Udgivet i Skriv en kommentar

Fibre i Farver #76

Klik billedet for at gå til videoen ..

Fibre i Farver er en live-podcast om fibre, farvning, spinding og strik.
Podcasten sendes (som hovedregel) hver tirsdag kl 11, og hvis man er med på live-udsendelsen er der mulighed for at deltage i chatten og interagere direkte – det er faktisk superhyggeligt 🙂
Ser man podcasten senere kan man naturligvis ikke selv chatte med, men man kan se chat-beskederne sideløbende med videoen.

FIBRE I FARVER #76 sendes d. 22. november kl 11.
Denne gang vil podcasten mest komme til at handle om igangværende spinde- og strikkeprojekter, adventskalenderen, jeres projekter (tagget #fibreifarver på IG) – og hvad jeg ellers kommer i tanker om undervejs ..

Likes, kommentarer og abonnementer til min podcast bliver jeg meget glad for! 🙂
Her er link til hele playlisten “Fibre i Farver”.
TAK for kig og god fornøjelse!

Udgivet i 3 kommentarer

Ny luksus-fiberblend og Pakhusstrik

For lidt tid siden “designede” og bestilte jeg en helt ny og meget interessant  fiberblanding. Den består af merinould, suri-alpaca, tussahsilke og myntefibre, og jeg kan love jer at det er en helt uforskammet blød og lækker blanding!
Jeg farvede noget med det samme, da jeg fik det hjem!

myntefiberfletning
Min lækre mynte-fiber i farven “Atlant”

Og så spandt jeg en lille prøve af det på en af mine lette Bosworth-håndtene. Valget faldt på Bosworth Bird’s Eye Maple Featherweight.

myntefiberspind2
Havespind i sensommervejr.

myntefibergarn
20 gram lace-garn

Det færdige garn – der er 20 gram – løber ca. 150 meter, og da det er 2-trådet giver det et garn Nm 12/2 – 6000 m/kg. Det er jo lace-tykkelse, så jeg fandt et simpelt lace-mønster til strikkeprøven.

myntefiberstrikkeprøve
Strikkeprøve, til tørre udspændt. Beklager den ringe billedkvalitet ..

Det var lige i sidste øjeblik jeg blev færdig med prøven, for jeg vil jo gerne have den med til Pakhusstrik i København i morgen og på lørdag (7. og 8. september).  Så det får jeg 🙂

Vi skal naturligvis have en frygtelig masse fibre med derover! Bilen er pakket med farverige uldhjul og luksusfiber-fletninger som vi håber vil vække interesse derovre i det østlige Danmark ..

fibertiltørre
Fibre til tørre i septembersolen

Der er derfor blevet farvet igennem, og de sidste par dage har solen hjulpet med at få fibrene tørret til tiden ..
Desuden har vi rok og håndtene med for at demonstrere spinde-håndværket – og folk må naturligvis rigtig gerne prøve selv også.
Lidt håndspundet garn og noget plantefarvet er med til salg, nogle færdige produkter og mange spinde- og strikkeprøver til at vise frem og forhåbentlig få en god snak omkring.
Pakhusstrik er en håndarbejdsfestival arrangeret af Nordatlantens Brygge og der er fokus på håndarbejde – strik og design – fra Island, Grønland og Færøerne. Se hele programmet og udstillerlisten her.
nordatlantisk
Thomas og jeg glæder os rigtig meget til et par gode og spændende nordatlantiske strikke/spindedage midt i smukke København 🙂

Udgivet i 2 kommentarer

Flytterod ..

Pyha. Thomas og jeg er lige flyttet sammen i det skønneste stråtækte skovkantshus. Jeg elsker det! Her er intet mindre end fantastisk: skov, ro, fuglepip, spændende dyrelyde om natten, nyudsprungne bøgeblade. Og flyttekasser og rod. Men det går fremad, lige så stille, heldigvis, og det føles i den grad som HJEM 🙂

rokbordstole
Foran værkstedet: Garngalleriet Mikrofarveri

Mit nye farveri er ikke klar endnu. Der skal lige monteres en vask ovre i værkstedet og sættes lidt hyldeværk op, så er jeg klar til at farve igen. I mellemtiden kan jeg måske friste med noget af det der p.t. er på hylden ..

Jeg håber at jeg/vi når at rydde stuen for flyttekasser og “loose stuff” inden mit begynderkursus i spinding afholdes d. 24. maj.
Er du interesseret i at lære at spinde på rok og/eller håndten? Så se mere her. Der er stadig plads til en eller to kursister.

