Udgivet i 2 kommentarer

Færdige ting og spelsau-garn

Spelsau-garnet først:
Spelsaugarn1
Det er det første bundt af min nylig indkøbte spelsau-lammeham, og det skal jo, som jeg skrev lidt om i forrige indlæg, blive til en sweater til manden i mit liv.
Dette første bundt er lidt en prøve. Der er 90 gram i bundtet (tvundet på en Kromski, der jo har lækkert store spoler..) og der er ca. 150 meter. Det giver et garn med løbelængden 1700 m/kg, eller med andre ord: Nm 3,4/2.
Jeg har spundet både underuld og dækhår sammen for at bevare det smukke farvespil. Spindemetoden må siges at være "semi-woolen", som det hedder i fagsproget. D.v.s. at jeg har spundet det fra kartede bats som kartegarn, men dog ikke helt – jeg har brugt en tillempet udstræknings-metode som egentlig er temmelig kamgarns-agtig. Resultatet er et stærkt garn, rimelig blødt og luftigt. Jeg vil lave en strikkeprøve på pind 4½ i første omgang, og så vurdere det hele en gang til.

Nu er jeg endelig helt færdig med min genskabelse af jernalder-tekstilet fra Ømark:
Oemarktekstilfaerdig
Stoffet er vævet i en 2/2-kipperbinding af håndspundet, plantefarvet garn. Efterfølgende har jeg valket det let og børstet det op så overfladen har fået en blød luv. Faktisk helt på samme måde som jeg ville færdiggøre en almndelig vævet plaid.
Stoffet har et blødt og tungt fald, og kan sagtens have været brugt som et slags sjal med et smykke som lukning ligesom her på ginen – men det kan man jo ikke vide noget om!
Min Ømark-reproduktion er en bestilling fra Silkeborg Museum, og om ikke så længe bliver det faktisk vist på udstillingen Tollundmandens Verden. Udstillingen åbner d. 3. juli og løber frem til d. 18. oktober. Don't miss it! 🙂
En ting mere er færdig. Lige frisk fra strikkepindene, med nyhæftede ender og stadig uden knapper:
Hejnaes11juni
Raglantrøjen "Hejnæs", strikket i dobbelt Tynn Alpakka. Beklager der noget forringede billedkvalitet – der skal nok komme et bedre foto når trøjen er blevet vasket og har fået 6 flotte knapper på. Jeg er yderst tilfreds med resultatet. Garnet er smukt og blødt (men varmt..) og trøjen passer perfekt. Den er strikket oppefra og ned efter en af de mange raglanberegnere man kan finde rundt omkring på Nettet. Det er *så* nemt. Man behøver bare en strikkefasthed og nogle mål, så kan man printe sin opskrift ud, med skitse og det hele. Jeg har så bare tilpasset modellen til mine egne ønsker, og jeg må sige at jeg har fået hvad jeg forestillede mig. En succes-oplevelse!
Nu tilbage til spelsau-garnet. En strikkeprøve skal produceres.

Udgivet i 4 kommentarer

Karte, spinde, farve..

Det er længe siden jeg har skrevet noget på bloggen. Det er fordi jeg har haft hænderne og hovedet begravet i mange forskellige gøremål, heldigvis rigtig spændende ting!
Pinsedag (ja, det er jo snart længe siden) var jeg til Fåre- og ulddag på Berit Killerics's Lystbækgård ved Ulfborg. Jeg mødtes der med Karin, og sammen skulle vi sidde og spinde Lystbækgårds dejlige spelsau-uld og samtidig gøre opmærksom på Spindeforeningen (som vores hjerter jo banker for!)
Lystbaekkarin
Her har vi Karin i fuld gang med at organisere vores lille "udstilling", der mest af alt bestod i eksempler på vores egen håndspundne garner og ting og sager vi havde strikket deraf. Plus reklamemateriale om Spindeforeningen og vores fine CD-håndtene, naturligvis!
Men vejret var jo pragtfuldt, så vi trak udenfor på gårdspladsen for at spinde. Der mødte vi en anden spinder, Hanne fra Højer, som nød den dejlige dag med sin flotte Ribe-rok.
Lystbaekhanne
Udover hunde/fåreopvisning, lækker øko-mad i caféen, diverse små workshops og den generelle bondegårdsstemning var der naturligvis også mulighed for at købe lidt ting og sager.. Jeg tog mig voldsomt sammen og nøjedes med at tage en enkelt lammeulds-ham med mig hjem. På kassen stod at det var rød/hvid spelsau-lammeuld, og den var lækker, blød og ganske rigtigt 2-farvet.Spelsauuld
Her har jeg vasket og farvesorteret ulden, og planen er at det skal blive til en sweater til min kære mand. Men allerførst skal det jo lige kartes, og det foregår på min kartemaskine:

