Garngalleriet Mikrofarveri

Udgivet i 26/02/2010 af Birthe P — Skriv en kommentar

Spindlititis

– Det må så nogenlunde være diagnosen når man bare må lave garn hver gang der er en ledig stund. Når man slet ikke kan lade sine små enkle, men smukke, håndtene ligge i fred.. Jeg tror det er det jeg lider af lige nu (og så en mega-forkølelse..) for man må da sige jeg har fundet mine små spinde-torpedoer frem igen! Det sker jo – heldigvis – engang imellem, og denne gang var startskuddet helt klart at min nye spindebog, "Respect the Spindle" af Abby Franquemont, ankom i posten.

Den bog er fantastisk! Hvis man på nogen måde er bare lidt interesseret i at spinde på håndten, så skal man bare unde sig selv at læse denne bog. ALT om håndtene: historien, traditionerne, fysikken, materialerne, de forskellige ten-typer, spindemetoderne, spindematerialerne – livsstilen! Og nogle få projekter, der som det absolut eneste i bogen ikke er særlig spændende..
Så.. hvad andet er der at gøre end at hive den nærmeste håndten frem og spinde lystigt videre på denne spinde-UFO:

Fibrene er bambus. Karin har farvet dem til mig for lang tid siden, og jeg spinder de smukke glansfulde fibre i de skønne tøse-røde farver på en håndten med en grøn sten (husker ikke hvilken slags..) som tenvægt, og en firkantet spisepind som skaft. Det er ikke min favorit-håndten, men den er fin til bambus-fibrene, som den har den helt rigtige tyngde til.
Når tenen er fuld laver jeg en tvinde-bold. Det er et nyt trick jeg har lært af min nye bog: man vinder sig et garnnøgle med de to tråde, der skal tvindes, løbende sammen. Den skal være fast og spændingen på trådene skal selvfølgelig være ens. Det er ikke svært, og det tager ikke lang tid. Og så kan man meget problemfrit tvinde trådene "rigtigt" sammen på sin håndten med tvindebold i hånd, uden at der er tråde der går i uorden og går i stykker og alt det der ellers meget nemt kommer til at ske når man tvinder på håndten. Det dur bare! 🙂

Men bambus er ikke det eneste jeg spinder..

Jeg genfandt en af mine absolut bedste tene, en Spindlewood, og også en pæn sjat af noget håndfarvet BFL-uld uden navn. Og tænkte: lange farvesekvenser, navajo-tvinding, sokker. Faktisk går spindingen af det tynde garn hurtigere end jeg havde regnet med, og tenen er allerede tæt på at være fuld.

Jeg vil naturligvis også navajo-tvinde på håndtenen. Lidt nørdet er man vel 😉

Lidt nyt grej er også på vej.. Jeg bestilte tre nye tene forleden, så nu er det bare at vente. 🙂

Udgivet i 17/02/201025/02/2012 af Birthe P — Skriv en kommentar

Tunesisk hækletøj

Så kan jeg præsentere endnu en færdig sag. En lille en denne gang, men ikke destro mindre:

En vest i håndmalet BabySilk passende til et 12 – 18 måneders barn. Teknikken er tunesisk hækling (eller hakning, som det også kaldes). Det er en spændende og lidt anderledes hækleteknik der ikke bruges så meget, hvilket er ret synd da det hakkede giver en meget smuk overflade der kan minde om vævet stof.
Jeg skal holde workshop i tunesisk hækling i næste uge, og måske igen ugen efter, så derfor skulle jeg lige skynde mig at have noget klar som jeg kan vise frem..
Et detaljebillede giver et bedre indtryk af strukturen med de karakteristiske lodrette lænker:

Små ovale perlemorsknapper passer rigtig fint. Det er da lidt nuttet, ikk' ?..

Udgivet i 11/02/201025/02/2012 af Birthe P — 5 kommentarer

Endnu et færdigt projekt!

