Jeg syntes lige jeg ville vise den nuværende beholdning af one-of-a-kind indfarvninger på BFL-Steps.
Here goes .. 🙂
Det er så hvad jeg har på lager lige nu. Jeg vinkede jo farvel til en masse af samme slags i Saltum her i weekenden, og de her er også klar til at flytte hjemmefra!
BFL-Steps er et 4-trådet strømpegarn bestående af 85% superwash BFL og 15% nylon. Blødt, glansfuldt og stærkt!
Garnerne kan bestilles i webshoppen.
Hvor var der mange mennesker til Uldfestival i Saltum her i weekenden!
Især om lørdagen var teltene fyldt til bristepunktet af glade og interesserede – men også temmelig våde – uldfestivalgæster. Dette var i hvert fald udsigten fra min stand ved middagstid.
Dog blev det ud på eftermiddagen så rå-koldt at det nok trak lidt mere i folk at komme hjem til en varm kop kaffe, for efter kl 15 var der ganske fredeligt. Og ret så fodkoldt ..
Jette og jeg passede jo GarnGalleri-boden, og vi havde nok at se til! Inden det hele gik løs nåede jeg lige at knipse et par billeder, både af GarnGalleri-standen og af vores dejlige naboer, Spindeforeningens stand.
Ovre hos Spindeforeningen var der gang i den! Der var rigtig mange der gerne ville prøve håndspindingens kunst, og de fik sig en god, ulden snak med de glade spindepiger. Det bliver spændende at se om weekenden kommer til at resultere i medlems-boom til Verdens Bedste Spindeforening 🙂
Noget af det bedste ved at være ude til sådanne arrangementer er jo at man kommer til at møde fjern-kunderne. De håndarbejdsinteresserede der bor langt væk og som får sendt deres garn og fibre med posten har jeg så mulighed for at få sat ansigt på og få en rigtig snak med. Det er rigtig dejligt, selvom der dog ikke er særlig meget tid til at snakke med den enkelte. Der er jo gang i den!
Særlig skønt er det, når man pludselig ser sine egne farver i en smuk kreation. Som f.eks da Margaretha kom og viste mig sin håndspundne neverkont-sweater af fibre i farveholdningen “November”. Hun sagde ja til at blive fotograferet i sin smukke sweater, og nu kommer hun altså også på bloggen!
Efter lukketid holdt Jette og jeg til på campingplads sammen med Spindeforeningens team. Vi hyggede sammen i en af hytterne, med fælles aftensmad og så lidt spind, strik og snak indtil vi alle – totalt udmattede – kapitulerede og gik tidligt til køjs. Det er hårdt at være udstationeret – men også super-sjovt.
Søndag var festivallen mere stille, sådan rent publikumsmæssigt. Der blev tid til at gå lidt på opdagelse i teltene og se på alle de spændende boder, og selvfølgelig kom der også en lille festival-goodie med mig hjem .. Der var mange fristelser, men denne Isagermodel var helt uimodståelig.
Kittet fandt jeg hos vores standnabo til den anden side, Charlotte Tøndering. Jeg mistænker Tøndering-teamet for at have hængt Patchwork-trøjen i mit synsfelt med vilje, for at lokke denne svage sjæl til at foretage et tilsyneladende absolut nødvendigt indkøb .. Jeg er glad for at jeg købte det! Jeg trænger nogle gange til at strikke noget jeg ikke selv har farvet, spundet og/eller designet. Og Isagers stilfulde designs har jeg været stor fan af fra tidernes morgen, så det er vist på tide jeg får mig en Isager-model at rende rundt i! 🙂
Nu til strikke-sofahjørnet!
En form for kalender, i det mindste. Faktisk er det en slags dagbogs-vævning, som jeg vil fortælle lidt om.