Spelsaukartes
Her er det første gennemgang. Jeg karter ulden to gange – så bliver fibrene så tilpas løsnet og udredt at det er nemt at spinde, men uden at det er fuldstændig perfekt friseret.. Jeg vil nemlig gerne bibeholde lidt af uldens naturlige, rustikke look.
Jeg var meget i tvivl om jeg skulle karte underuld og dækhår sammen eller om jeg skulle fjerne dækhårene. Det ville give et helt fantastisk blødt garn, men så ville jeg ikke få det flotte farvespil fra de lange rødbrune dækhår – så derfor valgte jeg at blande de to slags uld. Men næste gang jeg køber en spelsau-ham – og en næste gang bliver der helt sikkert – så vil jeg prøve at spinde de to slags uld hver for sig: den bløde fine underuld til et tyndt, blødt luksusgarn, og de lange glansfulde dækhår til perfekt billedvævsgarn!
Spelsauspole
Jeg har spundet et par spoler, men endnu ikke tvundet det. Det skal være et ganske almindeligt 2-trådet garn, og jeg håber det bliver blødt og ægtemands-venligt 🙂

For en uges tid siden havde jeg den fornøjelse at lave plante-farvning sammen med 3. klasse på vores lokale skole. Det var rigtig sjovt, selvom det stank forfærdeligt: nogle af planterne havde børnene indsamlet ugen inden og havde ladet stå i vand indtil de skulle bruges.. Men vi fik nogle fine farver ud af det alligevel: vi farvede med mirabel-blade, lyng, vild kørvel og birkeblade.
Farvning3kl
Cecilie kigger lige til birkeblade-gryden..
Ind imellem blev der også kartet og spundet. Især pigerne hyggede sig med at lave små multifarvede armbånd af deres håndspundne garn. Her er det Simone der karter:
Farvning3klkarte 

Andre projekter der lurer i aller-nærmeste fremtid: færdigvalkning af Ømarktekstil-kopien. Bejdsning af en hel masse garn til sommerens plantefarvning. Spinding af hørgarn til billedvævs-trend. Færdigstrikning af cardiganen "Hejnæs" og tunikaen "Petrine". Kemisk farvning af uldbånd. Plus det løse.. Det er sørme godt at det er noget jeg nyder..!

Udgivet i Skriv en kommentar

Petrine bliver voksen!

Det har hele tiden været meningen, og mange har da også spurgt efter Petrine-tunikaen i voksen-størrelser, så nu strikker jeg den altså, her i damestørrelse small..
Petrinestrsmall
Og skriver opskrift samtidig med. Det går nemlig ikke bare at regne op fra pige til dame, let som det ellers lyder. Der er lige et par udvækster der skal tages hensyn til, og anderledes proportioner. Men det er en sjov model at strikke, så jeg er ikke ked af at lave nr. 3. En ny farve-kombi bliver det naturlivis også: Monets have, kalder jeg den foreløbig inde i mit hovede. Det er røde, blå og grønlige pasteller, som sædvanlig fordelt på 2 farvegrupper med 10 farver i hver.
Ellers står den lidt på plantefarvning ind imellem. Det er jo netop nu sæson for forsommerens gode farveplanter, som f.eks. birkeblade, mirabel-blade og vild kørvel. Jeg har lige hængt 4 fed lammeuld farvet med birkeblade til tørre. Det er belvet gult, selvfølgelig, men med en lidt "beskidt" undertone, vel nok fordi jeg bejdsede garnet i den emaljegryde der har en ridse. Så kommer der nemlig jernsalte fra den rustne skade i gryden over i bejdsebadet, og det giver garnet en brunlig/dunkel tone.
Birklammeuld
Måske jeg skulle overveje at skifte den gamle potte ud med en ny farvegryde – gule farver en nu mest spændende når de er klare og lysende.
Jeg er også ved at bejdse garn til en farvedag sammen med 3. klasse på vores lokale skole. I næste uge skal vi sammen farve med hvad de nu finder af farveplanter i løbet af denne uge i udeskolen. Det skal nok blive sjovt..

Udgivet i 3 kommentarer

Færdig billedvævning!