Først: Tusind tak for alle de søde og rosende kommentarer til Det Tyrkiske Gitterværk. Det gør mig rigtig glad 🙂
Min kære mand har modtaget sweateren og han er også glad – tror jeg nok. Han har brugt den en del herhjemme, men har dog ikke taget den på på arbejde. Hm…

Men man skal vel heller ikke forvente at træerne vokser ind i himlen. Jeg er egentlig positivt overrasket over at han overhovedet ville gå i noget med så mange (røde) farver.. Men hvad synes I? – Jeg synes i hvert fald han er en superflot ingeniør med den på 😀

Og så er jeg blevet færdig med noget mere! Jow-jow, det går lige pludselig stærkt når et anfald af "projekt-o-finitis" sætter ind. Denne gang er det en sweater til mig selv:

Odderholm, kalder jeg den. Den har længe blot manglet det allersidste af det andet ærme samt en halskant og en omgang montering, så det gik jo rimelig tjept da jeg først besluttede at *nu* skulle den altså være færdig!

Jeg har spundet uld/silkegarnet til for- og bagstykke på en af mine mange skønne håndtene, og tvundet det på rokken til et 2-trådet garn. Fibrene har jeg selv farvet, i en farveholdning jeg kalder "Rosenblad".
Teknikken er modulstrik. Som man sikkert kan ane, så er modellen stykket sammen af kvadrater, der igen er stykket sammen af 3 rektangler hver, med forskellig strikkeretning. Et struktur-mønster har jeg også lavet, for at understrege de forskellige strikkeretninger yderligere.

Ærmer og halskant har jeg strikket i det lækre alpacagarn Faerytale.

Denne sweater er blevet nøjagtig som jeg havde forstillet mig, og det må jo siges at være en kæmpe tilfredsstillelse. Og den passer perfekt, hvilket dette (teknisk set ufattelig dårlige) foto viser:

Varm og god er den, så jeg er egentlig lige pludselig rigtig glad for den kolde vinter vi har – det er jo rigtig sweatervejr!!
Nu vil jeg rette blikket mod et nyt gammelt strikketøj jeg kan færdiggøre – der er nok at vælge imellem og der går jo sport i det.. 🙂

Udgivet i 09/02/201025/02/2012 af Birthe P — 13 kommentarer

En gammel følgesvend.

Sweateren med Kaffe Fassett-mønsteret "Tyrkisk gitterværk" er endelig blevet færdig. Det er en rigtig gammel UFO, der har levet skiftevis fremme i lyset og dybt i skjul i en gammel æblekasse.. En kulstof14-analyse daterer den til slutningen af det sidste årtusinde, nærmere bestemt 1998 eller 99, og Silkeborg Museum har allerede rettet henvendelse vedrørende dens udstilling lige ved siden af Tollundmanden.. Nej, pjat med det.. Men det er altså et rigtig gammelt stykke håndarbejde der her er blevet fuldbragt.. Og jeg er glad! Se:

Fantastisk mønster, ikke sandt? Det skal jo ikke være nogen hemmelighed at jeg har en svaghed for Kaffe Fassets mønstre og hans vidunderlige farvesans. Én kan så blot forsøge at lære sig lidt af mesteren. Et af hans guldkorn lyder, at hvis man er i tvivl om farverne til et projekt, så skal man blot tage tyve farver mere med.. Her har jeg taget alt hvad jeg har kunnet finde af støvede, kolde grønne og grå/natur til bunden, og et væld af røde, orange, rust og rosa farver til firkanterne. Gitteret er diverse sorte, grå og mørkebrune garner. Denne sweater er virkelig hvad man kalder en stash-buster. Nogle af garnerne har jeg købt for 20 – 25 år siden!