Inde på Ravelry er der en billedvævnings-gruppe, Tapestry Weaving, og i begyndelsen af 2014 (ja, det er længe siden … ) koblede jeg mig på en “tråd” med temaet Tapestry Diary weave-along 2014. Man kunne væve sin “dagbog” på hvilken som helst måde man havde lyst til: et lille stykke hver dag, hver uge, eller på anden vis. Jeg besluttede at jeg ville væve en måned ad gangen. 12 måneder, 12 sektioner og 12 farver. Januar skulle være lilla, februar blåviolet, marts blå, april blågrøn o.s.v., hele farvehjulet igennem.
Det gik meget fint i begyndelsen. Min trend er 50 cm bred og har 2 tråde pr. cm, så det er en vævning der er ret “grov” i strukturen. Jeg vævede januar ’14-sektionen med et skønsomt udvalg af lilla garner – alt muligt mellem hinanden: strikkegarn, rester af det ene og det andet, plantefarvet og håndspundet. Motivet for januar var to løbere på en sti og en medalje formet som en flaske (et minde fra et Dr. Nielsen Vinter-hyggemarathon, som jeg løb den måned).
Det gik pænt hurtigt, og da det hele kun var tænkt som en trænings-vævning var der ikke nogen særlig præstationsangst over det – og jeg vævede bare derudaf og håbede at lære noget undervejs ..
Udover at det gik lidt hurtigt var det fede ved at væve lidt “groft” at der var store muligheder for at blande farver i garndunterne. For det meste brugte jeg 3-4 tråde sammen, og det gav mulighed for at mikse mange nuancer.
Februar blev en blåviolet (og hvid) vintergæk. Jeg gik til opgaven med blomsten med en lille smule ærefrygt, men det gik forbavsende smertefrit at væve så det nogenlunde kom til at ligne. Jeg tænker at det skyldes mit omhyggelige forarbejde med at få lavet en ordentlig arbejdstegning. Sådan en er guld værd!
Da jeg nåede marts ville jeg væve tern. Jeg ville afprøve en af de teknikker der findes til at væve lodrette linjer.
Det gik også meget godt, men så gik jeg pludselig i stå.. April kom jeg rent vævemæssigt aldrig i gang med, og så gik der ligesom et års tid.
Et helt år. Og pludselig fik jeg lyst til at fortsætte med projektet! Det var i slutningen af april (2015) at jeg kom til at tænke på at det egentlig var lidt pinligt sådan at være et helt år bagud. Og så begyndte det at krible lidt i vævefingrene!
April ’15 blev teknisk nemme abstrakte former med buede konturer. I blå-grønne nuancer. Jeg vævede helt frit, uden en egentlig arbejdstegning. Og således godt i gang kunne jeg passende fortsætte med maj. Grønne farver til en grøn måned, og mit motiv er et udsnit af nogle koncentriske cirkler. Jeg træner lidt “hachures”, en teknik hvorpå man blander farverne i vævningen ved at væve skiftevis med den ene og den anden farve.
De dér hachures ved jeg ikke lige helt hvor godt det går med .. Men jeg træner!
Nu her mens jeg arbejder med grønne maj tænker jeg allerede lidt på junis motiv. Farverne bliver gulgrønne, og jeg er ret sikker på at jeg har en del passende plantefarvede garner liggende i netop de rigtige nuancer. Motivet, tænker jeg, skal nok være sådan lidt sporty ..
Min Tapestry Diary har virkelig mange fejl. Man kan f.eks tydeligt se at kanten ikke er helt lige – det trækker lidt ind i april-sektionen – men jeg håber at det kommer til at arte sig nogenlunde når jeg engang om mange måneder klipper ned og ruller 12 måneder i spektrum-farver af stofbommen. Det bliver så spændende, og forhåbentlig vil dette projekt medvirke til at jeg bliver en teknisk bedre væver.
Spindeprojekterne (oh, de er mange!) skrider roligt fremad, alt imens jeg også strikker lidt på en nederdel. Det er en venindenederdel, og jeg strikker den sammen med Elisabeth. Modellen er fra Interweave Knits winter 2010, og den hedder “Isobel”. Vi laver den begge i sort Malabrigo Silky Merino, og jeg er rimelig sikker på at Elisabeth bliver først færdig med den silkebløde sorte sag. Det går nemlig ret langsomt for mig at strikke linningen med lutter drejede masker, og desuden har jeg alt for meget i gang til kunne give mig helt hen til et enkelt projekt.