Udgivet i 1 kommentar

Hej – så er jeg tilbage :)

Så mange ting er sket i mit liv det sidste års tid.
Jeg er flyttet til Them (for mig selv) og har i den forbindelse lukket min butik GarnGalleriet. Jeg er dog fortsat med arbejdet med garn og fibre, men ikke som “min egen herre” længere.

Jeg arbejder nu deltids hos Ønskegarn i Silkeborg – en superdejlig garnbutik med et stort kvalitetsudvalg. Vi fører bl.a. Isager Garn, Istex, Sandness og Hjeltholt. Udvalgte kvaliteter fra Lang Yarns, Rowan og flere. Kits fra Falkenberg.
Jeg er med til at passe butikken sammen med Britt, tinna og Susanne – og det elsker jeg! Desuden har jeg fået til opgave at få butikkens webshop op at køre igen efter at den har ligget stille et par år. Det er et rigtig spændende projekt, og jeg glæder mig til at vi snart kan gå i luften med den nye webshop.

Jeg vil så gerne i gang med at farve fibre igen, men har svært ved at finde plads og tid til det sådan som mit liv ser ud nu – men i dag *måtte* jeg alligevel have fingrene i farverne igen. Sådan på forsøgsbasis ..
Så netop nu står der en god portion fibre til varmefiksering i ovnen. Jeg er meget spændt på at se resultatet, og finde ud af om jeg stadig kan mit s**t .. 😉
Billeder glemte jeg fuldstændig at tage under processen, så I må foreløbig nøjes med et skud af mit farvergrej, der står til tørre efter brug.

Mine gode gamle bøtter og pensler. Men friske handsker 🙂

Jeg valgte i dag at farve en af mine yndlings-farveholdninger: Bærmispel. (Kig under menupunktet “Farvning” og så “multifarver” for at se et billede). Fibrene er diverse: shetlandsuld, polwarth, BFL/mohair og andre lækre blends. Jeg glæder mig til at vise resultatet om et par dage når fibrene er skyllede og tørre. Krydser fingre for at farvningen lykkes!

Udgivet i Skriv en kommentar

Flower Bed og strikkecafé

I “gamle dage” havde jeg butikken fyldt med Noro-garner. I ved, de smukke,  japanske kunsthåndværkergarner med lange skiftende farvesekvenser, spundet af de lækreste fibre.
Det har jo altid været lidt af et yndlingsgarn, så nu har jeg altså købt 6 spoler Noro Flower Bed hjem til butikken. Det sælges i løs vægt i webshoppen.
Jeg har ikke rigtig noget strikket op i garnet endnu (det arbejdes der på ..) men i går til strikkecafé kom Vibeke med sit smukke entrelac-sjal på, og det er netop strikket i Flower Bed.

Vibekes entrelac-sjal
Vibekes Entrelac-sjal (uden kvaster ..)

Det er fantastisk smukt, og strikkemetoden (entrelac/neverkont) fremhæver garnets farveskift på bedste vis! Denne opskrift kan købes ovre på Ravelry. Sjalet er designet af Eva Martinsson og hedder “Entrelac Shawl with Tassels”. Det har faktisk været på min to-knit liste i mange år ..

Jeg er selv i gang med Flower Bed-garnet.

Dagens strikketøj i Noro Flower Bed
Dagens strikketøj i Noro Flower Bed

Jeg strikker strimler, og de skal sættes sammen til en sommerbluse i eget design. Den hedder “Vanja” og ser sådan her ud:

Vanja. Dejlig sommerbluse i Noro Flower Bed.
Vanja. Dejlig sommerbluse i Noro Flower Bed.

Opskriften er fuldstændig gratis og kan downloades lige her.
Den kære Jette har jeg også sat i sving med at strikke i Flower Bed. Hvad hun strikker er endnu ikke klar til offentlighedens øjne, men jeg kan fortælle at det skal blive til et tørklæde, og når der om en måneds tid er Uldfestival i Saltum vil vi have det med i GarnGalleriets bod som et lille strikkekit. 🙂
Men i går til strikkecafé i butikken sad hun og arbejdede på projektet. Det bliver flot!

Der var i øvrigt nærmest fuldt hus i går. 13 glade strikkere, hæklere og spindere hyggede sig rundt om bordet med alskens forskelligt spændende håndarbejde.

