Udgivet i 1 kommentar

Pakhusstrik, update på et par modeller og lidt svampefarvning.

Forleden var jeg på besøg i den hyggelige strikkecafé i Det Bruunske Pakhus i Fredericia. Arrangørerne havde inviteret mig til at komme og fortælle lidt om min butik, garnerne og de modeller jeg går og laver. Det gjorde jeg gerne, og det var en rigtig god aften, med rigtig mange søde og interesserede strikkere. Vi sad og strikkede i et hyggeligt, omend lidt dunkelt, bar-lokale, og der var fyldt godt op!
Pakhusstrik
Jeg håber mit lidt dårlige mobil-foto kan give et lille indtryk af stemningen til det hyggelige Pakhusstrik-arrangement. Tak fordi i ville ha' mig 🙂

Jeg havde jo et par modeller (eller tolv..) med derned, blandt andet denne her:
Oernekol2jan11a
Det er nr. 2 version af jakken "Ørnekol", som jeg første gang strikkede i 2008 eller -9. Den nye version her har jeg dog ikke selv strikket. Det har Jette, min strikkefe, gjort, og hun har præsteret et rigtig flot stykke arbejde. Den skulle strikkes i en ny version fordi det ene af de garner der oprindelig blev brugt i jakken, Noro Iro, desværre udgik. Jeg valgte så at erstatte Iro'en med Noro Kureyon og Istex's Lett-lopi, som bliver strikket sammen, 1 tråd af hver kvalitet. Lett-lopi'en ligger i rigtig mange smukke tweed-agtige farver, og Jette og jeg valgte sammen 6 forskellige farver, som passer til de mange farver i Kureyon-garnet. Ved at skifte farve i Lett-lopi'en i takt med at Kureyon-garnet skifter farve opnås samme effekt som det udgåede Iro-garn gav, men til en langt mere overkommelig pris. Den mørke bundfarve er Álafoss Lopi, også fra Istex. Jeg er ret vild med de islandske garner fra Istex De er smukke, varme og robuste, og så er de oven i købet billige! Det kæmpemæssige udvalg af islænder-modeller som Istex kommer med i en lind strøm gør det næsten umuligt at modstå fristelsen.. Og jeg bukker vist snart under og strikker mig en ægte islænder!

Men først er der jo et veritabelt hav af UFO'er der skal færdiggøres.. Lige nu gælder det dette modulære eventyr, som jeg kalder "Sail To The Moon".
Sailtothemoon14jan11
Jeg er i dag komme så vidt at jeg har strikket skulder-modulerne, så nu kan strikketøjet ligefrem hænges på en gine! Det er dejligt, for så kan man jo bedre vurdere om man er på rette spor i det man laver. Og det synes jeg faktisk jeg er. Det bliver en vid model som vil kunne passe fra størrelse small til large, antager jeg på nuværende tidspunkt. Der kommer lange ærmer i, og i alle hullerne vil jeg hækle blomster i forskellige blå farver, som jeg allerede så småt er begyndt på.
– Det er så spændende at strikke sådan noget som man ikke helt ved hvordan bliver. Det er en stor udfordring og glæde. Og især bliver man glad når det kommer til at se ud nogenlunde som man forestillede sig dengang idéen opstod og blev skitseret på ternet papir.

Til sidst vil jeg lige vise noget ganske særligt svampefarvet garn, som min nabo Hanne har farvet i denne uge. Hun fandt her i efteråret en pæn portion af den fantastiske lilla-farvende svamp, Rødlig Okkerporesvamp, og nu skulle der så farves! Jeg fik lov til at få et par bundter SuperSoft med (Hanne farver karteflor) og her ses resultatet:
Lillagarnoguld
Garnet ude til højre og kartefloret helt til venstre er fra 1. bad. Smukt lilla, et perfekt resultat! I midten ses uld og garn fra 2. bad, der mildt sagt gav en noget halv-kedelig kulør.. Vi havde forventet et efterbad der ville give lysere lilla, ikke dette grålig/grønlige noget. Men sådan er det jo med naturlig farvning, det er aldrig til helt at forudse resultaterne, og der er næsten altid overraskelser nede i gryden. Det er jo blandt andet også derfor det er så fascinerende.. 🙂

Nu tilbage til sofaen og "Sail To The Moon".

Udgivet i Skriv en kommentar

Strik-In, “Petrine” og blågrønne farver.