Min billedvæv lokker nemlig også igen. Jeg satte sidste januar (altså i 2014) gang i en vævet kalender/dagbog, inspireret af denne tapestry-gruppe inde på Ravelry. Jeg valgte at væve et billedtæppe opdelt i årets 12 måneder, med en farve for hver måned. Januar blev lilla, februar blev blåviolet og marts blå. Og sådan skulle det gå videre derudaf, gennem hele året og hele farveskalaen! Imidlertid gik jeg i stå lige efter at jeg blev færdig med marts, og blågrønne april blev aldrig vævet .. Forleden kom jeg så til at kigge / tænke på væven igen og besluttede så at få vævet den april-sektion inden det lige om lidt bliver maj! Så nu er jeg godt halvvejs med april, kun et år bagud ..
Motivet for april er vist desværre ikke specielt inspireret: Blot for at komme i gang igen valgte jeg at væve (teknisk helt ukomplicerede) buede former i de forskellige blågrønne farver, adskilt af en diskret kontur.
Men det er jo fedt at sidde ved billedvæven igen! Jeg elsker bare når arbejdet flyder, fingrene arbejder hurtigt og nærmest automatisk med trendtråde, islæts-sommerfugle og gobelingaffel, og formerne stille og roligt bygges op. Det er et meget tilfredsstillende og nærmest meditativt arbejde.
Spinde-bestillingsopgaven får en del opmærksomhed, naturligvis. Jeg har nu fået farvet fibrene til den anden tråd: merino/silke i farven “Ikaros”, og jeg spinder den tråd på en anden af mine Bosworth-tene, nemlig Lignum Vitae-tenen med valnøddeskaft. Den er så smuk i sine brungrønne farver – nok den smukkeste Bossie jeg har!
Men jeg har fået en spindeskade, tror jeg! Der er en muskel i højre side af ryggen/siden som hurtigt kommer til at gøre ondt når jeg spinder. Ikke godt. Det er nok lidt overanstrengelse.
På farve-fronten kan jeg melde at maj måneds “Farve på Fiber” er klar! Der kommer naturligvis ikke billeder af farveholdningen endnu – først på fredag. Indtil da: Nyd foråret, fibrene, farverne og de søde små lam på markerne ..
Der er gang i indtil flere spindeprojekter for tiden, og jeg vil fortælle lidt om 3 af dem (ja, der er flere .. ). Først vil jeg dog lige vise månedens farve på fiber, der denne måned hedder “Jungle” og er en gradient der går fra to røde nuancer over grå til tre grønne farver i den anden ende. Sådan her ser det ud:
Jeg har farvet på 3 forskellige fiberbaser som jeg plejer. Det er merino (den fine på 21 my), BFL/kidmohair og luksusblandingen PolPaca (polwarth og sort babyalpaca).
Se mere (priser og så’n) her i webshoppen.
Spindeprojekterne har sneget sig lidt ind på mig .. Her op til sidste weekends spindekursus (kamgarn / kartegarn) forberedte jeg mig bl.a ved at lave noget kartegarn på min skønne Aaes russer-ten, og siden fik jeg lyst til at spinde noget mere på den ten. Den er så dejlig at arbejde med! Så jeg fandt et fiberbånd frem i farven “Kastanje”, som jeg begyndte at spinde fra folden, naturligvis med den lange bagudrettede fiberudtrækning.
“Kastanjen” skal nok tvindes med en rest shetlandsuld jeg har liggende – men det er ikke helt besluttet endnu!
Så er der et projekt mere der foregår på støttet ten, og det er faktisk et gammelt projekt – det sprang lige ud af posen og i skødet på mig! Tenen er en tibetaner fra IST. Hvor polwarthulden er fra fortaber sig lidt i det uvisse, men det er i hvert fald ikke mig selv der har farvet det.