Strikkehygge :-)
Strikkehygge 🙂

Mette havde sin fine nye håndten med, en Bosworth Midi, 37 gram, tenvægt i Bocote og skaft af birk. En meget smuk sag, som jeg godt kan forstå hun er forelsket i.

Mette har en Bossie!! Midi, bocote
Mette har en Bossie!! Midi, bocote

Mon ikke snart denne Bossie får sig en makker .. 😉

Næste gang der er strikkecafé er d. 21. maj, en uge efter Saltum Uldfestival. Tilmelding er nødvendig (brug mail, tlf, SMS, PM el. lign) af hensyn til plads og indkøb. Det koster 30 kr til kaffekassen.

Apropos Uldfestival, så skal der jo medbringes noget uld når vi drager derop! Jeg farver på livet løs, og senest har jeg været i gang med farverne “Stedmoder”, “November”, “Tang” og “Fiskerihavn”.

"Fiskerihavn" til tørre
“Fiskerihavn” til tørre

I næste uge venter “Magnolia”, “Fjord”, “Jæger” og “Bøgeblade”.
Mine farver kan via links ses i oversigt her.

Nyt farveprojekt på garn:
Jeg har fra det store, spændende udland fået et par prøver hjem på strømpegarn med glitter. Det er superwash merino med nylon og stellina. Det skal da lige prøvefarves og -strikkes – og hvis det bliver godt kan man snart købe smukt unika-farvet strømpegarn med bling!

Strømpegarn med glitter!
Strømpegarn med glitter!

Udgivet i Skriv en kommentar

Palindrom-farvning

Hvad er nu det for noget: palindrom-farvning??
Jo, et palindrom er egentlig et ord, der staves ens forfra og bagfra, som f.eks “Anna” eller “regninger”. Jeg har faktisk lige være en tur på Wikipedia og fandt her et par sjove palindromsætninger:

De hidtil længste danske palindromer er:

Gid da den dame så de sørens asner øse dåsemad ned ad dig.
Se så, René. Smid du nu den røde messing-nisse med ørnedun ud. Dimsen er Åses.

🙂 🙂 🙂

Måske har du nu gættet at palindromfarvning så er når farvesekvenserne spejlvender sig – eller med andre ord: er ens fra begge sider. Det vil med andre ord sige at farverne ville kunne komme sådan her i et garn: gulgrøn, mintgrøn, fersken, pink, fersken, mintgrøn, gulgrøn.
– Hvor gulgrøn og pink er de farver, der er i enderne, og som de øvrige farver spejler sig omkring. Her er et visuelt eksempel:

Håndmalet garn, Cantate Handpaint / Handpainted Cantate yarn
Håndmalet garn, Cantate Handpaint / Handpainted Cantate yarn

Og her:

"Serenade" i turkis-blå-sort - farvet palindromt/tværs over/dyed across
“Serenade” i turkis-blå-sort – farvet palindromt/tværs over/dyed across

Som det kan ses, spejles farverne og kan “læses” både fra den ene og den anden ende af tråden. Jeg kalder det også at farve “på tværs” (for det er det jeg rent praktisk gør) eller “dyeing across the skein”.
Sådan noget palindrom-farvet garn er meget spændende at lege med! Der er rigtig mange muligheder for at trylle spændende mønstringer frem – mønstre, der er om jeg så må sige er “programmeret” ned i garnet. Denne strikkeprøve viser en af mulighederne:

Argyle-tern / Argyle pattern
Argyle-tern / Argyle pattern

Til vævning er det også interessant: Jeg har her bommet væven med palindrom-farvet Serenade-garn i trenden. Det skal blive til et tørklæde med ikat-effekt.

Dyed across / Palindrom-farvet trend
Dyed across / Palindrom-farvet trend

Og jeg er her i gang med at strikke et sjal, hvor jeg også udnytter de spejlende og regelmæssige farvesekvenser:

"Feather and Fan" stola i Serenade Lace.
“Feather and Fan” stola i Serenade Lace.

For tiden er jeg i færd med at farve flere palindrome farvekombinationer op, og det jeg har kan man finde i shoppen under de enkelte garntyper. Lige nu vil der være “bid” hvis man kigger under Serenade, Cantate og Opus. 🙂

Hvis du er interesseret i at nørde lidt dybere med mønstermulighederne i de palindrome multifarver, så kan du overveje at melde dig på min workshop d. 25. august i GarnGalleriet.
Der kommer mere info om workshoppen her på bloggen, på FB og i et nyhedsbrev meget snart – men nu er datoen i hvert fald meldt ud.
Her er lige et lille inspirationsbillede med strikkeprøver fra sådan en workshop:

IMG_6859
Workshop-prøver

– Men nu til dagens arbejde: værkstedet kalder, med garnfarvning og strikketøj!