Sådan her kom mit lille vævede billede til at se ud:
Traeivinterstormfaerdig
Jeg kalder det "Træ i vinterstorm" – håber man kan se hvorfor.. Billedet måler 25 x 17 cm.
Det har været en rigtig spændende og meget fængslende proces, sådan at "male med garn". Arbejdet med at finde de helt rigtige farver og garner og så få dem vævet ind hvor de skulle være var lige noget for mig, så det er bestemt ikke det sidste stykke billedvæv fra min hånd!
Jeg har brugt alle mulige garner til mit træ i vinterstorm. Uld, silke, alpaca, angora, mohair – både rester af strikkegarner og diverse håndspundne. Mit vigtigste kriterium ved udvælgelsen var farven, og så til en vis grad tykkelsen og strukturen af garnet.
Trenden er bomulds-fiskegarn. Det valgte jeg alene fordi rullen lå lige inden for rækkevidde da jeg besluttede at sætte trend op.. Næste gang vil jeg væve på en hørtrend, fordi den er fastere og mere stabil end bomuld.
Traeivinterstormdetalje
Her et detalje-billede af de mest udfordrende ting, rent teknisk: Træstammens nærmest lodrette linjer og så de tynde sorte konturer der tegner træets grene. Det var lidt svært for en newbie, men det er vist lykkedes meget godt..
Nu mangler jeg bare at ordne en halv million løse ender på bagsiden samt at montere det lille billede til ophængning på en eller anden måde – for det skal da op på væggen, synes jeg 🙂
Lidt andet har jeg også lavet (kun lidt..), nemlig spundet et par nøgler 2-trådet garn på min nye granit-håndten. Fibrene jeg har spundet er den nye merino/silke-blanding, her i farve "Aquarius".
Strikkeproeveaquarius
Smukke blå-grønne nuancer med fin silkeglans! Prøven er strikket på pind 3½ og er blød og lækker. Får mig til at drømme om at spinde mere og strikke en fin og elegant top.. Idéer er der nok af!

Udgivet i Skriv en kommentar

En lille skønhed

Lillegranitten
Jeg byttede mig til denne lille smukke ten i lørdags til Strik-In. Formedelst nogle håndfarvede silk hankies, og jeg er rigtig glad for den byttehandel! Det håber jeg også Dorthe er.
Den er en fin lille én, min nye ten. Kun 4½ cm i diameter og en vægt på 23 gram. Tenvægten er af granit. Blankpoleret står stenens mønster fint aftegnet, og det sorte træskaft er ligeledes helt blankt og glat. Den spinder rigtig fint, og fiberblandingen jeg arbejder med er kæmmet merino/silke, farve "Aquarius".

Udgivet i Skriv en kommentar

Halvvejs.

Jeg lærer en masse af denne lille vævning. Det går op for mig hvor svært det er at lave tynde konturer. Især lodret. Og jeg ved ikke om det er rigtigt, det jeg gør – jeg væver bare. Ingen af de bøger jeg har bestilt på biblioteket er nemlig kommet endnu, så jeg improviserer mig frem. Når bøgerne så kommer vil jeg nok opdage at jeg har lavet en masse tekniske fejl..
Men fred nu være med det. Her er hvad jeg har lavet indtil videre:
Vinterstorm7maj09
Jeg håber det kan ses hvad det forestiller.. Et træ i vinterstormvejr. Jeg er nået ca. halvvejs. Billedet har jo nogle gode horisontale linjer – det er det nemmeste at væve, og et af grundene til at jeg valgte netop det billede som begynderprojekt. De lodrette linjer er mere udfordrende, og så som sagt de smalle konturstreger.
Vinterstorm7maj09detalje
Trods det at det giver mig voldsomme udfordringer er det rigtig sjovt at væve billedvæv! Jeg går og brygger lidt på mit næste projekt udi billedvævningen. Det skal være i noget større format, og naturligvis vil jeg væve det på min store fine gobelinvæv, som i denne uge flyttede ind i vores dagligstue..

Udgivet i Skriv en kommentar

Et filtet bogomslag og en samlet gobelinvæv!