Blødt, lækkert og nemt at spinde “langdrag” er det, og farverne er rigtig fine. Jeg ville egentlig ønske jeg havde farvet det .. 😉 Hvad det skal tvindes med har jeg endnu ikke besluttet.
Og her kommer så mit seneste spindeprojekt – og det største af dem. Det er en bestillingsopgave på ca 400 gram 2-trådet garn til en sweater. Faktisk har jeg spundet et tilsvarende garn tidligere, og men det er forlængst solgt til anden side. Kunden (hende, der har bestilt nu) er dog ret vild med det og vil gerne have noget magen til.
Garnets to tråde bliver hhv. falklandsuld i farve “Rhodos” og merino/silke i farve “Ikaros”. Jeg er gået i krig med “Rhodos”:
Det bliver et langtidsprojekt, men et fornøjeligt et af slagsen! Det er dejligt at spinde sådan et særligt garn på håndten, og her har jeg valgt en Bosworth Midi i træsorten “Swiss Pear” som redskab.
Den anden farve, “Ikaros”, farver jeg i morgen.
English Summary:
The April colourway is called “Jungle” and is available on 3 fibre bases: merino (21 micron), BFL/kidmohair and PolPaca.
I am working on 3 different spinning projekts these days: BFL/kidmohair in colourway “Chestnut” on a russian supported spindle. Also some polwarth wool (in a colourway that is not mine and which I don’t remember the origin of) on another supported spindle, a tibetan. Last, but not least, a custom order of 400 grams 2-ply yarn in colourways “Rhodos” and “Icarus”. Using a lovely Bosworth spindle for that job.
Månedens Farve på Fiber her i marts hedder “Blåbær”.
Jeg farver “Blåbær” i denne måned på BFL, på merino/silke og på finuld/gråmerino/lama.
Priser og mere information kan findes i webshoppen.
Jeg er ret vild med den dybe blåviolette farve. Den står faktisk godt til min grå-gyldne hårfarve, så jeg overvejer kraftigt at spinde og strikke mig en blåbær-sweater 🙂
Med en islætstæthed på ca 8 tråde pr cm går vævningen pænt hurtigt fremad. Jeg er nu mere end halvt færdig med det fjerde og sidste tørklæde.
Alle fire tørklæder væves med håndspundet 1-trådet garn. Til #4 spandt jeg uld/silke-garn på min nyeste Bosworth, en mini i træsorten Lignum Vitae. Så smuk med et grønligt skær ..
Nu glæder jeg mig til at blive helt færdig, få klippet ned og ordnet kanter, frynser, vasket og færdiggjort tørklæderne. Derefter kommer de til salg i webshoppen.
Nye planer for væven er ved at tage form i mit hoved ..
English summary:
The four scarfs on alpaca warp are almost done. Less than half a scarf remains to be woven, and then it’s cut-off party, fixing fringes, washing and finishing. The scarfs will be listed in the webshop when ready.
Tvebindings-vanterne er færdige. Endelig. Det tog tid, men det er det værd! Vanterne er meget lækre og varme, og egentlig synes jeg også de blev okay pæne .. 🙂
Disse vanter var rent teknisk det nemmeste tvebindings-projekt jeg overhovedet kunne finde opskrift på. Kun retmasker, ingen farveskift og ingen tommelfingerkile. Så næste projekt skal helt klart rumme nogle nye udfordringer. Jeg har tænkt på at skulle lære at lave nogle af de smukke stukturmønstre, med vrangmasker og med “krok-masker”.
Jeg finder helt sikkert nogle gode ideer i bogen “Lekker Warm – So warm”, som netop er landet i min butik. Det er en hollandsk bog, men med engelsk tekst foruden hollandsk, og den har rigtig gode instruktive fotos at lære sig teknik efter. Mange dejlige opskrifter også!
Bogen er til salg hos mig til en pris af kr. 256,- plus forsendelse.
Ellers er jeg i gang med at forberede min workshop til FiberFest i Ry d. 7. marts.
Jeg holder en workshop der handler om teknikker og metoder til at kontrollere farverne når man strikker med håndmalet garn.