Udgivet i 2 kommentarer

Uld, festival og farver!

Saltum Uldfestival, der afholdes hvert år i maj, er overstået for denne gang. Pyh, jeg var træt søndag aften, da bilen endelig var pakket ud og jeg kunne slappe af med familien. Det var en dejlig Uldfestival!

GarnGalleriets stand
GarnGalleriets stand

Der var rigtig mange besøgende. Især om lørdagen var der rigtig gang i den, og Jette og jeg fik knap nok tid til at kaste lidt mad indenbords, selvom vi var to til at passe standen. Sådan skal det bare være!!
Søndag var der lidt mere tid til hygge og snak, og da vi havde stand lige ved siden af Spindeforeningens fulgte vi også lidt med i hvad der foregik derovre. Der var en kæmpe interesse for at høre om spindingens kunst, og medlemmerne på standen viste gerne hvordan en håndten skal snurres! Selv de allermindste fik lidt undervisning.

IMG_4899
Lene KH underviser en lille ny håndspinder 🙂

Hjemme igen er jeg i fuld gang med at farve bestillinger op, og der skal også pakkes strikkekits til “Gudenå”-sweateren. (Nu er den også på Ravelry)
Desuden er jeg gået i gang med at designe en sweater i det fabelagtigt lækre finske uldgarn Pirkkalanka. Det bliver naturligvis en fuldmønstret fair-isle sag.. 🙂

IMG_4915
Den spæde start på et ærme..

English summary:
The Wool Festival in Saltum is over for this year. It was fantastic: lots of visitors, customers and friends came by GarnGalleriet’s booth.
The Danish Spinning Guild Spindeforeningen was right next to my booth – they were also busy showing and telling – and teaching!
Now I have a lot of yarns and fibres to dye, and I also need to pack some knit-kits for the “Gudenå” sweater. It was very well recieved at the Wool Festival 🙂
Something new has begun: a sweater in the Finnish wool yarn “Pirkkalanka”. Fair Isle style, of course 🙂

Udgivet i 2 kommentarer

Unique colors

Lately I have been dyeing some one-of-a-kind colorways on my sock yarn BFL-Steps.
For socks you only need 1 skein and it’s always fun to knit – and wear! – a pair that is completely unique.

Take a look at my two latest OOAK- sock yarns here. You can find more in the webshop. Now, I’ll go and knit some special socks for myself.. 🙂

Yellow/red/green/blue/purple
bluish/greenish/purple Yellow/red/green/blue in the top photo, blue/green/purple in the bottom pic.

 

Udgivet i 4 kommentarer

Busy days = Happy days!

Business is going so well, I simply have too little time to blog. What a luxury problem! 🙂

I have recently accepted a rather large order from one of this countrys most loved knitting and weaving yarn supplier. This one: BC Garn.
BC Garn has asked me to handpaint a big quantity of knitting yarns for them to sell to yarn shops around the country. First I have been test-dyeing, then it was approved (yay!) and two days ago I recieved two enormous boxes of very white yarn to work on.. I’m so happy to get this opportunity, and very exited about it all. Can’t wait to see “my” yarn in the local yarns shops, and later also the garments made from it..
It’s just awesome! 🙂

Do you want to have a sneak peek at some of the colours? Here’s two batches I did last week:

Handpainted yarn drying outside my studio
Udgivet i Skriv en kommentar

Nye farver.

2 af de nye farveholdninger til min monokrome palette, der er under udvikling: Blå Bæk og Lys fjeld.
Spindeprøver
Spindeprøverne (shetlandsuld, 2-trådet garn) er blevet til på min russiske Aaes-spindepind, og tvundet på den anden nye Aaes. Håndtene er fantastiske redskaber, i al deres enkelhed!! Ingen vedligeholdelse, nemme at opbevare, transportable, effektive, smukke, praktiske og relativt billige.

Her ses uldhjulene “Lys Fjeld” og “Blå Bæk” i deres helhed, begge på shetlandsuld:

Der er også for nylig blevet produceret en gul farveholdning, kaldet “Guldåre”. Den er endnu ikke fotograferet. En grøn hænger til tørre lige nu og en rød bliver farvet senere i dag. Stay tuned!!