Udgivet i 1 kommentar

Skuffende farver og en færdig ting.

Mit stinkende farvebad fra i går gav desværre ikke noget der overhovedet minder om lilla nuancer. Ret skuffende, men jeg må jo bare prøve igen. Måske var badet slet ikke gæret tilstrækkeligt?
Skuffendefarver
Her hænger det og er nået at blive næsten fuldstændig tørt i det varme sensommervejr i dag. Til højre det der skulle have været lilla-agtigt: på ubejdset garn. I midten et bundt bejdset med alun og vinsten. Til venstre et mini-bundt, også ubejdset, men farvet for anden gang. Kedeligt brunt er det blevet, det var ellers en noget pænere rødbrun i forvejen. Så det var ikke rigtig nogen success. Hrmmf.

Men jeg har da også noget pænt at vise, et lille restegarns-projekt som jeg knaldede af i sidste uge:
Pulsvarmeretones
Lækre pulsvarmere til min søde datter. De er strikket stribevis med Noro Flower Bed og DSA's nye Hverdagsgarn. På et tidspunkt, sikkert snart, bliver det koldt nok til at hun kan bruge dem når hun cykler til skole. Indtil da nyder vi det usædvanligt varme septembervejr 🙂

Udgivet i 3 kommentarer

Farver, strikker, spinder.

Farvesuppe
I skrivende stund står dette her og simrer på komfuret. Det er et gæret farvebad af Cinnoberbladet slørhat, og jeg opholder mig helst i et tilstødende lokale, for det stinker ganske afskyeligt.. På billedet ser det desværre ikke ud til at det giver mig de lilla-agtige nuancer jeg havde håbet på, men farvningen er jo ikke tilendebragt endnu, så det kan stadig nå at ændre sig. Lidt.
Svampefarvningen har jeg desværre ikke nået at gøre så meget i i år, selvom det er en fantastisk svampe-sæson. Det har bugnet, og gør det nok stadig, med alle slags svampe, både de spiselige og de farvende. Et rent slaraffenland er det derude i skoven, hvis man har tid og lyst.
Men lidt har jeg dog gang i, som det jo ses. Jeg har også gang i en "5 x 5-farvning" på cinnoberbladet slørhat. Jeg beskrev metoden tilbage i maj måned, hvor jeg lavede den på mirabelle-blade. Nu er det så svampenes tur, og der kommer fotos af hele herligheden senere når jeg er færdig med alle efterbehandlingerne.

Der bliver også spundet. På indtil flere projekter, er jeg bange for.. Men forleden blev jeg færdig med dette dejlige bundt garn:
Garn27sep11
Det er 2-trådet, tvundet af to forskellige tråde som jeg hver i sær har spundet på håndten. Noget af det blev spundet for et helt år siden.. Sammensætningen er uld/alpaca/silke og lidt glimmerstads, og garnet, der vejer 84 gram og løber 267 meter, har jeg sat til salg i butikken. Her er et nærbillede:
Garn27sepcloseup
Det er blødt og lækkert, og farverne i garnet er smukt efterårsagtige.

Og der bliver strikket. "Dydsmønsteret" (af Bente Geil) er langsommeligt strik, men den bliver rigtig god når den engang bliver færdig. Jeg mangler nu kun et par pinde nederst på skødet – det er rigtig lange pinde – og så ærmerne.
En poncho er jeg også i gang med. Der er stor efterspørgsel på klassiske poncho-opskrifter og modeller i butikken, og så må jeg jo i gang 🙂 Jeg strikker ponchoen med en kæmpe rullekrave i blød Noro Kochoran, og så striber jeg selve ponchoen op med smalle Noro og Sulka-striber. Den bliver rigtig lækker – og varm!

Og sikke en Indian Summer der lige nu er over os! Lige nu lytter jeg til havesangerens smukke melodi gennem den åbne havedør. Sådan nogle dejlige efterårsdage med sol og varme er en gave, som man bare skal nyde i fulde drag!

Udgivet i Skriv en kommentar

Fiberfantasier

Jeg farver på livet løs for at holde burtikkens hylder pænt fyldt op. Sidste uge farvede jeg en portion "Aborre" på Bluefaced Leicester, shetland og merino/bambus, og en portion "Stedmoder" på bfl, shetland og alpaca. Det er godt nok længe længe siden jeg sidst farvede "Stedmoder". Det er faktisk en rigtig flot farveholdning, hvis jeg selv skal sige det.. 😉
Stedmoderuldhjul
Engang strikkede jeg et par vanter til min datter af silke/uld-garn i den farve. De var rigtig fine, men jo forlængst for små (og væk, tænker jeg også, i hvert fald den ene..) Og Mette har lavet et smukt Feather-and-Fan sjal, hvor hun har spundet en tråd i Stedmoder og en tråd i oatmeal bfl og tvundet sammen. Kan ses ovre på Ravelry.

