En af mine farveholdninger fra waaay back when hedder “Aborre”. Farverne er inspireret af svømmeture i den lokale skovsø. Gennem svømmebrillerne kunne jeg se de små, hurtige fisk med deres orange og røde finner smutte ud og ind mellem den grønne bevoksning i søen. Det var så hyggelig en oplevelse at der blev en farveholdning ud af den!
Her er et link til dengang – i 2011: “Inspirerende svømmeture”
Sådan her ser Aborre anno 2017 ud – faktisk helt magen til 😉
Perendale
Kent Romney
South American
Bluefaced Leicester
Der er denne gang farvet på Perendale uld, Kent Romney, South American og Bluefaced Leicester. Klik på fanebladet “På hylden” for at se hvad der – ja – er på hylden ..
Rigtige mandefarver. Jordfarver som brun, teglrød, okker, sort. Dertil en grå, en blommefarvet og en denimblå og vi har (efter min ydmyge mening) den perfekte palette til en rigtig mand. Jeg kalder ham Onkel Kurt, og ser for mig en nydelig herre, casual i blue jeans og med en lækker, håndspundet fair isle sweater på.
Uldhjul i “Onkel Kurt”-farveholdningen
Jeg farvede “onkelen” i sidste uge. Det er en langsommelig proces med klargøring af fibre, blanding af farver, påføring, fiksering, skylning, tørring, oplægning og fotografering. Det tager snildt en 5-6 dage – mindre kan ikke gøre det, i hvert fald ikke på denne kolde og fugtige tid af året.
Påføring af farverne. Man skal være omhyggelig og præcis – og så skal man sørge for at have en bedre arbejdsstilling end jeg viser her ..Skylning af de nyfarvede fibre
Jeg farvede “Onkel Kurt” på BFL (Bluefaced Leicester), South American, Kent Romney og luksusblandingen ShetLinSilk. På min side “På hylden” kan man se hvad der aktuelt er at vælge imellem hvis man skulle have fået lyst til at spinde og strikke noget maskulint – Men hey, jeg tror nu også farverne er fine til kvinder 😉
“Onkel Kurt”, 200 g South American. 1 stk
Onkel Kurt på ShetLinSilk
Onkel Kurt på Kent Romney.
Onkel Kurt på BFL
Næste farvning, som jeg laver i morgen, kommer til at gå helt i fisk. Det bliver nemlig farveholdningen “Aborre”.
Der er en flok “Vinterhimmel” uldhjul og -fletninger klar igen. Kun lidt af dette parti kommer på hylden, da meget af det er bestilt på forhånd. 2 luksus-fletninger med BFL/kidmohair og 1 uldhjul i South American er til salg.
– South American, spørger du? Jo, det er også en ny fiber for mig. Blødt som merino (det er nok i virkeligheden en merino-variant) men med lidt mere krusning i fibrene, hvilket gør at den virker som om den kan spindes til et meget lækkert blødt og elastisk garn.
Jeg har prøvespundet og tvundet en smule af det (ufarvet), og det var en fornøjelse at spinde. Endnu sidder garnet på tenen – mangler vask for at kunne vurderes endeligt. Men farvemæssigt tager det fint imod farverne, og jeg glæder mig meget til at prøve at spinde noget af det farvede South American op.
Prøvespind af South American uld på min Bosworth Mini Lignum Vitae
Jeg skrev i sidste blog-indlæg at jeg gerne vil have fotos fra de af jer, der skulle ligge inde med garner eller færdige projekter spundet af mine farver, og der er allerede kommet nogle stykker. Flotte sager, som jeg vil samle sammen, sortere og vise hen ad vejen. Tusind tak, og keep ’em comin’ 🙂
Her er det Thomas, der har linet nogle fine bolde med 1-trådet op til foto-session:
De fire øverste er “Skumring” på BFL Oatmeal. Lige derunder er der 4 bolde i “Bærmispel” på (vistnok) Falklandsuld, fulgt af 4 “Stedmoder” på BFL/silke. Nederst til venstre ligger en “Onkel Kurt” på merino og over den er der “Løvfald” på BFL Oatmeal
“Vinterhimmel” har jeg farvet igen, selvom det er kort tid siden sidst. Der kom et par bestillinger, nemlig 🙂
Et par dage endnu, så er fibrene klar til at blive bundtet op enten i fletninger (100 grams luksusfibrene) eller i de store 200 grams “uldhjul” og blive sendt ud til et par dygtige spindere.