For et par uger siden fik jeg lyst til at lege med filtning. Jeg havde en rest hvid nålefiltflor liggende fra et tidligere projekt, og jeg kunne godt tænke mig at lave et fint stykke nuno-filt med silkehankies. Slutproduktet skulle være et bogomslag til et fotoalbum – hvis filten da blev stor nok.
Her ses oplægningen af tynde lag af silkehankies på nålefiltfloret:
Oplaegningbogomslag
Disse hankies er nogen jeg selv har farvet, i en farveholdning jeg kalder "September". Jeg lagde op i helt tynde lag, med overlapninger hist og her, for at give en varieret struktur. Oplægget lagde jeg på et stykke foerstof, stænkede vand på, rullede det ind i foerstoffet og bandt godt for rullen med elastikker. Så 30 minutter i tørretumbleren, hvorpå jeg havde et stykke nuno-forfilt som var nemt at arbejde videre med.
Forfiltbogomslag
Her ses forfilten lige inden den blev puttet i varmt sæbevand. Jeg benyttede kasteteknik til den videre filtning – min foretrukne metode, da det ikke er nær så hårdt ved skuldre og arme som rulning. Desuden giver kasteteknikken en fin overfladestruktur (lidt nupret) og kan også bruges til at komme af med eventuelle agressioner.. Ren terapi 🙂
Efter færdigfiltning, skylning og tørring bedømte jeg filten velegnet til bogomslags-projektet. Der var lige nok til mit fotoalbum, og jeg klippede stykket til og begyndte af dekorere det.
Dekorationbogomslag
Små stjerne-blomster strøet med rund hånd hen over filtstykket.. Jeg broderede med håndfarvet silkegarn.
Efter en lille krise med hensyn til valg af inderstof og vliseline-type blev jeg i går endelig færdig med syningen af omslaget til familiens nye fotoalbum:
Bogomslag
Fint, ikke?
Jeg lavede et bindebånd af to tynde strimler filt, som jeg zik-zakkede henover en hel masse gange og syede ind mellem inderstof og filt. Kanten rundt er også mange lag zik-zak oven i hinanden, med forskellige farver sytråd. Dette sidste var lidt hårdt for min gamle symaskine, der strejkede et par gange ved at kludre gevaldigt rundt med undertråden, samt knække en nål. Men resultatet er blevet okay, synes jeg. Her er lige et detaljebillede af de små (og meget enkle) stjerneblomster:
Bogomslagdetalje
Det har været et sjovt lille projekt (på trods af symaskine-knas), og velegnet til at få brugt filte-resterne.
I dag har jeg så stillet min "nye" gobelin-væv op:
Gobelinvaeven
Der mangler nogle dele til den, desværre. Det vigtigste er tandhjulskransene der bruges til at justere og fastholde de to bomme, så trenden kan spændes og køres op og ned. Ellers mangler der et par kiler og en hel del møtrikker. De sidste ting er til at skaffe – det er straks værre med tandhjuls-kransene.
– Er den ikke flot? Jeg glæder mig enormt til at få den i gang – jeg har allerede næsten planlagt min første billedvævning på denne væv. Vævebredden er ca. 170 cm og den er næsten 2 meter høj, så det er noget af et monstrum.. Jeg håber ikke gemalen bliver negativ når han kommer hjem og ser hvad jeg har møbleret stuen med! Nå, det kan vel ikke komme som nogen overraskelse for ham..

Udgivet i 1 kommentar

Lidt strik og lidt vævning

Min gode ven Elisabeth, der også er multitekstil-kvinde (d.v.s. hun spinder, strikker, væver – det hele!) meldte sig for et stykke tid siden som aftager af den ene af de to store gobelinvæve som jeg havde stående, i mange lange dele, ude i skuret. Og se, det var jo rigtig godt, af foreløbig mindst to årsager: Der ville blive frigjort plads i skuret til nyt skrammel, og jeg ville endelig langt om længe få den anden væv op at stå inde i stuen. Og brugt.
Så forleden kom Elisabeth og hentede den ene væv. Den er enorm! Jeg mener: kæmpemæssig! Et professionelt redskab der faktisk kræver et stort lyst atelier med højt til loftet for at komme til sin ret.. Den anden væv – min væv – er også stor, men ikke helt så monstrøs som Elisabeths. Vi sorterede delene så godt vi nu kunne, men naturligvis viste det sig senere at hun manglede noget til sin væv, men til gengæld havde fået nogle dele til min væv med sig. Så vi mødtes i går og byttede løsdele, hvilket var smadderhyggeligt og rigtig gav blod på tanden til at komme i gang med vævningen! Der mangler stadig noget til min væv – noget der bare ikke er at finde nogen steder, så endnu står den adskilt ude i skuret.
I mellemtiden har jeg sat en lille prøve-billedvævning op på skaftevæven i butikken – den stod jo alligevel tom.. Så kunne jeg passende træne lidt og øve gobelinteknik i mindre skala inden jeg sætter en kæmpetrend op på min (for sygt seje) gobelinvæv!
Billedvaev1
Vævningen her er ikke særlig stor, ca. 25 cm i bredden. Der er masser af detaljer i min skitse, og jeg vil gerne prøve om jeg kan få det hele med, så det er noget der tager tid. Men sjovt er det! Meget fascinerende sådan at male med garnet.
Billedvaev2
Mine garner er diverse forskellige rester og håndspundet i de rigtige farver. Der er mange forskellige kvaliteter og tykkelser, hvilket giver liv til overfladen. Men det er farverne jeg først og fremmest vælger garn efter.
Ih, hvor jeg glæder mig til at få den store gobelinvæv gjort køreklar!
– Der bliver også strikket lidt. Min oppefra-og-ned-cardigan "Hejnæs" har jeg ikke skrevet meget om, men jeg har da strikket lidt på den i ny og næ. Nu mangler der lige pludselig kun et ærme (og noget kantværk fortil):
Hejnaes4maj
Den bliver virkelig lækker. Alpaca-ulden gør den varm og giver et behageligt tungt fald. Jeg strikker i dobbelt Tynn Alpakka fra Du Store Alpakka på pind 4.
– Ømarktekstil-kopien, som jeg skrev om i sidste indlæg, er ikke blevet valket endnu. Jeg venter stadig på et trafiklyssignal (gerne grønt lys) fra Silkeborg Museum. Men, Karin, selom det er et godt forslag, så tror jeg ikke jeg tør kaste mig ud i sådan noget tørretumbler-valkning lige præcis med dette stykke stof.. Jeg har ikke flere prøveklude at lave forsøg med, så jeg må hellere holde mig til vaskebalje-metoden.. 🙂