Der var rigtig hyggelig Strik-In i dag i GarnGalleriet. Næsten fuld hus, og kage nok til alle 🙂
Strikin1okt10
Der var god gang i både strikke- og snakketøj i begge "afdelinger":
Strikin2okt10
Udenfor var vejret jo pragtfuldt, så jeg lokkede lige Dorthe ud på gaden til en lille foto-session.
Dorthepetrinestjernenat
Hun havde nemlig sin udgave af "Petrine" med, og farveholdningen kalder vi "Stjernenat". Farverne er pillet ud af Van Goghs smukke maleri af samme navn. Og selvom farverne generelt virker noget lysere end forventet synes jeg det er en rigtig fin kombination.
Petrinefarverstjernenat
Apropos farver, så havde jeg lidt gang i plantefarvningen i aftes. Den japanske indigo er jo bare så klar nu, og snart bliver det nattefrost, har jeg hørt. Derfor klippede jeg lidt i bedet i går og farvede lidt uldgarn efter metoden som jeg har beskrevet her. Farvemetoden til blåfarvning med japansk indigo er uhyre enkel, der bruges kun koldt vand og ingen kemi udover ganske almindelig eddikesyre.
Men sådan her ser garnet altså ud:
Japanskindigo9okt10
Fra venstre: Et nøgle merinouldgarn, et bundt BFL-uldgarn, et lille bundt (oprindeligt) gråt skotsk lammeuld og til højre et bundt (oprindeligt) gult BFL-garn. Det bliver nok lidt mere blåt og mindre grønt i løbet af de næste dage, det plejer det.. Men ellers synes jeg da godt nok at det er en smuk blågrøn nuance der er tryllet frem denne gang, så den må godt bestå!
På spindefronten er jeg nået et pænt stykke vej med falklands-projektet:
Falkland4plus2
De fire af farverne er spundet og tvundet. Så ses der på vindepinden en tvinde-bold, klar til at blive tvundet, og det orange til højre er klar til spinding. Dette projekt er sjovt, det bliver fine garner med fine tweed-effekter. Garnet er ca. 8/2, d.v.s det løber ca. 100 meter pr. 25 grams bundt. Hvad mon det skal blive til engang??
– Her til sidst det kolde gys:
Efteraarsbadningokt10
Vinterbadesæsonen er begyndt! 🙂

Udgivet i Skriv en kommentar

Færdig hue og gang i spinderiet!

Garnet fra sidste indlæg, som jeg spandt på Them-tenen, blev til en hue til min søde pige.
Snedronningehue
Jeg fandt opskriften på den i Interweave Crochet Fall 2010, den hedder "Snow Queen Hat". Selve huen er jo strikket, helt enkelt på rundpind i glatstrikning og uden nogen som helst dikkedarer. Men så skulle der jo en hæklet kant på, og til det formål gravede jeg et bundt spelsau/angora-garn frem. Det er så længe siden jeg har spundet det at jeg næsten havde glemt det.. Men den lyse grå syntes jeg passede fint til de hæklede motiver.

Jeg fulgte opskriften til en voksen-hue, men da jeg brugte pinde der var en anelse tyndere end opskriften sagde kom den jo fint til passe til den 11-årige.. 🙂

Mit falklands-spindeprojekt går strygende! Jeg nyder virkelig processen med at spinde de enkelte farver fra det malede uldbånd på mine håndtene, og tvinde dem til lækkert klassisk 2-trådet garn. Jeg forestiller mig jo noget vildt flot fair isle strik til dette garn.. Det her billede er nogle dage gammelt og viser det første færdige bundt og spindingen af nr. to, og jeg er jo kommet noget længere. Faktisk er jeg halvvejs, og har spundet 4 af de 8 bundter.
Falklandrosaoggroen 

Og så har jeg også leget lidt med fibre og farver. En ny palette har set dagens lys. Jeg kalder den for "Skumring". Her ses fire forskellige slags fiberbånd i farven, falklandsuld, merino/bambus, bfl/silke og bfl:
Skumring
Alt det hele har forladt hylden igen allerede, så jeg skal snarest i gang med at farve "Skumring" igen..