Når man ser sådan et smukt bundt håndfarvet garn bliver det alt for ofte knap så smukt når man strikker af det. Farverne mikser sig alt for meget og den skønhed man faldt for i garnbundtet bliver “mudret” og går tabt.
Men sådan behøver det ikke at være! Med enkle teknikker, lidt logisk tænkning, simpel matematik og “mindful knitting” kan man styre farverne og udnytte garnets indbyggede farvesekvenser på bedste vis.
Så jeg er i fuld gang med at farve garn og strikke prøver.
Her ses et eksempel på hvordan man kan lave argyle-tern. Også andre mønstre kan dannes med lidt udregninger og mindfulness, og dette kan man altså få et indblik i på min workshop til FiberFesten.
Der er stadig ledige pladser. Det er “Workshop 7”, se mere her:
http://fiberfest.blogspot.dk/p/workshops-formiddag.html
Men nu skal jeg hurtigt videre med dagens program: På posthuset med fiber-pakker til kunder i ind- og udland, og så hen på værkstedet for at farve lidt inden butikken åbner kl 12.
Det fryser udenfor – op på cyklen og på med de nye vanter! 🙂
Måske kalder det lidt på mine skandinaviske rødder, min indre svensker.. I hvert fald er jeg blevet ret vild med at sidde og nørde med tvebinding, som er en gammel og næsten glemt skandinavisk strikketeknik.
Det der gør tvebinding / tvåändstickning / twined knitting til noget særligt i forhold til almindelig strikning, er først og fremmest at man hele tiden strikker med 2 tråde. Også når det skal være ensfarvet. De 2 tråde snos for hver maske, hvilket gør det strikkede fast og varmt. Og så holdes og styres trådene med højre hånd, ikke venstre. Det tager lidt tid at lære teknikken, men når den først er indarbejdet er det faktisk ret behageligt at strikke med trådene i højre hånd, også selvom det går lidt langsommere.
Nu er jeg snart færdig med mit første tvebindingsprojekt, et par helt simple vanter.
Jeg har spundet garnet selv, for til tvebinding får man det bedste resultat hvis man strikker med Z-tvundet garn. Normale strikkegarner (næsten alle!) er S-tvundne, og hvis man bruger S-tvundet garn vil det blive snoet yderligere under strikningen og bliver alt for hårdt og ubehageligt at arbejde med. Det Z-tvundne garn bliver derimod lidt løsere under strikningen. Det er behageligt at arbejde med og det strikkede bliver blødt, tæt, lunt og loddent 🙂
Jeg spandt garn i 2 farver til enkle, stribede vanter. Rødt og hvidt shetlandsuld. For så at have bedst mulig styr på de to garner under strikningen vandt jeg det op i et og samme nøgle på min vindepind (man kan også bruge en tommeltot, en tyk sprit-tusch, hæklenål nr 15 eller lignende hvis man ikke lige har en vindepind), først det røde, så det hvide udenpå. Jeg strikker med det røde garn hentet inde fra midten og det hvide udefra, trækker en armslængde frem, forankrer dem med en “løbeknude” (hvad hedder det??) så der er styr på nøglet og så man nemt kan vikle garnerne op undervejs (for de snor sig).
Det fungerer rigtig fint!
Når jeg er færdig med vanterne vil jeg strikke noget lidt mere avanceret. Noget med vrangmasker, måske, eller med de dér “krogmasker” som jeg har læst om.
I løbet af et par dage modtager jeg en helt ny tvebindingsbog med posten. Den kan sikkert give mig en masse idéer!
Bogen er af hollandske Carla Meijsen og hedder “Lekker Warm! So Warm!”. Den er skrevet på både hollandsk og engelsk. Jeg har købt et par stykker til videresalg i GarnGalleriet, hvis det skulle have interesse .. Den kommer til at koste kr. 256,-.
Her er nogle af projekterne i bogen:
Jeg glæder mig meget til at arbejde videre med denne fantastiske, gamle strikkemetode!