Jeg er også gået i krig med at karte til butikken. Kartede batts er skønne at spinde, og batts'ene er perfekte til at få puttet lidt luksus-fibre ind i garnet: silkefibre og -noils, lidt farvet alpaca eller rå uldkrøller er super at karte med ind sammen med basis-ulden. Jeg har foreløbig lavet disse to portioner, der er til salg:
Kartedefibre14sept
Her er det hovedsaligt merino, men med lidt silke og håndfarvet bfl. Der er 100 gram fordelt på 3 batts, til 90 kroner. Samme mængde og pris for dette her:
Kartedefibre15sept
(Billedet er lidt for lyst). Igen merino som basis og med ca. 10 % sort alpaca. I dag vil jeg karte noget rødt, tror jeg.. 😉 – Men jeg tager også gerne imod ønsker/bestillinger.

Udgivet i 3 kommentarer

Konceptstrik.

Conceptual Knitting, som set her på Leafcutters hjemmeside går ud på at lade ting i ens omgivelser eller hændelser i ens hverdag være afgørende for hvordan man skal strikke på sit strikketøj.. Som smukt eksempel giver Lea os sit "Sky Scarf", der er et tørklæde som man strikker en retrille på hver eneste dag i et år – i himlens farve.
Er det gråvejr strikker man med gråt garn den dag, og er der blå himmel med skyer strikker man med blåt/hvidt garn. Super-spændende idé, syntes jeg, og vupti var jeg i gang med mit eget konceptstrikkeri, ikke med himmelfarver, men med en farvekode over mine træningssessioner.. Grønt for cykling, lysegrønt for løb, blåviolet for svømning o.s.v.  Det hurtigtvoksende projekt (fordi jeg har en trænings-log og er gået tilbage til 1. januar og strikker derfra..) kan ses i detaljer ovre på Ravelry. Jeg er nået til først i juni lige nu..
Workoutkoncept
Men ikke nok med det, så har jeg ydermere kastet mig ud i en konceptstrik-KAL, også på Ravelry, sammen med nogen fra gruppen Danish Knitters. Vi starter (officielt) i morgen d. 1. september, og det skal blive spændende at følge med i deltagernes valg af tema, opsætning af regler og ikke mindst strikkeprojekternes fremvækst. Det ser ud som om der kommer et par vægttabs-tørklæder, og også et humør-tørklæde. Der er også en aflevering-af-studieopgave-godkendt-eller-afvist-cardigan undervejs, og måske vil vi også se nogle konceptsokker af en slags. Jeg vil selv lave himlens farver, ligesom i den originale idé, men jeg vil spinde det dag for dag og så strikke tørklædet eller sjalet senere.
Jeg har samlet en bunke merinould i lys himmelblå, dyb kongeblå, dyster tordenblå, lys gråblå, lys grå, mørk grå og hvid.
Himmelfarvermerino
Så vil jeg hver dag plukke en håndfuld fibre i den farve som himlen har sådan omkring middagstid/først på eftermiddagen og spinde dem på håndten. Når tenen er fuld navahotvinder jeg og kan så derefter begynde strikningen(eller måske hæklingen), alt imens jeg spinder videre dag for dag.
– Så hvordan bliver vejret mon i morgen??

Udgivet i Skriv en kommentar

Spinderier..