Lidt strik:
Leggings25sept10
Mine skønne stribede leggings er ved at ligne noget nu. Det kommer til at passe fint med den kolde årstid og færdiggørelsen af disse garanteret varme lange underbukser.. Garnet er Crazy Zauberball i to farveholdninger. Jeg har strikket 3 omgange med hver farve og synes det giver en spændende virkning med de evigt skiftende farver. De to garn-farver er godt nok forskellige, men ligner hinanden lidt. Det er farverne "Flussbett" og "Schokoladenseite". Nu tilbage til sofaen og strikkeriet!

Udgivet i Skriv en kommentar

Blåt garn, sokker og lidt nyt på pindene..

Garnet som Hanne og jeg forleden farvede med frisk Japansk Indigo er blevet skyllet og tørret.
Jindigogarn
Der var en del overskudsfarve i skyllevandet, og jeg var helt nervøs for om al det blå nu ville forsvinde.. Det blev en smule lysere, men er da stadig en fin blå farve tilbage. Næste gang propper jeg ikke så meget garn i baljen når jeg farver, måske bliver farven så lidt dybere og kraftigere.

Når alt kommer til alt, så er dt jo en helt fantastisk måde at farve på: ingen afkogning og ingen opvarmning af garnet, som man ellers altid skal. Kun frisk plante, koldt vand og lidt eddikesyre. Det bliver ikke nemmere..

Bornholmersokker3
Mit ferie-strikkeprojekt er færdiggjort! Bornholmer-sokkerne med deres blå bølger minder mig om strand og vand og en skøn aktiv ferieuge på Solskinsøen i Østersøen.
Igen har jeg strikket med yder- og indertråd fra en Crazy Zauberball. Mønsteret er enkelt, det går over 4 masker i bredden og 12 omgange i højden: Først 4 ens omgange med 2 masker i hver farve. På 5. omgang forskydes mønsteret en tand til venstre og igen på 6. omgang og 7. omgang. 8 – 10. omgang er magen til den 7. På 11. og 12. omgang forskydes så til højre, og derefter gentages det hele.
Kun de steder hvor de to tråde kom til at ligne hinanden var det lidt svært.. Der måtte jeg holde godt øje med hvilken tråd der skulle yderst og hvilken der skulle inderst på fingrene, og forsøge at holde styr på det på den måde..
Men altså, skønne sokker! De er godt varme på grund af mønsterstrikningen, så de bliver gode til vinter!

På de tomme strømpepinde slog jeg så op til et nyt projekt. Igen med Crazy Zauberball-garn (jeg kan da åbenbart slet ikke blive færdig med det garn!). I Elizabeth Zimmermann's bog "Knitter's Almanac" fandt jeg under september instruktionerne til et par "nether garments", altså lange underbukser, eller leggings. Der strikkes fra ankelen og op, rundt, først på strømpepinde og derefter på rundpinde, idet der tages ud ved læggen og senere ved låret. De to ben samles så, og efter at der er reserveret et antal masker til skridtet, strikkes rundt og formes omkring måsen og hofterne. Det hele er baseret på nogle få personlige mål og en strikkeprøve. Der er brug for omkredse ved ankel, knæ, lår, hofte og talje. Længdemålene skal selvfølgelig bruges hvis man strikker til andre end sig selv, ellers prøver man blot på undervejs.
Leggings7aug10
Dette er så begyndelsen på mine leggings. Stribede, med 3 omgange i farven "Flussbett" og 3 omgange i "Schokoladenseite". De bliver rigtig seje og uforudsigelige, og er super-nemme at strikke.
Elizabeth Zimmermann ville i dag have fyldt 100 år, hvis hun havde levet. Tillykke til en genial strikkekone og fantastisk inspirerende formidler.

Udgivet i 8 kommentarer

Blå tirsdag.