– Men også gamle projekter der skal gøres færdige .. Jeg har en (endnu ikke helt udpenslet) plan om at færdiggøre en hel del UFO’er i løbet af det nye år. Noget i retningen af at have 2 til 3 UFO’er i aktiv rotation hele tiden, og så kun begynde på noget nyt når 2 gamle er færdiggjorte. En UFO er i min terminologi et ufærdigt objekt der er påbegyndt for mere end et år siden. Dem har jeg mange af. Rigtig mange!
Nye idéer har jeg naturligvis også rigtig mange af. De står i kø i mit hoved, og ofte udspringer de af at der lige er en eller anden ny strikketeknik eller -metode der skal afprøves.
Senest (i forgårs, faktisk) har det adstedkommet fødslen af et nyt projekt i form af tvebindingsvanter.
I strikkeforeningen Seriøs Strik for Sjov, som jeg holder strikkemøde med i Silkeborg en gang om måneden, havde vi i efteråret Helle fra Horsens til at holde en mini-workshop om tvebinding. Meget interessant!
Tvebinding er en gammel skandinavisk strikketeknik, der er karakteriseret ved at det strikkede bliver meget fast og dermed varmt og på det nærmeste vandafvisende. Et klart hit i tidligere tider, især hvis man arbejdede dagen lang i de svenske skove – om vinteren.
Tvebinding – eller tvåändstickning på svensk – får sin struktur ved at der strikkes med 2 tråde skiftevis. Disse tråde snos om hinanden for hver maske, så det bliver fast og tæt!
Efter workshoppen med Helle har jeg gået og samlet mod til at lære det ordentligt (= strikke andet end en prøve) og jeg begyndte for et stykke tid siden at spinde garn til et par vanter. Garnet til tvebinding skal helst være spundet i S-retning og tvundet Z, hvilket jo er det modsatte af “almindeligt” strikkegarn. Der er enkelte steder man kan købe det Z-tvundne garn, men ikke mange.. Så er det jo perfekt at kunne spinde noget selv! 🙂
Garnet blev færdigt for et par dage siden, lige samtidig med at de bøger om tvebinding, som jeg havde bestilt hjem fra biblioteket, kom. Så nu er jeg i gang med at træne teknikken i et par simple stribede vanter.
Hillemænd, det er tidskrævende! Et par centimeter om dagen, det er vist den fart jeg kan regne med. Der er selvfølgelig nogle tekniske udfordringer der skal overvindes (garn i højre hånd, f.eks), så jeg satser på at hastigheden kommer lidt op hen ad vejen. Men alt andet lige er det vist en lidt langsommelig proces at tvebinde, set i forhold til almindelig strikning. Jeg håber det viser sig at være umagen værd!
Andre ting der optager mig lige nu:
Væven er blevet sat op! Næsten da. Jeg har bommet med en trend af tyndt, grå alpacagarn og søllet lige over på fire skafter. Jeg vil væve tørklæder i lærredsvævning, og islættet til tørklæderne skal være håndspundet garn. Foreløbig har jeg spundet til det første tørklæde. Det er 1-trådet BFL/silke i farven “Jupiter”.
Månedens farve på fiber:
Januars farve hedder “På spring”. Inspirationen til farveholdningen kommer fra et foto, som Mariann Jensen har sendt mig, af en knop der er i færd med at springe ud. skønne, varme pastel-agtige farver, som jeg synes jeg har fanget nogenlunde godt i fibrene.
Der er farvet på Polwarth uld, Oatmeal BFL/silke-blend og luksusblandingen FalkSilkPaca. Se mere om priser osv. i webshoppen.
Til slut lige et par ting, som jeg er blevet færdig med. Ja-ja, det sker jo trods alt også engang imellem! .. Hele 3 ting denne gang!
De første er en skønno halsedisse i restegarner, dernæst mine dejlige rønnebær-pulsvarmere a la Knitsonik og sidst, men ikke mindst, min plante/svampefarvede cardigan.
Jeg ønsker alle et smukt, spændende og kreativt nytår!
Majacraft Suzie
10.200,00 kr.