“Vinterhimmel” til tørre
Hvilket får mig til at tænke på en ting: Jeg kunne godt tænke mig at vise nogle af de garner eller færdige projekter folk laver af mine farvede fibre. Så hvis du har et billede at noget du har lavet i “Vinterhimmel” eller en af mine andre farveholdninger og du ikke har noget imod at jeg viser det her på bloggen, så send det meget gerne til mig, og gerne med en kort beskrivelse.
Næste gang jeg farver bliver det “Lys Fjeld”. Det er en af mine mange monokromatiske (altså ikke multifarvede) farveholdninger, som jeg har en bestilling på. Se resten af mine farveholdninger under “Farvning”.
I dag står den (udover arbejde i Ønskegarn) på spinding af Maine Coon-katten Tigermis’s bløde grå uld. Jeg har kartet katteulden med hvid polwarth-uld, og er snart færdig med at spinde sidste portion/spole. Måske bliver jeg færdig med projektet i løbet af weekenden og kan få garnet sendt afsted til Tigermis’s menneske.
Sidste uge farvede jeg mine fibre i farveholdningen “Fjord” – en af de gode gamle klassikere.
Inspirationen til Fjord-farverne: Jeg husker at jeg tænkte på en rapsmark i maj. Høj himmel, friskt grønt græs, forårsblomster i rabatten, nyudsprunget løv. Udsigt over bakken til det kølige, dybblå vand.
Og sådan her ser det så ud, på babyalpaca, ShetLinSilk, ekstrafin merino og shetlandsuld:
“Fjord” på babyalpaca
“Fjord” på ShetLinSilk
“Fjord” på ekstrafin merino
“Fjord” på shetlandsuld
Se på siden “på hylden” hvad jeg aktuelt har tilbage. Vent ikke for længe .. 😉
“Vinterhimmel” er sarte blå, grålige, beige og lidt violette nuancer. Som himlen på en stille, letskyet januardag, sådan ud på eftermiddagen. Det er livgivende og løfterigt lys på den smukkeste måde inden nattemørket igen tager over. Blå er en af mine yndlingsfarver, og sammen med de sarte kontraster i denne farveholdning er det lige før det bliver helt poetisk .. 🙂
Jeg har denne gang farvet på BFL, ekstrafin merino, shetlandsuld og ShetLinSilk luksusblandingen.
Vinterhimmel på ShetLinSilk (fletningen), merino, BFL og shetlandsuld
En del af portionen er allerede solgt, men det er er tilbage kan ses på min lagerliste på siden “På hylden”
Send mig en besked af en slags hvis du er interesseret 🙂
Næste omgang farvning sker lige nu, og det er “Fjord”, en af klassikerne, i klare blå, violette og grønne farver.
Denne farveholdning – der helt klart er en af jeres favoritter, for jeg har lavet den rigtig mange gange!! – er klar nu.
Herunder viser jeg hvad jeg kan tilbyde. Hvis du vil vide mere, eller hvis du ligefrem har ønsker om at indgå i et ejerforhold med fibrene, så smid mig en mail/PB/SMS/kommentar – så sender jeg en prisliste.
Under fanebladet “på hylden” kan man se hvad der i øvrigt ligger af goodies lige nu 🙂
Visne Asters på BFL, 200 gVisne Asters på Kent Romney, 200 gVisne Asters på Shetlandsuld, 200 gVisne Asters på ShetLinSilk, 100 g
I dag har jeg så farvet næste portion – klar sidst på ugen engang, afhængigt at hvor godt tørrevejr vi får.