Hanne og jeg havde aftalt at i dag skulle vi farve blåt med Japansk Indigo, en herlig farveplante som jeg har dyrket i mit lille urtebed.
Ji1
Japansk Indigo funker (efter hvad jeg ved) kun i frisk tilstand. Til gengæld er farvningen så utrolig enkel!
Hanne og jeg høstede en kurvfuld og en spandfuld, som vi bragte ind i køkkenet så det kunne få en kold skylning og bladene kunne blive ribbet af.
Ji2
Derefter blev de friske blade, tilsat koldt vand, blendet. Der var til flere omgange i blenderen.
Ji3
Den stærkt grønne bladmos blev tilsat koldt vand og et pænt skvæt eddikesyre, og fik lov til at stå i en halv time. Derpå siede vi væsken fra og satte mosen over i koldt eddikevand i endnu en halv time. Sining igen, og så var farvebadet parat!
Ji4
Vi proppede gryden fuld. Ca. 800 gram garn puttede vi i badet, der duftede meget grønt og spinat-agtigt. Så skulle det stå og trække farve i en times tid, mens vi af og til vendte det for at fordele farven. Det lykkedes ikke helt at få en jævn indfarvning, og det tror jeg skyldes den store mængde garn. Der var virkelig fyldt godt op!
Ji5
Efter timen var gået var det så blot at hive det flotte blå-grønne garn op af badet og hænge til tørre. Skylning skal først udføres om to dage, i følge de instruktioner jeg har fået.
Ji6
Stadig vådt og blågrønt, som det hænger her på billedet. Men som det tørrer bliver det gradvist mindre grønt og mere blåt. Sikke en herlig farve! Vi farvede på Hannes håndspundne hvide uldgarn, på hvidt og gråt SuperSoft samt på hvidt BFL-garn. Altsammen ubejdset. Der står stadig rigtig meget Japansk Indigo i haven (vi brugte kun ca. en femtedel, tror jeg), og til næste omgang har vi planer om at lave nogle overfarvninger af især gule garner. Dem har vi jo så rigeligt af fra den "almindelige" plantefarvning. Jeg vil også prøve at farve en portion angora-uld.

Udgivet i 1 kommentar

Færdig med noget..

Min pige trængte til en varm trøje, så jeg skyndte mig lige at kombinere dette behov med min egen trang til at strikke noget i det nye strømpe/brugsgarn STERK fra Du Store Alpakka. Tone var selv med til at designe modellen, og resultatet har vi her:
Hindbaerkol1
Den er strikket fra forkant til forkant, og striberne (i 3 farver Faerytale) kommer dumpende lidt tilfældigt, bestemt af terningekast og FaceBook-venner.. Cardiganen har lidt vidde forneden, dannet med forkortede rækker. Ærmerne er lidt specielle, idet manchetterne er forlængede og fungerer som integrerede pulsvarmere. Det er rigtig smart, synes Mor, der efterhånden har sagt farvel til en hel del håndspundne og -strikkede pulsvarmere! De her er altid ved hånden, og kan blot bukkes op når de ikke er i brug.
Hindbaerkol2
Hindbærkol, kalder jeg modellen. Den er opkaldt efter en lidt overset og glemt bakketop ude i Rye Nørreskov.
Hindbaerkolcloseup
Opskriften er klar (dog foreløbig kun i str. 10 år) og den og garnet til Hindbærkol kan købes i butikken.

Jeg har godt nok haft travlt med at få Hindbærkol færdig, men har dog også fundet tid til en lille skovtur og følgende svampefarvning her forleden dag.
Slørhattevoksested
I en granplantage på lidt fugtig bund fandt jeg en rimelig mængde Grønkødet Slørhat og Kanel-slørhat, i hvert fald var der en pæn bundskjuler i min kurv da jeg kom tilbage.
Slørhatteikurv
Jeg hakkede og kogte de to slags svampe sammen, og farvede derefter 100 gram garn i suppen. Som ventet blev det en varm orange/brun-agtig farve, lidt som hjorteskind. Garnet var i forvejen bejdset med alun og vinsten.
Sloerhatfarvetgarn
– Så nu er der et bundt mere til kollektionen!

Udgivet i 2 kommentarer

Ny farvebog = nye farvesvampe!