Der er gået en rum tid siden jeg sidst har blogget. Har bl.a. været på ferie i en uge i det smukke Lissabon sammen med familien og også været ude og køre et for fedt mountainbike-løb, 12 timer i Jylland.
– Og jeg har spundet en del. Tour de Fleece, som jeg kørte i juli, satte rigtig gang i hjulene (ha-ha) og siden har jeg spundet nærmest dagligt. (Og cyklet, men det er en anden snak..) Jeg farvede jo en portion fibre i den nye farveholdning "Aborre", som jeg fortalte om i sidste indlæg, og der snupsede jeg lige en bunke til mig selv: Aborre på 200 gram oatmeal BFL (altså, overfarvet på lys beige) og fandt en ledig håndten som jeg tog med på ferie.
Aborreoatmeal2
Jeg tog halvdelen af fibrene og delte det i tre længder på hver 33 gram. Disse tre længder skulle så blive til hver sin tråd i et 3-trådet fraktal-spundet garn. Fraktal? Jo, det betyder at man spinder hver tråd med forskellig længde på farvesekvenserne. Første tråd blev spundet at hele båndets bredde, fra en ende af, så farvesekvenserne blev maksimalt lange. Til anden tråd delte jeg båndet på langs i 2 smallere bånd, og fik derved kun halvt så lange farveskift og til tredje tråd delte jeg båndet i fire helt smalle strimler for endnu kortere afstand mellem hvert farveskift.
Aborrespindlissabon
Her er det første tråd, som jeg spandt på vores ferie i Lissabon.
Og nedenfor er det så 2. tråd der er blevet spundet og stadig sidder på tenen:
Aborrespind12aug11
På vindepinden er det den første tråd, og resten af fibrene ligger klar til at blive delt og spundet til 3. tråd.
– Jeg tvandt garnet på rokken:
Aborregarn3tr14aug
Og sådan her ser det ud, afhaspet og vasket. Superblødt og lækkert, 98 gram og ca. 240 meter 3-trådet garn. Det skal nok blive et par lækre sokker til vinter!!
Aborrefraktal3tr
Så er der jo 100 gram tilbage af samme fiber, og jeg går og overvejer hvordan det så skal spindes. Måske skulle jeg dele hele båndet i 3 smallere strimler og spinde 3 ens tråde, blot for at prøve om det kan lykkes for mig at ramme farverne nogenlunde hele vejen igennem.. En anden sjov mulighed er dele båndet i måske fire dele og kombinere dem igen, men forskyde farverne i forhold til hinanden. Derpå spinde over hele bredden af båndet. Spinde 3 sådanne tråde eller også blot én tråd og navahotvinde den til en 3-trådet.
Desuden strikker jeg på Dydsmønsteret, farver mere uld, spinder wensleydale som skal blive til noget bouclégarn, spinder merino/silke (næsten færdig) og strikker et par håndspundne sokker.. Og så går jeg og drømmer om at strikke denne her:
Southweststylesleevedwrap
Southwest Style Sleeved Wrap af Kristin Nicholas. Har netop bestilt bogen hvor den er i (Color by Kristin) og tænker at den kunne se fantastisk ud i naturlige alpaca-farver! Og da jeg netop har bestilt det nye alpaca/uld-garn "Hverdags" fra Du Store Alpakka hjem til butikken, kunne det jo passende blive i det garn..

Udgivet i 2 kommentarer

Inspirerende svømmeture..

Jeg ligger og svømmetræner lidt engang imellem nede i vores lækre skovsø. Der er masser af aborrer, og det er rigtig hyggeligt at ligge og betragte dem gennem svømmebrillerne mens jeg crawler derudaf. Og når aftensolen bryder vandoverfladen og giver lys til de grønne vandplanter hvor fiskene smutter rundt, så er farvespillet perfekt!
Derfor har jeg nu lavet en ny farveholdning til mine håndfarvede fibre, som naturligvis hedder "Aborre". Fiskenes røde og orange finner, de grønne og blå fiskefarver fra helt lys til helt mørk, planternes farve og det søgrønne vand har jeg forsøgt at fange i min nye palette, og mon ikke det er lykkedes meget godt? Bedøm selv:
Aborrebfl1
Jeg glæder mig til at prøvespinde noget af det. Det jeg ikke selv snupper bliver sat på fiberhylden i butikken og på nettet.
Aborrebfl2
Jeg har farvet på bluefaced leicester, både hvid og "oatmeal", og på bfl/silke.

Og Tour de Fleece er ovre, snøft!! Jeg fik faktisk spundet hver eneste dag under Touren, og blev færdig med noget af det der var i gang, hvilket jo var målet. Det var rigtig inspirerende og underholdende at følge med i Ravelry-gruppen og se alle de andre spindere frembringelser. Flotte, flotte garner der bliver produceret rundt omkring i verden!

Udgivet i Skriv en kommentar

Tour de Fleece dag 7

Ja, så nåede Touren gennem den første uge – næsten. Dagen er ung endnu og jeg er vist ikke færdig med dagens Tour-spinderi endnu. Jeg er nemlig lige klar til at tvinde noget helt vildt tyndt wensleydale-uld som jeg blev færdig med at spinde i går. Her ses de to enkelttråde, på hver deres letvægts-ten (disse er fra 3G-Woodworks, købt for et par år siden og højt skattet).
Wensleydalelace2tene
I dag har jeg lavet mig en tvindebold. Det skete ikke uden sværdslag, for trådene er rigtig tynde og gik over indtil flere gange under opvindingen. Men en tvindebold blev til og nu er jeg klar til at tvinde!
Tvindeboldwensleydale
En tvindebold er guld værd, især når man skal arbejde med tynde tråde. Jeg kan levende forestille mig den fuglerede jeg ville ende op med hvis jag forsøgte mig med at tvinde fra hver sin bold, eller endnu værre: direkte fra tenene. Med trådene pænt organiserede ved siden af hinanden kan man tvinde i ro og mag uden de helt store problemer. 7-9-13..