Det er opskriften på farveholdningen “Vinterhimmel” jeg har fundet frem denne gang. Ikke en jeg har farvet ofte, men ikke desto mindre synes jeg den er rigtig smuk – men jeg er jo også en sucker efter alt i blåt ..
Fibrene i dag blev BFL, ekstrafin merino, shetlandsuld og ShetLinSilk.
Lad mig sige med det samme: det er *ikke* optimalt at farve i køkkenet i en lille lejlighed. Alt for lidt plads. Bordpladen er mindst en halv meter for kort. Ovnen er for lille. Væggene er for hvide og det lyse trægulv for u-plettet – endnu da .. Og det er på ingen måder praktisk når ulden så er blevet skyllet og skal hænge og tørre i en mindre evighed. Og det regner udenfor. Tørrestativet må stå i brusekabinen med dryppende, nyfarvede fiberbånd. Det er upraktisk og besværligt at komme i bad. Våd uld lugter heller ikke særlig godt.
– Så jeg leder med lys og lygte efter et farveværksted. Tæt på, billigt, lyst og med god plads ..
Forleden farvede jeg en portion fibre i farveholdningen “Visne Asters”. Baserne, som det hedder i fagsproget, er BFL-uld, Shetlandsuld, Kent Romney (en ny darling – rigtig lækker uld!) og luksusblandingen ShetLinSilk.
Farverne er blandetFibrene er færdigmalede og klar til fiksering
“Visne Asters” er en gammel kending, og den har jeg lavet et utal af gange. Jeg blev inspireret til farveholdningen af en blomsterkrukke på en terasse i november. Sørgelige blomster, mildt sagt, hængende med hovederne og totalt færdige med at se godt ud. Lige bortset fra farverne: de falmede rosa og røde nuancer, der i døden gik over i beige, gulbrune og mørke bordeaux og lilla toner. Smukt, smukt! Det er så det, jeg har forsøgt at fange i fibrene.
Når det hele engang er tørt viser jeg resultatet 🙂
Spindingen af katteuld/fåreuld skrider stille og roligt fremad. De første par spoler er færdige. Garnet bliver lækkert blødt og med en fin “halo”. Jeg håber Tigermis’s menneske bliver tilfreds!
Der er ikke specielt gode tørremuligheder her, især ikke på denne årstid. Det tager lang tid før fibrene er ordentlig tørre og klar til at flytte nye steder hen .. 🙂 Men det er farvningen fra i tirsdags nu!
Hvis du er interesseret i at give mine håndfarvede fibre et kærligt hjem, så hop over på siden “på hylden” og se hvad jeg har lige nu.
“Gløgg” på ShetLinSilk“Gløgg” på ekstrafin merino“Gløgg” på shetlandsuld“Skovskygger” på shetlandsuld“Skovskygger” på ShetLinSilk“Skovskygger” på ekstrafin merino
I dag har det dog været så flot efterårsvejr at jeg har kunnet indtage kaffe på verandaen – med sol på næsen, strikketøj i hænderne og Soundgarden i ørerne 🙂
Verandastrik i efterårssol. Lyttende til Soundgardens for fede album “Badmotorfinger” fra 1991 🙂 Anbefales!
Så er “Bærmispel”-fibrene klar. 🙂
Der er de velkendte “uldhjul” med 200 gram fibre i hver. Denne gang har jeg farvet på Polwarth, Kent Romney og Shetlandsuld. Jeg har 2 stks af shetlands-uldhjulene, 1 hver af de andre.
Fletningerne med luksusfibre vejer 100 gram. Der er BFL/kidmohair (70% BFL, 30% kidmohair), ShetLinSilk (lige dele shetlandsuld, hør og silke) og FalkSilkPaca (lige dele falklandsuld, silke og alpaca). BFL/kid har jeg 2 af, de øvrige 1 af hver.
Send mig en besked hvis du ønsker mere information.
100 g ShetLinSilk – Bærmispel100 g BFL/kidmohair – Bærmispel100 g FalkSilkPaca – Bærmispel200 g Kent Romney – Bærmispel200 g shetlandsuld – Bærmispel200 gram polwarth – Bærmispel