Jeg genopliver hermed fiberklubben “Månedens farve på fiber”.
Konceptet:
Hver måned laver jeg en helt ny farveholdning på en dejlig spindefiber. Fibertypen vil variere måned for måned, og det kan f.eks være BFL, Shetland, Ramboulliet m.fl.
Vælg mellem en uld-fiberklub, hvor du i begyndelsen af hver måned modtager et 200 grams uldhjul i månedens farveholdning, eller en luksus-fiberklub, hvor du hver måned modtager 100 gram luksusfibre i månedsfarven.
Medlemsskabet af fiberklubben løber kvartalsvis, 3 måneder ad gangen.
Første udgave bliver 3. kvartal ’18: juli – august – september.
Pris pr. kvartal for Fiberklub Uld (3 x 200 gram uldhjul) : kr. 600,- inklusive forsendelse.
Pris pr. kvartal for Fiberklub Luksus (3 x 100 gram luksusfibre): kr. 550,- inklusive forsendelse.
Som fiberklub-medlem kan du naturligvis til enhver til bestille mere i månedens farve, hvis du har brug for det til et større projekt, dog til normal pris for den ønskede fibertype og forsendelsesomkostninger.
Ellers bliver månedens farve først frigivet til andre (ikke-klub)kunder efter 6 måneder.
Der vil være et begrænset antal pladser i klubben, så det er først til mølle ..
Skriv dig op til “Fiberklub Uld” eller “Fiberklub Luksus” for juli/august/september allerede nu!
– Send en mail til birthepry@gmail.com eller send på anden vis en besked.
Herunder ses et lille udvalg af tidligere tiders måneds-farver: “Vinterhimmel”, “Tulipanmark”, “Visne Asters”, “Jungle”, “Bærbusk” og “Onkel Kurt”.
Jeg går over i farveriet og arbejder. Juli måneds farveholdning er planlagt og klar til udførelse – jeg glæder mig til at vise den til jer ..
Happy spinning!



























Gungan City er en undervandsby på planeten Naboo. I Episode 1 ser vi første gang byen i al sin dunkle, undersøiske pragt, og det er farverne fra den scene jeg har forsøgt at fange.
En Podracer er en repulsions-drevet fartdjævel af et luftpudefartøj, som Anakin Skywalker racede i på planeten Tatoine. Ørkenplanetens sandfarver, podracerens grå/blå samt den kraftige pink fra repulsions-gnisten har jeg sat sammen i “Podracer”-farveholdningen.
The Dark Side – ondskaben selv, her personificeret af Sith-fyrsterne Darth Maul og Darth Sidious. Jeg har snuppet farverne i billedet og lavet en gradient.
Master Yoda er Jedi og behersker The Force (den gode kraft) til perfektion. Han er en lille, grønlig gnom og taler meget med omvendt ordstilling ..