Jeg kan godt selv bruge denne sweater. Men egentlig synes jeg det er en herresweater, og ærmerne er lige en kende for lange til mig, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg tror jeg vil prøve at forære den til ingeniøren i mit liv. Jeg tror godt han kan passe den, og den er trods alt på en måde ternet.. 😉

Udgivet i 30/01/201025/02/2012 af Birthe P — 2 kommentarer

Tunesisk hækling

Om en lille måneds tid er det meningen at jeg skal holde workshop i kunsten at hakke / lave tunesisk hækling. Så jeg er gået lidt i træning:

Jeg hakker en lille vest, størrelse ca. 1 – 2 år. Garnet er BabySilk fra Du Store Alpakka og jeg har valgt en af de håndfarvede nuancer til dette arbejde. Bløde, cremede lyse farver – det er fint til en lille bebs 🙂
Tunesisk hækling giver sådan en fin struktur på tekstilet. Det ser nærmest vævet ud, på grund af de markante lodrette lænker. Og det er meget nemt at lave. Kræver kun den allermest basale hæklekundskab og så en hakkenål. En hakkenål, det er en lang lige hæklenål med plads til alle maskerne i arbejdets bredde. Hvis man kun laver smalle ting er det selvfølgelig fuldt tilstrækkeligt med en almindelig kort hæklenål, blot skal den have et lige skaft uden "håndtag". Jeg bruger selvfølgelig en rigtig smart slags hakkenål, nemlig sådan en i Symphony Wood fra KnitPro som der kan skrues en wire på. Så kan den blive akkurat så lang som man lige har brug for!

Udgivet i 28/01/201025/02/2012 af Birthe P — 1 kommentar

Der blev vanter – Hurra!

Jeg er meget glad for disse luffer – de er dejlig varme – så undlad venligst at kommentere på at jeg har snoet en af snoningerne den gale vej..

Der gik kun det ene bundt (50 gram) af mit håndspundne merino/bfl/angora-garn til vanterne, så der er jo rigeligt til et matchende pandebånd også. Vi behøver endnu et pandebånd her i huset. Mindst et mere, for vi har kun et enkelt som det er nu, og der er rift om det.. Det er et ca. 20 år gammelt pandebånd som jeg strikkede af strømpegarn, og det fungerer bare så fint under cykelhjelmen eller på løbeturen her i den kolde vintertid.
Hvis jeg tager mig sammen kan det ligefrem være at det lykkes mig at strikke et pandebånd med rigtigt drejede snoninger!

Udgivet i 21/01/201025/02/2012 af Birthe P — 1 kommentar

Der blev garn.

Der blev præcis 100 gram lækkert, blødt 2-trådet merino/angora/BFL-garn ud af mit karteflor. Løbelængde 280 meter.

Jeg har spundet det som kartegarn. Det vil sige at jeg har bestræbt mig på at spinde tråden så let og løst som muligt. Metoden jeg har brugt dertil der det "modificerede lange bagud-træk", hvor jeg med venstre hånd trækker fiberforsyningen baglæns væk fra rokken idet jeg tilfører sno. Ideelt set skulle jeg ikke behøve at bruge den anden hånd overhovedet, men jeg brugte nu alligevel min højre hånd til at styre det lidt med, og til at udjævne de største klumper.. Under spindingen anvendte jeg rokkens store trisse (jeg brugte min gamle Ribe-rok, den har kun to trissestørrelser) for at få godt med indtræk og minimalt sno på tråden. Under tvindingen brugte jeg så den lille trisse, da jeg her ønskede at tilføre garnet sin struktur i form af en tæt og blød tvinding.
Den opmærksomme læser (spinder) vil så nu bemærke at garnet på den måde temmelig sikkert bliver overtvundet. Og ja, det er helt rigtigt. Men ikke mere overtvundet end at en varm vask og hænge-tørring – uden vægt – gav mig et fuldstændigt afbalanveret garn.

Og nej, der er ikke to forskellige farver garn her selvom det kunne se sådan ud.. Det er samme garn på de to fotos, blot fotograferet under forskellige lysforhold..
Nu glæder jeg mig til at strikke vanter af dette garn. De bliver *så* dejlig varme.. 🙂

Udgivet i 17/01/201025/02/2012 af Birthe P — 1 kommentar

Hurra!

