trådede garn.

 
Knaldgult er det, efter farvning med svampen Brunporesvamp.
Jeg skal væve et stykke stof i ligesidet kipperbinding, og bagefter skal det valkes en smule. Mens man arbejder med sådan noget her er det sjovt at forestille sig hvordan arbejdet mon er foregået dengang i jernalderen, 200 – 400 år før vor tidsregning. Uden at vide særlig meget om det forestiller jeg mig at man har skåret eller rusket den fine uld af fårene, spundet det (naturligvis på håndtene) til 1-trådet garn (fordi flertrådet garn ville være alt for tidskrævende) og måske farvet det som garn. Men jeg tror nu man har farvet efter vævningen. Væven har måske været en opretstående væv med stenvægte forneden, eller det har måske været en jordvæv, hvor væveren har siddet i en fordybning under/ved siden af den vandret udspændte trend.
Så er det alligevel nemmere og mere behageligt nutildags, selv om det stadig er en langsommelig proces, set med vores moderne øjne. Men vi har jo også så travlt!! Jeg har spundet på rokken, farvet på komfuret og væver på skaftevæv. Lidt mere teknologisk avanceret end datidens udstyr! Men det er resultatet der er vigtigt her, så mine redskaber behøver ikke at være jernalder-typiske. Heldigvis.