Jeg har farvet lidt til butikken, for jeg havde næsten tomme hylder.. Beklager det dårlige foto, men her er altså hylden med mine håndmalede uld-hjul:
Uldhjulpaahylden
Som det ses er der ikke så meget på lager lige nu. (Lagerlisten kan for øvrigt ses på min butiks-hjemmeside) Til venstre 3 hjul i "Krokus", i midten 4 hjul i "Efterår" og til højre igen "Krokus" og nederst et par "November"-hjul.
Jeg går snarest i krig med at male noget mere uld. Der er dog en bestilling der skal laves først (når fibrene kommer..) og derefter vil jeg farve en portion i farven "Bærmispel".

 

Udgivet i 4 kommentarer

Tour de Fleece, dag 3.

Så nåede jeg toppen på Tour'ens første stejle bjerg i går! Blev færdig med de sidste af de 8 falklandsuld-farver som jeg begyndte på for meget længe siden..
Lad mig fortælle lidt om projektet. Først farvede jeg 200 gram falklandsuld (som jeg plejer) i farveholdningen "bærmispel", og fandt et par håndtene frem.
Baermispelfalklandhjul
Denne håndten er fra 3G Woodworks og er lavet af banskia-nød. Meget smuk ten, synes jeg!
Jeg delte uldhjulet op i otte farvebunker med ca. 25 gram i hver. Dem delte jeg igen i 2 bunker hver, og spandt en farve på hver sin håndten. Den anden håndten som jeg brugte er en Greensleeves. Vidunderligt redskab, en af mine allerbedste spindere.
Baermispelfalklandrosa
Hmm.. Har jeg da slet ingen billeder af den dejlige Greensleeves-ten? Jo, her, hvor jeg er næsten færdig med det hele:
Falkland8farver30juni
Og her:
Tdfdag1
Når de to bunker i en farve var spundet lavede jeg en tvindebold på min vindepind og tvandt garnet med en Bosworth Maxi-ten.
Falkland4plus2
– Og i går blev jeg så helt færdig! Her ses garnet før det varme bad..
Falkland8bundter
Jeg synes det er blevet fint.. Jeg kan rigtig godt lide at hvert bundt har lidt af naboernes farver i sig, det er en rigtig god tweed-effekt.
Der er som sagt ca. 200 gram garn, altså 25 gram i hvert bundt. Nm 8/2, sådan i gennemsnit.. Jeg tror det vil være perfekt til et lille fair-isle projekt af en slags. Vanter og hue, måske.

Udgivet i 5 kommentarer

Tour de Fleece

Samtidig med at cykelrytterne drøner afsted nede i Frankrig på den årlige Tour, vil spindere verden over "spinne" med på rokke og håndtene! Tour de Fleece foregår herfra: Tour de Fleece-gruppen på Ravelry.
TdF2011 for spindere er en udfordring, lige som for cykelrytterne. Vi bestemmer bare selv hvori udfordringen skal ligge.. Det kan være at lære sig en ny spindeteknik, spinde en hel ham, spinde til et særligt projekt eller hvad man nu synes. For mig bliver udfordringen at få noget gjort færdigt! Jeg har spindeprojekter i rå mængder på både rokken og mange af håndtenene, som ville nyde godt af at få lidt opmærksomhed..
Så disse projekter vil jeg først og fremmest koncentrere mig om:
Falkland8farver30juni
8 nuancer i falklandsuld. Jeg er faktisk ret langt med dette projekt, mangler kun at spinde ottende farve samt tvinde et par bundter. Så her øjner jeg en hurtig "etapesejr".. 🙂
Så er der dette her:
Farvetangora
En posefuld sjat-indfarvet angorauld fra vores søde Blackie (RIP, snøft..) som jeg vil forvandle til en fin tråd på Ribe-rokken. Tråden skal så tvindes med tre andre tråde, i en kabeltvinding, har jeg tænkt. Disse 3 tråde er også under udarbejdelse..
Og der er også dette her:
Jenkinslarkmerinosilke
Merino/silke-top på min Jenkins Lark. Har spundet omkring 40 gram ud af 100.
– Og der er mere.. Angora på en af de russiske tene, noget andet angora på Cascade Tiger-tenen samt bambus på Them-tenen. Der er nok at gå i krig med på Touren, der jo starter i overmorgen. Og strikketøjet, glem ikke strikketøjet!
– Men nu skal jeg først ud på cykeltur. For real 🙂