Hurra for det temmelig omfattende lager af spindefibre jeg har, og hurra for kartemaskinen.
I aftes fik jeg pludselig en ustoppelig trang til at karte noget spelsau-uld (til min mands kommende sweater) og derefter spinde det. Desværre kunne jeg ikke lige finde posen med spelsau, og kom til den erkendelse at den nok befinder sig i butikken. Men så faldt mine øjne på noget merino, som jeg engang har farvet i smukke blå, turkis, grønne og violette nuancer. Der var en rimelig portion, og jeg fandt også en rest af noget brunt Bluefaced Leicester, som så vidt jeg husker er resterne fra et filte-projekt. Til sidst hev jeg fat i en af de efterhånden talrige poser med angora-uld. Det er jo altid godt med lidt angora!
Så frem med kartemaskinen og i gang med at blande fibre. Jeg fik 8 lækre, bløde og smukke bats ud af det:

Ikke ens i farverne, men alle med sin del af de naturfarvede fibre i. Jeg spinder dette karteflor sådan halvvejs som kartegarn, d.v.s. jeg har sat godt med indtræk på rokken og jeg spinder blødt, med let hånd, med noget der ligner det lange bagud-rettede træk.

Her er jeg i gang med første spolefuld. Dette næsten-kartegarn skal naturligvis tvindes, da det er alt for løst spundet til at bruges som 1-trådet garn – i hvert fald til almindelig brug. Hvis det skulle bruges som islæt i væven eller måske strikkes og derpå valkes, så kunne det godt gå. Men jeg overvejer et par nye vanter, evt. også et pandebånd, så dette her skal altså tvindes.
Tilbage til rokken!

Udgivet i 14/01/201025/02/2012 af Birthe P — 4 kommentarer

Lidt mere Petrine og så en spændende jakke..

Jeg tog lige "Petrine" af for en kort bemærkning og hængte den på en gine til en foto-session. Men hillemænd, hvor er det svært at tage fornuftige billeder i dette mørke vintervejr, så indtil videre må man tage til takke med dette halv-dårlige skud..

Nåhr ja.. – Foldekanten midtfor på tunikaen afslører at jeg ikke har rendt rundt i den hele tiden, men bortset fra at den har været lagt sammen og transporteret i min taske er det faktisk ikke helt forkert at sige at Petrine og jeg allerede nu har udviklet et ret nært forhold.. Jeg er rigtig godt tilfreds med den.
Jeg har nu et par strikke-kits klar til salg i den viste farveholdning, "Monets Have".

Min flittige strikke-fe har jeg sat på noget af en opgave. Men hun ville selv! Det drejer sig om en helt fantastisk strikket/flettet jakke fra Noro's World of Nature vol. 26. Sådan her ser den ud i bogen. Og sådan her ser en del af bagstykket, der nu er færdigstrikket, ud:

Det er ikke entrelac/neverkont. Det er rent faktisk strikkede paneler, Kureyon i de lodrette og Kureyon sock i de vandrette, som flettes sammen. Den bliver vildt flot, og jeg glæder mig meget til at kunne hænge den ud i udstillingsvinduet. Strikke-feen er dog på nippet til at få små-spat over den ikke helt udførlige opskrift, kan jeg fornemme. Men jeg stoler på at hun finder ud af det – måske hjælper det hvis hun prøver at tænke lidt japansk-agtigt?.. 😉

Udgivet i 08/01/201025/02/2012 af Birthe P — 6 kommentarer

Voksen-Petrine

Så blev min tunika "Petrine" endelig færdig i voksen-størrelse. Jeg har strikket den i str. Small, og lavet opskriften til denne størrelse og Medium. Kittet vil være til salg meget snart i butikken og fra hjemmesiden 🙂

Farveholdningen kalder jeg Monets Have. Det er bløde, varme pasteller – forårsagtige, synes jeg.
Petrine strikkes rundt, oppefra og ned, i GarnGalleriets SuperSoft. Modellen har raglanbærestykke og et stribemønster der bestemmes af terningekast. Ikke to Petriner bliver ens..

Petrine kan altså nu fås i fire forskellige farveholdninger: Sommerfugl, Strand, Tutti-Frutti og Monets Have, i et kit til 10 – 12 årige og så dette til voksenstr. Small og Medium.
Næste opgave bliver så str. Large og XL – og jeg har en helt ny farveholdning i tankerne..