Udgivet i 1 kommentar

Valke og filte

Valkning og filtning, det er 2 forskellige ting: Valkning er når man vasker/behandler et stykke allerede vævet/strikket tekstil så at der sker en filtningsproces. Men når man arbejder på samme måde med uld, altså uldfibre som karteflor eller kæmmede bånd, ja så kalder man det at filte. Jeg har leget med begge dele i dag.
Valkeproever
Fire valkeprøver ovenpå den endnu ubehandlede Ømark-kopi. De 2 øverste har været i maskinen ved hhv. 40 og 30 grader – og blev alt, alt for tætte. Jeg er jo ude efter en let valkning af stoffet. Prøven nederst til højre fik så en tur på uldvaskeprogram – men det gav for lidt. Den sidste prøve, længst til venstre, valkede jeg så med håndkraft. Den ønskede struktur opnåede jeg ved kun ganske lidt manipulation, som foregik i varmt sæbespånevand og lidt "kasteteknik" ned på bordet.
Men jeg har ikke rigtig haft mod på at tage mit store stofstykke under behandling endnu. I stedet for fandt jeg uld (brun bluefaced leicester-uld), mørkebrune alpaca-fibre, september-farvede silkehankies, rullemåtte og skolæster frem og gik i krig med at filte de støvler som jeg for meget længe siden lovede at lave til en af mine søde niecer.
Mettesstoevler
Her står de til tørre, stadig med skolæsterne i. Jeg synes selv de er blevet kanon-fede – håber Mette synes det samme!

Udgivet i 2 kommentarer

Færdig med vævningen.

Væven er nøgen igen (og det ser grimt ud, der må snarest en ny trend på..) for jeg har lige klippet mit rekonstruerede "Ømark-tekstil" ned. Stoffet ses herunder på billedet (der er taget i går) under vævningen.

Oemarkpaavaev

Jeg fik brug for hver eneste meter af mit håndspundne garn. Det passede lige med at jeg kunne væve så langt på trenden at det til sidst blev vanskeligt at lave skel.
Jeg må sige at vævningen med det 1-trådede trendgarn gik forbavsende smertefrit: ikke en eneste gang har jeg måttet reparere en knækket trendtråd. Så det vil jeg ikke være bange for at vove mig ud i en anden gang.
Ulden (kæmmet bluefaced leicester-uld) som jeg brugte til spinding af det 1-trådede garn var da også pænt langfibret, og det er jeg overbevist om er meget vigtigt for holdbarheden. Jeg spandt også med rimelig meget sno, ca. lige så meget som jeg ville gøre til et garn det skulle tvindes, men ikke så meget at garnet kinkede og var energisk i brug. Faktisk virkede det meget afbalanceret da det først var blevet farvet og vasket.
Under vævningen holdt jeg naturligvis et vågent øje med trendens tilstand. Man kunne godt se at kammens ture frem og tilbage over trådene fik dem til at se lidt slidte og fnuldrede ud nogle steder. Men som sagt, alle tråde holdt til beslastningen, både af kammens slid og selve udspændingen af trenden.
Lige nu har jeg den første valke-prøve i vaskemaskinen. Den får 40 grader, og jeg er meget spændt på om det dur.. Maskinen er næsten færdig nu!