Jeg har lige købt det nyeste stor-værk indenfor svampefarvningen: Hjördis Lundmark & Hans Marklunds "Färgsvampar & svampfärgning". Den er på svensk, men det gør nu ikke så meget, da de latinske navne på svampene naturligvis er med hele vejen.
Svampebog
Jeg har skaffet den via Hjördis Lundmarks hjemmeside, og jeg er helt overvældet over dens omfang! Mit univers af farvesvampe er med et blevet omtrent 5-doblet, og selvom nogle af svampene ikke findes her til lands er der alligevel også en del af de svampe jeg kender fra mine jagtmarker der lige pludselig bliver interessante.. For eksempel denne her:
Olivenbrunbogopslag
Olivenbrun mælkehat (Lactarius necator). Den optræder i rigelige mængder der hvor jeg plejer at samle svampe, men da det er en giftig svamp og tillige en mælkehat, en familie som (i følge min gamle viden) ikke indeholder nogen brugbare farvestoffer, har jeg altid bare ladet den stå. Men her står den så i den nye svampefarvebog, og den kan endda give en slags grøn/grågrøn ved at farve ved pH 9. Det står der!
– Så da jeg fandt en flok gamle og meget ormædte eksemplarer i går måtte jeg naturligvis prøve.. Svamp og larver und alles blev hakket og sat over til afkogning:
Olivenbrunafkogning
Det lugtede mildt sagt temmelig fælt, især efter tilsætning af salmiakspiritus. Fyda-føjda! Hvis nogen forsøger sig med dette her vil jeg stærkt anbefale at arbejde udendørs.. Jeg satte fuld drøn på emhætten, åbnede vinduet på vid gab under arbejdet og holdt familien beskæftiget med en spændende film i de tilstødende gemakker..
Efter en times kogning siede jeg svampene fra og målte pH i farvesuppen. Den var på 9 som bogen foreskrev, så jeg puttede garnet i og fortsatte eksperimentet.
Olivenbrunfarvesuppe
Det så mørkt ud. Lidt rødbrunt. Dette foto er fra starten af farvningen, men det ændrede sig egentlig ikke mærkbart i løbet af den time jeg havde det over varmen. Til slut satte jeg det hele udenfor for at køle ned natten over. Og luftede lidt mere ud.
Her til morgen vaskede og skyllede jeg så mit garn. Meget farve har det ikke fået, men helt klart en grønlig nuance. Lys grågrøn.
Olivenbrunfarvetgarn
En moderat succes, vil jeg kalde det. Et lovende resultat, men hvor jeg tror at en større mængde svampe og måske friskere/yngre eksemplarer vil kunne give mig en bedre grønlig farve.
Ih, hvor er det sjovt og spændende at svampefarve! En skam at sæsonen er ved at være slut..

Men så kan man jo bare hive fat i strikketøjet! Jeg er godt på vej med en trøje til min datter. Hun trænger til en, og har selv deltaget i designet af den, og naturligvis farvevalg. Jeg har bestemt grankvaliteten: Du Store Alpakkas nye blandingsgarn STERK (uld, alpaca og nylon) som den grå bundfarve og lodne retrillestriber i tre forskellige farver Fearytale.
Hindbaerkol
Det er en raglantrøje, strikket fra side til side. En lidt speciel ting ved den er de indbyggede pulsvaremer. Jeg har simpelthen forlænget manchetten og lavet et tommelfingerhul – så er der altid varme pulsvanter ved hånden! Når hun så ikke vil bruge pulsvarmeren kan hun blot folde manchetten op.
Modellen kalder jeg "Hindbærkol", efter en af Ry-egnens højeste punkter, lidt upåagtet og godt gemt langt inde i Rye Nørreskov.

Udgivet i 4 kommentarer

Fabelagtig farvedag!

Det var med nogen bekymring at jeg holdt øje med DMI's hjemmeside hele sidste uge. De truede med regn, 6 mm rent faktisk, til søndag, og det var ikke gode udsigter! Der skulle nemlig afholdes svampe-farvedag denne første søndag i efterårsferien hos mig, og planen var at alt skulle finde sted udendørs, i skoven og i haven.
Heldigvis oprandt søndagen med det fineste efterårsvejr: stille, tørt og endda med lidt solskin ind imellem 🙂
Således var vi 10 fra Spindeforeningen samlet hos mig kl. 10 i går formiddags. Det var Annie og Vips som kom heeelt ovre fra Sjælland, Kirsten, Susanne,
Inger og Birte fra det sønderjyske, Miira fra Ikast, Jette fra Horsens
og så Hanne og jeg her fra Gl. Rye.
Morgenkaffe
Vi lagde ud med lidt
morgenkaffe, hvorefter vi drog afsted på svampetur. Vi besøgte nogle
lokaliteter med hovedsalig granbevoksning lige i nærheden af mit hjem, hvor jeg ofte har fundet gode
farvesvampe, og det i pænt store mængder. Desværre var der ikke så meget at
komme efter rent mængdemæssigt i går, men vi fandt da følgende
farvesvampe på vores tur: Cinnoberbladet Slørhat, den giver farver i en
orange-rødt-rust farveskala. Så var der Sortfiltet Netbladhat, der
stadig var at finde selvom det er meget sent på dens sæson. Den giver
grå-grønlige-lillaagtige farver. Knippe-svovlhat (og gran-svovlhat, der
ligner meget) der giver gullig-grønlige farver. Annie kom med et nyt navn
til den svamp: Funky-svamp, vel mest p.g.a. den lidt selvlysende
giftiggrønne kulør på lamellerne.. Så var der rørhatte, mest
brunstokket rørhat. Egentlig en fremragende spisesvamp, men i går kom
den altså i farvegryden! Den giver gullige farver. Vores mest
spektakulære fund var nok en kæmpemæssig Brunporesvamp.
Storbrunporesvamp
Den voksede ud
fra et væltet træ, i flere etager, og i en mægtig stor halvcirkelform.
Mindst 50 cm bred. Vi brækkede svampen løs i mindre bidder, men fik den
desværre ikke vejet. Vi brugte en smule af den til en kraftig
farvesuppe med det samme, mens resten blev fordelt mellem alle
deltagerne. Og de fik hver en god portion med sig hjem, vil jeg lige sige!

Efter svampeturen fik vi frokost – og her skal lyde en stor af-hjertet-tak til mand og børn for god service :D  – og så gik vi ellers i gang med at koge svampene af og farve vores små bundter. Deltagerne havde fået instruks om at medbringe alun-bejdset garn i små fed, ca. 25 gram. På den måde kunne alle få "en bid af kagen" fra hver grydefuld der blev kogt..
Gryderpaabaal
Der
herskede et vist kreativt kaos omkring de mange gryder (eller var det blot i mit
hoved?), for der var mange i gang, mindst 7 – 8 stykker over bål og på
diverse kogeplader, og det var lidt svært at huske hvad der kogte hvor, hvor
længe det havde fået o.s.v. Heldigvis kommer det sig ikke så nøje, så
vi tog det hele lidt hen ad vejen, og det lykkedes os da til sidst at
få farve på alt det medbragte garn – faktisk manglede vi garn til
sidst! Kaffe og herlig Hanne P-kage blev kastet indenbords i pauserne
mellem svampe-sining og garn-farvning. Der var gang i bålet og tryk på
gryderne!
Baalhygge
Det var en fantastisk dag, synes jeg! Jeg håber (og tror) at alle
der deltog har fået noget ud af det og vil fortsætte med at
svampe-farve på egen hånd herefter. For det er jo egentlig ikke spor
svært..
Garnoggryder
Keine Hexerei, som man siger. Eller..?
Jettesgarn
– Se flere fotos fra vores forrygende svampefarvedag i mit Facebook-album.

Udgivet i 4 kommentarer

Sokker, T-shirt og nyfarvet garn

Jeg har farvet lidt Opus-garn igen.

Opusloevskov Det er grønne og brunlige farver, og jeg kalder paletten for "Løvskov". Billedet er ikke helt naturtro, farverne er lidt mere dybt grønne i virkeligheden, synes jeg. Og klarere.

Jeg har arbejdet på lidt af hvert her på det sidste. Jeg spinder det tynde lace-garn til Flyv Med Drage-sjalet (og strikker samtidig), og jeg er så vidt at jeg, når jeg har tvundet og vasket, har lavet halvdelen af garnet. Det er noget der tager lang tid, men jeg synes det er en herlig udfordring at spinde så fint og tyndt. At strikke sjalet er også udfordrende, synes jeg! Jeg er ikke vant til lace-mønstre, og synes det er svært at se hvis man kommer til at lave en fejl. Og det hænder jo..

T-shirten får også lidt opmærksomhed. Jeg har nu strikket tre 4T-moduler og strikket dem sammen. Når det fjerde 4T modul er strikket har jeg det meste af et for- eller bagstykke.
Tshirt18sept09 Jeg er meget spændt på hvordan det færdig resultat bliver. Foreløbig er jeg dog helt tilfreds med hvordan det ser ud. Jeg synes farverne (Bærmispel-farver) er helt pragtfulde!

For at folk ikke skal tro at jeg er blevet et dydsmønster må jeg hellere krybe sammen og tilstå at jeg er begyndt på noget nyt.. Kun et lille projekt dog (og jeg mangler altså sokker!)..
Wmcirkelsokker Mønsteret har jeg hittet som gratis-download på Ravelry, og sokkerne hedder Circle Socks. Fedt mønster, der lige var perfekt til mit nyindkøbte Wollmeise-garn. Jeg var nemlig heldig og fangede en opdatering på Wollmeise's netbutik, og dette er hvad jeg panik-købte:
Wollmeisegelborange2 ens lykkeposer med hver 5 forskellige farver. Det er strømpegarn, 80% merino/20% nylon, og hvert bundt vejer hele 150 gram.
Jeg var på forhånd meget nysgerrig efter at se WM-garnet med egne øjne, siden der nu er så heftig en efterspørgsel på det. Det bliver jo revet væk med lynets hast, og max. en time efter at Wollmeise har opdateret butikken er alt udsolgt..
Min foreløbige vurdering af garnet er lidt blandet: Farvningen er helt i top. Pragtfulde farver, dybe og intense. Topkarakter for det! Strømpegarnet her synes jeg dog har en meget død og kedelig struktur. Det virker næsten som bomuld: uelastisk og ret fast. Det er lidt synd, synes jeg, men det er sikkert fint nok til sokker.
Jeg er dog stadig nysgerrig, og håber at kunne hapse et par prøver af Wollmeises lace-garn og hendes 100% merino. Måske det er en bedre kvalitet? Det håber jeg, alt andet ville være synd for det pragtfulde stykke farvearbejde hun leverer! I hvert fald er jeg sikker på at mine WM-cirkelsokker kommer til at lyse godt op på mørke vinterdage. Pang!!

Udgivet i 7 kommentarer

Japansk Indigo

En af mine søde veninder, Charlotte, forærede mig i foråret en masse kimplanter af Japansk Indigo, sammen med en beskrivelse af en rigtig nem måde at blå-farve på. Se, det var jo rigtig interessant, og sommeren igennem har jeg gået og ventet på at mine små japanere ude i urtebedet skulle vokse sig store og fyldt med indigo-pigment!
Japanskindigoplante
Sommeren har været god, og planterne vokesede fint efter en lidt langsom start. Og i dag var så dagen hvor der skulle høstes og farves.
Japanskindigokurv
Jeg klippede bladstænglerne af på alle planterne på nær de to, der er i blomt. Dem vil forsøge at gemme frø af, hvis de da når at lave nogen inden det bliver for koldt.. Jeg har ikke vejet min høst, men kurven var godt fuld og jeg gætter på at der var et sted mellem ½ og 1 kilo.
Jeg ribbede bladene af og skyllede dem i koldt vand. Dernæst proppede jeg dem i blenderen (der var til flere omgange) sammen med koldt vand, og tryllede dem om til mos.
Japanskindigoblender
Nemt og effektivt! I mangel af en blender kan man angiveligt godt nøjes med at finhakke bladene. Blender-bladmosen skulle så stå og trække i ½ time, tilsat lidt eddikesyre. Det lignede og lugtede ligesom spinat – meget grønt..
Japanskindigosuppe
Derefter skulle det sies. Jeg siede igennem et stykke silkechiffon, som alligevel skulle farves. Det var jo lidt smart! De mosede blade fik et nyt hold koldt vand at stå i (men jeg glemte eddikesyren denne gang), igen i en halv time. Derpå sining igen, og så var farvebadet faktisk klar til brug!
Japanskindigobad
Jeg puttede diverse i: 100 gram hvid morbærsilkegarn. 100 gram gulligt plantefarvet uldgarn. 50 gram beigeagtigt plantefarvet uldgarn. 50 gram håndspundet uld/ramie-garn. Og til sidst de 3 meter silkechiffon. Ingen forbejdsning.
Så skulle det stå i en time. Ikke varmes op eller noget, blot stå. Jeg burde nok have bevæget det lidt engang imellem, for resultatet er en ikke helt jævn farvning – det må jeg huske til næste år! Efter 1 time så garnet og silkestoffet sådan her ud:
Japanskindigo1time
Jeg gav det lige et kvarter ekstra fordi det så ujævnt ud, men så var tålmodigheden også slut og jeg hev garn og stof ud af badet. Ingen skylning før om 2 dage, står der i vejledningen, så jeg hængte det bare til tørre:
Japanskindigofarvet
Fra venstre: Det gullige uldgarn, silkestoffet, morbærsilkegarnet, det beigeagtige uldgarn og til sidst det håndspundne uld/ramie-garn.
Konklusionen må være at metoden er rigtig fin til uld og især til silke, der bliver nærmest turkis-farvet. Ramie-fibrene har slet ikke taget farve, men ulden er blevet den smukkeste lyseblå farve. Alt i alt en rigtig succes!